KOMMUNALT. Fredericia Kommune har valgt at udskyde den planlagte opsætning af de nye broer, der skal danne overgang over volden i Sjællandsgade. Kommunen konstaterede ved den endelige godkendelse, at broerne ikke lever op til de kvalitetskrav, der fremgår af udbudsmaterialet og de gældende normer for stålkonstruktioner.
På den baggrund har kommunen afvist at godkende broerne i deres nuværende kvalitet, og den planlagte montage bliver derfor udskudt på ubestemt tid. Problemet skyldes, at tolerancerne for de færdige broer ikke opfylder de fastsatte krav. Det er ellers under en uge side, at kommunen meldte ud, at de skulle opsættes i den kommende weekend.
»Det er naturligvis ærgerligt, at voldprojektet ved Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Men vi finder det vigtigt, at kommunens projektledelse sikrer, at vi får leveret den aftalte kvalitet i projektet. Nu må vi give entreprenøren mulighed for at komme med en løsning på at få færdiggjort opgaven, så vi som borgere kan få fuld glæde af voldprojektet,« udtaler formand for Teknisk udvalg John Nyborg og næstformand Karsten Byrgesen.
Der er endnu ingen ny tidsplan for, hvornår broerne kan monteres, da entreprenør og underleverandør først skal finde en løsning på kvalitetsproblemet. Den planlagte spærring af Sjællandsgade i den kommende weekend er derfor aflyst. Når broerne er klar til montering, vil arbejdet blive udført som aften- og weekendarbejde, og planlægningen vil ske i samarbejde med Fredericia Shopping for at mindske generne for midtbyens butikker.
»Der er ingen tvivl om, at projektet stiller store krav til den håndværksmæssige kunnen. Vi har fuld tillid til, at Arkil, som entreprenør på opgaven, er i stand til at levere det ønskede og aftalte niveau. Derfor arbejder vi naturligvis tæt sammen med entreprenør, underleverandør samt arkitekt og ingeniør om at finde en løsning,« siger fagchef Bo Rene Schjødt Andersen.
HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.
»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«
For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.
»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.
Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.
Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.
»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.
Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.
»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.
De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.
»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.
Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.
»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.
Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.
»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.
Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.
»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.
Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.
»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.
Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.
»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«
SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.
Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.
Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.
»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.
Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.
Fire danske observatører udtaget
Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.
Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde. »Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.
Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.
Som far og som byrådskandidat er jeg nysgerrigt på, hvad der sker på vores skoleområde i Fredericia Kommune og hvad der sker på landsplan, som drypper ned i vores skoler.
Der er med starten af dette skoleår (og med budgetforlig 2026) sket flere ting i folkeskolen, som i min optik har afsmittende effekt på vores børns trivsel – og det både i positiv og negativ retning.
1. Skoledagen er forkortet, så mine børn har fri senest kl. 13.00 og 1330.
2. Et lavere klasseloft i udskolingen fra skoleåret 2026/2027
3. To-lærer ordning i matematik og dansk for 9. klasserne også vedtaget i budgetforliget 2026.
Lad os starte med de to sidste.
Stor ros og anerkendelse til partierne bag budgetforliget! I har fat i noget rigtigt, som kan være med til at skabe større faglighed i vores udskoling, men jeg tror, vi skal starte et helt andet sted!
Mine børn går på Erritsø Fællesskole (Krogsager), en efter min mening god folkeskole, hvor alle ansatte, hver dag knokler og løber rigtig rigtig stærkt, for at give vores børn alt det der skal til for at blive den bedste udgave af sig selv.
Og så er vi tilbage ved det første punkt i min “3-punktsliste”.
Skoledagen er blevet forkortet, og det synes jeg, er mega godt, for hold op hvor har det været lange skoledage i mange år!
Men, og der er jo nogle gange et men. Det er gået ud over det vi som forældre kender som “morgenbånd”/“læsebånd”, som de facto er fjernet.
Ovenstående er ikke en kritik af lærerne der, som jeg skrev, knoklerog løber stærkt for at få læringsplaner, årsplaner og hvad det ellers hedder til at hænge sammen og ikke mindst for at hjælpe os forældre med at danne vores børn.
Jeg synes det forkert at fjerne ”morgenbånd”/”læsebånd”! når alle undersøgelser viser, at vores børn bliver dårligere og dårligere til at læse.
“Jamen så må I forældre jo læse mere med jeres børn derhjemme”.
Tro mig vi gør alt, hvad vi kan, men lad mig samtidig ærligt sige, at det ikke lykkes hver dag!
Nogle dage får vi meget trætte børn hjem fra skole, som ikke altid har mere energi til læring, fordi de ikke når at “tanke op”/spise i frikvartererne.
I dagen to pauser (10’er og 12’er pausen på henholdsvis 20 og 40 minutter) er der nemlig kun afsat 10 minutter til at spise madpakker. 10 minutter!!!
Det er godt nok ikke ret lang tid, faktisk synes jeg, det er skræmmende kort tid, som i bedste fald gør, at børnene ikke får nok at spise, og i værste fald stresser børnene.
Ingen af delene er godt for god læring og trivsel!
Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen tænker endnu merehelhedsorienterede løsninger ind i vores folkeskoler, hvor det f.eks. ikke er et spørgsmål om at få børnene ud til pause for at spare lærertimer på bekostning af en ordentlig mulighed for at spise sammen.
Hvor vi lytter til eksperterne, der siger, at skole og hjem sammen skal gøre noget ved børnenes læsning (ikke kun i udskolingen, men på alle årgange).
Helheden er med til at skabe mere trivsel og bedre læring for vores børn! Og jeg tror på, at vi sammen kan skabe rammerne for bedre læring og mere trivsel. Lykkes vi med det, skaber vi samtidig rammerne for at børnene kan blive den bedste udgave af sig selv.
Af Martin Ramsdal, Erritsø, Byrådskandidat for Socialdemokratiet.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag flere henvendelser om høje brag fra kanonslag i Kolding midtby. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.
»Omkring klokken 15.00 fik vi meldinger om, at nogen havde kastet et kanonslag ind i en elevator ved banegården. Elevatoren blev beskadiget, men kan repareres. Vi har optaget en sag,« siger Susanne Hviid.
Ifølge vidner løb tre drenge fra stedet umiddelbart efter hændelsen.
»De beskrives som 13 til 15 år gamle. Vi efterforsker sagen nærmere for at finde ud af, hvem de er,« oplyser politikommissæren.
Hun minder samtidig om, at kanonslag og andet fyrværkeri er ulovligt at besidde og anvende uden for fyrværkerisæsonen.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Frederik den 7.s Vej i Kolding. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.
»Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 06.50 og 16.15. Gerningspersonen er kommet ind ved at bryde altandøren op, og der er stjålet både kontanter og smykker fra stedet,« siger Susanne Hviid.
Politiet undersøger sagen og opfordrer vidner, der måtte have set mistænkelig aktivitet i området i tidsrummet, til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
DØGNRAPPORT. En mand blev natten til onsdag standset af politiet på Strandvejen i Fredericia og sigtet for flere forhold. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.
»Klokken 00.19 standser vi en personbil på Strandvejen. Føreren var påvirket af kokain og blev sigtet for at køre under påvirkning af stoffer,« fortæller Susanne Hviid.
Ved en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet både slagvåben, en kniv og kokain i bilen hos den 24-årig mand.
»Han blev derfor også sigtet for besiddelse af både våben og euforiserende stoffer,« oplyser politikommissæren.
Sagen behandles nu videre af Sydøstjyllands Politi.
EVENT. Når Lars Lilholt går på scenen i Eksercerhuset den 20. februar 2026, bliver det med guitar, fortællinger og et bagkatalog, der samler generationer. Det er en booking, der har stået højt på ønskelisten hos kulturhusleder Kirstine Uhrbrand fra Tøjhuset og Eksercerhuset.
»Jeg har haft ham på ønskelisten længe,« siger hun med et smil. »Lars Lilholt har betydet så meget for dansk musikliv. Han er sådan en, der samler folk på tværs af generationer. Hans sange og historier er noget, man kender, og noget, man kan mærke. Derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi nu får ham tilbage til Fredericia.«
Ifølge Kirstine Uhrbrand er det mange år siden, den folkekære troubadour sidst har gæstet byen. »Jeg kunne se i vores historik, at han måske har været her én gang for mange år siden – så det var på tide. Det bliver en siddende koncert i Eksercerhuset, og vi har 518 billetter i salg. Allerede nu er der solgt over 100, så man skal ikke vente for længe,« siger hun.
Lars Lilholt kommer i et intimt setup med sin guitarist, og koncerten bliver en blanding af musik og fortællinger fra et langt liv på landevejen. »Det bliver sådan en rigtig fortællekoncert. En aften, hvor han både spiller de klassiske sange og deler anekdoter og historier. Jeg har selv oplevet ham i det format for nogle år siden – og det var virkelig fedt. Den oplevelse vil jeg gerne give fredericianerne,« fortæller Kirstine Uhrbrand.
Hun forventer, at billetterne bliver revet væk. »Det her bliver en af de aftener, hvor man både får grin, eftertænksomhed og gode melodier. Det er en perfekt gaveidé – og jeg tror, mange kommer til at give den som julegave. En oplevelse er jo noget, man deler, og noget, man husker,« siger hun.
Og netop oplevelser er der masser af i Tøjhusets og Eksercerhusets kalender. Programmet for efterår og forår bugner af alt fra satire og teater til rockkoncerter og nye stemmer i dansk musik.
»Vi har haft en periode med rigtig mange offentliggørelser. Blandt andet satiregruppen Magt, som kommer til efteråret 2026 – et hold af fem-seks musikere, der laver samfundskritisk, humoristisk musik. De har været her før, og det plejer at være en fest,« siger Kirstine Uhrbrand.
Hun glæder sig også til at byde velkommen til Trine og Trines mor – den populære duo fra Rytteriet med Bodil Jørgensen og Louise Wolf, som bringer deres skæve og kærlige mor-datter-dialoger på scenen. »Det bliver en helt særlig oplevelse, og jeg tror, det bliver en perfekt mors-dags- eller julegave. Det er den slags forestilling, man gerne vil dele med nogen, man holder af,« siger hun.
Flere arrangementer er allerede udsolgt – blandt andet Jan Hellesø og Blacksmith – men der er stadig mange gode muligheder for at opleve både lokale og landskendte navne.
»Hvis man vil have en kunstnerisk oplevelse, der overrasker, så skal man komme i Tøjhuset i morgen, hvor Simona Tang spiller. Hun er en af Danmarks mest lovende singer-songwritere lige nu – hun har virkelig sin egen lyd, og hun skriver fantastiske sange. Det bliver en smuk og nærværende aften,« fortæller Kirstine Uhrbrand.
Torsdag står i det humoristiske hjørne med Lasse Rimmer på scenen i Tøjhuset – en klassisk intimoplevelse, hvor publikum sidder tæt ved caféborde, mens Rimmer folder sin skarpe, aktuelle stand-up ud.
Og så fortsætter weekenden i fuld musikalsk bredde. »Fredag har vi Fredagstoner, hvor en af byens egne musikere, Cornert Bø, spiller med sin trio. Han har rødder i Fredericia og en baggrund fra gymnasiet her i byen, så det bliver en dejlig lokal koncert. Og lørdag går det løs med Guns N’ Roses Tribute i Tøjhuset – en stående koncert med masser af energi, fællessang og rock’n’roll. Der er stadig billetter, så man kan godt nå det,« siger hun.
Tøjhuset og Eksercerhuset er i disse år blevet byens kulturelle kraftcenter, hvor musik, teater, comedy og fællesskab mødes. For Kirstine Uhrbrand er det netop den mangfoldighed, der gør huset levende. »Vi prøver hele tiden at skabe et program, hvor der er noget for alle. Det handler ikke kun om genrer, men om stemninger. Om de aftener, hvor man går herfra og føler, man har fået noget med sig – grin, gåsehud eller bare en god oplevelse,« siger hun.
Og med navne som Lars Lilholt, Trine og Trines mor, Simona Tang og mange flere, er der nok at glæde sig til for både musikelskere og kulturgængere i Fredericia.
»Jeg synes, vi har et program, der både favner bredt og har kvalitet. Vi vil gerne give publikum oplevelser, der bliver siddende – både i kroppen og i hjertet. Og jeg tror, den koncert med Lars Lilholt bliver én af de aftener, man husker,« siger Kirstine Uhrbrand.
INVITATION. Fredericia Idrætscenter bliver tirsdag den 4. november rammen om en særlig aften, hvor sportstøj og valgplakater mødes under samme tag. Fra klokken 19.00 til 21.30 inviterer Fredericia Idrætsråd kandidaterne til kommunalvalget – og byens borgere – til et valgmøde, hvor det ikke handler om partifarver, men om fællesskab, frivillighed og fremtidens idrætsliv.
Formålet er enkelt, men betydningsfuldt: At give idrætten den stemme, den fortjener i valgkampen. »Det er en aften, hvor vi gerne vil sætte idrætten i fokus over for vores politikere – og måske de kommende politikere. Foreningslivet betyder utroligt meget for sammenhængskraften i vores kommune, og vi håber at skabe en aften, hvor politikere og borgere mødes i øjenhøjde,« siger Torben Eriksen, formand for Fredericia Idrætsråd.
Valgmødet er åbent for alle – både foreningsfolk, frivillige og borgere, der blot interesserer sig for, hvordan idrætten kan være med til at styrke fællesskabet i Fredericia. Og ifølge Torben Eriksen er netop det fællesskab noget, der skal passes på. »Idrætten kan noget helt særligt. Den skaber relationer og samhørighed, og den giver børn og unge et sted at høre til. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at idrætspolitik ikke kun handler om penge og anlæg, men også om mennesker, værdier og livskvalitet,« siger han.
Også Idrætsrådets medlem Ib Østergaard ser mødet som en nødvendig påmindelse til både politikere og borgere. »Vi vil gerne høre, hvordan kandidaterne vil prioritere idrætten. Der er mange temaer, der fortjener en ærlig debat – frivillighed, anlæg, økonomi, sundhed og hvordan vi får mest idræt for pengene. Men vi håber også, at borgerne vil bruge aftenen til at stille spørgsmål og fortælle, hvad de mener, der er vigtigt,« siger han.
Netop den åbne dialog er kernen i arrangementet. Aftenen byder både på oplæg fra kandidaterne og fri debat, hvor alle får mulighed for at deltage. Det handler ikke om løfter, men om retning. »Jeg håber, politikerne er ærlige. Det er nemt at love, at alt kan lade sig gøre, men virkeligheden er, at midlerne er begrænsede. Derfor handler det om at bruge ressourcerne klogt – og at tale åbent om, hvor vi får mest fællesskab, sundhed og glæde for pengene,« siger Torben Eriksen.
Et af de emner, som idrætsrådet forventer vil fylde, er brugen af kommunens faciliteter – haller, baner og udeområder – og hvordan de kan udnyttes bedre. »Mange af vores anlæg bliver i dag brugt af skoler, børnehaver og dagplejere, men fordi deres budgetter er blevet skåret ned, vælger de nogle gange aktiviteterne fra. Det betyder, at gode faciliteter står tomme i løbet af dagen. Det er ærgerligt, og det er et område, hvor vi kan blive bedre. Vi skal tænke på tværs og finde løsninger, hvor både børn, unge og voksne får glæde af det, vi allerede har,« siger Torben Eriksen.
Men idræt handler også om meget mere end træning og faciliteter. Det handler om sundhed, livsglæde – og om at styrke samfundets sammenhængskraft. »Når vi siger hellere træning end plejehjem, så er det faktisk alvorligt ment,« siger Ib Østergaard med et smil. »Hvis vi skal leve længere og have det godt, så kræver det, at vi holder os i gang. Idræt og bevægelse er en investering i livskvalitet – og samtidig et vigtigt redskab til at forebygge ensomhed og skabe sociale netværk, ikke mindst for ældre og sårbare borgere.«
Både Torben Eriksen og Ib Østergaard håber, at valgmødet bliver mere end blot endnu et punkt i valgkalenderen. De håber, det bliver begyndelsen på en ny samtale om, hvilken rolle idrætten skal spille i fremtidens Fredericia.
»Vi står midt i en tid, hvor digitalisering og individualisering fylder mere og mere. Idrætten er måske et af de sidste steder, hvor mennesker stadig mødes på tværs af alder, baggrund og status. Det er et sted, hvor man bliver set, og hvor man hører til. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tager idrætten for givet,« siger Torben Eriksen.
Han sender en klar opfordring til byens borgere: »Hvis idrætten betyder noget for dig – for dine børn, for din klub, for dit fællesskab – så kom den 4. november. Det er nu, vi vælger de politikere, der skal sætte retningen for de næste fire år. Og det er nu, vi kan minde dem om, at bevægelse ikke bare er noget, der sker i hallen. Det er noget, der holder hele vores by i gang.«
Valgmødet om fremtidens idræt i Fredericia finder sted tirsdag den 4. november fra klokken 19.00 til 21.30 i Fredericia Idrætscenter. Alle er velkomne.
POLITIK. Valgkampen er i fuld gang, og for Linda Frølund, spidskandidat for Alternativet i Middelfart, er det første gang, hun for alvor kaster sig ind i det lokale demokrati. Det skete nærmest ved et tilfælde, fortæller hun med et grin.
»Jeg startede jo bare som mig selv i Alternativet for et halvt år siden. Jeg blev overtalt til at stille op, og så tænkte jeg, jo – det kunne jeg da godt. Det er vigtigt, at vi bliver repræsenteret lokalt,« siger hun.
Siden da er listen vokset, og flere har sluttet sig til. »Jeg var så heldig, at der var nogen, der tog fat i mig og sagde, at de også gerne ville være med. Det betyder meget, at vi nu er flere, der kan løfte det sammen,« fortæller hun.
Valgkampen er i gang, men i et roligt tempo. For Linda Frølund handler det ikke om store kampagner, men om nærvær, samtale og små lokale møder. »Vi har lavet nogle pop-up-arrangementer nede på Emmys Kaffebar, hvor vi snakker med folk over en kop kaffe. Det er stille og roligt, ikke sådan noget med bannere og store taler. Folk smiler, hilser og går videre, og det er helt fint. Det passer egentlig meget godt til vores måde at være på,« siger hun.
Hun mærker endnu ikke, at vælgerne står i kø for at diskutere politik, men det er heller ikke det, hun havde forventet. »Vi er jo kun fire kandidater i Middelfart, så vi er lidt sårbare. Men vi gør, hvad vi kan. Jeg har enormt travlt i mit arbejde lige nu, vi planter skove i efteråret, så jeg kører rundt i Sønderjylland og på Fyn. Nogle dage er jeg nødt til at tage direkte fra arbejdet til debat, og jeg kan ikke love, at jeg ikke falder i søvn undervejs,« siger hun og ler.
Det er dog ikke travlheden, der fylder mest. Det er indholdet. Og for Linda Frølund handler det især om børn, klima og natur. »Jeg har selv oplevet, hvor vigtigt det er, at der er ordentlige normeringer og en tidlig indsats. Det er også derfor, vi er gået i valgforbund med nogle af de andre lister – for at arbejde for netop de ting. En tidlig indsats, der virker i virkeligheden, ikke kun på papiret,« siger hun.
Baggrunden som klima- og biodiversitetsaktivist fylder stadig meget. »Det er min underliggende melodi,« siger hun. »Vi hjælper jo ikke klimaet ved at kalde os en klimakommune, hvis vi samtidig fælder skov for at bygge nye huse. Det er jo dobbeltmoralsk. Vi skal være en ægte klimakommune, ikke bare en kommune, der bruger ordet som pynt.«
Hun mener, at Middelfart står over for en vigtig beslutning. Skal udviklingen ske på naturens præmisser – eller på bekostning af den. »Vi skal have flere borgere, ja, men det må ikke ske ved at ødelægge den natur, vi allerede har. Jeg tror på, at man kan udvikle byen og samtidig beskytte biodiversiteten. Det kræver bare, at vi tør sige nej nogle gange. Og at vi planlægger med omtanke,« siger hun.
De vælgere, Alternativet i Middelfart især henvender sig til, er unge mennesker og familier med små børn. »Det er primært de unge familier og dem med børn i indskolingen, vi taler til. Vi vil gerne have fokus på trivsel, både for børnene og for naturen omkring dem. Jeg har selv haft et barn med skolevægring, så jeg ved, hvor svært det kan være. Vi har alt for mange børn i kommunen, der ikke kommer i skole, eller kun gør det sporadisk. Det er noget, vi skal tage alvorligt,« siger hun.
Når hun ser på det politiske klima i Middelfart, oplever hun et behov for forandring. »Jeg synes, at det har været meget styret fra Socialdemokratiets side i den her periode. Udefra ligner det et byråd, hvor beslutningerne ofte er taget, før debatten for alvor går i gang. Det skal ændres. Vi har brug for, at flere stemmer bliver hørt, og at man bliver inviteret ind til dialog, før planerne ligger klar. Ikke bare bagefter,« siger hun.
Derfor håber hun, at det kommende byråd bliver mere mangfoldigt sammensat. »Vi kunne godt tænke os lidt luftforandring i byrådet. Et bredt sammensat byråd, hvor flere holdninger får plads. Og en borgmester, der inviterer til dialog længe før beslutningerne bliver truffet. Det er sådan, man får tillid og engagement tilbage i lokalpolitikken,« siger hun.
Hun erkender, at valgkampen bliver hård. »For mig personligt bliver det nok lidt udmattende. Jeg har et fuldtidsarbejde, en familie og en mand, der siger, jeg kører lidt for hårdt for tiden. Men det er også vigtigt, det her. Og jeg tror, mange har brug for at mærke, at der stadig findes politikere, som bare er almindelige mennesker, der kæmper for noget, de tror på,« siger hun.
For Linda Frølund handler politik ikke om at skabe konflikter, men om at skabe samarbejde. »Jeg har ikke behov for at piske stemningen op. Jeg vil hellere finde fælles løsninger. Vi kommer til at sidde sammen i byrådet, uanset hvem der vinder, så vi skal kunne samarbejde. Jeg håber bare, at vi kan gøre det med respekt – og med fokus på det, der virkelig betyder noget: klima, trivsel og fællesskab,« siger hun.
Hun holder en kort pause og tilføjer med et stille smil: »Jeg tror stadig på, at politik kan forandre noget. Også selvom man kun er fire kandidater og møder folk over en kop kaffe på Emmys Kaffebar. Det er der, forandringen begynder.«
Efter et karriereskifte fra erhvervslivet valgte Torben Søgaard Bonnichsen folkeskolen til for værdiernes skyld. I tredje del af vores serie om den fredericianske folkeskole...
