Budgetkrise i Børne- og Skoleudvalget kræver hurtige løsninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Børne- og Skoleudvalget står over for en økonomisk udfordring med en budgetoverskridelse på hele 36,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2024. Budgetopfølgningen afslører, at overskridelsen er steget med 13,5 mio. kr. siden den første opfølgning tidligere på året. Torsdag mødes udvalget.

Forværret økonomisk situation

Udvalgets økonomi er blevet forværret på flere fronter. Særligt skoleområdet oplever pres med en forventet overskridelse på 8 mio. kr. Udgifterne til drift og transport af skoleelever er de primære årsager til denne stigning. Forvaltningen har lagt en plan, der inkluderer stram økonomistyring og reducering af stillinger for at håndtere dette.

Endnu værre ser det ud for Familie- og Børneområdet, hvor merforbruget skønnes at nå op på 29 mio. kr. Dette skyldes et stigende antal anbringelser samt øgede omkostninger i forskellige afdelinger. Her bliver der ligeledes arbejdet på at gennemgå sager med henblik på at revisitere til egne tilbud, som en del af strategien for at mindske merudgifterne.

Ingen afvigelser på andre områder

På trods af de store udfordringer på serviceudgifterne, forventes der ingen afvigelser på overførselsudgifterne og den centrale refusionsordning. Desuden viser budgetopfølgningen en balance på Børne- og Skoleudvalgets anlægsprojekter, hvilket er en positiv nyhed i en ellers stram økonomisk situation.

Omplaceringer på tværs af udvalg

For at skabe bedre overblik og gennemsigtighed søges der om budgetomplaceringer på tværs af udvalg. Disse omplaceringer er budgetneutrale og vil derfor ikke påvirke kommunens samlede kassebeholdning.

Kommunal Tandpleje og Dagtilbud

Der forventes en mindreforbrug på Kommunal Tandpleje, da en ansættelse af en tandlæge sker senere end planlagt. På dagtilbudsområdet forventes balance, men der holdes nøje øje med mulige merudgifter til private institutioner og justeringer af dagtilbudstakster.

Handlinger for at vende udviklingen

For at håndtere de økonomiske udfordringer på skoleområdet vil der blive udvist tilbageholdenhed i udgifterne, og antallet af stillinger reduceres yderligere. Familie- og Børneområdet vil fokusere på revisitering af borgere placeret i eksterne tilbud til egne tilbud.

Der venter en stor opgave for den socialdemokratiske formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Politisk beslutning nødvendig

Politikerne i Børne- og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvordan merforbruget kan dækkes. En mulighed er at søge midler fra Investeringspuljen, hvis de foreslåede tiltag og handleplanen ikke er nok til at dække underskuddet.

Børne- og Skoleudvalget har derfor en stor opgave foran sig, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for at få økonomien tilbage på rette spor, samtidig med at kommunens service og tilbud opretholdes på et højt niveau.

Grundslovsdag 5. Juni 2024

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0
Kirsten Hassing Nielsen (C). Foto: AVISEN

Grundlovsdag er for mig en af de vigtigste dage i den danske kalender. Det er her, vi fejrer den lov, som blev vedtaget helt tilbage i 1849. Siden da har den været en central og fundamental del af det danske samfund. Grundloven definerer vores monarki, vores Folketing og vores domstole. Når man kigger på, hvor meget der har forandret sig siden 1849, er det egentligt helt fantastisk at tænke på, at Grundloven har eksisteret så længe uden flere ændringer. Den har været tilpasningsdygtig helt automatisk, og de grundlæggende rettigheder som er beskrevet i Grundlovenhar samme betydning for os i dag, som da de i sin tid blev nedskrevet. Og hvor mange ting står i virkeligheden uændret i så lang tid? Det er noget af det, der gør Grundloven unik. 

Grundloven er ikke blevet gammeldags. Tværtimod, så har den nok aldrig været mere moderne end nu. 

Men vi skal også passe på Grundloven, og dét vi til gengæld hele tiden skal være opmærksomme på er, hvordan vi fortolker grundloven. Tolkningen kan nemlig variere med tiden afhængig af, hvordan samfundet udvikler sig. Med respekt for værdien og formålet med Grundloven. 

Grundloven indeholder rettigheder, som vi kender ganske godt. Og samfundet har udviklet sig i en retning, hvor vi måske til tider er blevet bevidste om vores rettigheder i ekstrem grad. Så måske er det på tide, at vi fremhæver lidt mere om Grundlovens pligter. 

Én af de pligter jeg synes er værd at fremhæve på grundlovsdag i 2024 er undervisningspligten, som er beskrevet i Grundlovens § 76:

”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”.

Med nogle af de udfordringer vi lige nu ser omkring skolefravær og børn, der også i lange perioder ikke kommer i skole, bliver undervisningspligten især aktuel at fremhæve. 

Formålet med undervisningspligten er at sikre, at alle børn får både ret til fri skolegang, men også har pligt til at deltage i undervisning. Når undervisningspligten er beskrevet i Grundloven, understreger det med al tydelighed, at vi ser det som noget helt grundlæggende og værdifuldt at modtage undervisning, både for det enkelte barn og for samfundet. 

Med pligten følger også ansvar for at få det til at virke, og dermed bakke op om Grundlovens ambition om at sikre børn undervisning, og for de mange børn der lige nu ikke modtager undervisning, uanset årsag, er vi forpligtede. Hvis der er problemer med de rettigheder og pligter som er beskrevet i Grundloven, så er det nemlig ikke kun den enkeltes problem, så er det som regel også et samfundsmæssigt problem. Fordi Grundloven er et anliggende for os alle. Så når undervisningspligten udfordres, fordi mange børn ikke får den undervisning, de har ret og pligt til, så er det noget, vi skal bekymre os om. 

Grundloven gælder for alle, og alle kan nyde godt at de rettigheder den giver, men det er også en fælles opgave at bevare Grundloven og sikre, at både rettigheder og pligter eksisterer i praksis. 

Grundloven er ikke nedskrevet bag skrivebordet. Grundloven er et værk skabt af mennesker, for mennesker. 

Med ønske om en rigtig dejlig Grundlovsdag!

Børn har ”også” ret til et værdigt liv

Af
Inger Nielsen
-
0
Inger Nielsen. Arkivfoto: AVISEN

Børn har også ret til et værdigt liv også i Fredericia Kommune. Grundlovens paragraf 76 § 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Ja. Så kort kan det siges. 

De fleste børn har da også en normal skolegang, men så er der børn, der har en eller flere udfordringer. Deres forældre kæmper en kamp for at deres børn får en skolegang. 

Børne – og Skoleudvalget vælger nok at følge de godt lønnede embedsfolks indstillinger om besparelserne på Frederiksodde skole – det er jo bare dem, der har udfordringer synes tankegangen at have været – da de skulle finde på besparelserne. (som ikke er brugt af børn med udfordinger).

Nu er det embedsfolkenes forslag og jeg kan da håbe at politikerne selv tænker – tænker sig om.

Der er til stadighed sager, der dukker op i pressen eller til politikernes eget kendskab. Det er desværre ikke noget nyt at børn ikke får den støtte, de har brug for, det er desværre heller ikke noget nyt, at børn er meget kede af at gå i skole af forskellige årsager.

I Fredericia Kommune er der oprettet et særligt visitationsudvalg for børn med særligt behov – og deres ord er gældende uanset hvad barnet, barnets forældre, psykologer med flere anbefaler – så er deres afgørelse lov. (husk § 76)

Er et sådan udvalg betryggende nok – for formanden i udvalget er også meget godt lønnet.

Der skal omsorg til, noget læreren på Frederiksodde Skole er gode til, men forvaltningen har bare proppet flere og flere børn med udfordringer uden at de faglige ressourcer er fulgt med.

Hvad med at gøre noget ved det inden problemerne vokser jer over hovedet. Den rette støtte er afgørende for et barn skolegang, især hvis den gives i tide.

Det er politikernes afgørelse at træffe en fornuftig valg på vegne af børn med særlige behov.

Velkommen til en ny skoledirektør – der bliver nok at tage fat på, men glem ikke.

Alle børn har ret til et værdigt liv – også i folkeskolen.

Grundloven synger på sidste vers

Af
Andreas Andreassen
-
0
Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I dag fejrer vi atter grundloven. Det er med god grund. For det befolkningen kan fejre, er afskaffelsen af enevældet i 1849. At have afskaffet en situation, hvor en enkelt person alene kunne afgøre, hvad folk i almindelighed havde af livsbetingelser. Siden da er der kommet mange tilpasninger, der har forbedret den enkeltes mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men grundloven synger på sidste vers. Den seneste udgave fra 1953 er håbløst forældet. Ikke mindst på grund af det danske medlemsskab af EU.

Det kan blive en lang fortælling at gennemløbe de historiske forløb, der har ført til Danmarks afgivelse af suverænitet. Det vil sige landets, underforstået borgernes, ret til selvbestemmelse. Den korte version er, at EF skulle være et handelssamarbejde, men udviklede sig til en såkaldt “harmonisering” af alverdens store og små ting mellem landene. Modstanden har historisk været markant i den europæiske befolkning, hvor mange borgere foretrækker at beholde deres skikke og normer. I Danmark har ikke mindst Dansk Folkeparti i de seneste årtier løbende høstet pæne gevindster ved at være kritiske overfor det europæiske samarbejde. Godt hjulpet på vej af immigrationsproblemerne de sidste knap 40 år. Det unikke ved de forskellige kulturer er gradvist blevet reduceret, selvom man hos teknokraterne i Bruxelles gerne bryster sig med den store diversitet. Hvert land har sine egne mærkesager omkring denne proces. For danskerne er det dog ikke blot mystiske regulativer om fødevarer eller støtteordninger, der spiller en væsentlig rolle:

Det nye udvikling er indførslen af censur på internettet, styret af teknokrater ud fra diffuse og uspecifikke regler. Regler der nogenlunde følger den logik, at det nogen kan lide må ses, mens det nogen ikke kan lide ikke må ses. “Nogen” er dybest set de teknokrater, der mener, de ved, hvad der er bedst for os alle sammen. Hvad værre er, så er der lige nu en generel konsensus om, at det er helt, som det skal være. Det sælges naturligvis ikke som censur, men som en kamp mod “misinformation”, “disinformation”, “had tale” og mange andre helt elastiske begreber, der udelukkende defineres af de magthavere, der vil indføre censuren.

Dette betyder noget i forhold til vores forståelse af at have en grundlov. Ideen er, at der skal være nogle basale spilleregler, som vi alle sammen følger. Specielt, at de siddende magthavere ikke kan ændre på grundloven uden at spørge befolkningen. Det skal forhindre indførslen af love, der strider mod grundloven. For så vidt kan man sige at grundloven burde være “folkets lov”. Det giver nogle grundliggende rettigheder, hvilket er en del af den demokratiske grundtanke. Det er disse spilleregler, der er ved at komme i konflikt med udviklingen indenfor det europæiske samarbejde. For her er kommisionen i fuld gange med at rulle sindrige regler ud, der skal begrænse ytringsfriheden i medlemslandene. Holdningen er, at der skal være ting, man ikke må sige offentligt. Tendensen har været meget tydelig siden 2016, hvor valget af Donald Trump satte en bølge af modvilje i gang mod “de sociale medier” og den informationsfrihed internettet har været udtryk for siden årtusindeskiftet.

Problemet er simpelt nok. Magthaverne har mistet kontrollen over fortællingen. Enhver kan på sekunder give deres mening til kende. De gamle gatekeepers (gammelmedierne) er stendøde. Hvor de før kontrollerede folks ytringer, er de i dag magtesløse og ubetydelige. Statskanaler som DR har ikke længere det monopol, der i flere generationer gjorde institutionen til selveste slagmarken for offentlig ytring. Det var meget, man ikke kunne gøre eller sige på tv eller i radioen.

Men mange magthavere drømmer sig tilbage til den tid, hvor de kan kontrollere den offentlige meningsdannelse. Smartphones og den hurtige informationshastighed er en trussel mod den førte politik. Derfor har det været fristende at få foden under “de amerikanske techgiganter”, som man beskylder for stort set hvad som helst. At det altid er rigtige mennesker bag tastaturet, og det derfor i den sidste ende er reelle meninger, man vil begrænse, fornægter man. Resultaterne af censuren slog for alvor igennem under coronakrisen. Her fik man hurtigt indført rutiner, der begrænsede “uønskede informationer”, hvoraf mange iøvrigt senere har vist sig at være korrekte. Det har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at borgerne selv kan tage stilling til påstande og fakta.

Vi har altså ikke brug for en mor til det.

Men sådan vil EU det ikke. Magrethe Vestager står i spidsen for en enorm kampagne for at få indført censur af bagdøren, og det kan læses sort på hvidt på kommisionens hjemmeside. Så mens danske politikere holder grundlovstaler, kort tid før et valg til EU-parlamentet, så synger grundloven på sidste vers. For de basale rettigheder vi tager for givet, kan forsvinde ind i et teknokratisk diktatur, hvor nogen har bestemt, hvad vi må se. Hver gang du logger på Facebook, ser Youtube eller søger på Google, så skal du tænke:

Hvad har de fjernet i dag? Hvilke emner må jeg ikke høre om? Hvem er blevet udelukket?

Om få år kan kunstig intelligens styre hele meningsdannelsen. Vi risikerer at komme til at leve i en alternativ virkelighed, der altid præsenteres sådan som magthaverne ønsker det. Et utopisk paradis, hvor alting altid er perfekt, og der aldrig sker dårlige ting. Fordi vi skal afskærmes for informationer og viden, der kan påvirke os. At der er så få intellektuelle, medier og tænkere på banen i denne diskussion er skræmmende. For ikke at tale om de politiske partier, selv de ultraliberale, der ikke siger et kvæk om det, hvis de overhovedet har hørt om kommisionens planlagte katastrofekurs for informationernes frie bevægelighed. Det er skræmmende, men helt virkeligt. Og derfor bør vi fejre grundloven.

For ifølge den har enhver ret til at ytre sig under ansvar for domstolene.

Tyveri i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

I Middelfart er der den 4. juni 2024 blevet anmeldt et tyveri af en pung. Episoden fandt sted på Østergade, hvor en person fik stjålet sin pung på ukendt vis. Tyveriet blev indberettet af offeret, der mistede diverse kort og kontanter.

Efterfølgende har der været forsøg på uberettiget hævning af penge fra de stjålne kort. Politiet opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og sikre deres ejendele. Har man set noget mistænkeligt i området omkring Østergade, bedes man kontakte Fyns Politi med oplysninger.

Tyveriet blev indrapporteret den 1. juni 2024 og sagen undersøges nu nærmere af Fyns Politi.

Nye tider hos Den Gamle Købmandsgård

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den Gamle Købmandsgård i Bogense har som mange andre detailforretninger måtte tilpasse sig de svære tider. Indehaver Anders Madsen har truffet den hårde beslutning at afskedige to medarbejdere og justere åbningstiderne. Men selvom disse skridt er nødvendige, spirer håbet om nye muligheder i det historiske hus.

Stille tider og nødvendige ændringer

Anders Madsen er en erfaren herre i detailbranchen, som han har navigeret i siden overtagelsen af butikken i 2017. De seneste måneder har dog været usædvanligt udfordrende.

– Det er som om, at der er meget stille i detailbranchen, siger han.

– Januar og februar var egentlig ret gode, og vi var meget optimistiske. Men så lige pludselig stod det bare stille. Altså virkelig stille, forklarer han.

Efter at have oplevet corona-pandemien og de økonomiske udfordringer som følge af krigen i Ukraine, er Anders Madsen ikke uvant med svære tider. Men den nuværende situation har tvunget ham til at tage svære beslutninger for at sikre butikkens overlevelse.

Ændrede åbningstider

For at tilpasse sig de nye realiteter, har Anders Madsen ændret åbningstiderne. Butikken åbner nu en halv time tidligere på hverdage og lukker en time tidligere. Lørdage følger samme mønster, og søndage er fremover lukkedage, med undtagelse af den første søndag i måneden.

Men selvom åbningstiderne er reduceret, betyder det ikke, at aktiviteterne i det historiske hus stopper. Anders Madsen drømmer om at bruge stedet til flere arrangementer og tiltag i samarbejde med andre virksomheder.

– Jeg har et stort gårdmiljø, hvor vi kunne lave noget hyggeligt, siger han. Målet er at tiltrække flere besøgende og skabe en levende atmosfære i butikken, særligt under begivenheder som Bogense By Night og Rosenfestivalen.

Fremtidige muligheder og samarbejder

Selvom Den Gamle Købmandsgård er i en udfordrende tid, ser Anders Madsen fremad med optimisme. Han ønsker at dele det 3000 kvadratmeter store bindingsværkshus med andre erhvervsdrivende, for at skabe en dynamisk og attraktiv oplevelse for kunderne.

– Jeg tror, at hvis detailbranchen skal overleve og være ekstraordinært spændende, er det vigtigt, at man som iværksættere og butiksejere slår sig sammen, siger han. Han forestiller sig, at andre virksomheder kunne leje sig ind i dele af bygningen og dermed bidrage til en fælles fortælling og styrke hinandens forretninger. Flere af lokalerne har egen indgang og ville være ideelle til formålet.

– Jeg kan se muligheden i, at vi var flere om at give kunden denne oplevelse og stå side om side. Jeg tror, at det er fremtiden, for det kan være svært at stå alene både som erfaren og ny erhvervsdrivende, siger han.

Anders Madsen er åben for forskellige koncepter og former for samarbejde, og selvom han endnu ikke ved, om nogen vil slutte sig til hans vision, er han ivrig efter at realisere ideen.

– Jeg aner ikke, om nogen vil med på denne rejse, men nu har jeg gået med ideen i mange år og vil se, om det kan blive til en realitet, siger han.

Trods udfordringerne er Anders Madsen fast besluttet på at sikre, at Den Gamle Købmandsgård ikke bare overlever, men trives og udvikler sig i takt med tiden.

Grundlovsdag og Fredericia

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0

Den 5. juni er Grundlovsdag i Danmark. Det er en af de vigtigste mærkedage i året, for den markerer, at på denne dag, den 5. juni 1849, kom demokratiet til Danmark. Det betyder, at den danske grundlov fylder 175 år i 2024. Det er dog også en dag, som er uløseligt forbundet til Fredericia og den krig, hvor Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 fandt sted. Danmark fik nemlig ikke sin grundlov i fredstid. Den danske grundlov kom til, mens det danske kongerige var midt i en borgerkrig med Danmark på den ene side og hertugdømmerne Slesvig og Holsten på den anden side.

Det var ikke usædvanligt, at der i Danmark ved midten af 1800-tallet var et ønske om mere folkelig medbestemmelse. Den franske revolution i slutningen af 1700-tallet havde givet enevældige konger et vink med en vognstang om, at de europæiske befolkninger ønskede indflydelse og medbestemmelse. I Danmark blev det dog først Kong Frederik 7.s lod at afskaffe enevælden i 1849. Det skete efter megen dramatik og politisk spil, men i Fredericia mærkede man det på en anden, og mere voldsom måde.

Der var som bekendt krig i Danmark i 1849. Treårskrigen udsprang blandt andet fordi Slesvig og Holsten ønskede en samlet selvstændighed, mens politikere i København ønskede at knytte Slesvig til kongeriget og skille Holsten fra. Krigen brød ud i marts 1848 med flere store slag. I foråret 1849 var Danmark presset tilbage, og fra maj måned blev Fredericia belejret af den slesvig-holstenske hær. Hurtigt begyndte de også på et stort bombardement af fæstningsbyen. Belejringen fortsatte helt frem til den danske hær gjorde udfald fra fæstningen den 6. juli 1849 og dermed brød belejringen. Bombardementerne var hårde mod byen Fredericia, hvor mange bygninger blev skudt i sænk.

Vendersgade efter bombardement i 1849. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I København havde arbejdet med Grundloven været i gang i mere end et år, og den Grundlovgivende Forsamling havde fra februar 1849 diskuteret selve lovteksten, hvor især spørgsmålet om valgretten havde givet problemer. Grundloven gjaldt ikke for hertugdømmet Slesvig, som krigen handlede om, men i forordet var der åbnet en mulighed for, at hertugdømmet også kunne blive omfattet af loven, når borgerkrigen var forbi. Kl. 11 om formiddagen, den 5. juni 1849, underskrev Kong Frederik 7. endelig Grundloven i Statsrådet på Christiansborg, hvorefter han meddelte dette på et møde i Rigsforsamlingen.

Den 5. juni 1849 blev dog også minderig i Fredericia. Vejret var meget dårligt med sommertorden, men værre var det, at den 5. juni 1849 intensiverede fjenden sit bombardement af byen, og mens man i København underskrev Grundloven blev der skudt 220 kanonkugler og granater ind over Fredericia. Grundlovsdagen faldt nemlig sammen med fødselsdagen for kong Ernst 1. af Hannover, som ledelsen af den slesvig-holstenske hær ville hædre, og derfor sendte særligt mange kanonkugler af sted, som de danske kanoner inde i fæstningen naturligvis besvarede. Det kunne de danske soldater mærke, og derfor skrev eksempelvis soldaten Frederik Knudsen dette til sin hustru i dagene efter:

”Det strenge Tordenveir, Du skriver om, erfarede vi ogsaa ved Fredericia; men det var ikke just over os der, og vi lagde heller ikke saa grandt Mærke dertil, fordi saavel vores som Fjendens Kanoner tordnede endnu mere heftig end den naturlige Torden; og om Eftermiddagen kom vi paa Forpost; vi stod da midt imellem vores og Fjendens Kanoner. Det er sjælden der er saa stærk en Kanonade, som der var den Dag, det skal nok være den hannoveranske Konges Fødselsdag, derfor var Tydskerne saa lystige”.

Kongeriget Hannovers soldater udgjorde sammen med Sachsen og Preussen den største del af Den Tyske Forbundshær, der støttede Slesvig-Holsten i borgerkrigen. Dermed blev den 5. juni 1849 markeret på væsentlige forskellige måder i Fredericia og København.

Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Lidt mere festligt var det i Fredericia hundrede år senere, da man den 5. juni 1949 kunne markere jubilæet for Grundloven. Ved et arrangement i Kastellet deltog ca. 400 fredericianere. De kunne høre professor Hal Koch, der blandt andet stillede spørgsmål ved, om der var noget at feste for, om demokratiet var lykkedes? Det korte svar i 1949 var, at tiden med al ønskelig tydelighed havde vist, at alle andre styresystemer var værre end demokratiet, men det var folkets ansvar at deltage i demokratiet, hvis det skulle lykkes. Hal Kochs bemærkning i 1949 rummer på mange måder stadig det væsentlige ved, at vi stadig fejrer Grundlovsdagen i Danmark, og især med tanke på, hvad der sker i Europa netop nu, hvor demokratiet bliver presset på flere forskellige fronter. Her er det værd at huske på, at det tager mange år for et land helt at omfavne et demokrati, men at det kan lade sig gøre, også selvom demokratiet opstår midt under en borgerkrig, som det var tilfældet i Danmark den 5. juni 1849.

Grundlovsdag i Fredericia, omkring 1930. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Grundlovens skjulte symbolik

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.

– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.

Næsten en Børge Mogensen-sofa

Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:

Grundloven af 1849 er indbundet i rød fløjl og har hvid silke på indersiden. Begge dyre materialer for sin tid. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.

Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.

Grundlovenes skjulte symbolik

Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 er en del af Danmarks fælles hukommelse og bevares i Rigsarkivet. Det er muligt at se grundloven online på Rigsarkivets hjemmeside

På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:

I 1866 kom der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian 9’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.

– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.

Udenlandske rejsende kigger mod Billund Lufthavn

Af
Andreas Andreassen
-
0
Arkivfoto

I 2024 er mere end en tredjedel af de rejsende i Billund Lufthavn udenlandske turister. Luftfragten vækstede i maj som de foregående måneder tocifret, mens passagertrafikken oplevede bedre belægning end samme måned sidste år.

Sommeren lurer rundt om hjørnet, og det kan både passagerer og personale mærke i Vestdanmarks internationale lufthavn. Terminalen er fyldt med smilende gæster, der forventningsfuldt skal igennem security og starte deres ferie. I maj gik 381.827 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end maj 2023. Til trods for at passagertallet er på niveau med sidste år, kunne lufthavnen i maj konstatere en bedre belægning på flyvemaskinerne end samme måned året før. Det glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund:

– Vi kan se, at selvom vi har færre fly end samme tid sidste år, er belægningen højere, og derfor ender vi på et niveau, der ligner maj 2023. Nu går vi ind i højsæsonen, hvor det er svært at forudse aktiviteten, da forbrugernes tendens lige nu er at købe billetter i sidste øjeblik. Vi ser ind i en sommer, hvor billetpriserne er lave – også i juli og august. Det er et marked, hvor man nemt kan finde en billig flyrejse, og det giver de rejsende gode muligheder for at finde attraktive rejser fra Billund i højsæsonen, siger Jan Hessellund.

Billund får flere udenlandske turister

Turismen fra udlandet går godt i Billund Lufthavn. Siden 2022 har lufthavnen oplevet en opadgående kurve med de såkaldte ’inbound’-turister, der flyver til Billund. Sammenlignes 2022 med 2023 er der næsten tale om en fordobling. Indtil videre i 2024 udgør udenlandske turister cirka 36 procent af trafikken i lufthavnen. Væksten i inbound-trafik indikerer en stigende interesse fra internationale rejsende og understøtter Billund Lufthavns position som en vigtig indgangsport til Vestdanmark.

– Det er en udvikling, vi er meget stolte af. Vi arbejder for at vise udlandet, at vi har meget at byde på i Vestdanmark, så det er positivt, at udenlandske turister får øjnene op for vores landsdel som destination. Vi kigger ind i en sommer, hvor vi får lov til at byde endnu flere udenlandske turister velkommen i Billund Lufthavn, og det glæder vi os rigtig meget til, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Luftfragt i Billund er foran markedet

Billund Lufthavns cargooperation har i denne måned fortsat den positive udvikling. Der blev i maj håndteret 7.805 tons, som er 27 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten på globalt plan er den samme som på dette tidspunkt sidste år, mens der er kommet en større volumen af gods. Det betyder, at den globale rate er steget, og at markedet generelt har det godt. Det globale luftfragtsmarked er vækstet 9 procent siden samme tid sidste år, hvilket vidner om, at Billund ikke blot følger markedet, men slår det.

– Luftfragt vækster globalt, og vi er glade for at bidrage positivt til statistikken og få en masse tons cargo gennem Billund. Vi kan igen rapportere tocifret vækst, hvilket har været en konsekvent tendens gennem hele året. Den stabile stigning vidner om vores stærke position i markedet og evnen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fragtservices, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Festlig fejring af FHK’s DM-sølvvindere på Fredericia Rådhus

Af
Andreas Dyhrberg Andreassen og Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklubs DM-sølvvindere blev hyldet med rådhuspandekager, inden turen gik videre til rådhuspladsens scene. Fra scenen blev FHK hyldet. Der blev talt, klappet og taget massevis af billeder. Formand for Fredericia Håndboldklub, Bent Jensen, sendte samtidig en historisk tak til en tidligere borgmester og FHK-spilleren Sebastian Henneberg lovede guld i den kommende sæson.

Pandekagerne var linet op i forhallen på rådhuset i Fredericia. Til en mere formel seance, kun for byrådsmedlemmer, direktionen i Fredericia Kommunen og Fredericia Håndboldklub. Her blev gæsterne budt på pandekager med tilhørende drikkevarer. Der blev talt på kryds og tværs ved de opstillede borde, inden klokken nærmede sig 17:00, hvor turen gik ud via den røde løber.

I rådhusets forhal var det tid til snak og pandekager. Her mellem byrådsmedlem Palle Dahl og Anders Kragh Martinusen. Foto: AVISEN

Borgmester Christian Bro (A) tog ordet på scenen og bød spillerne velkommen foran de flere hundrede fremmødte fredericianere, der havde taget opstilling på rådhuspladsen.

– Vi er sikre på, at der venter mange store oplevelser sammen med jer og byen fremover, og det er godt, et sportshold kan. Jeg ved, at andre kalder sig byens hold, men det ægte byens hold står bag mig, sagde borgmesteren.

Tidligere borgmester blev takket

En stor folkemængde var mødt frem for at hylde FHK. Foto: AVISEN

Bro overlod mikrofonen til Fredericia Håndboldklubs formand, Bent Jensen, der rettede en stor tak til HK Ultras og hele Fredericia for den opbakning, som klubben har fået, i sæsonen i almindelighed, men i særdeleshed i finaleserien.

– Tak for den opbakning klubben og FHK, har fået. Lad os starte med dem, der står foran i de røde trøjer. HK Ultras er ikke sølvmedaljer, men verdensklasse. For mig at se er der ingen tvivl om den anden DM-finale, hvor vi trak det længste strå og vandt med en, var fordi I sammen med sponsorer og samarbejdspartnere fyldte arenaen og gjorde den helt elektrisk og satte dem under enormt pres. Det er Danmarks mest intime arena, sagde Bent Jensen.

Derefter drejede talen sig i en anden retning. Takken fortsatte, men denne gang var det en tidligere borgmesteren, der blev rost af Bent Jensen for at gøre det muligt at løfte håndbolden fremad og foran sin tid.

– Jeg vil gerne uddele en tak til byrådsmedlemmerne, men også til et byrådsmedlem, der ikke er her: Jacob Bjerregaard. Vi fik den fuldstændig vanvittige idé i oktober 2014, da vi sagde FHK skulle i ligaen. Jeg havde lige lært Jacob at kende, da jeg sagde, at vi skulle bruge en arena. Så sagde han, at vi skulle væk fra 3. division først. Jacob og hans byrådskolleger på daværende tidspunkt tænkte ind i tingene og tænkte; okay, nu kommer I i 2. division og 1. division, og vil I i ligaen, så skal I bruge faciliteter, og så byggede man en arena til os, som vi flyttede ind i i 2018. Den dannende grundlaget for, hvor vi er i dag. Vi var foran vores tid, og det er fantastisk, hvad vi har nået, og skal vi til næste skridt, skal vi sørge for, at flere i de røde trøjer kan komme til håndbold, og det er det næste, der kommer, sagde Bent Jensen.

Gudmundur Gudmundsson fortalte om sæsonens bedrifter. Foto: AVISEN

Inden Jensen rundede af, var det tid til at hylde spillerne og trænerteamet, der fik ord med på vejen.

– Dem, der skal have den største tak og hyldest, er spillerne bag mig. Spillerne er én ting, og umiddelbart er det dem, der kaster bolden i mål, men uden et setup bagved, ligefra utroligt mange frivillige i den forening, vi er, og dem, der er organisatorer, dem, der vasker tøjet, og uden dem, spillede vi i bar mave og underhylere. Det er også fantastisk. Spillerne gør det fantastisk, og vi skal have en dirigent for, at det hele spiller fantastisk. Jeg må sige, at den stab vi har med fysioterapeuter, trænerteamet med Wollesen og Houmark, der har været med på rejsen, og Gudmundur osv. Lad os give dem en kæmpe hånd. Tak for opbakningen, den får vi rigtig meget brug for til næste sæson, når vi skal spille i Europa. Enten skal vi spille noget, vi glæder os rigtig meget til, eller noget, vi glæder os enormt til – vi ved ikke hvad det bliver endnu, og så skal vi have fyldt arenaen, sluttede Bent Jensen.

Spiller vil veksle sølv til guld

På vegne af spillertruppen trådte anfører Lasse Balstad og Sebastian Henneberg frem på scenen. Balstad overlod mikrofonen til Henneberg, idet der er en lille sprogbarriere fra norsk til dansk. Fra mikrofonen kom Sebastian Henneberg med sød musik og et løfte til næste sæson.

– Det har været en fantastisk opbakning hele sæsonen. Jeg tør godt sige, at det her fad, som Lasse står med (fadet som bevis på, at FHK endte som nummer to), er til os alle sammen, og vi deler det gerne med jer. I er ligeså stor del af det som os, og vi glæder os til næste år, hvor vi skal i Europa, og mon ikke vi veksler den der til noget af guld. Lad os sige det, sagde Henneberg, som modtog stor applaus for den sidste bemærkning med guld.

Sebastian Henneberg og Lasse Balstad. Foto: AVISEN

Da Henneberg atter overlod ordet til Christian Bro, var det tid til at slutte den formelle del af fejringen af med et trefoldigt leve for det fredericianske håndboldhold. Efterfølgende var det tid til selfies, autografer og en sidste håndboldsnak, inden håndboldsæsonen 2023/24 går på hæld i Fredericia.

Håndbold-Danmark har set, hvad FHK kan

Læs og gense også:

Fest i Fredericia
1...1.2361.2371.238...2.019Side 1.237 af 2.019