Museum Fredericias direktør, Karsten Merrald Sørensen, elsker Fredericia. Som historiker mærker han vingesuset fra århundreders fortællinger ved en tur på voldanlægget i Fredericia. Byens historie kan opleves, røres og ses lige foran én i levende live.

Vi står foran Det Hvide Vandtårn i Fredericia. Solen skinner, og det er en af de helt gode dage at opleve byen på. Royal Run er lige blevet afviklet i Fredericia, og derfor står alt snorlige. Karsten Merrald Sørensen arbejder lige nu målrettet sammen med sin bestyrelse for at udvikle og bygge et fæstningscenter i Fredericia, der kan tiltrække hundredtusindvis af gæster til byen, hvor historien lever og fortælles hver dag. Vi skal op i vandtårnet. Vi skal se Fredericia i et 360 graders perspektiv. På vejen derop slår Karsten over i tysk. En turist spørger, om han må komme op, og det tyske kommer helt naturligt til museumsdirektøren, der under arbejdet med sin ph.d.-afhandling bosatte sig med familien i Flensborg. Men den historie må I vente med til senere. I denne udgave af Fredericias historie genfortalt i AVISEN sætter museumsdirektøren ord på, hvorfor Fredericia er helt speciel, og hvorfor byen adskiller sig fra andre byer i den danske historiefortælling.

– Byens historie er så tydelig, håndgribelig og til stede, uanset hvor man er. I modsætning til andre byer er nationalhistorien forankret i det lokale. Vi står ovenpå et menneskeskabt fæstningsanlæg og en kæmpe kolossal bedrift, som er bevaret i næsten fuld udstrækning. Det er unikt, fortæller Karsten Merrald Sørensen, imens vi ser ud over Fredericias lige gader og helt ud over Lillebælt.

I dag er besøgstallet med start fra det gamle bymuseum i Jernbanegade også for lavt, hvis man spørger Karsten Merrald Sørensen; fordi byens historie opleves jo af tusindevis af turister år efter år, og ikke alle starter på bymuseet, hvor man registrer folk, men dem der starter der, de kommer også udenfor.

– Vi prøver at lokke folk ud. De starter på museet og fortsætter derefter, men vi sørger også for, at uanset hvor du går, f.eks. ved bastionerne, er der korte fortællinger på skiltene. Vi har også en podcast, massevis af digital kommunikation og derudover det allerbedste: den guidede tur med et levende menneske foran en. Man forstår historien bedst, når man går på den, mærker den, rører ved den og lytter til de ildsjæle, der kan fortælle historien, fortæller Merrald Sørensen.

Historien er en essentiel del af vores identitet, og ingen steder er dette mere tydeligt end i Fredericia. Byens historie er ikke blot en række begivenheder fra fortiden, men en levende del af byens sjæl, der former dens indbyggere og deres fælles identitet. Som Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, udtrykker det:

– Historie er også identitet. For de lokale er historie, hvor man er kommet fra, hvem man er, og hvad man er. Det er også en identitet, der går på tværs af flere hundrede år. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, men vi skal naturligvis supplere det med nye ting med respekt for den oprindelige historie. Fredericia har de lige gader, voldene og stort set et fæstningsanlæg, der kombineret med byudviklingen rummer en helt speciel og fantastisk historie med flere forskellige spor. Vi har fæstningshistorien med byen i centrum, vi har religionshistorien med fristaden, vi har krigshistorien og de sidste 150 års industrihistorie. De historiske spor er med til at definere, hvem borgerne er, men de sætter også Fredericia i en national og international kontekst, der rent faktisk er interessant for gæster og turister udefra. De kan se både Danmarks- og Europahistorie. Det synes jeg er mega spændende, og her er det tydeligt, fordi det er forankret i bybilledet. Særligt her fra vandtårnet, hvor vi kan overskue det hele. Det er historie. Det er menneskeskabt.

Fredericia spiller en central rolle i historien

Fredericia spiller en central rolle i mange af Danmarks nationale fortællinger. Byens betydning i historien strækker sig over flere dramatiske perioder og begivenheder, som har formet nationens identitet og forhold til omverdenen.

– Fredericia er arnestedet i mange nationale fortællinger. Tag f.eks. svenskekrigene, som egentlig er en spændende fortælling, hvor Danmark og Sverige er i krig gennem flere hundrede år. Nationerne er dødsfjender – ja, arvefjender. De går efter at udslette hinanden. De sidste 200 år er fortællingen blevet forsødet. Svenskerne er gået fra at være hovedfjenden til at være hovedvennen. Det er interessant, fordi svenskekrigene er voldsomt dramatiske – meget mere end f.eks. Slaget ved Fredericia i 1849. Stormen på Frederiksodde i 1657 er første gang, byen kommer i krig. Der bliver slagtet mellem 4-5.000 danske soldater inde i byen, da svenskerne erobrer den i et voldsomt slag, der finder sted foran voldene med en topprofessionel svensk krigshær, der angriber en helt ny fæstning efter at have belejret den i to måneder og udset sig de svage punkter. Der er for få danskere til at bevogte voldene, og efter nogle få timer falder fæstningen. Alle danskere bliver fuldstændig slagtet, og byen bliver lagt øde. Det er en voldsom fortælling, der har fundet sted lige her, hvor vi står nu. Det kunne vi godt ønske os at dykke endnu mere ned i. Det er i dag fysisk til stede ved Trinitatis Kirke ved Dragongraven for de 500 danske dragoner, der blev nedkæmpet der, fortæller museumdirektøren og fortsætter:

– Fredericia er også arnestedet under de slesvigske krige. Den 6. juli 1849 bliver Fredericia det nationale fokus. En national begivenhed uden sammenligning. En sejr til Danmark, der skaber en sejrsstemning i hele landet, men også en overdrevet tro på egne evner, der både får folk til at lave landsindsamling til den senere Landsoldat og gør, at danskerne fortsætter aggressivt, inden nederlaget i 1864. Slaget ved Fredericia er også en del af den danske demokrati-opståen. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten udsprang af demokratiske ideer og tanker, men måske ikke på den måde, man tænker demokrati i dag. De danske politikere ville gerne have Kongeriget Danmark og en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten – nemlig Slesvig, så de ville adskille hertugdømmerne, og det ville man ikke dernede. Så ideen omkring demokrati ledte til en voldsom borgerkrig, der var virkelig slem. Man oplevede den i Fredericia, fordi fra foråret 1849 blev Fredericia belejret og bombarderet. Grundlovsdag den 5. juni 1849 blev der sendt 220 granater fra slesvig-holstenerne ind over Fredericias volde i et kæmpe bombardement. Det sætter nogle nuancer på. De historiske begivenheder, vi ser i Fredericia, er dybe nationalhistorier.

Industrialiseringsperioden markerede en betydelig transformation i samfundet

Fra midten af 1800-tallet og frem oplevede disse regioner en kraftig vækst i industriel produktion, der ændrede landbrugsdominerede økonomier til industrisamfund. Nye teknologier, jernbaner, og forbedrede transportmidler muliggjorde en hurtigere og mere effektiv udveksling af varer og ideer. Byer voksede hurtigt, og befolkningen flyttede fra landdistrikterne til urbane områder i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne periode var også præget af store sociale forandringer, hvor arbejderklassen fik en stigende betydning og begyndte at organisere sig for bedre arbejdsvilkår.

Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan industrialiseringen formede byer i Danmark. Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, beskriver byens unikke udvikling:

– Industrihistorien er overordnet set også speciel for Fredericia. Alle danske byer oplever under industrialiseringen en eller anden form for industriudvikling i midten af 1800-tallet og frem, men ikke på den måde, som Fredericia gør. Fredericia er grundlagt i 1650. Fredericia har ikke et stort opland. Det har alle andre byer. Da industrien går i gang i andre byer, sælger man til sit opland. Men i Fredericia udnytter man, at man kan udgrave Gl. Havn endnu mere i 1870, og i 1866 får man jernbanen til byen. Industrien, der opstår i Fredericia, har centralt fokus på at sælge nationalt. Det er de store industrier, der kommer til byen fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Superfos, der bliver stiftet i Fredericia i 1910. De tænker ikke lokalt, men nationalt og globalt, når de skal sælge deres produkter. Det er Voss-fabrikkerne, der ender med at være storleverandører i Danmark, Europa og verden. Generelt er det de store fabrikker, der kommer til at præge Fredericia gennem hele 1900-tallet. De danske byer vokser kolossalt. Det ser man også i Fredericia, hvor industrien retter sig ud mod havn og jernbane for at ramme hele verden. Det er stadig byens DNA.

Læs også