FSG Foods, beliggende i Prinsessens Kvarter i Fredericia, har modtaget en bøde på 15.000 kr. fra Fødevarestyrelsen efter en opfølgende kontrol afslørede alvorlige mangler i virksomhedens mærkning og sporbarhed af deres fiskeprodukter.
FSG Foods er en komplet leverandør af alle sushi-relaterede produkter til hele Skandinavien og det nordlige Europa. I den forbindelse kontrolleres de af Fødevarestyrelsen kontrolbesøg, ligesom det er tilfældet med eksempelvis restaurantioner og supermarkeder.
Under et kontrolbesøg den 24. juni 2024 konstaterede Fødevarestyrelsen, at FSG Foods solgte opdrættet norsk torskfilet med forkert oprindelse og frembringelsesmåde. På indkøbsfakturaen stod der, at torsken var fanget i Norge ved hjælp af en ikke-eksisterende fangstmetode kaldet “havbas”. Yderligere undersøgelse afslørede, at produktets etikette på kassen markerede det som “Farmed cod filet”, hvilket tydeligt adskiller sig fra de angivne oplysninger på fakturaen.
En repræsentant fra FSG Foods var under kontrolbesøget bekendt med produktets faktiske oprindelse og frembringelsesmåde. Alligevel fremgik der af følgeseddel og faktura for et salg af 12,25 kg torsk fra det pågældende parti betegnelsen ‘Torsk 3 Vesterhav, filet u/skind’. Følgesedlen angav også ‘FAO 2’, en betegnelse der reelt hører til FAO 27, i en smal kolonne. Ingen steder i handelsdokumenterne blev det oplyst, at torsken var opdrættet.
Fødevarestyrelsen vurderede, at FSG Foods bevidst vildleder forbrugerne ved at give indtryk af, at der var tale om vildtfanget torsk fra Vesterhavet. Det er en alvorlig overtrædelse af fødevarelovgivningen, som kræver, at fødevareinformationer ikke må vildlede forbrugeren om produktets art, oprindelse eller frembringelsesmåde.
Ydermere blev der ved kontrolbesøget i kølerummet observeret en kasse med norsk torsk, som var forsynet med både et norsk sundhedsmærke og et dansk sundhedsmærke. Bagudrettet sporbarhed viste, at partiet bestod af to kasser med i alt 20,25 kg torsk. Virksomheden havde solgt en del af partiet uden at påsætte nye etiketter eller opdatere mærkningen med deres eget autorisationsnummer.
Fødevarestyrelsen påpegede, at FSG Foods skulle have mærket kasserne med deres eget sundhedsmærke og autorisationsnummer i henhold til gældende regler. Dette blev ikke gjort, hvilket resulterede i en yderligere overtrædelse af fødevarelovgivningen.
I forbindelse med kontrollen blev virksomheden også fulgt op på en tidligere indskærpelse, som nu var bragt i orden. Der blev ikke fundet yderligere anmærkninger, og virksomheden oplyste, at de ikke havde haft aktiviteter med Naturskånsomt fiskeri siden sidste kontrolbesøg, hvorfor de ikke var omfattet af denne ordning.
Fredericia, der er en by med dybe rødder i Danmarks historie, var igen centrum for fejring og refleksion den 6. juli. Denne gang var det Socialdemokratiets politiske ordfører i Folketinget, Rasmus Stoklund, som havde æren af at holde den politiske tale. For Stoklund, der oprindeligt stammer fra Fredericia, var det en særlig betydningsfuld dag fyldt med minder og stolthed.
Rasmus Stoklund er i dag folkevalgt, men spoler man tiden tilbage til 90’erne mindes han barndommen i Fredericia. Han boede i landsbyen Pjedsted. Det indledte han talen med den 6. juli. Han fortalte, hvordan kammeraten Tim og han skulle få tiden til at gå i slutningen af 90’erne i 8. klasse. De skulle efterfølgende med buslinje 216 hjem mod Pjedsted. De havde rutiner som at slå et smut forbi rådhusbageren og købe et studenterbrød, og gik nogle gange ind i Merlin og kiggede på elektronik, som de ikke havde råd til. Da bussen nærmede sig, gik de op mod busstoppestedet i Norgesgade og satte kursen hjemad.
Dengang reflekterede Rasmus Stoklund ikke over 6. juli og den historiske betydning, som Fredericia har i Danmarkshistorien. Det har ændret sig med tiden, og nu er han stolt over at have været tilbage i fødebyen og holde den politiske tale i forbindelse med 175-året for slaget ved Fredericia, der blev markeret.
– Det var en ære at holde den politiske tale på 6. juli. Jeg er glad og stolt over det, og det er en særlig glæde at komme til sin hjemstavn, hvor jeg har tilhørsforhold, minder og mange gode oplevelser fra, hvor jeg er født og opvokset. Det var en god dag, siger Stoklund.
Årets fejring markerede 175-året for slaget ved Fredericia, og det gjorde Stoklunds tale endnu mere speciel.
– Ikke mindst fordi det var 175-året, og da jeg fik lov at holde talen i 2019, troede jeg, at der ville gå mange år inden jeg fik lov igen, så jeg var rigtig glad for, at jeg fik æren lige netop i år, siger Rasmus Stoklund.
En stor folkemængde var samlet på Landsoldatpladsen, hvor Rasmus Stoklund talte. Foto: AVISEN
Stoklund lægger vægt på Fredericias betydning i Danmarks historie og den militære succes, som slaget ved Fredericia repræsenterer. Han fremhæver, hvordan dette slag ikke kun er en lokal begivenhed, men en milepæl i den nationale historie, hvor danske styrker viser bemærkelsesværdig tapperhed og strategisk dygtighed. Denne sejr markerer et afgørende vendepunkt, hvor byen Fredericia bliver et symbol på modstand og frihed, og hvor de faldne soldater mindes som helte, der ofrer alt for deres land.
– Det er en flot markering af Fredericias rolle i Danmarks historie. Det er danmarkshistorie – udfaldet ved Fredericia er en af de største militære succeser, vi har haft i Danmark. Samtidig betalte nogen en høj pris; nogle mistede livet, andre blev såret. Det skylder vi dem at blive ved med at huske, forklarer Rasmus Stoklund.
Ned en alvorlig tone trækker Stoklund paralleller til nyere konflikter og krige. Han reflekterer over, hvordan de tragedier og ofre, vi ser i dagens konflikter, ikke er så forskellige fra dem, der blev oplevet i fortiden. Især fremhæver han situationen i Ukraine som et nutidigt eksempel på, hvordan frihed og suverænitet stadig trues af aggression og vold.
– Det var også derfor, jeg trak tråde til Anden Verdenskrig og det, vi ser nu med Ukraine, og det de går igennem. Det er desværre dødelig alvor. Jeg trak også tråde til forsvaret og forsvarets engagement rundt i verden, siger Rasmus Stoklund.
For Stoklund er Fredericia ikke blot en by fra fortiden, men et levende sted fyldt med personlig betydning. Han beskriver med varme, hvordan hans barndomsminder og familiære bånd er dybt rodfæstede i byens gader og omgivelser. Hans regelmæssige besøg i Fredericia, hvor hans forældre stadig bor, giver ham mulighed for at genopleve de øjeblikke, der har formet hans tidlige år.
– Det er altid en glæde. Mine forældre bor heldigvis stadig i Fredericia, så jeg kommer relativt ofte på familiebesøg. Det har indtil nu været i Pjedsted, men nu flytter de ind mod Fredericia. Mine børn kan også godt lide byen, så det er perfekt siger Rasmus Stoklund.
Udefra kan han nu følge med i, at planerne om et Formidlingscenter på Voss-grunden er ved at blive en realitet. På den måde vil historien om slaget ved Fredericia blive endnu mere udbredt.
– Jeg er spændt på at se det, hvis det kommer til at lykkes, slutter Rasmus Stoklund.
I forbindelse med 5.-6. juli-dagene i Fredericia i år, var H.M. Dronning Margrethe inviteret som en særlig gæst. Susanne Eilersen, 2. viceborgmester, havde den ære at være tæt på Dronningen under arrangementet.
Der er gået lidt over en uges tid siden markeringen af 175-året for udfaldet ved Fredericia fandt sted. En af de særlige gæster i forbindelse med markeringen var H.M. Dronning Margrethe, og her spillede Eilersen en særlig rolle, da hun havde fået til opgave at være politikeren, som skulle være tæt på Dronningen.
– Det gik godt. Hun var meget glad og kom op på Meldahls Rådhus, og der var Peter Cederfeld, der fortalte lidt om huset. Vi havde placeret hende ved et lille bord, så man kunne sætte sig ved hende. Hun var meget frisk og i godt humør, husker Eilersen.
Hun bemærkede også Dronningens dybe interesse for historien bag både maleriet og udfaldet. Dronningens engagement var tydeligt, da hun lyttede opmærksomt til fortællingerne og stillede indsigtsfulde spørgsmål. Maleriet, der skildrer en vigtig historisk begivenhed, fangede Dronningens blik, og hun viste stor nysgerrighed over for de detaljer og den symbolik, der var indarbejdet i kunstværket. Udfaldet, som er en markant del af Fredericias historie, vakte også Dronningens interesse. Hun var ivrig efter at høre mere om de historiske begivenheder og de mennesker, der spillede centrale roller i denne del af byens fortid. Eilersen kunne mærke, at Dronningen ikke blot var høfligt interesseret, men oprigtigt engageret i at forstå den rige historie og de kulturelle skatte, som Fredericia har at byde på.
– Hun fik noget at vide om maleriet og udfaldet. Bagefter var hun ude at se, de gik afsted. Hun havde hørt, at man gik sørgemarch, for derefter at få sejrsmarch og hun har været med før. Hun var kun ni år første gang, hun var med, og så spurgte jeg, om hun ville ulejlige sig med at skrive i gæstebogen, og det gjorde hun. Hun ønskede os en god dag. Dronningen var meget “på” og snaksaglig, understreger Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen med ryggen til i forbindelse med afsløringen af det nye monoment med General De Meza. Foto: AVISEN
Eilersen bemærkede en markant forskel i Dronningens helbred sammenlignet med hendes tidligere besøg i Fredericia. Under sit seneste besøg den 1. september virkede Dronningen en smule skrøbelig, hvilket kunne tilskrives den nylige rygoperation, hun havde gennemgået. Dengang var hun stadig ved at komme sig og syntes ikke helt så stærk, som hun plejer at være. Men ved denne lejlighed var situationen anderledes.
– Jeg synes faktisk, hun virkede friskere end da hun var her den 1. september. Det var ikke lang tid efter rygoperationen. Der virkede hun lidt skrøbelig, så jeg synes, hun hvilede i sig selv og kan tage lidt mere frihed og er kommet sig. Hun er kommet sig og virker frisk og i godt humør. Det er stadigvæk en dronning med mod på livet, vi har, siger Eilersen.
Eilersen udtrykker sin dybe beundring for Dronningen og den glæde, hun følte ved at være i hendes nærvær. Som en dedikeret royalist var Eilersen overvældet af ære og stolthed over at kunne tilbringe tid sammen med en person, hun har så stor respekt for.
– Jeg er royalist. Så jeg synes, det er fantastisk at være tæt på og have en dialog med hende. Man skal holde etikken, og jeg spurgte hende også, om hvor hun skulle hen efterfølgende, men hun skulle tilbage til Marselisborg, hvor hun holder sommerferien. Det var en ære at være så tæt på hende, forklarer Susanne Eilersen.
Selvom vejret var udfordrende, var opbakningen imponerende, ifølge Eilersen. Hun bemærkede med stor tilfredshed, hvordan folk trodsede regn og blæst for at deltage i arrangementerne og vise deres støtte.
– Set i lyset af, at vi havde udfordringer med vejret, var det fantastisk med alle dem, der bakkede op, også optoget fredag aften, og Andreas Mogensen var helt fantastisk. Flot tale, han holdt fredag aften den 5. juli, og hans kone og ham deltog også i frokosten den 6. juli. Det var flot. Og garderhusarerne kan også noget. Selvom vejret drillede lidt imellem, så tog Fredericia sig fantastisk ud, siger Eilersen.
Traditionerne og fremtiden for 6. juli-dagene
I forbindelse med 175-året var der gjort noget ekstra ud af markeringen af 5.-6. juli. Byrådet har spædet til med mere, end de plejer, men om det kommer til at ske fremover, er ikke til at vide. Det er op til forligspartierne at afgøre det, nå de skal vedtage budgetterne.
– Det er klart, at der er økonomi, og vi brugte lidt flere penge på det denne gang, men vi har interessante mennesker med. Det skal være fredericianere, der taler om aftenen på balkonen, men kan vi finde folk, som har en tilknytning til Fredericia, skal vi kigge lidt bredere og få folk, der har noget på hjertet i forhold til nutiden, til at fortælle om det. Rasmus Stoklund holdt også en fin politisk tale, og det er godt, vi skifter mellem partierne, sådan at det er forskellige hvert år. Den får lidt forskellig vinkel alt efter, hvem det er, siger Eilersen.
Hun understregede vigtigheden af at fastholde traditionerne, men også at forny sig for at tiltrække et bredere publikum:
– Vi skal holde fast i traditionerne, men vi skal også prøve noget andet, eksempelvis så børnefamilierne også synes, det er interessant. Skal vi fortælle historien, skal vi lave nogle ting. Militæret viser noget frem, der er interessant, og børn kan se det på volden med, hvordan man sover. Men for at det ikke kun er os gamle, der står tilbage til sidst, så skal vi kigge lidt den vej og se, hvad der er interessant at fortælle af historier, som ikke er lige præcis udfaldet, men ligger lidt op ad det kulturelle og det, vi kommer fra, slutter Susanne Eilersen.
To indbrud på Augustvænget i Bramdrupdam har skabt utryghed blandt beboerne. Indbruddene fandt sted mellem lørdag og tirsdag, og politiet har nu øget patruljeringen i området i både dag- og nattetimerne.
Det første indbrud blev opdaget mellem søndag og tirsdag kl. 17.00. Tyvene brød et soveværelsesvindue op, men det er endnu ikke klart, hvad der er blevet stjålet fra boligen.
Det andet indbrud fandt sted mellem lørdag og tirsdag kl. 13.20. Her blev en rude i soveværelset knust, og tyvene havde været både i soveværelset og badeværelset. Også i dette tilfælde er det uvist, hvad der er blevet stjålet.
Sydøstjyllands Politi har intensiveret indsatsen i området for at forhindre yderligere indbrud. I går var der en drone i luften for at overvåge området, men dette gav ikke noget resultat. Politiet opfordrer beboerne til at være ekstra opmærksomme og straks anmelde mistænkelige aktiviteter.
Et indbrud i en bolig i Engparken i Vamdrup blev anmeldt tirsdag eftermiddag.
Indbrudstyvene brød et vindue op med et koben og gennemrodede huset. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet fra boligen, fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.
Et indbrud i en villa på Marielystvej i Nr. Bjert, Kolding Kommune, blev anmeldt tidligt tirsdag morgen.
Indbrudstyvene brød et badeværelsesvindue op, sandsynligvis med et koben, og satte dermed villaens alarmsystem i gang. Alarmen tilkaldte politiet, som hurtigt var på stedet, fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi. Der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra villaen.
Sydøstjyllands Politi foretog natten til onsdag omkring kl. 03.30 en eftersættelse af et køretøj ad Silkeborgvej fra Brædstrup mod Horsens. Tre personer blev anholdt.
Sydøstjyllands Politi blev i forbindelse med et muligt indbrud i Brædstrup natten til onsdag opmærksomme på en mistænkelig personbil.
Eftersættelsen begyndte i Brædstrup omkring klokken 03.30, og personen, der førte bilen, nægtede at standse. Herefter fortsatte eftersættelsen ad Silkeborgvej mod Horsens.
Ved hjælp af en sømmåtte lykkedes det at bringe køretøjet til standsning ved Silkeborgvej/Søvej. I bilen sad der tre mænd. Den ene blev anholdt ved bilen, og de to andre løb fra stedet. De blev kort efter anholdt på en mark i nærheden.
Undervejs på turen mod Horsens blev der kastet flere genstande ud af den eftersatte bil. Senere fandt politiet to elefanthuer, arbejdshandsker samt en pandelampe på strækningen.
De tre personer, der er henholdsvis 21, 22 og 27 år, er nu sigtet for forsøg på indbrud. Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og vurderer, hvorvidt de tre mænd skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag.
Hvis en eller flere af de anholdte skal fremstilles, bliver tidspunktet for grundlovsforhøret oplyst på X.
Tilbage i april kunne Akdeniz Pizza og Kebab meddele, at pizzariet ville få nye ejere. Nu kan sløret løftes for, hvem der står bag overtagelsen. Fremover vil pizzariet skifte navn til Restaurant Lara og byde på et nyt og spændende koncept. Restaurant Lara vil kombinere delevenlige pizzaer, lækre pastaretter og en række små delikate retter, der er perfekte til at dele. Derudover vil restauranten også inkludere en cocktailbar, hvor gæsterne kan nyde unikke og velsmagende cocktails.
Gothersgade 47 i Fredericia gennemgår i øjeblikket forandringer og har gjort det i en længere periode. Det velkendte facadeskilt med navnet Akdeniz Pizza og Kebab er nu fjernet, og i stedet præger den karakteristisk bordeaux-agtig farve nu facaden, som ikke længere har det facadeskilt, der tager fokus på samme måde som tidligere.
Et nyt skilt er nu kommet op, men det fylder ikke væggen på samme måde som det gamle. I stedet er det mere diskret og elegant placeret. I forlængelse af facaden, lidt ud mod vejen, står der nu “Restaurant Lara” i stilfulde bogstaver. Dette nye skilt afspejler restaurantens moderne og sofistikerede image, og det fremhæver en mere minimalistisk æstetik. Den nye placering og udformning af skiltet signalerer en frisk start og en anderledes oplevelse for de besøgende, samtidig med at det harmonerer med bygningens karakteristiske bordeaux-agtige farve. Skiltets subtile tilstedeværelse gør, at det vækker nysgerrighed og inviterer forbipasserende til at opdage, hvad der gemmer sig bag facaden.
På Restaurant Laras Facebook-side fremgår det ikke præcist, hvornår den officielle åbning vil finde sted, men et kig gennem vinduerne udefra afslører, at der allerede er opsat borde og stole, som er klar til at blive taget i brug. Indretningen ser ud til at være på plads, hvilket tyder på, at arbejdet med at være klar til åbningen er godt i gang.
Selvom den præcise åbningsdato endnu ikke er annonceret, er der visse detaljer, som kan hentes fra Facebook-siden. Restaurant Lara vil fungere som en aftenrestaurant med åbningstider fra tirsdag til lørdag. Gæster kan se frem til at nyde deres måltider mellem klokken 16:00 og 23:00. Derudover vil cocktailafdelingen have særskilte åbningstider, hvor der fredag og lørdag serveres cocktails fra klokken 21:00 og frem til klokken 02:00.
Ejeren af Restaurant Lara er selskabet IFC Group ApS, som Fidan Boran Cetin står bag.
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022
Det danske herrelandshold i håndbold ser ud til at være i topform og klar til de kommende Olympiske Lege efter en imponerende sejr over Argentina i en testkamp tirsdag aften. Med en slutstilling på 34-24 viste Danmark styrke og dominans fra start til slut.
Kampen, som fandt sted i Royal Stage i Hillerød, blev hurtigt en ensidig affære. Allerede ved pausen havde Danmark sikret sig en solid føring med 17-10, og de slap aldrig foden fra speederen i anden halvleg. Denne præstation lover godt for Danmarks chancer ved OL, hvor de håber at gentage tidligere succeser.
En af kampens helt store profiler var Mathias Gidsel, der med sine syv mål blev topscorer for Danmark. Gidsel har gennem de seneste år udviklet sig til en nøglespiller på holdet, og hans præstationer er afgørende for Danmarks håb om guldmedaljer ved OL.
Danmark og Argentina mødes igen torsdag i den anden af to testkampe. Dette giver begge hold endnu en mulighed for at finjustere taktikker og spillestil før de træder ind på den olympiske scene. For Danmark handler det om at opretholde momentum og fortsætte med at bygge på de positive elementer fra tirsdagens kamp.
UDDANNELSE. Den røde løber er rullet ud foran IBC Fredericia Middelfart, og solen ligger lavt og varm over parkeringspladsen, hvor familierne har stillet sig...