AVISEN har været på besøg hos Børkop Cykler, hvor Sten Andersen står for Indkøb & Marketing og samtidig er teamleder på værkstedet. Det blev til en spændende samtale og rundvisning i butikken og værkstedet. Sten fortæller om, hvordan butikken opstod, og hvordan den har udviklet sig til i dag. Vi hører om, hvordan det går Børkop Cykler i dag med de ca. 25 ansatte, hvad trenden er lige nu i overgangen til sommerperioden, og Sten fortæller om Børkop Cyklers meget brede sortiment, herunder både specialopbygning til kunder og det store udvalg af el-cykler, børnecykler, racercykler og mountainbikes. Sten Andersen viser rundt i butikken og fortæller om de mange forskellige cykeltilbud. Vi får et indblik – backstage – på værkstedet, hvor man fornemmer den travle og koncentrerede arbejdsindsats for kunderne.
Afslutningsvis taler vi om Børkop Cyklers fremtid og kundeservice. Børkop Cyklers største værdi er at levere en ordentlig kundeservice. Om 5-10 år håber Sten Andersen, at Børkop Cykler stadig står et godt sted, som de gør nu, og at de bibeholder den gode kundeservice.
Se og lyt til hele interviewet og turen rundt i butikken og ude på værkstedet nedenfor.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Da Steen Wrist overtog posten som borgmester, blev der lovet guld og grønne skove. Søren Larsen rendte ud i offentligheden for at forklare alle og enhver ind, at ingen af byrådsmedlemmerne nogensinde havde vidst noget om noget som helst. Kort tid efter begyndte de lange knives nat på Fredericia Rådhus, hvor man uden solidt juridisk grundlag hjemsendte den daværende kommunaldirektør, hvilket senere kostede millioner af kroner i erstatning til selvsamme. Men flere andre chefer blev sendt til halshugning, mens man praktisk talt smædede dem godt og grundigt til, hovedsageligt ved at påstå alting var så alvorligt. Ingen beviser blev præsenteret. Ingen er blevet dømt for noget som helst. I praksis var der tale om en syndflod af antydninger og påstande, der aldrig nogensinde kunne føre til konkrete retssager mod nogen eller noget.
Regningen for hele dette cirkus? Et ukendt, tocifret millionbeløb. Læg dertil den tid og økonomi, som dygtigere medarbejdere på rådhuset har brugt på sagerne.
Siden da har man år efter år haft budgetter, der ikke holder. Der er aldrig konsekvenser for de involverede. Derfor er der heller ikke nogen grund til at ændre kurs. Man kan helt omkostningsfrit vedtage et budget, der kort tid senere ikke holder. Udvalgsformændene og udvalgsmedlemmerne bliver siddende. Embedsfolkene fortsætter uhindret. Og der klappes behørigt i byrådssalen, mens man konsekvent rejser sig op på ægte stalinistisk vis og roser forvaltningen for deres fremragende indsats.
Sådan går det, når man har smeltet forvaltningen og det politiske apparat sammen, sådan som det er sket i Fredericia. Flertallet af de nuværende byrådspolitikere betragter Fredericia Kommune som deres ejendom, mens borgerne blot er et nødvendigt onde, de skal forholde sig til hvert fjerde år. Enhver der måtte ytre kritik af denne praksis er fjender af kommunen, der skal bekæmpes og bagtales. Sidstnævnte praktiseres med en udsøgt nidkærhed, hvad flere politikere offentligt har beklaget sig over. Om det kan defineres som mobberi eller simpel arrogance må blafre i vinden. Kendsgerningen er, at Fredericia Kommune er dybt begravet i en embedskultur af bedrevidenhed, finfornemmelse og foragt for store dele af det lokale erhvervsliv. Læg dertil en ubegribelig dovenskab blandt mange politikere, der kun kommer frem i sidste øjeblik med plakaterne før valget. Man satser helt bevidst på at interessen for lokalpolitik er lav. Eller at de landspolitiske tendenser slår igennem.
Virkeligheden er brutal. Fredericia er en by, der har et af landets bedste beliggenheder, med kort afstand til en af Europas metropoler, Hamborg. Vores naturlige omgivelser er ikke blot historiske, men også en reel handelsvare, der med orden i butikken og styr på økonomien, kunne udbredes. Men der har manglet tæft. Man holder sig ikke til. Sygehuset er væk, handlen er endt i Kolding, uddannelserne kommer ikke – og så videre, og så videre. Fredericia taber gang på gang på de vitale punkter, bortset fra transport, havn og logistik. Det er uhørt, at en central provinsby som Fredericia ikke har sit eget sygehus, og det nuvel flotte sundhedshus, der kom i stedet har lagt midtbyen øde, så butikkerne mangler den handel, der kom, når folk skulle til læge, fysioterapeut og lignende i bymidten. Det er uhørt, at vi har flere butikker, der er på vej til at lukke. Det er uhørt, at vi ikke har flere uddannelser og tilbud til unge vil forblive i byen, fremfor at søge ud. Uhørt.
Den manglende politiske ledelse og de manglende visioner er årsagen til, at man konsekvent hverver chefer, der ikke har et reelt tilhørsforhold til Fredericia. Den her by er kun et trin på karrierestien for disse mennesker. Der er flere energiske fredericianere, også dem der i gennem et helt liv har ført Fredericia frem, der ikke blev plads til på kongeskibet. Mens der blev plads til assistenter for kommunechefer. Det er uhørt. Hvem vil slå i bordet? Hvem vil forklare de her mennesker i byrådet, at Fredericia ikke kan erobre terræn i et moderne kommunikationssamfund, hvis vi ikke kan vinde eksterne slag om sygehuse, lægevagt, uddannelser, økonomi og placering i Danmark? Hvem forklarer dem, at Middelfart er en skøn kommune, hvor man gang på gang erobrer nye milepæle, fordi man ved, at der skal bruges tæft og ikke kæft? Og at hvis vi end ikke kan konkurrere med vores nærmeste by på selv de basale punkter, hvor skal det så ende? Hvorfor er det så svært for de folkevalgte at holde de budgetter?
Ole Steen Hansen bør træde af. Hvor mange gange kan han som udvalgsformand præsentere et område i kaos og med dårlig økonomi, før det har konsekvenser? Hvilke af embedsfolkene kan holdes ansvarlig? Er der en voksen tilstede?
Det er åh så beklageligt. Venstre har talt tusinde gange om bugtterne, og de har krævet retvisende budgetter. Men stiller man forslag om konsekvenser? Næh. Der sker jo ikke noget. Der tales, men handles ikke. Og hvor længe skal Fredericia finde sig i det? Hvornår kan vi kræve, at de tal man kommer med holder? Og hvornår kan vi se, at dovenskaben aftager tilpas meget til, at lokalpolitikerne begynder at arbejde hos deres respektive partier for at hente nogle resultater hjem til Fredericia? Både Venstre og Socialdemokratiet sidder i regering. Hvad er det I venter på? Eller må vi høre, hvad I har gjort for at fremme Fredericia de sidste 2-3 år, udover at bestille trutorkester, rose embedsfolkene og jer selv? Jacob Bjerregaard (A), Susanne Eilersen (O) og Christian Jørgensen (Dengang, Venstre) hentede penge hjem til Fredericia, det kan I også, men I skal knokle for det!
Den konservative gruppeformand har ret, når han i en artikel siger, at det sejler.
Der er mange rigtig gode fredericianere, der er godt og grundig træt af tomme løfter og hvem der har fået hvilke poster. Det er på tide, at I begynder at levere nogle resultater, og det skal ikke kun være på jeres egen bankkonto efter konstitueringer.
Fredericia står over for udfordringer med at forbedre skoleelevernes karakterer og at få skolernes og andre budgetter til at rammer plet. Hvordan kan vi tillade os at forventer dygtige elever med færdigheder inden for de 4 regnearter, når de vise fædre, der udarbejder budgetter heller ikke kan?
I Fredericia har der stort set altid været Socialdemokratisk styre. Byen er opbygget som en socialdemokratisk bastion. Det præger den politiske kultur og hele forvaltningskulturen. Det er ikke forkert at påstå, at socialdemokraterne tror, det kun er deres by. For dem er Fredericia en ”arbejderby”, selvom begrebet arbejder reelt er forsvundet med den forrige generation.
Grundet Socialdemokraternes manglende evne til at omstille sig til det årtusinde vi nu er i, og kun fokuserede på at fastholde magten i Fredericia ved at ”banke” øvrige partier ”på plads” med fede poster, står de nu ved kommunalvalget 2025 over for samme skæbne som antikkens Rom (Imperium Romanums “forfald og undergang”), Rom var ikke gået under pga. indre strukturelle svagheder er det beskrevet. Det endelige sammenbrud skyldtes trykket fra en ydre fjende på et svækket imperium. Socialdemokratiets ydre fjende er blå, elsker liberale friheder og vil give Fredericia tilbage til Fredericianerne.
Skandaler og udfordringer har i de sidste ”Socialdemokratiske regeringsperioder” hobet sig op.
I mit her begrænset løsningsudkast til nogle af de i dagspressen aktuelt omtalte emner vil Jeg adressere de centrale problemer med en struktureret og langsigtet tilgang hvor Fredericia Kommune kan forbedre sin økonomiske styring, sikre bedre uddannelsesmuligheder og skabe et mere ansvarligt og effektivt politisk og administrativt system. Det kræver en samlet indsats og samarbejde fra både politikere, embedsmænd og borgere for at skabe en bæredygtig og blomstrende fremtid for Fredericia.
Vores vigtigste ressource, de unge er prioritet 1. For at skabe en varig forbedring af skoleelevernes karakterer er det vigtigt at tænke langsigtet. Politikere, skoleledere og lokalsamfundet skal samarbejde om at skabe en bæredygtig plan, der sikrer stabile og tilstrækkelige ressourcer til skolerne og andre områder med særlige udfordringer. Dette kan inkludere lobbyarbejde for øgede midler fra staten eller fonde, men også at finde innovative løsninger lokalt.
Problemet
Manglende retvisning i flere af kommunens budgetter viser at kommunalbestyrelsen ikke evner at leve op til navnet og kravet til at drive virksomheden Fredericia. Dette er en af fejlene ved at sælge sin politiks sjæl for udvalgsposter man ikke er kvalificeret til.
Problemanalyse og løsningsmodel for nogle af Fredericia Kommunes udfordringer:
Problem / Udfordring
Beskrivelse
Manglende Budgetstyring
Budgetterne holder ikke, og der mangler konsekvenser for dem, der ikke holder dem.
Juridiske og Økonomiske Skandaler
Hjemsendelse af kommunaldirektøren og andre ledere uden solidt grundlag har kostet millioner og usikkerhed for andre ansatte.
Politisk og Administrativ Sammenblanding
Sammenblanding af politisk og administrativ magt fører til ineffektivitet og mangel på ansvarlighed og tvivl om ansvarsplacering.
Lav Politisk Aktivitet
Politikerne handler ikke proaktivt og er kun aktive op til valg. Manglende evner og erfaring med at drive virksomhed og kommune.
Tab af Vigtige Institutioner
Sygehus er væk, handel ender i Kolding, og der er mangel på uddannelsestilbud. En tvivlsom lægevagt. Nedskæring i ældre budgetterne.
Dårlig Skolekvalitet
Faldende trivsel og resultater i folkeskolen, med en skolestruktur, der ikke fungerer.
Manglende Visioner og Lederskab
Ingen langsigtede planer eller visioner for byens udvikling. For mange og for dyre udenbys konsulenter bruges.
Løsningsforslag
Problem / Udfordring
Løsning
Forventet Resultat
Manglende Budgetstyring
Implementering stram budgetkontrol og konsekvenser for overskridelse, indfør efterkalkulation og synliggør resultatet over for borgerne.
Bedre økonomisk styring og ansvarlighed.
Juridiske og Økonomiske Skandaler
Oprettelse af en uafhængig revision og transparens i beslutningsprocesser.
Reduktion i skandaler og økonomiske tab.
Politisk og Administrativ Sammenblanding
Klare skillelinjer mellem politikere og embedsmænds roller og ansvar.
Mere effektiv og ansvarlig ledelse.
Lav Politisk Aktivitet
Øget borgerinvolvering og regelmæssige statusopdateringer fra politikere.
Højere engagement og ansvarlighed fra politikernes side.
Tab af Vigtige Institutioner
Strategisk planlægning for at tiltrække og beholde institutioner og virksomheder.
Øget lokal økonomisk aktivitet og tilgængelighed af tjenester.
Dårlig Skolekvalitet
Omstrukturering af skoleområdet, investering i lærere og undervisningsmetoder.
Forbedrede resultater og trivsel i skolerne.
Manglende Visioner og Lederskab
Udvikling af en langsigtet plan med klare mål og milepæle.
Stabil og bæredygtig udvikling af Fredericia.
Handlingsplan
Kort Sigt (0-1 år)
1. Budgetkontrol og Transparens
• Implementer stramme budgetkontroller.
• Opret en uafhængig revisionsenhed.
2. Skoleområdet
• Udfør en grundig analyse af skolestrukturen.
• Ansæt flere lærere og invester i efteruddannelse.
3. Politisk Aktivitet
• Indfør regelmæssige borgerfora for bedre kommunikation.
Mellem Sigt (1-3 år)
1. Institutioner og Virksomheder
• Udvikle en strategi for at tiltrække og beholde vigtige institutioner.
• Etablere partnerskaber med lokale virksomheder.
2. Administrativ Adskillelse
• Klare retningslinjer for adskillelse af politiske og administrative roller.
Lang Sigt (3-5 år)
1. Langsigtet Planlægning
• Udarbejd og implementer en langsigtet udviklingsplan med borgerinvolvering.
• Sæt mål for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
2. Evaluering og Justering
• Løbende evaluering af de implementerede løsninger og justeringer efter behov.
Nøgleord udover rettidig omhu med borgernes midler kan indeholde: Prioritering og Optimering af Ressourcer. Samarbejde med Lokalsamfundet/borgerinddragelse. Teknologiske Løsninger med AI. Efteruddannelser. Fokus på Tidlig Indsatser ud fra budgetopfølgninger.
En stemme på Liberal Alliance ved kommunalvalget i 2025 er en stemme på forandring hvor LA med borgernes hjælp, kreativitet og fælles indsats kan gøre den forskel, der bringer rettidig omhu til Fredericia!
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat.
Hansen El fra Fredericia er den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden udgør derfor en del af de nu mere end 20 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
Hansen El er en el-installationsvirksomhed beliggende i Fredericia. Familievirksomheden blev grundlagt i 2005 af Ove Hansen og beskæftiger i dag 26 medarbejdere, som projekterer, leverer og servicerer eltekniske løsninger med fokus på effektivitet, kvalitet og professionelt håndværk. Kernekompetencer for Hansen El er traditionelle/intelligente elinstallationer, IT- og fiberinstallationer og energioptimering samt professionel rådgivning og projektering. Virksomhedens kundesegment omfatter blandt andet industri, offentlige- og private virksomheder, boligforeninger, erhvervsejendomme og private boliger.
Ledelsen i Hansen El består af stifter, Ove Hansen og Simon Hansen.
–Vi er utroligt glade for at dele, at vi er blevet en del af en stærk gruppe, hvor vi kan styrke vores eksisterende kompetencer og få ressourcer til at imødekomme fremtidens krav om innovation og dokumentation. Vi er meget stolte af den virksomhed og den kultur blandt vores medarbejdere, som vi har fået opbygget gennem årene, og derfor er vi også meget glade for at kunne bevare det og at fortsætte med at være den samme virksomhed som før – blot med flere muskler. Vi ser meget frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder, siger Simon Hansen.
Med Hansen El består InstallatørGruppen nu af mere end 20 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,2 mia. og mere end 1300 medarbejdere.
–Vi er enormt glade for at få ledelse og medarbejdere i Hansen El som nyeste tilføjelse i gruppen. Med deres kernekompetencer og stærke position i Fredericia sikrer og styrker vi i InstallatørGruppen både vores geografiske dækning og vores kompetencer indenfor el. Vi ser meget frem til samarbejdet med Hansen El, forklarer direktør i Installatør Gruppen Peter Frandsen.
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Hansen El deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Med virkning fra den 7. juni 2024 nedsætter Nationalbanken sine vigtigste rentesatser med 0,25 procentpoint. Ændringerne omfatter foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen.
Denne rentenedsættelse er et direkte resultat af Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at reducere sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med samme procentdel. På denne måde opretholdes det pengepolitiske rentespænd mellem Nationalbanken og ECB uændret.
De nye rentesatser hos Nationalbanken er som følger:
Foliorenten: 3,35 procent p.a.
Renten på indskudsbeviser: 3,35 procent p.a.
Udlånsrenten: 3,50 procent p.a.
Diskontoen: 3,35 procent p.a.
Denne justering af rentesatserne reflekterer en tilpasning til de aktuelle økonomiske forhold og sikrer fortsat stabilitet i det danske pengemarked.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.
ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.
– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.
Hvorfor sænkede ECB renterne?
Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.
ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.
Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.
De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.
De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.
Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.
De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.
ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.
Januar 2024 annoncerede USTC-koncernen intentionen om at etablere en klimafond. Et særskilt formål for fonden var at donere 50 millioner kroner til borgerne i Ølst. Det bliver nu en realitet.
De berørte naboer og områder omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskreddet ved Nordic Waste, skal have en økonomisk håndsrækning uddelt i tæt dialog med borgerne. Det besluttede USTC-koncernen i kølvandet på den ulykkelige situation i Ølst.
USTC og Ølst Borgerforening har nu i fællesskab fundet en model for, hvordan USTC kan donere de 50 millioner kroner. Donationen sker til en nyoprettet støtteforening under Ølst Borgerforening, som vil beslutte, hvordan midlerne bedst kommer til gavn for borgerne i Ølst.
Formand for borgerforeningen, Jan K. Jensen, er lettet over, at borgerne nu for første gang kan mærke, at der er støtte på vej.
– Den nye støtteforening kommer til at have en stor betydning for os som borgere i Ølst og for vores familier både nu på kort sigt og i årene fremover. Vi har oplevet stor interesse fra omverdenen, siden vi fik vendt vores dagligdag og familieliv på hovedet. Der har indtil nu været lidt handling og konkret hjælp, men med udsigten til en donation på dette niveau er der nu lys i horisonten.
Borgerne bestemmer
Repræsentanter fra USTC og Ølst Borgerforening har de seneste måneder været i dialog om, hvordan en donation bedst hjælper borgerne i Ølst.
– Jordskreddet i Ølst har berørt mange borgere, som har stået i en rigtig svær situation de seneste måneder. Derfor er jeg glad for, at vi i USTC nu har mulighed for at gøre en reel forskel for de mennesker. Dialogen med borgerne i Ølst har været åben og tillidsfuld, og vi er enige om, at det i sidste ende er borgerne, der bedst ved, hvordan denne frivillige donation gør størst gavn for byens fremtid, siger Nina Østergaard Borris, CEO og medejer af USTC.
Borgerne i Ølst har udtrykt ønske om at kunne trække på USTC-koncernens ressourcer inden for juridisk og økonomisk rådgivning, hvis behovet opstår. Det er et ønske, som USTC vil imødekomme for at hjælpe støtteforeningen godt i gang.
Jan K. Jensen og resten af bestyrelsen i Borgerforeningen ser frem til at få donationen på de 50 millioner kroner ud at leve, så projekterne kan blive en ny start for lokalsamfundet.
– Det bliver vigtigt, at vi kigger på muligheden for økonomisk at støtte de klemte husejere i Ølst. Herefter forestiller jeg mig, at vi kommer til at se på almennyttige formål og aktiviteter for Ølst by – måske vi langt om længe kan etablere et forsamlingshus med fællesarealer, legeplads eller lignende. Men det er vigtigt at understrege, at det er os, som borgere i Ølst og medlemmer af foreningen, der definerer, hvordan støtten skal bruges. Det er ikke noget, USTC har indflydelse på.
Medlemmerne i Ølst Borgerforening indkaldes snarligt til en stiftende generalforsamling for støtteforeningen. Derfra skal bestyrelsen i foreningen samles og forberede det videre arbejde, før de 50 millioner kroner fra USTC endeligt frigives.
Arbejdet med etableringen af en klimafond er stadig i gang og fortsætter i et uafhængigt spor.
Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O), er på ingen måde tilfreds med, at budgetterne ikke holder. Hun freder heller ikke nogen, og derfor vil Dansk Folkeparti gå til budgetterne med fokus på at bruge økonomien på varme hænder, skolelærere og pædagoger.
Susanne Eilersen er ked af den økonomiske situation på Børne- og Skoleområdet i Fredericia. Så simpelt kan det siges, fortæller hun i et interview torsdag. I sidste ende går kommende besparelser ud over de borgere, som virkelig har behov for hjælp. Det er både, når vi taler om de yngste og ældste borgere, at Susanne Eilersen bliver bekymret. Men hun slår samtidig fast, at økonomien skal hænge sammen; man kan ikke bare bruge penge, der ikke er i budgettet gang på gang.
– Vi kan ikke blive ved med at se på, at millionerne fosser ud af kassen. Jeg ved, at der stadig kæmpes med et stort oprydningsarbejde efter en tidligere leder på børne- og familieområdet, men vi skal have stoppet den dårlige økonomiske udvikling. Det er tragisk, at der skal tvangsfjernes så mange børn, men vi må arbejde endnu hårdere på at forebygge, så vi ikke når dertil, siger Susanne Eilersen med henvisning til familieområdet.
På skoleområdet er hun også chokeret over, at det endnu engang skrider, og millioner nu skal hentes andre steder i kommunekassen.
– Vi bliver nødt til at arbejde på en helt anden måde fra nu af. Økonomien må ikke fortsætte i det spor, vi ser nu. Jeg har set, hvad min kollega i byrådet, Tommy Rachlitz Nielsen, siger, og jeg er da enig. I sidste ende er det økonomiudvalget og byrådet, der sidder med budgetterne, og når det skrider gang på gang, så må vi sørge for at være bedre orienteret, og ja, hvis det fortsætter, kan vi blive nødt til at bede om at få området under administration, siger Eilersen og fortsætter:
– Jeg tror generelt, at vi skal trække en streg i sandet, gentænke området og komme til bunds i det hele, så vi sikrer, at vores skoler bliver de bedste, og så vi sikrer, at tallene holder. Dansk Folkeparti har samtidig gennem mange år peget på den aktuelle skolestruktur i Fredericia som et minus. Når formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, fortæller, at det koster ca. 1,5 år på kontoen for elever at foretage et skoleskifte, så skal vi gå en anden vej. Vi kan ikke bare sige, at det tror vi ikke på.
Hvordan vil du gå videre med det?
– Det har vi faktisk gjort flere gange, også da vi gik til valg i 2017 og igen i 2021. Generelt skal vi lytte til organisationer og de dygtige mennesker, vi har til at arbejde i skolerne. Der skal tages mange greb nu, og en analyse af vores skoleområde og en ny struktur kunne være første greb i almindelighed, men i særdeleshed, når vi skal bygge en ny skole. Vi kan ikke blive ved med at sidde med skyklapper på og sige, at vi troede, at vi lavede det bedste. Vi kan jo se, at det ikke kører, heller ikke på kvalitet, hvor for mange har det svært i skolen. Det kan skyldes mange ting i vores samfund, der har ændret sig, ligesom børnene har ændret sig, men det hjælper ikke, at de så samtidig bliver udfordret af et skoleskifte, siger Susanne Eilersen.
Hun er heller ikke sikker på, at distriktsskolemodellen med fire ledere er god.
– Jeg tror generelt på, at vi skal retur til 0-9. klasse i den fredericianske folkeskole, og når jeg samtidig ser, hvor mange forskellige distriktsskoleledere vi har haft på kort tid, så kalder det hele som sagt på en mere dybdegående analyse, der også undersøger, hvorfor så mange siger deres job op på ledelsesområdet. Det kan jo være, at strukturen spiller en rolle, siger Eilersen.
Politikerne må på banen
Susanne Eilersen ser også indad, når hun fortæller om problemstillingerne, men hun mener også, at det er politikerne, der skal sætte sig sammen nu.
– Vi har behov for, at vi som politikere får kigget indad i forhold til kontrolfunktioner overfor forvaltningen. Stiller vi de rigtige spørgsmål, burde vi sige til os selv, når tallene bliver ved at skride. Det kunne også være, at vi skulle lave en politisk temadag uden forvaltningen, hvor vi ser på, om vi forvalter rollerne ordentligt. Det er os alle, siger Eilersen og fortsætter:
– Jeg har derfor også bedt den nye borgmester om, at vi får et politisk forhandlingsrum, hvor vi taler uden at have hele forvaltningen med. Det har jeg bedt om. Jeg mener, at vi godt kan have nogle politiske snakke, der indbefatter forvaltning, vores organisationsstruktur og sammensætningen. Det kan være svært at tale om i et rum, hvor forvaltningen er til stede. Vi skal have den optimale organisationssammensætning. Vi bruger mange penge lige nu. Vi har generelt et fokus i Dansk Folkeparti på, at den djøfisering af samfundet, vi har set, ikke bare i Fredericia, men i hele landet, er usund. Vi bruger for mange penge på ledelse og for få penge på borgernær velfærd.
Men er det noget, I kan gøre meget ved som kommunalbestyrelsesmedlemmer?
– Jeg ved godt, at vi som udgangspunkt kun ansætter direktører og ikke har kompetencer længere ned i forvaltningen til at bestemme. Men vi kan sætte de overordnede rammer, og det vil vi klart kigge ind i, når de kommende budgetrammer er på på plads. De rammer skal vi have udfordret, så vi finder flere penge til varme hænder på senior- og handicapområdet, men også i skolerne og institutionerne, siger Eilersen og slutter:
– Det kan også være, at vi skal se på, om vi ikke kan vælge at ansætte HK’ere på flere områder, hvor vi ikke nødvendigvis har behov for djøffere. Vi er ligemeget hvad nødt til at se på, hvordan vi får budgettet til at holde og gå op.
Jesper Jensen har sit OL-hold klar. Foto: Dejan Obretkovic
Landstræner Jesper Jensen har torsdag offentliggjort de spillere, som bliver en del af Håndboldkvindernes OL-trup til legene i Paris. Se truppen her.
14 spillere plus 3 reserver. Der er hvad landstræner Jesper Jensen har at gøre godt med til sommerens OL i Paris, hvor Danmark skal kæmpe med om medaljerne.
Den mindre trup sammenlignet med EM- og VM-slutrunder har gjort det ekstra svært for landstræneren at finde frem til dem, der skal udgøre holdet.
– Det har været spændende over tid, men det har også været vildt. Vildt med så mange følelser i spil hos spillerne, som har kæmpet for at komme med. Vi har gået efter at sætte det bedst mulige hold, som kan få succes til OL, og i den proces kommer man til at skuffe nogle spillere. Det har været hårdt. Vi har været omhyggelige og seriøse, men det har været den sværeste opgave i min tid som træner, siger Jesper Jensen.
Her er landstrænernes 14 udvalgte:
Målvogtere Althea Reinhardt, Odense Håndbold Sandra Toft, Györ ETO KC
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Handball Line Haugsted, Györ ETO KC Mette Tranborg Team Esbjerg Kristina Jørgensen, Metz Handball Louise Vinter Burgaard, Metz Handball Simone Petersen, Ikast Håndbold Mie Højlund, Odense Håndbold
Stregspillere Sarah Iversen, Ikast Håndbold Rikke Iversen, Team Esbjerg Katrine Heindahl, Team Esbjerg
Fløjspillere Trine Østergaard, CMS Bucuresti Emma Friis, Ikast Håndbold
De tre reserver Michala Møller, Team Esbjerg Helena Elver, Odense Håndbold Anna Kristensen, Team Esbjerg
Derudover har Jesper Jensen udtaget yderligere 3 spillere, som skal være med til træningssamlingen i Vejle fra den 24. juni til den 2. juli, men som altså ikke bliver en del af OL-truppen. De tre er: Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic fra Odense Håndbold og Kaja Kamp fra Team Esbjerg.
Tranborg som forsvarsspiller
Det er måske en overraskelse for nogen, at Jesper Jensen har fundet plads til Mette Tranborg, som i snart et år har været ude med en korsbåndsskade. Men der er en god forklaring på, hvorfor Tranborg er på OL-kortet.
– Mette Tranborg er ikke udtaget som højre back. Hun er udtaget som forsvarsspiller. Det er i forsvaret, hun kan bidrage og gøre en positiv forskel. Det er vigtigt at understrege. Samtidig kan hun gardere en smule på højre fløj, hvis Trine Østergaard får brug for en kort pause. Hvis Tranborg fortsætter den udvikling og formopbygning, hun er i gang med, så kommer hun til at være helt klar til OL. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Jesper Jensen.
En anden spiller, som også har været ude i lang tid med en skade, er Katrine Heindahl. Hun er dog vendt tilbage til håndboldbanen, hvor hun i slutningen af sæsonen har fået spilleminutter. Derfor er hun også udtaget til OL.
– Vi tror på, at hun er klar. Hun spillede en halvleg ved Final4, og er en af de absolutte grundpiller på landsholdet. Hun er med fordi, vi ved, at hun kommer til at bidrage væsentligt til holdet, forklarer landstræneren.
Vil spille om medaljer
Jesper Jensen og assistent Lars Jørgensen har valgt at udtage OL-truppen allerede nu, så alle kender deres roller. På den måde får holdet tid til at fokusere på at blive klar til turneringen.
– Vi udtager truppen allerede nu, så vi og spillerne kan fokusere på at få medaljer til OL fremfor at blive udtaget til OL. Vi ved, at vores gruppe præsterer bedst, når der er psykologisk tryghed. Det giver vi dem nu, så vi får den bedst mulige forberedelse, siger Jesper Jensen.
Landstræneren er klar over at OL er en helt speciel oplevelse for spillerne, men understreger samtidig, at han forventer, at spillerne kan adskille oplevelsen fra drømmen.
– Vi tager derned med en drøm om at vinde. Vi skal selvfølgelig suge til os af oplevelsen, men ikke så meget at det tager fokus fra kampene. Den trup vi har, har så meget slutrunde- og Champions League-erfaring, så vi tror på, at de kan håndtere den opmærksomhed og det cirkus, der er omkring OL, slutter Jesper Jensen.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia Kommune, er stærkt utilfreds med den økonomiske styring og ledelse af børne- og skoleområdet. Han kræver, at skoleområdet sættes under administration af økonomiudvalget, da den nuværende politiske ledelse har fejlet gentagne gange. Det sejler, siger han!
Tommy Rachlitz Nielsen holder af skoleområdet, og fortæller passioneret, hvad det betyder for Fredericias udvikling, at byen kan levere en god grundskole til befolkningen. Det gælder både for borgerne i byen, men også for kommende tilflyttere, og lige nu sejler det, mener han. Han peger på dårlig og manglende kommunikation, utilstrækkelig budgetopfølgning og svigtende kvalitet i folkeskolen som uacceptable forhold, der kræver øjeblikkelig handling og gennemgribende analyse. Det er tid til at handle for at sikre en stærk folkeskole i Fredericia.
– Mine første tanker er, at jeg bliver sur. Jeg bliver sur over, at vi ikke bliver bedre orienteret. Der er ingen tvivl om, at skoleudvalget igen kommer til økonomiudvalget for at bede om penge, indlederTommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia Kommune og fortsætter:
– I det private erhvervsliv har vi det sådan: Kan vi se, at det skrider, og der kommer til at mangle penge, så benytter vi os af det, der hedder early warning. Revisor og bank kontaktes hurtigst muligt. Vi informerer om, at der er udsigt til problemer, og vi skal bruge noget at stå imod med. Det princip bruger vi ikke her. Her tager man bare og venter til budgetopfølgningen, selvom de har vidst, at det var på vej.
Tommy Rachlitz Nielsen mener ikke, at den socialdemokratiske stemmesluger, Ole Steen Hansen og hans udvalg har gjort det godt nok. Arkivfoto: AVISEN
– Nu håber jeg godt nok, at mine politiske kolleger har vidst, at det var på vej. Vi bliver udfordret i kommunen, når skaden er sket. Det duer ikke. Skaden er sket. De har hele tiden haft problemer i deres udvalg, om det er skoleområdet eller familieområdet, det er jeg ligeglad med, fordi det er indenfor et område, hvor de har det økonomiske ansvar, og de skal melde ind. Det er ikke tilfredsstillende, at vi først hører om det sent hver gang, siger han.
Tommy Rachlitz Nielsen bemærker, at borgmesteren ikke mener, at det er lovligt at overtage ledelsen af områdets økonomi, men det mener den konservative formand er noget vrøvl:
– Jeg mener klart, at vi skal overveje at sætte området under administration i økonomiudvalget i stedet, præcis på samme vis som man sætter kommuner under administration, når de ikke har orden i finanserne. Selvom borgmesteren ikke mener, at det kan lade sig gøre, så er jeg uenig. I sidste ende er det borgernes pengekasse, vi skal hente pengene i, og derfor skal vi også som kommunalbestyrelsesmedlemmer kunne bestemme det. Det er i sidste ende os, der bestemmer. Jeg mener, ansvaret ligger på byrådet i sidste ende, hvor beslutningerne tages.
Flere udvalgsmedlemmer har stor lokalpolitisk erfaring, burde de ikke være de rigtige til at løse opgaven?
– Jeg mener helt klart, at den politiske ledelse har fejlet, derfor vil jeg også løfte det væk fra udvalget. De har fejlet deres opgave. Jeg er med på, at de ikke sidder med den daglige drift og budgetterne, men de har ansvaret for at iværksætte aktioner, der kan forhindre sådan noget her. Når vi ser det skride gang på gang, så har man også bare at have en tættere budgetopfølgning end det, vi ser her, hvor vi hver tredje måned får at vide, hvad der går galt. Det er simpelthen ikke godt nok, Nielsen og tilføjer:
– Var det en virksomhed, der var på ”skideren”, som man ser her, så ville man køre ugentlige budgetopfølgninger. Længere er den ikke. Det arbejde her er elendigt.
Vi hører fra Fredericia Lærerkreds formand, Per Breckling, at besparelserne på folkeskoleområdet også spiller en stor rolle, når det kommer til kvalitet, trivsel, sygdom og økonomi, gør det ikke indtryk?
– Det er ikke fordi, jeg taler imod, at vi skal gøre noget. Jeg synes bare efterhånden, at vi ser et meget tydeligt billede af et skoleområde, der i den grad sejler i Fredericia. Økonomien sejler, men det er faktisk ikke det værste. Det værste er, at kvaliteten i folkeskolen sejler. Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal have en stærk folkeskole i Fredericia. Vi kommer lige ud med dårlige resultater på karakterområdet, når vi så har slugt det ekstremt bitre bolsje, hvor det går den forkerte vej igen, så kommer der en ny undersøgelse, der viser, at trivslen er vigende. Så er det klart, at jeg spørger mig selv, hvad der leveres af kvalitet fra den afdeling? siger den konservative byrådspolitiker.
Gruppeformanden langer kraftigt ud efter den mangeårige politik om stilhed og ro på skoleområdet. I stedet for den ønskede stabilitet har denne tilgang ført til økonomisk kaos, svigtende resultater og en markant forringelse af kvaliteten i folkeskolen. Nu kræver han en omfattende analyse og hurtig handling for at rette op på de alvorlige problemer og sikre en bedre fremtid for byens skoler.
– Siden jeg kom i byrådet, har man brugt en retorik om, at man ikke skulle sige noget på skoleområdet, og den går tilbage til skolestrukturdebatten og ændringen af skolestrukturen. Området skulle have ro; vi skulle ikke sige noget, vi skulle ikke lave ballade, for der skulle ro til. Men ved du hvad, vi har haft ro i 10 år. Ro har resulteret i en dårligere økonomi, dårligere resultater og en dårligere kvalitet i folkeskolen. Det er direkte uacceptabelt. Vi har ikke brug for ro. Vi har brug for en analyse og handling, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen.
Ny politisk ledelse
Gruppeformanden kritiserer samtidig den nuværende struktur og ledelse på skoleområdet. Han påpeger, at der er brug for en grundlæggende ændring, da det nuværende setup ikke fungerer, og fremhæver, at når udvalget ikke løfter opgaven, må byrådsmedlemmerne gribe ind. Han insisterer på en grundig analyse af skoleområdet, som også skal inkludere skolestrukturen, og mener, at ingen områder bør være fredet, når resultaterne er så dårlige. For at sikre en folkeskole, som Fredericia kan være stolt af, skal alt undersøges og forbedres, og på spørgsmålet om udvalget bør have en ny politisk ledelse, svarer han:
– Jeg kan ikke blande mig i de andres organisering, men jeg kan konstatere, at det vi har nu, ikke fungerer. Det fungerer ikke på skoleområdet. Vi har brug for noget andet. Jeg ser klart et problem, når du spørger til persongalleriet i udvalgstoppen; for man bliver jo tøsefornærmet, når man siger noget. Det er jo udvalgets opgave, får jeg at vide, men når udvalget ikke løfter opgaven, så skal jeg som byrådsmedlem sige fra, mener Tommy Rachlitz Nielsen og slutter:
– Hvis de ikke er opgaven voksen, så er jeg nødt til at løfte pegefingeren. Jeg har sagt mange gange, ja, jeg kan ikke engang huske, hvor mange gange; men jeg har sagt, at vi skal have en grundig analyse af skoleområdet, der gennemlyser alt. Den skal vi have, og Ole Steen har sagt, at det ikke handler om skolestrukturen, og der må jeg bare sige: Jo! Det handler også om skolestrukturen. Der er intet, der er helligt, når man leverer så dårlige resultater, så har man pligt til at kigge på alt. Der er ikke noget, der ikke skal vendes, det gælder i øvrigt også udvalget og deres kompetencer. Vi skal have kigget på alt, fordi Fredericia skal have en folkeskole, som vi kan være bekendt.
