Trods ny sejr: FC Fredericia kan blive bedre

0

FC Fredericia har fået en del nye spillere. En af dem er Frederik Rieper, der i de første to kampe har båret anførerbindet. Han mener efter sejren mod Vendsyssel, at holdet kan blive endnu bedre.

Rieper var ét stort smil efter kampen, og det var med god grund. Han havde været med til at vinde 4-2 over Vendsyssel. FC Fredericia indledte målfesten, da Oscar Buch scorede efter en returbold fra Agon Mucolli. Vendsyssel udlignede kort før pausen med et flot mål af Lasse Steffensen. I første halvlegs overtid bragte Oscar Buch Fredericia foran igen med en scoring, der sendte dem til pause med en 2-1 føring.

https://www.fksslamson.dk/

Vendsyssel kom hurtigt tilbage i anden halvleg, da Oskar Öhlenschlaeger udlignede til 2-2. Med 20 minutter tilbage af kampen, bragte Asbjørn Bøndergaard Fredericia foran igen med et hovedstød efter et indlæg fra Agon Mucolli. Seks minutter før tid cementerede Eskild Dall sejren ved at score til 4-2 fra en spids vinkel.

Frederik Rieper beskriver kampen mod Vendsyssel som en, der svingede meget i intensitet og kontrol.

– Det var en kamp, der bølgede ekstremt meget frem og tilbage. Det var en kamp, der kunne gå begge veje, men vi var effektive og sparkede bolden ind. Vi havde lidt marginaler med os. Alt i alt to fede kampe i starten af sæsonen, hvor vi er mange nye på holdet, og at vi får seks point er helt fantastisk, fortæller Rieper.

Selvom holdet stadig er ved at finde den rette rytme, understreger Rieper vigtigheden af at være effektive, når chancerne opstår.

– Jeg tror godt, at man udefra kan se, at det ikke altid glider lige godt, men vi viser kvaliteten, når vi kommer frem til chancer og sparker dem ind. Det er det vigtigste, når kampen er slut, siger han.

For Rieper er hårdt arbejde en nøglefaktor i holdets succes. Han mener, at det hårde arbejde vil fortsætte med at bringe held og kvalitet deres vej.

– Vi bliver ved med at arbejde hårdt, og vores måde at spille på er vejen frem. Med hårdt arbejde kommer held og kvalitet vores vej, og det har de gjort her i starten, især i dag kunne den gå begge veje, siger Fredrik Rieper.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Hurtigt anførerbind

Som en af de nye ledere på holdet, især når anføreren Jesper Juelsgård ikke er på banen, føler Rieper et stort ansvar for at støtte sit hold.

– Det er Jesper Juelsgård, der er anfører, når han er på banen, men når han ikke er det, så er jeg, og jeg prøver at hjælpe holdet så godt som muligt. Er det med verbal lyd eller tacklinger, så vil jeg hjælpe holdet, siger han med en tydelig fornemmelse af ansvar.

Rieper anerkender, at det altid er en udfordring at integrere nye spillere på et hold, men han er tilfreds med, hvordan tingene har udviklet sig indtil videre.

– Det er altid lidt svært, når vi er nye, og jeg synes, det går meget godt, og som sagt, så er der mere at bygge på. Jeg er fortrøstningsfuld, siger han.

På et personligt plan er Rieper glad for at få den spilletid, han har savnet. I Silkeborg, som han spillede for senest, så han meget til fra bænken, men det er der ændret på nu.

– Det har virkelig været fedt personligt at få masser af minutter i denne, som jeg har manglet det sidste halve år, og seks point i de første to, kan det ikke blive meget bedre, siger Frederik Rieper.

Afslutningsvis reflekterer Rieper over holdets potentiale og kvaliteten af de mange nye spillere.

– Når man er så mange nye, så er det ikke sikkert, men der har været uvished omkring kvaliteten, men vi har vist, vi kan være med mod de fleste, og kan vi blive ved med det, så skal vi nok få mange point i sæsonen, konkluderer han.

Grillbar lukker efter kort åbningstid

0

Michelle Heireth Klostret Levorsen og Dan Volkmann annoncerede tilbage i midten af maj, at de har overtaget det, der tidligere var kendt som Vestgrillen i Fredericia. De lavede navnet om til GrillTopia og havde første åbningsdag den 15. juni men nu har de annonceret, at den lukker.

Den 12. juli annoncerede grillbaren, at de holder sommerferielukket i uge 29 og 30. I dag, søndag, slutter uge 30, og dermed blev den 14. juli GrillTopias sidste åbningsdag, da grillbaren på Facebook har annonceret, at de ikke åbner igen og har sat grillbaren til salg.

– Det er med stort vemod, at vi desværre må sande, at vi har taget munden for fuld med 2 Grillbarer i hhv. Fredericia og Horsens. Specielt efter den meget gode modtagelse vi har fået af de mange faste kunder. Men det hænger desværre ikke sammen med 2 forretninger og familien. Vi har derfor besluttet at lukke og sætte GrillTopia, Vejlevej 101, 7000 Fredericia til salg, og fokusere 100% på Lundens Grill i Horsens, står der blandt andet i et opslag på Facebook.

Ved samme lejlighed oplyser GrillTopia, at grillbaren har fået en overhaling siden, at Michelle og Dan overtog den.

– Grillbaren har siden vores overtagelse gennemgået en mindre renovering, med ny facadebeklædning, nye markiser, samt bord / bænkesæt.

24-årig mand sigtet efter færdselsuheld

0

En 24-årig mand er blevet sigtet efter et færdselsuheld på Treldevej i Fredericia.

Uheldet skete klokken 15:56, hvor den 24-årige mand kørte op i en forankørende bil.

Det viste sig, da politiet kom til stedet, at den 24-årige mand havde en promille på over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel.

48-årig mand sigtet efter brand i Fredericia

0

En 48-årig mand er sigtet for branden på byggepladsen ved Uddannelsescentret i Fredericia.

Anmeldelsen om branden kom klokken 12:53, da der var opstået ild i tagpap på byggepladsen.

Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt søndag aften, at en 48-årig mand er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven i forbindelse med branden.

FC Fredericia-træner overrasket over pointhøst

0

FC Fredericia havde ikke forventet at stå med seks point efter kampe. Holdets cheftræner, Michael Hansen, mener at holdet stadig skal forbedre sig meget.

Efter FC Fredericias imponerende 4-2 sejr over Vendsyssel har holdet nu seks point efter de første to kampe. Michael Hansen ser nærmere på den lovende start, kampens forløb mod Vendsyssel og de faktorer, der har været afgørende for holdets succes.

Hvis man før sæsonen havde spurgt Hansen om, han havde stået med seks point nu, efter to kampe mod AC Horsens og Vendsyssel, så havde svaret formentlig været et klart nej.

– Jeg havde ikke troet på det inden sæsonen, også fordi kampbilledet var nok, hvad man havde forestillet sig med begge hold, der ‘overfaldt’ hinanden. Kampafgørende ting ændrede momentum, og der var vi skarpe. Vi står nok med flere point, end vi har spillet os til, men det ændrer sig over sæsonen. Lige nu er vi skarpe i afgørende momenter, og det skal vi glæde os over, siger Hansen.

https://www.fksslamson.dk/

Kampen var præget af intense momenter og nogle kontroversielle dommerkendelser, som Hansen også kommenterede på. I yderste konsekvens kunne det have kostet FC Fredericias Jakob Jessen, da han fik et tidligt gult kort.

– Det er de ting, der kan afgøre kampene, og det er dommerens lod, og sådan er det at være sportsmand. Vi prøvede med det, vi kan, og det der er udenfor vores hænder, er dommeren, forklarer han.

Hansen diskuterede også overvejelserne bag udskiftningerne, især omkring Jakob Jessen, som spillede på grænsen af en udvisning grundet det tidlige gule kort.

– Vi overvejede, hvad der skulle ske, også da vi skiftede ud, om Jessen skulle ud. Han spiller meget på grænsen, men det er mest, når han har bolden, ikke når han ikke har den. Så vi var ikke så nervøse, siger Hansen.

Effektivitet blev afgørende

En af de vigtigste faktorer i Fredericias succes har været deres effektivitet foran mål, og evnen til at skabe de afgørende chancer.

– Det er en god evne at være effektiv foran mål. Det skal man nyde, når man kan lave syv mål i to kampe. Effektiviteten ændrer fodboldkampe, og det glæder os, bemærker Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Han understreger også vigtigheden af at kunne glæde sig over holdets nuværende form, selvom der altid er plads til forbedringer.

– Jeg tror, at vi føler, der er plads til forbedringer, og på den anden side er vi effektive, men sådan er fodbolden. Det går op og ned. Nu glæder vi os over, at det går vores vej, siger han.

Selvom det er tidligt i sæsonen, er Hansen tilfreds med den gode start og de seks point, holdet har sikret sig.

– Det er dejligt at få en god start. Det er tidligt at tale om, hvordan det går i toppen, vi skal tage pointene med os, men hvem der lander hvor, kan jeg ikke læse nu, siger Michael Hansen.

Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på fredag mod Kolding på udebane.

Bygningsbrand ved uddannelsescentret i Fredericia

0

I Fredericia har TrekantBrand fået meldingen om en bygningsbrand ved Uddannelsescentret i Fredericia klokken 12:53.

Uddannelsescentret er i gang med at blive omdannet til Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens’ nye matrikel i Fredericia, og derfor foregår der en større renovering på adressen.

TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi kom hurtigt til stedet med adskillige udrykningskøretøjer. I en kort periode var selve indkørslen fra Snaremosevej spærret, men hurtigt blev afspærringen taget ned igen.

På stedet kan man se brandmænd gå rundt på taget og foretage slukningsarbejde.

AVISEN har hidtil forgæves forsøgt at få en kommentar fra vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Kænguru på fri fod i Strib: Politiet søger ejeren

0

En uventet gæst skaber opsigt i Strib ved Middelfart, hvor en kænguru er blevet set fritgående. Fyns Politi har bekræftet, at de leder efter dyrets ejer og beder offentligheden om hjælp til at finde hjemstedet for kænguruen. 

Hvis nogen har informationer om, hvor kænguruen hører hjemme, opfordres de til at kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.

Endnu en person anholdt efter knivstikkeri

0

Fredag aften blev en person stukket ned i Tingparken i Grindsted. Nu har politiet anholdt yderligere en person i sagen.

Episoden blev anmeldt fredag klokken 20:05, og det endte med, at en person blev fløjet til hospitalet. Lørdag oplyste politiet, at vedkommende ikke var i livsfare.

I forbindelse med sagen var der lørdag to anholdte, men søndag oplyser Sydøstjyllands Politi, at yderligere en person er anholdt.

Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.

Sol, varme og ustadigt vejr på vej

0

Ifølge de seneste prognoser fra DMI kan vi se frem til en uge med både sol og sommervarme, men også en tilbagevenden af ustadigt vejr senere på ugen.

Søndagen byder på tørt vejr med nogen eller en del sol i det meste af landet. På Bornholm starter dagen dog med skyet vejr og lidt regn eller enkelte byger. Vinden bliver en markant faktor, da den frisker op fra nordvest, hvilket medfører blæsende forhold i hele landet. Ved kysterne kan der forventes hård vind og lokal kuling, og der vil være vindstød op til hård vind eller kuling overalt. Temperaturerne ventes at ligge mellem 17 og 22 grader i løbet af dagen.

I begyndelsen af næste uge etablerer et højtryk sig midlertidigt nær Danmark. Dette højtryk vil give os flere dage med tørt vejr og gode solchancer, kombineret med rolige vindforhold. Dog kan dagene stedvis starte med ret skyet vejr og måske lokale tågebanker i morgentimerne. Temperaturerne stiger gradvist i løbet af ugen og når efterhånden op mellem 20 og ca. 25 grader.

Fra torsdag ser det ud til, at højtrykket gradvist svækkes, og et omfattende lavtryk nærmer sig Skandinavien vestfra. De seneste prognoser peger på, at fronter med skyer og perioder med regn eller byger vil bevæge sig ind over Danmark vestfra fra fredag. Timingen på dette omslag til ustadigt vejr er dog endnu usikkert.

Sprudlende offensiv skilte sig ud for FC Fredericia

0

FC Fredericia vandt lørdag 4-2 mod Vendsyssel. Ikke alt var perfekt, men offensiven var i top. Se her AVISENs karakterer til FC Fredericia-spillerne.

Det har ikke været til at se, at FC Fredericia har gennemgået en stor udskiftning hen over sommerferien. Hele den nye offensive linje på holdet er ny, og derfor er det utroligt, at holdet allerede nu står noteret for syv mål på to kampe.

Der har dog også været elementer, hvor man kan se, at der mangler noget. Eksempelvis i omstillinger, hvor FC Fredericia-spillerne endnu ikke kender hinandens løbemønstre til punkt og prikke, og der har været elementer, hvor skarpheden manglede i pasningsspillet, der ellers traditionelt har været en af FC Fredericias store styrker.

De to mål, som blev lukket ind mod Vendsyssel, kan man ikke gøre det store ved. Det er bare, hvad der sker, når man møder et godt hold, men undervejs var der flere småfejl, som ikke blev straffet, men som skal udryddes. Får FC Fredericia først rettet det, så bliver de en svær størrelse at have med at gøre set over hele sæsonen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Se her vores karakterer fra opgøret:

1: Dumpet
2: Mindre god præstation
3: Jævn præstation
4: God præstation
5: Fortrinlig præstation
6: Topklasse

https://www.fksslamson.dk/

Der gives kun karakterer, hvis man har spillet minimum en halvleg.

Mattias Lamhauge (3): Kunne intet stille op ved de to mål, og tog ellers det han skulle.

Anders Dahl (3): Gode offensive raids og fik vist, at han har en god løbekapacitet.

Frederik Rieper (3): Der var et par svipsere i første halvleg, men ellers var han sikker i indgrebene.

Jeppe Kudsk (3): Det samme gør sig gældende som med Rieper. Overordnet god indsats, men der er plads til forbedringer.

Jakob Jessen (2): Ikke den bedste kamp af Jessen. Fik et tidligt gult kort, som kunne have kostet ham, og var ikke særlig boldsikker, særligt i første halvleg, hvilket ellers er en normal styrke for ham.

William Madsen (3): Ikke så dominerende som mod AC Horsens, men ledte holdet fornuftigt på den centrale midtbane.

Gustav Marcussen (3): Burde nok være kommet på måltavlen, men det skete ikke. Viste dog farligheden ved at komme frem til chancer.

Jonathan Lindekilde (3): Det er ikke til at se, at lejesvenden fra FC Midtjylland kun er 18 år og er førsteårs senior. Var ikke helt oppe på det højeste niveau, men faldt på ingen måder igennem heller og var med i det ene af FC Fredericias mål.

Oscar Buch (5): To mål i første halvleg taler sit tydelige sprog. Måtte udgå med en mindre skade i pausen.

Asbjørn Bøndergaard (4): Når man scorer som angriber, så har man gjort sit job, og det gjorde Bøndergaard igen mod Vendsyssel. Det ligner, at FC Fredericia har gjort sig lidt af et kup med lejespilleren fra Silkeborg.

Agon Mucolli (5 – Man of the Match): Den hjemvendte “søn” var fortrinlig. Han kom ikke på måltavlen, men havde en fod med i det meste af hvad FC Fredericia foretog sig. Han tryllede og var magiske Mucolli, som man huskede ham fra hans første tid i FC Fredericia.

Patrick Egelund (3): Kom ind i stedet for Buch, og gjorde det fornuftigt og assisterede til Eskild Dall, da han lukkede kampen til 4-2.

Cheftræner Michael Hansen (4): Havde bebudet at han ville give genvalg til de samme 11, der startede inde mod AC Horsens. Det virkede som en klog beslutning, og det viste det sig også at være. I starten af sæsonen er det vigtigt at skabe relationer. I den kommende tid vil der måske komme til at se mere rotation, men her og nu er det fornuftigt ikke at rotere for meget.

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

0
der en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over aftalt, brosten og...
Følg serien 79 dage

Følg serien 79 dage