Største DLG-skib i et årti ligger ved kaj i Fredericia

0
Største DLG-skib i et årti ligger ved kaj i Fredericia

Skibet STAR Thetis ligger i disse dage ved Kaj 26 i Fredericia, hvor der lastes 60.000 tons foderbyg for DLG Group. Opgaven er den største af sin art i havnen i de seneste ti år og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fredericia Shipping, DLG Group og ADP.

Siden lørdag har Fredericia Shipping haft besøg af skibet STAR Thetis, som fylder godt på kajen i Fredericia Havn. Skibet lastes med i alt 60.000 tons foderbyg for DLG Group og markerer den største DLG-operation i havnen i et årti.

Med et skib af den størrelse er lastningen en flerdagesopgave. Derfor anvendes både grab og transportbånd for at sikre et stabilt og effektivt flow i arbejdet. Ifølge Fredericia Shipping foregår lastningen med en hastighed på omkring 10.000 tons pr. dag – under forhold, der i disse dage byder på både kulde og blæst.

Operationen gennemføres i samarbejde med ADP – Associated Danish Ports A/S, der driver havnen, og DLG Group som afskiber. Samarbejdet er afgørende for at kunne håndtere de store mængder og holde tempoet i lastningen.

Billeder fra kajen viser et massivt setup med kraner, transportbånd og materiel i drift – et konkret billede på den aktivitet, der fortsat præger Fredericia Havn og understreger havnens rolle som en central logistisk knudepunkt i Danmark.

Ifølge Fredericia Shipping er besøget af STAR Thetis endnu et eksempel på, at havnen kan håndtere store og komplekse bulkoperationer, når opgaven kræver det.

Sydøstjyllands Politi har anholdt syv personer efter aktion

0
Sydøstjyllands Politi har anholdt syv personer efter aktion

Sydøstjyllands Politi har torsdag morgen anholdt syv personer i forbindelse med en anmeldelse, der har ført til politiaktioner i både Haderslev og ved Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag klokken 09.26.

Ifølge politiet er anholdelserne foretaget som led i en efterforskning, og der forventes afholdt grundlovsforhør senere torsdag. Politiet vil opdatere offentligheden, når der foreligger nyt om det eventuelle grundlovsforhør.

Politiets umiddelbare vurdering er, at det anmeldte forhold er sket i et lukket, kriminelt miljø. Der er ifølge politiet ingen fare for borgere i Haderslev eller Horsens.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Mercedes stjålet i Bramdrupdam

0
Mercedes stjålet i Bramdrupdam

Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelse om tyveri af endnu en bil i Kolding Kommune. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

En brun Mercedes-Benz E-klasse, årgang 2016, er blevet stjålet fra en parkeringsplads ved en mekaniker på Vejlevej i Bramdrupdam.

Bilens registreringsnummer er BJ 27 287.

Indbrud i Vamdrup – guldringe og euro stjålet

0
Indbrud i Vamdrup – guldringe og euro stjålet

I Kolding Kommune efterforsker politiet et indbrud i Kongeåparken i Vamdrup. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra den 3. februar klokken 16.00 til den 4. februar tidligt om morgenen. Der er stjålet tre til fire guldringe, 500 euro samt diverse småmønter.

Der er ikke sikret spor på stedet, og politiet har på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen.

Mand sigtet for narkokørsel på Vendersgade i Fredericia

0
Mand sigtet for narkokørsel på Vendersgade i Fredericia

Natten til torsdag blev en mand standset på Vendersgade i Fredericia. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Manden blev truffet med amfetamin i blodet og er blevet sigtet for at føre bil i påvirket tilstand.

Personbil stjålet i Fredericia – efterlyses

0
Personbil stjålet i Fredericia – efterlyses

Sydøstjyllands Politi efterforsker et brugstyveri af en personbil i Fredericia. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

En sort Volkswagen Golf, årgang 2009, er blevet stjålet fra Christiansberg 15. Tyveriet er sket i tidsrummet mellem tirsdag den 3. februar klokken 15.00 og onsdag den 4. februar klokken 11.00.

Bilen var låst og stjålet uden brug af nøgle. Der var ingen værdier i bilen.
Registreringsnummer: EB 18 853.

Butikstyveri i Coop365 på Vendersgade i Fredericia

0
Butikstyveri i Coop365 på Vendersgade i Fredericia

En udenlandsk mand blev onsdag aften taget for butikstyveri i Coop365 på Vendersgade i Fredericia. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Manden havde stjålet en chorizopølse og en pakke ost og passerede kasselinjen uden at betale. Han blev tilbageholdt af butikkens detektiv, indtil politiet ankom.

Politiet nåede frem klokken 18.03, og manden erkendte forholdet. Han er blevet sigtet for butikstyveri.

Vinterferien fyldes med musik i Tøjhuset: »Der skulle gerne være noget for enhver smag«

0
Vinterferien fyldes med musik i Tøjhuset: »Der skulle gerne være noget for enhver smag«

KULTUR. Man behøver ikke rejse langt for at få musikalske oplevelser i vinterferien. I Tøjhuset bliver der i de kommende dage spillet op til et bredt program, der spænder fra jam og blues til folk, pop, jazz og klassisk musik.

Ifølge spillestedleder og booker Kirstine Uhrbrand er ambitionen at samle mange forskellige genrer og publikummer i vinterferien og gøre byen til et oplagt alternativ til en ferie væk hjemmefra. »Man har mulighed for at skyde vinterferien i gang med et brag af en fest og samtidig gå på opdagelse i sin egen by. Vi har sammensat et program, hvor der virkelig er noget for enhver smag,« siger hun.

Programmet skydes i gang fredag den 6. februar, hvor musikken allerede starter om eftermiddagen. Her inviterer FredericiaLive til FredagsJAM med Finn Odderskov og Jens Klüver, inden aftenen fortsætter med koncert med Back to Back.

»Det er et band, som rigtig mange kender. Numre, man er blevet glad for gennem mange årtier, og som mange kan synge med på. Det gør det til en koncert, hvor der hurtigt opstår en særlig stemning, når man oplever dem live her i Tøjhuset,« siger Kirstine Uhrbrand om det populære popband, som mange har et nært forhold til fra radio og koncertscener gennem flere årtier.

En hel dag med blues

Lørdag den 7. februar står Tøjhuset helt i bluesens tegn, når Fredericia Blues Festival fylder huset fra middagstid og langt ind i aftenen. Festivalen arrangeres af Double Trouble Bluesklub og samler både lokale og tilrejsende bluesentusiaster til en dag, hvor musikken får lov at fylde det hele. »Det er en hel festivaldag. Dørene åbner allerede ved middagstid, og programmet veksler mellem musik i caféen og i salen. Det starter med Chris Grey solo klokken 13 og fortsætter med både danske og internationale bluesartister resten af dagen,« fortæller spillestedlederen.

Efter blueslørdagen bliver der lidt mere ro på programmet, inden musikken igen får plads torsdag den 12. februar. Her gæster Katrine Schmidt Tøjhuset med sit band i den tredje koncert i år i Warehouse Folk-serien. »Hun er en ung og virkelig dygtig dansk sangskriver med et stærkt band. Det er folkpræget singer-songwriter-musik, og der ligger noget helt særligt i de koncerter, hvor publikum kommer helt tæt på musikken.«

Katrine Schmidt spiller med band i Tøjhuset torsdag den 12. februar som en del af Warehouse Folk-koncerterne.

Unge navne og jazzklassikere

Fredag den 13. februar er der fokus på nye kræfter, når South of Limbo og Splitted indtager scenen til en dobbeltkoncert i Tøjhuset. De to bands fra Middelfart har i de senere år markeret sig som navne på vej frem og får her mulighed for at stå helt i eget lys. »Det er to virkelig stærke bands, som spiller popmusik på et højt niveau. Splitted vandt blandt andet Quasar på Jelling Festival sidste år, og begge bands er klar til at stå på egne ben nu. Det bliver en aften med energi og feststemning,« siger Kirstine Uhrbrand.

Splitted er et af de to unge bands, der spiller popmusik til dobbeltkoncerten i Tøjhuset.

Dagen efter skifter tempoet og udtrykket, når jazzen rykker ind i Tøjhuset. Lørdag den 14. februar inviterer Fredericia Jazzklub til frokostjazz med The Spirit of New Orleans, som byder på klassiske jazztoner i afslappede rammer midt på dagen. »Det er et meget elsket og kendt jazzorkester, og frokostjazzen er noget, mange ser frem til år efter år,« fortæller Kirstine Uhrbrand.

Vinterferiens musikprogram rundes af søndag den 15. februar med klassisk musik, når Fredericia Musikforening arrangerer koncert med Akela String Quartet.

Intime oplevelser i vinterferien

Selvom vinterferieprogrammet byder på mange koncerter, er ingen af arrangementerne udsolgt. Det ser Kirstine Uhrbrand ikke som en mangel, men som en kvalitet. »Det betyder, at der er plads til alle. Man kan komme til nogle mere intime koncerter, møde andre fra byen og få en musikoplevelse, hvor man kommer tæt på både kunstnerne og hinanden,« siger hun.

Ifølge spillestedlederen giver vinterferien mulighed for at opleve musikken på en anden måde end i de travle perioder. »Hvis man ikke skal ud at rejse i vinterferien, er det en oplagt mulighed for at bruge tiden på at gå på opdagelse i sin egen by og opleve noget, man måske ellers ville være kørt forbi,« slutter hun.

Med det brede program lægger Tøjhuset dermed op til en vinterferie, hvor musikken fylder, og hvor Fredericia i sig selv bliver destinationen.

Fredericia Gymnasium udskifter alle undervisningsmøbler og donerer de gamle til velgørenhed

0
Fredericia Gymnasium udskifter alle undervisningsmøbler og donerer de gamle til velgørenhed

UDDANNELSE. Når eleverne vender tilbage til undervisningen i uge 8, bliver det til en skole med nye rammer i klasselokalerne. Fredericia Gymnasium har nemlig valgt at udskifte alle borde og stole i samtlige klasselokaler på én gang.

Det er en investering i millionklassen og resultatet af et behov, der har været kendt i længere tid, fortæller rektor Jørgen Lassen. »Vi skifter simpelthen alle borde og stole i alle klasselokaler på én gang. Det er en stor investering, og det har også været en stor ordre. Men det var nu, det skulle være.«

Ifølge rektoren har utilfredshed med møblerne været et gennemgående tema blandt eleverne gennem flere år. Det har også sat sig spor i skolens lovpligtige arbejdsmiljømålinger. »Når man ser på vores APV-målinger, ligger vi rigtig fint på stort set alt, bortset fra lige præcis stolene. Man sad simpelthen ikke godt, og det er ikke møbler, der er tidssvarende i 2025 og 2026,« siger Jørgen Lassen.

Udskiftningen handler dog ikke kun om komfort, understreger rektoren. Den er også tænkt som et strategisk greb i forhold til både arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse. »Det handler selvfølgelig om fastholdelse og rekruttering, men først og fremmest om arbejdsmiljø. Hvis man skal sidde mange timer hver dag, skal det være ordentligt,« bemærker han.

Beslutningen er truffet efter et udbud, der følger reglerne for større offentlige investeringer.

2.000 møbler får nyt liv

Udskiftningen betyder samtidig, at de gamle møbler ikke ender som affald. I stedet har Fredericia Gymnasium valgt at donere hele inventaret til velgørenhed.

Fredag bliver skolen tømt, når Brædstrup Humanitær Forening ankommer med flere lastbiler for at hente møblerne. I alt drejer det sig om omkring 1.300 stole og 700 borde, som får mulighed for at blive brugt igen. »Det fylder jo rigtig meget. Men møblerne kan stadig bruges, og de fleste af dem kommer videre til Ukraine, hvor der er et stort behov,« fortæller Jørgen Lassen.

Også skolens elever bliver en del af processen. Når et klasselokale har haft sin sidste undervisning, hjælper eleverne med at bære borde og stole ud i fællesområderne, hvor møblerne samles og gøres klar til afhentning. »Det bliver en fælles indsats, hvor mange giver en hånd med. På den måde er eleverne også med til at sende møblerne godt videre,« siger rektoren.

Nye lokaler klar i uge 8

Når de gamle møbler er afhentet, følger en weekend med grundig rengøring, inden næste fase går i gang. Mandag i uge 7 begynder arbejdet med at flytte de nye borde og stole ind i klasselokalerne, så lokalerne kan tages i brug igen kort tid efter. »Når vi starter igen i uge 8, er ambitionen, at alle sidder godt,« slutter rektoren med et smil.

Med udskiftningen får Fredericia Gymnasium dermed både opdaterede undervisningsrammer og mulighed for at give det gamle inventar et nyt liv et andet sted i verden.

Tre naboer fra Middelfart cykler mod Paris for børn med kritisk sygdom

0
Tre naboer fra Middelfart cykler mod Paris for børn med kritisk sygdom

LOKALT. Der bliver cyklet målrettet i og omkring Middelfart i disse måneder. Træningen foregår på landeveje i nærområdet, men målet ligger længere væk. Paris.

Tre naboer fra Middelfart er gået sammen i Team Rynkeby Trekanten, et lokalt naboteam, der i sommeren 2026 cykler mod den franske hovedstad for at samle penge ind til børn med kræft og lungesygdomme.

Holdet består af Anja Reilev, Anders Sørensen og Elsemarie Døssing. Sammen er de en del af det landsdækkende og internationale Team Rynkeby-samarbejde, hvor ryttere fra knap 70 hold hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kritisk sygdom. »Det er jo Team Rynkeby og Team Rynkeby Fonden, der står bag, og vi samler ind til børn med kritisk sygdom. Det er en fælles indsats, hvor mange hold arbejder sammen på tværs af lande,« fortæller Anja Reilev.

Anja Reilev har allerede erfaringen med sig. Hun cyklede til Paris i sommeren 2025 og indgår i dag i styregruppen omkring Team Rynkeby Trekanten. Anders Sørensen skal for første gang med på turen i 2026, mens Elsemarie Døssing deltager på serviceteamet, som løser de praktiske opgaver under træning og på hele turen mod Paris.

Anja Reilev cyklede til Paris med Team Rynkeby i 2025 og er i dag en del af styregruppen omkring Team Rynkeby Trekanten.

1.200 kilometer fra Kolding til Paris

Turen starter den 4. juli fra Kolding Storcenter. Herfra venter omkring 1.200 kilometer i sadlen over otte dage, inden rytterne ruller ind i Paris lørdagen ugen efter.

Forberedelserne er allerede i fuld gang. Træningen strækker sig over flere måneder, og fra marts og frem mod afgang skal hver deltager have kørt mindst 2.500 kilometer for at være klar til turen. »Vi er allerede godt i gang med træningen. Fra marts og frem til afgang er der et krav om minimum 2.500 kilometer, og for mange bliver det til en del flere. Det er en stor del af forberedelserne,« fortæller Anja.

En stor indsats med lokal forankring

Team Rynkeby er gennem årene vokset til et omfattende internationalt samarbejde med hold i store dele af Europa. »Sidste år samlede vi samlet set knap 65 millioner euro ind i hele Europa. Pengene går til børn med kritisk sygdom, blandt andet børnecancer og børn med lungesygdomme,« fortæller Anja Reilev.

Midlerne bliver både brugt til forskning og til mere konkrete tiltag på hospitalerne, som kan gøre hverdagen lidt lettere for børn og familier, der er ramt af alvorlig sygdom. »Forskning er vigtigt, men der er også noget af støtten, der går til helt konkrete ting ude på sygehusene. Det kan være noget så enkelt som en Playstation, der kan gøre en lang og svær dag lidt nemmere,« siger hun.

Ud over selve cykelturen deltager Team Rynkeby Trekanten løbende i forskellige arrangementer, der både skal samle midler ind og skabe opmærksomhed om formålet. Det kan være lokale events i Trekantområdet, hvor både borgere og virksomheder har mulighed for at bakke op. »Vi laver forskellige arrangementer undervejs. Det er både for at samle ind og for at få flere med omkring projektet,« fortæller Anja.

Som deltagere dækker rytterne selv udgifter til cykler, udstyr, hoteller og øvrige fornødenheder. Derfor spiller sponsorater og lokal opbakning en afgørende rolle for, at indsamlingen kan lykkes.

En fælles motivation

For de tre naboer fra Middelfart udspringer engagementet af noget, de har oplevet tæt på. Ikke som en enkeltstående historie, men som en fælles erfaring, der har sat sig og givet retning. »Jeg gør det her for børns skyld, for at sige det helt ærligt. For mig handler det om, at der skal være forskning i kritisk sygdom hos børn,« siger Anja Reilev.

For holdet handler turen til Paris derfor om mere end kilometer og træningsplaner. Det handler om at bruge egne kræfter til noget, der kan komme andre til gode, og om at gøre det sammen som lokalt fællesskab. Den tanke følger dem, når træningen bliver lang, og benene tunge. Kilometerne på landevejene i og omkring Middelfart er ikke bare forberedelse til selve turen, men en del af den indsats, holdet ønsker at bidrage med.

Når Team Rynkeby Trekanten til sommer ruller ud fra Kolding, sker det med et klart formål for øje. Paris er destinationen, men motivationen er forankret tættere på – i hverdagen, i naboskabet og i ønsket om, at færre familier i fremtiden skal stå i en situation, hvor et barn bliver alvorligt sygt.

19-årig anholdt og sigtet for drab på 41-årig kvinde i Middelfart

19-årig anholdt og sigtet for drab på 41-årig kvinde i Middelfart

0
KRIMI. En 19-årig mand er anholdt og sigtet for drabet på en 41-årig kvinde, der fredag blev fundet død i et område tæt ved...
FHK gæster GOG

FHK gæster GOG