Regionsrådsmedlem vil have effektivisering i sundhedsvæsnet

0
Foto: AVISEN

Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.

Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.

– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.

– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.

Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.

– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.

Hurtig behandling kan give beslag

Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.

– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.

Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.

– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.

Kommisionens tre anbefalinger

Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.

Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret decentralt.
  • Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.

Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
  • Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.

Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar

  • Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
  • Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
  • Ændringer i regionernes politiske styreform.
  • Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
  • Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.

El-ladcykel udsat for hærværk

0

En el-ladcykel på Jernbanegade i Middelfart er blevet udsat for hærværk.

Episoden er sket mellem fredag klokken 14:00 og mandag, hvor cyklen holdt parkeret på Jernbanegade.

Kalechen var revet op i syningen, og alle tre dæk var flade, men det er uafklaret, om luften kun var lukket ud af dækkene, eller om dækkene var beskadiget.

Borgere klager over lange sagsbehandlingstider

0

Fredericia Kommune har modtaget årsberetningen fra borgerrådgiver Liv Lykkegaard, som belyser borgernes retssikkerhed og samarbejdet med kommunens forvaltning. Rapporten giver et detaljeret indblik i de typer henvendelser, som borgerrådgiveren modtager, og peger på flere områder, hvor borgernes retssikkerhed kan være udfordret.

I perioden fra marts 2023 til marts 2024 har borgerrådgiveren modtaget 294 individuelle førstegangshenvendelser, hvoraf hovedparten (285) vedrørte direktørområdet Velfærd. Dette indikerer, at der er betydelige udfordringer inden for dette område.

En stor del af borgerne oplever vanskeligheder i samarbejdet med kommunen, hvor manglende vejledning og uklare skriftlige afgørelser er tilbagevendende problemer. Borgere får ofte afslag på ydelser uden skriftlig begrundelse og klagevejledning. Derudover oplever mange borgere lange sagsbehandlingstider og manglende koordinering på tværs af forvaltningen. Dette skaber frustration og mistillid blandt borgerne.

Flere borgere føler sig ikke inddraget i deres egne sager og oplever ikke at blive hørt eller taget seriøst. Der er også tilfælde, hvor det er uklart, om borgerne er blevet partshørt inden afgørelsen blev truffet. Manglen på tydelig kommunikation og vejledning forværrer situationen og skaber en følelse af uforudsigelighed i samarbejdet.

– De henvendelser, jeg ofte får, handler om oplevelser, hvor der er vanskeligheder og uoverensstemmelser i samarbejdet med forvaltningen. Der foregår helt sikkert mange gode sagsforløb i Fredericia Kommune, men eftersom henvendelserne til borgerrådgiveren af åbenlyse årsager ikke omfatter den type henvendelser, er fokus af en anden karakter, står der blandt andet i årsberetningen.

Borgerrådgiveren fremhæver, at det er nødvendigt for forvaltningen at styrke fokus på både skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er vigtigt, at afgørelser er velbegrundede og sammenholdes med væsentlige faktuelle oplysninger. Desuden anbefales det, at borgerne varsles mundtligt i afgørelsessager, der er til ugunst for dem, sammen med relevant vejledning.

Borgerrådgiver i Fredericia Kommune, Liv Lykkegaard. Foto: AVISEN

En anden væsentlig anbefaling er at indføre en fast praksis for at informere borgerne ved sagsbehandlerskift. Dette vil bidrage til at skabe kontinuitet og tryghed i sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren opfordrer også til systematisk og struktureret journalisering for at understøtte overblikket i sagernes forløb.

Liv Lykkegaard har udviklet en model for ”frem og tilbageløb” for at skabe gennemsigtighed og åbenhed om borgerrådgiverens arbejde. Modellen viser, hvordan der arbejdes mellem alle relevante aktører og borgere for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og styrke borgernes retssikkerhed.

Rapporten fremhæver flere konkrete eksempler, der illustrerer de udfordringer, borgerne står overfor i deres interaktion med kommunen. En borger rettede henvendelse på grund af manglende vejledning i forbindelse med en uenighed om terræn. Med borgerens samtykke blev sagen drøftet med den relevante afdeling, hvorefter borgeren blev vejledt om de efterfølgende klagemuligheder. Dette eksempel understreger behovet for klar og tydelig vejledning fra kommunens side.

Desuden har flere borgere haft behov for støtte til at gennemgå afgørelser i deres sager samt forstå deres rettigheder og pligter. Mange afgørelser er meget lange og komplekse, hvilket gør det svært for borgerne at forstå indholdet uden tilstrækkelig vejledning undervejs. Dette indikerer, at kommunen bør forbedre sin kommunikation og sikre, at borgerne får den nødvendige støtte og vejledning gennem hele deres sagsforløb.

Eksempel på henvendelser fra borgere

I beretningen kommer Liv Lykkegaard med anonymiserede eksempler på henvendelser fra borgere. De lyder blandt andet på:

– En borger retter henvendelse vedrørende manglende vejledning omkring en uenighed om terræn. Sagen drøftes med samtykke fra borgeren med afdelingen. Herefter vejledes borgeren i efterfølgende klagemuligheder.

– Flere borgere har behov for støtte til gennemgang af afgørelse i deres sager samt omkring rettigheder og pligter. Afgørelser kan være meget lange og svære at forstå, og der opleves ikke tilstrækkelig vejledning undervejs i deres forløb i kommunen.

Der er især fokus på at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor vejledning og rådgivning på det sociale område samt henvisning til andre myndigheder er centrale elementer. Aktiv lytning, vidensdeling og nysgerrighed er nødvendige for at understøtte et konstruktivt samarbejde mellem borgerne og forvaltningen.

På trods af udfordringerne fremhæver borgerrådgiveren også positive resultater, hvor mægling og dialog har bragt ny viden og styrket samarbejdet mellem borgere og kommunen. Mange gange lykkes det at genoprette tilliden i samarbejdet, fordi samarbejdet bliver forventningsafstemt, hvilket skaber mulighed for at forstå hinandens handlinger.

Fælles forståelse om flere fritidsjob

0

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:

– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:

– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:

– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.

Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.

Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.

Overraskelser og stjerne skadet

0

Dagen ved EM i fodbold bød på overraskelser med sejre til Rumænien over Ukraine og Slovakiet over Belgien. Frankrigs sejr mod Østrig blev dog overskygget af en skade til Kylian Mbappé, hvilket skaber bekymring for fremtidige kampe.

Rumænien gik ind til kampen som klare underdogs, men de formåede at vende situationen til deres fordel på bemærkelsesværdig vis. Selvom Ukraine havde størstedelen af boldbesiddelsen og styrede spillets tempo, kunne de ikke omsætte deres dominans til mål. Rumænien udnyttede til gengæld deres chancer til fulde. Med knivskarp præcision og effektivitet scorede de tre gange og sikrede sig en imponerende 3-0 sejr.

Belgien gik ind i kampen som storfavorit mod Slovakiet, men de formåede ikke at leve op til forventningerne og kunne ikke modstå presset. Allerede syv minutter inde i opgøret kom slovakkerne overraskende foran med et mål af Ivan Schranz, hvilket rystede det belgiske hold. Belgien svarede igen med massivt pres og skabte adskillige chancer, hvor de flere gange var tæt på at udligne.

I anden halvleg fik Romelu Lukaku bolden i nettet to gange, hvilket i første omgang vakte håb blandt de belgiske fans. Desværre for Belgien blev begge mål annulleret efter VAR-tjek, hvilket efterlod dem uden den tiltrængte udligning. Slovakiet holdt stand og sikrede sig dermed en bemærkelsesværdig sejr mod de belgiske favoritter.

Frankrig er udråbt som en af de helt store favoritter ved EM, og mod Østrig viste de momentvis hvorfor, selvom de manglede skarphed foran mål. Målet kom efter 38 minutter, da Østrigs Maximilian Wober uheldigt sendte bolden i eget net, hvilket gav Frankrig en føring.

I anden halvleg havde Frankrig flere store chancer for at lukke kampen, men de formåede ikke at udnytte disse muligheder. Kampens mindeværdige øjeblik blev desværre en hovedskade til Kylian Mbappé, som måtte udskiftes i kampens overtid. Mbappé forlod banen i store smerter, hvilket skabte bekymring for hans fortsatte deltagelse i turneringen og efterlod en skygge over Frankrigs sejr.

Mangler der arbejdskraft i fremtiden

0

Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.

Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.

Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.

Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.

For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.

Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.

I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.

Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?

Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.

Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.

Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.

Vestre Skole fejrede nyrenoverede rammer med åbent hus

0

Mandag markerede Vestre Skole afslutningen på en gennemgribende renovering med et åbent hus-arrangement. Arrangementet fandt sted i skolegården, hvor vejrguderne lige akkurat sørgede for, at der ikke kom regn, mens det hele stod på.

Børnene var samlet i skolegården, da borgmester Johannes Lundsfryd Jensen tog ordet klokken 14:00. I sin tale udtrykte han sin glæde over at være til stede på denne festdag.

– Der har været rigtig meget arbejde på skolen, og nu hvor solen er kommet frem, kan man nyde legepladsen her. Jeg er glad for at være her til denne festdag. Selvom I allerede har brugt skolegården og set lokalerne, er det fantastisk at se det hele samlet til denne markering. Vi begyndte at renovere Vestre Skole i 2020, og ingen forventede, at der ville gå fire år, før vi stod her i dag. Der er sket mange uforudsete ting siden, som selv den dygtigste håndværker ikke kunne have forudset, sagde Lundsfryd og fortsatte:

– For det første har skolens alder på over 100 år medført, at der opstod uventede problemer, når vi begyndte renoveringen. Derudover skabte pandemien udfordringer i dagligdagen. Men vi har været tålmodige og nu står vi med et flot resultat. Vi har fået en smuk skolegård, 10. klasse er flyttet ind, og det samme er musikskolen. I byrådet har vi i mange år været fokuseret på at renovere skoler, og nu er vi endelig færdige med Vestre Skole. Det giver en helt særlig atmosfære, når man er i nye rammer, og det er nemmere at trives i et godt miljø som det, vi har fået her.

Rammerne er taget i brug

Efter borgmesteren talte Bolette Nissen, pædagogisk afdelingsleder på Vestre Skole. Hun fremhævede betydningen af de nye faciliteter for skolens miljø:

– Vi er nået i mål, og det har taget fire år. I denne periode har vores skolegård været delt ind i zoner, for at få det til at fungere. Dette projekt med skolegården er realiseret med midler fra blandt andet Nordea Fonden. Vi har fået faciliteter, der udfordrer vores sanser og inviterer til leg og læring. Børnene har allerede taget rammerne i brug for en måneds tid siden. Så vi er godt i gang. Både børn, voksne og skolen som helhed nyder godt af de nye rammer, hvor vi kan være sammen om at lære, forklarede Nissen.

Herefter indviede kunstner Tine Hecht-Pedersen den nye “samtalebænk”, som er præget af keramik, hvilket er et bevidst valg grundet Middelfarts keramikmuseum, CLAY. Kunstneren inddrog børnene i ceremonien, hvilket tilføjede en personlig og kreativ dimension til arrangementet.

Dagen blev afsluttet med en tur ind på musikskolen, hvor leder Morten Andersen holdt en tale. Her blev der budt på et musikalsk indslag, som han beskrev som chokolade for ørerne, inden det hele rundede af med servering af chokoladekage i skolegården.

Renoveringen af Vestre Skole, som startede i 2020, har involveret omfattende forbedringer og moderniseringer, der har taget fire år at fuldføre. I dag er skolen klar til at byde elever, lærere og hele byens borgere velkommen i de nye, inspirerende omgivelser.

Massive skolerenoveringer

Renovering af skoler har i mange år været en topprioritet for Middelfart Byråd. Fra 2011 til 2026 vil flere folkeskoler i Middelfart Kommune gennemgå omfattende renoveringer, med en samlet budgetramme på 378 millioner kroner.

Ud over Vestre Skole vil Østre Skole, Lillebæltskolen og Fjelsted Harndrup Skole også afslutte deres renoveringsprojekter inden for de kommende år. Derudover har 10’PLUS, et 10. klassestilbud, fået nye rammer på Vestre Skole, hvilket har gjort det lettere for elever fra hele kommunen at tilgå tilbuddet, især på grund af den centrale beliggenhed nær Middelfart Station.

Børnefamilier fyldte biografen til EM-kamp

0

I går var der ekstra god stemning i Panorama Biografen i både Fredericia og Middelfart, hvor 215 spændte børnefamilier havde fundet vej til biograferne for at overvære EM-kampen mellem Danmark og Slovenien. Kampen, der endte 1-1, blev en uforglemmelig oplevelse for de unge fodboldfans, der havde en god dag i biografen.

Stemningen var høj, og forventningerne store, da børnene strømmede til biografens sale. De fleste havde iført sig Danmarks landsholdstrøjer, og jubelbrølene kunne høres, da kampen endelig gik i gang. Børnene var engagerede og ivrige efter at heppe på de danske spillere, og det var tydeligt, at de var helt med på både spændingen og dramaet i kampen.

Selvom kampen endte uafgjort med 1-1, var der ingen tvivl om, at børnene havde en fantastisk tid. De havde forberedt sig godt med flag, trøjer og masser af energi, som de udløste i takt med kampens højdepunkter. Og selvom sejren til Danmark udeblev, var det de mange små oplevelser og det fælles fællesskab, der gjorde dagen speciel.

– Vi har før inviteret til fodbold i vores biografsale, og det er altid populært. For os handler det om at gøre noget for familierne i den sammenhæng, og det er jo fantastisk, at vi kunne melde udsolgt i Middelfart og samtidig have mange på lægterne i Fredericia også, siger indehaver Helle Broen og slutter:

– Vi havde en god dag, selvom mange godt kunne ønske sig et bedre resultat, men det var en god dag, og der blev heppet, klappet og hjulpet, da Christian Eriksen scorede til 1-0.

Status i projektet om General de Mezas buste

0

Det hele begyndte med en samtale i den gamle museumshave i Fredericia tilbage i sommeren 2019. Daværende Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen sad og snakkende med tidligere kollega Anders Engelbrecht og samtalen ledte ind på idéen om at rejse en buste af general de Meza i Fredericia i lighed med busterne af general Bülows og Rye. De var dengang begge to medlem af 6. Juli Komiteen og bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Fredericia og Omegn, og på et mødet i bestyrelsen blev i projektet født.

Tiden gik og i november 2023 bragte 6. Juli Komiteen idéen videre til Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold/Fredericia Vold Fonden, som med det samme var med på projektet i et tæt samarbejde med 6. Juli Komiteen og Forsvarsbrødrene i Fredericia og Omegn. Projektet blev sat i gang kort før årsskiftet 2023/2024 og forudsætninger blev skabt i samarbejde med Fredericia Stenhuggeri v. Peter Lund og den danske kunstner Thor Larsen, som er Principal Instructor ved The Florence Academy of Art (Kunstakademiet) i Firenze, Italien. En Landsindsamling blev med Civilstyrelsen hurtige godkendelse iværksat, og andre gode mennesker har gjort hele projektet muligt. Fredericia Kommune blev involveret og tilvejebragte, gennem en stor og hurtigt indsats, de nødvendige godkendelser.

Projektet er nu godt i gang, og det er Landskomiteens og 6. Juli Komiteens forventning, at afsløring af busten af General de Meza finder sted ved Kongens Port (i haven ved Kongens Portvagt) den 06. juli 2024, kl. 1330-1400 umiddelbart efter 6. Juli Processionen. Det sker som en del af 175 års-jubilæet for udfaldet fra Fredericia d. 6. juli 1849. Afsløringen af busten af General de Meza vil blive foretaget af Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg. Greveparret er Protektorer for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.

Efter afsløringen af busten vil Forlaget Skribenten ved Rosa og Anders Engelbrecht, fra Kongens Portvagt (ved siden af busten) mellem kl. 14 og 16, sælge den nye bog om General de Meza med titlen: ”General de Meza – Hyldet * Hånet * Hædret ”. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.

Herfra skal lyde en stor opfordring til at støtte og donere økonomiske midler til projektet via følgende muligheder:

Nedenfor finder du et samlet Tv-interview af flere af de centrale aktører i projektet for opførelsen af busten af General de Meza, herunder Formanden for Landskomiteen Christian Herskind, Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen, Stenhugger Peter Lund og Kunstneren Thor Larsen. Interviewene indeholder undervejs også billeder fra processen og kunstneren Thor Larsen viser rundt i sit spændende atelier i Firenze:

Morgencafé med Fredericia Shopping på Café Gelato di Natura

0

Fredericia Shopping holdt morgencafé på Café Gelato di Natura onsdag den 12. juni 2024. Det blev et hyggeligt og interessant morgenmøde, hvor søstrene Winnie og Heidi Drøhse fortalte om deres Café Gelato di Natura, Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen talte om de historiske 6. juli-dage, og der Fredericia Shoppings fremtid og indsatsområder blev vendt og drejet.

Se og lyt med på et kort sammendrag af Morgenmødet, hvor du oplever indlæg fra Formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen og et afsluttende interview med Mette Pyrdol Christensen, som er Detail & Oplevelseskonsulent i Business Fredericia og arbejder for Fredericia Shopping. 

Vold, hærværk og spritbilister: Travl weekend for Fyns Politi

Vold, hærværk og spritbilister: Travl weekend for Fyns Politi

0
KRIMI. Fyns Politi har haft hænderne fulde fra fredag til lørdag, hvor en lang række sager har trukket betjente ud i hele politikredsen. Især...