Hanne Marie Thosti Thoft-Møller, 1943-2024
Vidste du det om grundloven?
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866. De ligger trygt i Rigsarkivets sikre magasiner. De seneste to udgaver af grundloven fra hhv. 1915 og 1953 er der lavet to eksemplarer af. Det ene er i Rigsarkivet og det andet ligger i Folketinget.
Alle lovene er givet under kongens hånd og segl, og derfor bærer de også alle det kongelige segl, fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
Alle udgaverne af grundlovene er lavet af pergament, dvs. dyrehud, på nær den seneste udgave fra 1953, som er lavet i papir som vi kender det i dag. Dele af grundloven fra 1849 er skrevet på et sort får, dvs. et får med sort pels. Det ved vi fra undersøgelser af grundloven hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, hvor de har fundet sorte prikker fra hårhuller i et mønster karakteristisk for et får.
Ved gennemlysning af grundloven fra 1849 er der mærker fra insektbid, slagterens kniv, blodårer og hår som stammer fra en kalvs halerod.
Der er taget risikable valg i skabelsen af grundloven 1849. Siderne blev behandlet med et tykt lag hvidt materiale. Det var en ny teknik, som man ikke vidste om ville holde på sigt. Undersøgelser har vist, at der ikke er giftig bly blandingen, så grundloven er ikke giftig.
På nogle af siderne kan man ane en let brun misfarvning langs papirets kant i grundloven fra 1953. Det kan skyldes træfibre i papiret produktion, som indeholder en syre, der farver med tiden.
Grundloven af 1849 bliver i anledning af 175 års jubilæet udstillet i Folketinget, så interesserede kan se den på en omvisning. Læs mere her https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2024/05/den–originale-grundlov-bliver-udstillet-i-folketinget
Håndbold-Danmark har set, hvad FHK kan
Anders Kragh Martinusen er stolt over DM-sølvet til Fredericia Håndboldklub.
Selvom FHK’s højre back i øjeblikket efter kampen mod Aalborg, der vandt 27-26 i den afgørende DM-finale, var skuffet, var der også stolthed at spore. FHK’erne stod og udviste sportsmanship inde på halgulvet, hvor de så Aalborg få overrakt guld, inden turen derefter gik ud i omklædningsrummet.
Stemningen var ikke så nedtrykt, som den kunne have været efter en tabt finale. Det kunne også afspejles på fansenes reaktion både efter kampen, men også de scener, der ventede FHK’erne, da de kom retur til Fredericia, som var klar til at feste med spillerne.
– Man kan godt sige tillykke, siger Martinusen.
Samtidig understreger Anders Kragh Martinusen, at han er skuffet over, at guldet ikke kom med hjem til Fredericia.
– Følelsen skal være tung, og det er den, men vi skal også have lov til at tage en tår af øllen og tænke over præstationen over hele sæsonen og specielt i den her serie. Hvor er det flot at stå og have muligheden for at presse Aalborg og næsten smage guldet, derfor er det også lidt en skuffelse, men jeg er stolt over, hvad vi har præsteret som hold, forklarer Martinusen.
Til sidst var kampen på vippen. FHK havde muligheden for at komme foran 27-26, og bolden kom også i mål, men der blev dømt angrebsfejl på Reinier Taboada i stedet for mål.
– Jeg ved ikke, om det er marginaler. Taboada har været vanvittig god på ydersiden, så det er 50/50 og nogle gange træffer man den rigtige beslutning og andre gange ikke. Folk havde dømt os ude i pausen, men alligevel blev det tæt, og det skal vi være stolte af, siger Anders Martinusen.
Det, at FHK gik hen og fik sølv, havde ikke mange set komme, og at det så blev til en meget tæt finaleserie på tre kampe, hvor Aalborg med næb og klør fik guld, giver genlyd.
– Jeg tror, både Aalborg og hele håndbold-Danmark tænker, at Fredericia har DNA og noget at komme med. Mange havde gjort Aalborg til kæmpe favoritter, men vi viser, at vi havde fortjent at være her og kan spille med. Vi kunne godt have taget guldet, og vi har altid troet på det, siger Martinusen.
I sidste sæson fik FHK bronze og i denne blev det til sølv. Spørgsmålet er så, om der er guld i vente til næste sæson.
– Kurven er gået op, men vi skal være realistiske med, at vi skal spille i Europa til næste sæson. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det er en ny fase. Lad os se på det, når vi er der, siger Anders Martinusen.
Læs også
En historisk bygning bliver til nutidens kulturhus
Taulov Station, der engang var en travl jernbanestation, hvor nogle fandt kærligheden første gang på “bænken” eller skulle videre til de større byer, står overfor en forvandling til et kultur- og forsamlingshus takket være en passioneret indsats fra lokale ildsjæle og politisk støtte. Projektet har fået nyt liv med 400.000 kroner i støtte fra Realdanias “Underværker,” men det er kun begyndelsen, hvis det står til Venstre i Fredericia Kommune.
Projektet, ledet af formand Jan Schoubo, har allerede modtaget støtte fra borgere og fonde, men der er brug for flere midler for at realisere visionen om at skabe et nyt kulturhus i Taulov. Stationen er stadig i brug, og der er også flere, der benytter sig af stationen. For Venstre er det vigtigt at blåstemple projektet med økonomisk støtte også, men det vender vi tilbage til. I dagens anledning viser Jan Schoubo rundt, og man kan se, de frivillige ildsjæle allerede er nået et stykke vej med projektet om at omdanne den gamle stationsbygning til et samlingspunkt for borgerne. Peder Tind, udvalgsformand for Kultur- og Fritid i Fredericia Kommune og borgmesterkandidat for Venstre, er imponeret over den lokale opbakning.
– Over 1550 underskrifter fra borgerne til projektet gør indtryk. Det er der ingen tvivl om. Det er fantastisk. Det vidner om det engagement, der er herude, og det potentiale, der er for netop at sætte sådan et projekt i søen. Det viser, hvor meget vi i Fredericia kan, når vi står sammen. Det, som fællesskabet her i Taulov er kommet til i dag, er utrolig prisværdigt. Det er også derfor, at vi i Venstre vil løfte det ind i budgetforhandlingerne. Man kan gøre meget som lokalsamfund generelt, men det er vigtigt, at vi som kommune både blåstempler projektet, men også hjælper med at finde økonomi til den samlede ramme til at lave stationen om. Det faktum, at en kommune vil være med og lægge økonomi i projektet, er vigtigt at kæmpe for som politiker, siger Peder Tind.
Det synspunkt deler Jan Schoubo. Politisk medspil giver resultater.
– Det er altafgørende, at der er politisk interesse for Taulov Station. Det kan ikke siges anderledes. Den nye formand for Taulov Fællesråd, Lars Olsen, er en knag til at arbejde med fonde, hvor han før har skaffet penge til spændende projekter. Han siger med det samme, at hvis ikke kommunen er på vores side, så kan man glemme alt om at søge fonde og penge til projekter. Der er ingen fonde, der giver penge til et projekt, hvor nogen er oppe at slås med kommunen. Længere er den ikke. Derfor er det fantastisk, at Fredericia Kommune er så positive over for vores projekt her i Taulov, siger Jan Schoubo.
Fredericia er mere end midtbyen
Projektet kan blive en ramme for fællesskabet og sammenholdet, og så matcher det partiets politik.
– Projektet Taulov Station taler meget fint ind i vores 360-graders strategi, som vi gik til valg på i 2021. Vi har en bosætningsstrategi i kommunen, der skal tiltrække, men også fastholde borgere. Det handler blandt andet om at skabe lokale succeser. Taulov Station er en succes, der er med til at skabe sammenhold og i sidste ende betyder, at folk vil blive boende og andre vil komme til. Det er jeg ikke i tvivl om. En ramme, hvor mennesker kan mødes; et kulturhus, hvor man i fremtiden kan se malerier udstillet, gå til banko eller se en lokal teaterforestilling, er med til at styrke samfundet. Det er præcis det, vi ønsker med vores 360-graders strategi. Fredericia handler ikke kun om midtbyen, Kanalbyen, men om hele Fredericia, og der spiller et projekt som Taulov Station en vigtig rolle, siger Tind.
Men hvor mange penge skal der bruges?
– Vi mangler nok et par millioner i runde tal. Vi har en skitse, og det ændrer sig undervejs. Vi får nye ideer, for eksempel førstesalen, skal den udnyttes, så kræver det noget andet. Så det er en samtale, vi skal have med arkitekten. Skal man ikke indrette lokalerne ovenpå, så bliver det billigere, det er klart. Men det skal arkitekten lave en detaljeret plan for, og det har vi også fået bevilliget penge til fra Realdania. For de penge får vi hjælp fra en arkitekt, får tilsluttet fjernvarme, støbt gulve, lagt bjælker ind og fjernet skillevægge, siger Schoubo og tilføjer:
– Vi har en deadline hos DSB for en endelig aftale i 2026, men jeg er ret sikker på, at skulle vi ikke være helt klar til at overtage formelt, så vil de give os lidt mere tid. Men vi arbejder naturligvis hen mod deadline, og det forventer jeg også, at vi overholder. Vi går efter den 1. januar 2026. Til at begynde med sagde vi, at vi skulle skaffe alle pengene først og så lave alt arbejdet bagefter. Vi skulle skaffe penge i 2024 og udføre i 2025, men vi er blevet enige om at gøre det i faser i stedet for. Vi etablerer råhuset først, så vi kan bygge op.
Venstre vil arbejde for, at pengene findes
Peder Tind er heller ikke i tvivl om, at dette projekt skal der kæmpes for fra politisk side, men han anerkender, at anlægsrammen i kommunen er presset.
– Det er klart, at anlægsrammen er presset i Fredericia Kommune. Det er ikke en hemmelighed, men i Venstre går vi efter at finde midlerne, og her vil det relativt ikke være et stort beløb sammenlignet med at bygge skoler. Jeg synes, at vi får meget kvalitet for relativt få penge i projektet. Det vil vi tage med til forhandlinger, og kunne man finde en ramme til at støtte det kommende kulturhus, så vil det være godt. Det er alt fra 500.000 til 1,5 millioner kroner. Jeg vil som politiker være stolt, hvis vi ikke bare blåstempler med ord, men også med økonomi. Jeg kan ikke spå om de kommende budgetforhandlinger, men for Venstre er dette projekt interessant, og vi vil gerne støtte det, siger Peder Tind.
– Vi går ikke efter, at kommunen skal betale, og vi gør gerne et arbejde for at få flere med, og det har vi også gjort. Nu fik vi 400.000 af Realdania, ligesom mange private har støttet projektet, indskyder Jan Schoubo.
Byrådspolitiker og tidligere borgmester i Fredericia Kommune, Kenny Bruun Olsen, var central, da Venstre præsenterede 360-graders strategien ved sidste valg. Han ser meget gerne, at kommunen finder midler til at støtte projektet. Investeringen er nemlig givet godt ud og betyder, at flere både bliver i Fredericia og vælger kommunen til.
– Taulov Station matcher det hele. Vi vil gerne have liv i alle byerne omkring os. Det handler ikke kun om Fredericia centrum. Det handler også om de små landsbyer. I den forbindelse er projektet i Taulov i vores ånd. Vi kan sammenligne med Herslev, hvor man har Knudsens Gård, som Fredericia Kommune var med til at fjerne fra salgslisten og sørge for, at den havnede hos beboerne i Herslev og kunne blive et samlingspunkt. Det er det samme, vi ser i Taulov, siger Kenny Bruun Olsen.
Kenny Bruun Olsen er heller ikke i tvivl om, at investeringen er guld værd.
– Herslev er blevet stærkere som samfund. Det bliver man, når man har noget fælles. Man skal ikke bare være et sted, hvor man ikke kan samles. Det betyder meget for mennesker, at man kan samles og være fælles om noget. Det giver et sammenhold, der i sidste ende gør landsbyerne attraktive at flytte til. Det er guld værd for landsbyerne og hele Fredericia. Det betyder meget for Fredericias bosætning, og det er dejligt at se, at vores næststørste landsby, Taulov, arbejder på Taulov Station, og vi ser også, at der er liv derude, og det har en tiltrækningskraft, når man gør sådan noget her.
Politikerne skal i de kommende måneder forhandle næste års budget på plads, og Jan Schoubo håber på støtte til projektet, som han tror kan løfte og samle Taulov. Se og hør historien bag Taulov Station-projektet her:
Læs mere om Taulov Station på foreningens hjemmeside
Grusom og tragisk sag overgår fantasien
I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.
Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.
Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:
– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:
– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.
Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.
– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:
– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.
Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.
Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.
Fredericia er værter for Europas eneste udendørs judostævne
For 4. gang er Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub værter ved Fredericia Beach Tournament – Europas eneste udendørs judostævne. Udover judo for børn og voksne i alle aldre, vil der i år også være en turnering i brasiliansk ju-jutsu ved stævnet.
Der forventes 150-200 kæmpere fra både Danmark, Tyskland og Polen. Stævnet opstod under corona, hvor det ikke var tilladt at dyrke kampsport indendørs, og er siden blevet en tilbagevendende tradition. Det er et helt særligt kampsportsstævne i de smukkeste omgivelser med første parket til Lillebælt på Østerstrand. Stævnet tiltrækker mange familier, der kombinerer kampsport med strandliv og badning, ligesom der generelt også kommer mange tilskuere, der ellers ikke normalt oplever kampsport.
Stævnet åbnes lørdag den 15. juni 2024 kl. 9.30 af formanden for Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub Lasse Hildingberg samt formanden for kultur- og fritidsudvalget i Fredericia Kommune Peder Tind. Herefter starter kæmperne cirka kl. 10.
Der vil blive kæmpet på i alt 4 måtter – en på cirkelbroen, to på stranden og en ved volleybanen ved omklædningsbygningen og caféen. Stævnet forventes at vare til kl. 15-16-stykker og der er gratis entre.
Orkla Danmark bryder rekorder i et vanskeligt marked
Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.
Orkla Danmark, der samler Orkla Foods Danmark A/S, Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S og Easyfood A/S, leverede i 2023 en samlet omsætning på 2.464 mio. kr. mod 2.272 mio. kr. i 2022. Resultatet steg med 8,1% til 160 mio. kr. fra 148 mio. kr. i 2022. (Regnskabsoversigt for hvert af de tre selskaber følger).
– Såvel samlet som hvert af de tre forretningsben leverer gode og tilfredsstillende resultater – vel at mærke i et marked, hvor omkostningerne og råvarepriserne er steget markant i 2023. Vi er lykkedes med at skabe nye og stærke kommunikationsplatforme for nogle af vores vigtigste mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Og med lanceringen af Kims Chips Battle i 2023 har vi skabt en bedre kontakt og dialog med de 15-25-årige. Endelig har Easyfood fortsat den solide vækst med kvalitetsbagværk til convenience-sektoren, herunder udvikling af nye produkter fra færdigbagte varer til bake off, siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.
Væksten i omsætningen skyldes i høj grad prisstigninger affødt af den høje inflation, der prægede 2023. Den stærke inflation og den skærpede konkurrence fra discountmarkedet medførte en mindre nedgang i volumen på visse kategorier. Denne nedgang er dog stoppet i 2024.
– Selvom vores vækst i høj grad skyldes prisstigningerne, er vores forbedrede resultat – og dermed mulighederne for at investere i vores brands – først og fremmest baseret på effektivitetsforbedringer. Vi har i 2023 effektiviseret vores produktion og mindsket vores kompleksitet. Det har gjort os i stand til at fokusere yderligere på de brands, hvor vi er allerstærkest, og vi har fornyet vores markedsføring og kommunikation med markedet, siger Carsten Hänel.
Ny strategi med fokus på vækst i kerneforretningen
Med indgangen til 2024 har Orkla Danmark lanceret en ny strategiperiode, der fokuserer på vækst inden for fire centrale områder: ‘En God Start på Dagen’, ‘Flavour Boosters’, ‘Kings of Snacking’ og ‘Det Planterige Måltid ‘. Samtidig sigter virksomheden mod at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i salg og udvikling.
– Vi har lagt ekstra energi i at fremme sunde og nærende morgenmadsprodukter, som vi kalder ‘En God Start på Dagen’. Her er mærker som Paulúns og Havrefras allerede stærke, og vi ser stort potentiale i at udvide med vores brødløsninger fra Easyfood. Inden for ‘Kings of Snacking’ vil vi fortsætte med at udvikle vores stærke brands som KiMs og Panda. Vores Chips Battle-kampagne har været en stor succes og virkelig engageret de unge, siger Carsten Hänel,
Inden for ‘Flavour Boosters’ fokuserer Orkla Danmark på styrkepositionen i condiments-sektoren med mærker som Beauvais, Bähncke og Den Gamle Fabrik. – Vi vil styrke disse brands yderligere og bringe endnu flere smagsoplevelser til vores forbrugere, tilføjer Hänel.
Orkla Danmark ser også store muligheder i fremtidens plantebaserede fødevarer under platformen ’Det Planterige Måltid’.
– Danskernes madvaner ændrer sig i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede produkter forventes at stige, i takt med at smagen og konsistensen forbedres. Samtidig ser vi en ændring i måden, folk spiser og handler på. ‘Out of Home’-markedet vokser, og vi tror, det vil blive en vigtig del af fødevaremarkedet fremover, siger Carsten Hänel.
Orkla Danmark består af tre forretningsben: Foods, med mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti; Snacking, med mærkevarerne KiMs og Panda; og Out of Home, med mærkevarerne Easyfood og Danish Bakery samt en række condiments, særligt Bähncke.
Michael Kviums portræt af Jørgen Reenberg offentliggjort på Gamle Scene
I dag blev Michael Kviums portræt af Jørgen Reenberg offentliggjort ved balkonfoyeren på Gamle Scene, hvor publikum for eftertiden kan opleve maleriet. Dobbeltportrættet af Reenberg som privatperson og i rollen som Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig føjer sig dermed til Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Siden Jørgen Reenberg debuterede på Det Kongelige Teater i 1947, var han i mere end 60 år tilknyttet Det Kongelige Teater som en af sin generations største karakterskuespillere. Han har haft ikoniske roller både i ny dramatik og klassikere, blandt andet som Hr. Levin i Indenfor murene og Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig i 1993. Sidstnævnte rolle er nu foreviget i Michael Kviums maleri, som i 2007 blev bestilt af Vita og Kai Schou Hansens Fond og nu hænger permanent i forhuset på Gamle Scene.
Skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, udtaler:
– Jørgen Reenberg levede og åndede for Det Kongelige Teater, og tilbragte hele sin karriere her, kun med få afstikkere udenfor murene. Anekdoterne om ham er utallige, han er blevet et fænomen med sit kunstneriske virke og sin måde at udfolde det på, ikke mindst på Gamle Scene. Derfor er det helt oplagt, at hans portræt skal hænge i foyeren på Gamle Scene, så eftertiden kan blive mindet om denne mastodont af en kongelig skuespiller.
Blandt kunstnerportrætter på Gamle Scene
Holger Reenberg, søn af Jørgen Reenberg og direktør på HEART, Herning Museum of Contemporary Art, udtaler om portrættet:
– Michael Kvium har skabt et ukonventionelt og spændende dobbeltportræt af min far. Den hjemlige hygge i plastichavestol og pibe overfor den dæmoniske Shylock sætter skarpt på hans enestående evner som forvandlingsskuespiller.
Kviums maleri bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling, som publikum kan gå på opdagelse i. På Gamle Scene har Jørgen Reenbergs portræt selskab af blandet andet Bissens statue af Johanne Louise Heiberg, Anne-Marie Carl Nielsens buste af Carl Nielsen og J.F. Willumsens maleri: Skuespiller Johannes Poulsen komponerer sin Henrik VIII. Portrættet af Jørgen Reenberg er en reference til Willumsens kunstnerportræt, som bruger samme dobbeltgreb ved at skildre en kunstner som privatperson og i karakter.
Kviums portræt af Jørgen Reenberg hænger ved balkonfoyeren på Gamle Scene fra i dag d. 3. juni.
Om Jørgen Reenberg
– Født 8. november 1927
– Uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1946–48
– Debuterede i 1947 på Det Kongelige Teater, hvor han bl.a. har spillet Holberg, Molière, Shakespeare og Ibsen. Reenberg mestrede både de humoristiske og tragiske roller som en af dansk teaters store karakterskuespillere.
– Spillede adskillige roller i radio, tv og film, f.eks. i Tine (1964), Hærværk (1977) og Europa (1991).
– Modtog i 2006 en Reumert for sin rolle som Hr. Levin i Indenfor murene.
– Spillede 60-års jubilæumsforestilling på Det Kongelige Teater i 2008 med Strindbergs Påske
– Døde 10. november 2023
Fjernvarmeprojekt lukker Fynsvej i sydgående retning i weekenden
7., 8. og 9. juni vil Fynsvej være lukket for al trafik ind mod Kolding på strækningen fra den store rundkørsel ved motorvejen og frem til Nr. Bjertvej. Lukningen sker som led i TVIS’ etablering af en ny stor forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.
Her kan du se, hvordan trafikken bliver påvirket:
Fra fredag kl. 19 lukkes Fynsvej i sydgående retning fra den store rundkørsel ved motorvejen og frem til Nr. Bjertvej
Fynsvej i sydgående retning genåbnes, lige så snart entreprenøren er færdig med arbejdet og senest mandag kl. 06.
– I weekenden skal vi have koblet fjernvarmeledningen på Fynsvej og Nørreskovgårdsvej sammen. Det kræver desværre, at vi er nødt til at lukke for trafik i sydgående retning. På den her strækning kan vi ikke bare lede den sydkørende trafik over i modsatte kørebane, da Fynsvej i nordgående retning deler sig i to retninger frem mod rundkørslen, siger projektleder Jens Fink, TVIS, og fortsætter:
– Fynsvej er en af de mest trafikerede indfaldsveje til Kolding, men ved at udføre arbejdet hen over weekenden kan vi forhåbentlig begrænse de trafikale gener. Samtidig vil jeg appellere til, at bilisterne på motorvejen de pågældende dage overvejer at bruge en anden frakørsel end Kolding Ø (62), hvis de skal ind mod Kolding.
Flertal ønsker mere teknologi i sundhedssektoren
Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.
Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.
Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.
IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.
– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.
I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.
I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.
På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.
– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.
Vold, indbrud og spritkørsel: Travle dage for Fyns Politi
KRIMI. Fyns Politi har haft flere sager på blokken de seneste dage, hvor både vold, indbrud og en række sager om påvirket kørsel fylder...
