37.340.722,65 DKK for 38 ledere i Fredericia Kommune. Det er prisen, som skatteborgerne i Fredericia betaler om året.
Forleden kunne byrådsmedlem Karsten Byrgesen i et læserbrev fortælle, hvordan han fandt det grænseoverskridende, at kommunens medarbejdere insisterer på at udpensle borgernes liv i fuld offentlighed, når de møder frem til skranken i borgerservice. Kunne man mon ikke finde en anden måde, mener han, eksempelvis et privat rum, hvor borgerne ikke bedes om at få udråbt alverdens detaljer for et publikum? I stærk kontrast til denne metodiske detalje står hensynet til kommunens ledere, der konstant skal have tillæg, hjælp, kurser og forståelse for deres indsats.
Som vi i en serie af artikler under temaet “Hvad koster det?” viser, er det kommunale frås stort og gyldent for de involverede. Hvis Byrgesen havde tænkt på det, kunne han have foreslået, at man gav borgerne mulighed for at tale i den nybyggede kantine, der ligger klods op ad bossernes kontorer, hvorfra de med millioner af kroner i løn forvalter fredericianerne, ofte kommende udefra som pendlere til Fredericia. For den menige borger med sygdom, arbejdsløshed, alderdom eller andre situationer er det ganske anderledes. En almindelig ydelse vil her være på minimum af, hvad man skal bruge for at betale for livet. Læg dertil, at Folketinget pure har afvist at regulere ydelserne efter de voldsomme prisstigninger, vi har set de sidste år. Hånen mod borgerne er til at føle på:
Vi forgylder administrationen og ledelsen, mens vi skaber mere og mere ulighed for den almene arbejder eller borger med behov. Vi skærer ned på ældreplejen, mens vi hæver lønnen. En stor fuckfinger i ansigtet på den fredericianer, der burde kunne stille krav til de lokale politikere. Men de er helt fraværende. Da man for 8 år siden forsøgte at slanke administrationen, blev der skaffet besparelser på 8 millioner om året. Efter regimeskiftet med Steen Wrist har forvaltningen taget revanche, så de nu sidder med kontrollen over kommunekassen. Til forrige budgetforhandlinger kunne Dansk Folkeparti berette, at de ikke bare sad overfor Steen Wrist og Søren Larsen, men også topledelsen af kommunen – der ikke er politikere og derfor intet har at gøre under politiske forhandlinger – sad med armene over kors side om side med politikerne.
Undskyld, hvor er armslængden, Søren Larsen? Hvornår er det forvaltning, og hvornår er det politik? Hvem skal bestemme i kommunen? Ja, det skal borgerne, og dermed de repræsentanter, de har valgt. At lade en forvaltning gå så meget amok i lønstigninger og bonus til sig selv er dårlig politisk lederskab. Hvor er de voksne henne?
At man samtidig kan stå med sager som Kobbelgaard, fejlsalget af Gothersgade 20b, besparelserne på ældreplejen og de kroniske forkerte budgetter vidner om et system, hvor ingen har overblikket, mens der konstant kommer nye folk til udefra, der er totalt uinteresserede i Fredericias ve og vel. De kører bare derudad med DJØF i ryggen, mens politikerne passivt lader det ske. Undskyldningen om at “det er jo overenskomsten” holder ikke en meter: Der er ikke noget krav om, at man skal have SÅ mange ledere i en relativt beskeden provinskommune med knap 50.000 indbyggere. Man kunne med fordel nøjes med at have fire administrative søjler, en dygtig kommunaldirektør og en vice-kommunaldirektør. Resten kunne med fordel blive fritstillet, således at folk med almindelige lønbehov (der samtidig bor i Fredericia) kunne komme til at stå for arbejdet. Nogle af afdelingerne, de “leder”, er små, og nogle leder knap nok medarbejdere.
Det er helt galt.
Der er mere end 4.000 solide medarbejdere i Fredericia Kommune, der hver dag går på arbejde og knokler for velfærd og sammenhæng. De må sidde med en dårlig smag i munden, når de kan se, at chefen over dem skal have det dobbelte, det tredobbelte eller det tidobbelte af, hvad de selv får for indsatsen. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Det er på tide at få kontrollen over samfundsstrukturen væk fra DJØF. Der skal lægges låg på lønnen. Undskyldningen med at “man halter bagud i forhold til det private” er det rene vås. For man lægger nogle enkelte direktørers (ofte med ejerskab m.v.) løn sammen i en pærevælling. Få af de chefer i det offentlige, der får 800.000-1.000.000 kroner i løn, vil kunne få det samme i det private med deres CV. Det er kort sagt røveri ved højlys dag.
I Fredericia er det nødvendigt at se på opbygningen af kommunen. Politikerne elsker at sige, at vi jo “skal have” dit og dat. For eksempel to spillesteder. Men skal det nødvendigvis være i offentlig regi? Hvis det koster et millionbeløb at lede det? Det er jo tåbeligt. Vi skal fokusere på kernevelfærd. Sikre de ældre, skoleeleverne og de handicappede. Det er der, kommunen kan gøre en forskel.
Lige nu griner kommunecheferne hele vejen ned i banken, specielt dem der har hævet deres løn med 400.000 kroner for at sidde 20 centimeter tættere på kommunaldirektøren. Eller sekretæren, der får mere end en million om året. For et sekretærjob på rådhusgangen!
Ak og ve. Er der håb? Næppe. Men heldigvis kan vi få oplyst tallene, og dermed formidle dem videre til læserne. Så kan offentligheden tage stilling til, om vi har brug for næsten 50 toplønnede chefer i en kommune med knap 50.000 indbyggere.
