Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary (Foto: AVISEN)
Den 14. januar 2024 markerer en historisk dag i Danmarks historie, når H.M. Dronningen abdicerer, og tronen overgår til H.K.H. Kronprinsen. Her er det detaljerede program for de ceremonier og begivenheder, der vil finde sted i forbindelse med tronskiftet.
Program for tronskiftet
Den 14. januar 2024 træder H.M. Dronningen tilbage som dronning af Danmark og overlader tronen til H.K.H. Kronprinsen. Følgende officielle begivenheder markerer tronskiftet.
Søndag den 14. januar
Kl. 13.35 Kronprinsparret kører fra Amalienborg Kronprinsparret og H.K.H. Prins Christian kører i bil fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot.
Rute: Frederiksgade, Bredgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Prins Jørgens Gård (se kort over ruten)
Kl. 13.37 H.M. Dronningen kører i karet fra Amalienborg H.M. Dronningen kører i karet fra Christian IX’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Kl. 14.00 Statsråd på Christiansborg Slot H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian deltager sammen med regeringen og statsrådssekretæren i Statsrådet.
Tronskiftet indtræffer under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.
Kl. 14.15 H.M. Dronning Margrethes afgang fra Christiansborg Slot H.M. Dronning Margrethe kører i bil til Christian IX’s Palæ, Amalienborg.
Rute: Prins Jørgens Gård, Holmens Bro, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade, Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Amalienborg (se kort over ruten)
Kl. 14.30 Kongeparret afholder kur for særligt indbudte på Christiansborg Slot
Kl. 15.00 Proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot H.M. Kong Frederik 10. træder ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvorefter statsministeren proklamerer tronskiftet.
Kongen taler og afslutter med valgsproget.
Kl. 15.10 Æressalut fra Batteriet Sixtus Efter proklamationen saluteres med 3 x 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen, København.
Kl. 15.10 Kongeflaget nedtages og genhejses på Amalienborg Efter proklamationen nedtages Kongeflaget på Christian IX’s Palæ og hejses på Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Kl. 15.30 Kongeparret kører i karet fra Christiansborg Slot Efter proklamationen kører Kongeparret i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Christiansborg Slot til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Kl. 17.00 Overførsel af de kongelige faner Overførsel af de kongelige faner fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Mandag den 15. januar
Kl. 10.00 Modtagelse i Folketinget Den kongelige familie deltager i Folketingets markering af tronskiftet. Under mødet i Folketingssalen taler Folketingets formand og statsministeren, og i den forbindelse bringer statsministeren en mundtlig meddelelse fra Kongen til Folketinget. Efterfølgende deltager den kongelige familie i en reception i Landstingssalen.
Søndag den 21. januar
Kl. 14.00 Festgudstjeneste i Aarhus Domkirke Den kongelige familie deltager i festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.I anledning af tronskiftet gennemføres en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke med repræsentanter for det officielle Danmark og repræsentanter fra Aarhus by. Gudstjenesten ledes af kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.
Medicintilskudsnævnet vil i nye anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen fjerne det generelle tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin. Diabetesforeningen mener, at nævnet dermed har valgt at overhøre en stor patientgruppe, der nu skal deltage i et historisk stort eksperiment med alvorligt syge menneskers behandling.
Fremover skal lægen søge om enkelttilskud på vegne af de 93.000 mennesker med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger som eksempelvis Ozempic, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem.
Det har Medicintilskudsnævnet netop anbefalet til Lægemiddelstyrelsen i et nyt forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.
– Det er en utrolig skuffende afgørelse, og det mener vi på vegne af de 93.000 mennesker, som anbefalingerne kommer til at ramme som en mavepuster. Medicintilskudsnævnet har simpelthen valgt at overhøre en stor patientgruppe, som nu kan se frem til at skulle deltage i et historisk stort eksperiment med deres behandling, siger forskningschef Tanja Thybo i Diabetesforeningen.
Ifølge Tanja Thybo tages de mange mennesker med diabetes som gidsler i et tovtrækkeri om prisen på GLP-1-analoger mellem myndigheder, lægemiddelindustri og parallelimportører.
– Og det er ganske enkelt tarveligt. Diabetesforeningen opfordrer derfor parterne til at finde en løsning, hvor så stor en gruppe menneskers behandling ikke sættes på spil, siger Tanja Thybo.
Massivt og unødigt pres på almen praksis Med de nye anbefalinger skal de praktiserende læger på ny gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger. Det har både Diabetesforeningen og de praktiserende læger advaret imod.
– Hvis de nye anbefalinger bliver fulgt, vil lægge et massivt og unødigt bureaukratisk pres på vores læger med genansøgning af 93.000 menneskers tilskud – i et sundhedsvæsen, hvor alt for mange allerede nu ikke kan komme til lægen. Og beslutningen risikerer også at skabe ulighed i sundhed, fordi der kan kræves gebyr for genansøgning af tilskud. Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om enkelttilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten, siger forskningschef Tanja Thybo.
Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud. Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.
Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.
Behold tilskud til nuværende patienter Lægemiddelstyrelsen skal nu, på baggrund af Medicintilskuddets anbefalinger, træffe den endelige beslutning om, hvorvidt tilskuddet til GLP-1-analoger automatisk skal væk.
Diabetesforeningens mener, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud.
– Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen at rette op på Medicintilskudsnævnets manglende evne til at lytte og nævnets valg i forhold til at ignorere mennesker med diabetes, uligheden i sundhed og den bureaukratiske byrde, det lægger på almen praksis. Vi har fuld tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor skal tilskuddet bibeholdes for personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem, siger Tanja Thybo.
Efterspørger stadig en grundig analyse Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data fra recepter tilbage fra 2022, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.
Her vurderes det, at 11 procent i 2022 har fået tildelt GLP1-analoger uden at have prøvet anden medicin inden – og det er den eneste data, som ligger til grund for indstillingen trods adskillige opfordringer fra blandt andet Diabetesforeningen om at tilvejebringe et mere grundigt datagrundlag.
Eksempelvis har en tredjedel, der får konstateret type 2-diabetes allerede udviklet følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, og GLP1-præparater har positiv effekt på både sænkelse langtidsblodsukker og følgesygdomme.
Diabetesforeningen efterspørger derfor stadig, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.
En 21-årig mand fra Brørup har fået forbud mod at komme på The Old Irish Pub i Kolding i to år.
Søndag klokken 04:06 blev han opdaget i at have kokain til eget forbrug på sig på beværtningen, der ligger i Jerbanegade.
Det har nu kostet ham en sigtelse for forholdet, og samtidig har den 21-årig mand nu forbud mod at komme på stedet i de næste to år i henhold til restaurationsloven.
Sygehus Lillebælt i Kolding får en ny bygning til neonatalafsnittet. Første spadestik er taget til byggeriet og dermed også til en samlet afdeling, hvor hele familien kan få en mere rolig start i moderne og tidssvarende rammer.
Den nye bygning i forbindelse med Sygehus Lillebælt i Kolding skal danne ramme for en samlet afdeling, hvor mor og barn normalt kan være indlagt sammen, og hvor der også er plads til resten af den nyfødtes nærmeste familie. Som det er nu, er mødre og børn nemlig ofte indlagt på forskellige afdelinger.
Hvert år er op mod 700 familier indlagt på neonatalafsnittet i Kolding. 5. januar 2024 tog regionsrådsformand Bo Libergren (V) og formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling Karsten Uno Petersen (S) i fællesskab første spadestik til byggeriet, der skal huse det afsnit, der tager sig af for tidligt fødte børn på Sygehus Lillebælt i Kolding.
Bo Libergren ser frem til, at nyfødte og deres familier kan tilbydes nye og forbedrede omgivelser:
– Det nye byggeri kommer ikke bare til at være en moderne og tidssvarende ramme om behandlingen. Det kommer også til et understøtte familiedannelsen og gode patientforløb. Det har stor betydning for en familie, som lige har fået et nyt lille barn, at hele familien kan være samlet i tiden efter fødslen, og det er derfor en glæde, at vi nu kommer til at kunne tilbyde nogle mere optimale rammer.
Den nye bygning kommer til at rumme 16 sengestuer med eget badeværelse, som indrettes til børnefamilier, foruden tre intensivstuer med eget forældrerum og badeværelse, som også indrettes til børnefamilier.
Nybyggeriet er kun begyndelsen
Neonatal-, barsels-, og fødeafsnittet på Kolding Sygehus har i dag til huse i en af sygehusets ældste bygninger, som er opført i 1975. Bygningen til neonatalafsnittet er begyndelsen på en række forbedringer, som Karsten Uno Petersen glæder sig over:
– Spadestikket markerer noget af en milepæl. Opførelsen af neonatal-bygningen er kun startskuddet til modernisering af fødetilbuddet i Kolding. Når den er i drift, skal den eksisterende afdeling for fødende moderniseres, så hele familieafsnittet kommer til at leve op til Region Syddanmarks målsætning om at få udvidet kapaciteten og skabt moderne og tidssvarende fødemiljøer.
Regionsrådet godkendte 28. november 2022 byggeprogrammet for etablering af det nye familieområde på Sygehus Lillebælt i Kolding og frigav samtidig en anlægsbevilling på 59,5 mio. kr. Forinden havde regionsrådet i november 2021 godkendt idéoplæg og frigivet en anlægsbevilling på 9,75 mio. kr. til rådgivning og projektering.
En tragisk hændelse fandt sted tidligt mandag morgen, da der udbrød brand i en ældrebolig i Vendersgade i Fredericia.
Det var et større chok for beboerne i ældreboligerne i nat, da TrekantBrand ankom. En ulykkelige hændelse, der endte med at koste en beboer livet.
TrekantBrand blev kaldt ud til adressen klokken 03:12. Her fandt brandfolkene en 51-årig kvinde afgået ved døden. Branden opstod som følge af, at der var gået ild i sengen, formentlig grundet rygning, og kvindens liv kunne ikke reddes. Det fortæller Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
De pårørende er underrettet i denne tragiske hændelse.
Et kendt ansigt i Fredericias natteliv åbner nyt gå-i-byen-sted til foråret. Frederik Rasmussen overtager Prinsessegade 69-71, hvor The Old Irish Pub har lagt til huse.
I januar fjernes de irske skilte og opbygningen af “Freddies” begynder. Det bliver et attraktivt samlingspunkt i to etager med drinks, dans og hygge.
– For første gang får jeg mit helt eget sted. Naturligvis skal det være i Fredericia, da jeg gerne vil bidrage til at gøre nattelivet endnu mere attraktivt i byen. Indtil nu har jeg haft et privilegeret arbejdsliv, hvor jeg har arbejdet for og samarbejdet med en række visionære og dygtige mennesker. Nu vil jeg gøre min egen drøm til virkelighed og forhåbentlig fylde Freddies med en masse glade gæster, siger Frederik Rasmussen.
Kvalitet i to etager
Senest har Frederik Rasmussen været bestyrer hos musikstedet AHA. Tidligere har han drevet ONE, Zwei Grosse Bier Bar, Qtip House Of Pool og Skæve Thorvald. Nu vil han bruge sine mange års erfaring fra nattelivsbranchen til at skabe et attraktivt gå-i-byen-sted med fremragende service og alt lige fra lækre cocktails til en rom og cola. “Freddies” bliver i to etager, hvor hver etage får sit helt eget udtryk.
– Freddies vil favne bredt og forhåbentlig tiltrække en masse gæster i forskellige aldre. Kvalitet bliver den røde tråd i alt, hvad vi vil lave. Lige fra drinkskortet, der er bygget op fra bunden med friske råvarer, til spændende begivenheder og happenings der kan give gæsterne en fantastisk aften i byen. Derudover er det en selvfølge, at gæsterne kan forvente rigtig god service. Stedet skal give lyst til gensyn, forklarer Frederik Rasmussen.
Attraktivt natteliv
Frederik Rasmussen oplever at Fredericia er i en positiv udvikling. Med attraktive spisesteder, gode koncerter, store musicalsatsninger og meget mere. Med sine mange års erfaring fra nattelivet ser han attraktive muligheder for sit kommende sted og gerne i samspil med byens øvrige dygtige aktører.
– Jeg ser ikke ”Freddies” som en konkurrent til byens nuværende steder. Jeg ser det som endnu en god grund til at gå i byen i Fredericia. Sammen kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gæster til vores fantastiske by. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at Freddies vil bidrage til den gode historie om vores by. Jeg glæder mig til at byde gæsterne velkommen på Freddies til foråret, siger Frederik Rasmussen.
TrekantBrand blev klokken 20:14 kaldt ud til en brand på plejecentret Rosenlunden i Fredericia.
TrekantBrand hastede til stedet, hvor der viste sig at være røgudvikling fra en elinstallation.
Dette gjorde, at den ene tankvogn fra TrekantBrand, som var blevet tilkaldt, kunne vende tilbage, og overlade arbejdet til de øvrige brandfolk på stedet.
Danske Digitale medier er taget på besøg hos Process Engineering A/S. Jeg har sat ejer og administrerende direktør Poul B. Jakobsen stævne i hovedkvarteret på Strevelinsvej i Fredericia til en god snak for at finde inde til hemmeligheden bag Process Engineerings udvikling og succes, både på den korte og lange bane. Der dukkede flere spændende forhold og emner op under samtalen, ”hemmeligheder” som giver anledning til eftertanke og god inspiration for andre virksomheder og virksomhedsejere. Det handler denne artikel om.
Process Engineering i dag
Ud over hovedkvarteret i Fredericia har Process Engineering i dag regionale afdelinger i København (Glostrup), Sorø, Aarhus, Aalborg, Oslo og Stavanger i Norge og Den Bosch i Holland. Fredericia blev i sin tid valgt som udgangspunkt for Process Engineering på grund af byens strategiske og logistiske placering midt i Danmark.
– De øvrige afdelinger har vi placeret, så vi både er tæt på vores kunder og tæt på de uddannelsesinstitutioner og universiteter, som vi har samarbejde med og rekrutterer fra , udtaler Poul B. Jakobsen og fortsætter:
– Fra dag 1 af har vi haft fokus på procesindustrien. Alle dem vi arbejder for har en eller anden form for proces. Vi tager os ikke af medierne inde i rørene. Vi tager os af at designe og lave anlæggene i samarbejde med kunden.
Process Engineering er et rådgivende ingeniørfirma, der servicerer og rådgiver både produktionsvirksomheder, systembyggere og værksteder i både igangværende og fremtidige projekter. Igennem mere end 20 år har Process Engineering ydet ingeniørrådgivning og ekspertise inden for en lang række brancher, hvilket gør, at Process Engineering i dag har særligt stærke kompetencer inden for Energy & Renewables, Industri, Food & Biotech og Pharma.
Den grønne omstilling har i den grad sat sit præg på opgaveporteføljen. Power2X og Power2met – projekterne er eksempler på det, og Process Engineering holder i den grønne omstilling fokus på specielt tre af FNs Verdensmål: 7 (Bæredygtig energi), 9 (Industri, Innovation og Infrastruktur) og 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), hvor fokus er på at bidrage til at nedbringe CO2 aftrykket, sikre stigning i vedvarende energi, fremme bæredygtig industri og sikre ansvarligt forbrug og produktion i den verden, vi lever i.
Eventyret
Det hele begyndte tilbage i november 1999 for snart 25 år siden i Fredericia. To unge ingeniører, hvoraf Poul er den ene, så et behov for en agil virksomhed, der med kort varsel kan rådgive procesindustrien i et tæt samarbejde, både i mindre og stor skala. De kastede sig ud i projektet, der blev til Process Engineering, og det er blevet til en spændende rejse i medgang og modgang.
I 2003 var virksomheden vokset fra 2 og 12 medarbejdere og i samme år blev Poul eneejer af virksomheden. I 2015 fik Process Engineering den første Gazelle-statuette og de næste fire år gentog det sig. Flere priser er fuldt i kølvandet på den økonomiske succes: Fredericia Kommunes Erhvervspris i 2016, nomineret til EY Entrepreneur of the Year og Årets Ejerleder i region Sydjylland i 2017. AAA kredit rating og certificeret for første gang i Great Place to Work i 2018. Samme år opnås en 30. plads på listen over Danmarks bedste arbejdspladser. I 2019 tildeles Spar Nord og BDOs pris “Succesvirksomhed”. Samme år bliver Process Engineering igen nomineret til EY Entrepreneur of the Year og Årets Ejerleder, hvor Poul B. Jakobsen i den sidst nævnte vinder Årets Temapris i region Sydjylland, for hans fokus på virksomhedens formål og værdier, hvor medarbejderne og kunderne er i centrum. I 2020 bliver Process Engineering for tredje år i træk certificeret som Great Place to Work, og Process Engineering er på det tidspunkt vokset til ca. 100 medarbejdere. Det var også det år Process Engineerings Kulturprofil 2020 blev lanceret. Kulturprofilen er udarbejdet i forbindelse med Process Engineerings deltagelse i Great Place to Work® – Danmarks Bedste Arbejdspladser. Kulturprofilen giver i øvrigt et fantastisk indblik i Process Engineering som arbejdsplads og som virksomhed.
2020 var også året, hvor Corona-krisen ramte verden og ramte Process Engineering. Det betød tomme ordrebøger, omstilling til hjemmearbejde, et økonomisk minus, lønreduktion på 10% og en smertelig reduktion af medarbejder staben med 19 mand. Som Poul udtaler:
– Det er noget af det værste, jeg har prøvet. Så vil jeg sige, hvis man som leder ikke synes, at det er slemt, så skal man finde på noget andet at lave, så er man ikke ansvarsfuld nok.
Året efter kom der igen gang i aktiviteterne, og som Poul siger:
– Vi havde en medarbejderstab som ville det ”, og det gav igen et plus på bundlinjen. Det betyd, at den tidligere indførte lønreduktion kunne tilbagebetales, som Poul udtrykker det: – Så var der ligesom rent bord, og genansættelser kunne påbegyndes. For sådan er man i Process Engineering. Udviklingen kunne fortsætte også det udenlandske marked.
Hemmelighederne
I løbet af samtalen og studiet af Process Engineerings Kulturprofil 2020 dukker der ikke kun én, men flere hemmeligheder bag Process Engineerings udvikling og succes op.
– Der er ikke nogen bestemt lederstil. Det er mere nogle holdninger og værdier end en specifik ledelsesstil, som skinner igennem ledelsen af Process Engineering, forklarer Poul B. Jakobsen.
Process Engineerings har fem kerneværdier: om at opbygge langvarige relationer med deres kunder baseret på faglige kompetencer, ærlighed og respekt, om at være en attraktiv arbejdsplads, hvor personalet føler, at det er godt at arbejde, og hvor der er plads til familien, om at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere gennem udfordrende opgaver og efteruddannelse, om at arbejde for, at alle medarbejdere er stolte af virksomheden og skabe holdånd imellem afdelinger. Hemmeligheden er ikke, at de står på papiret og i Kulturprofilen. Nej hemmeligheden er, at holdningerne og værdierne de facto udleves i hverdagen. ”Walk the Talk” er, hvad ordentlig ledelse handler om for Process Engineering.
Overordnet kan vi sige, at hemmeligheden bag Process Engineering positive udvikling og succes ligger i en helhedsorienteret ledelsestilgang med medarbejderne og kunderne i centrum. Medarbejderne er Process Engineering allervigtigste ressource, fordi de skaber resultaterne i et tæt samarbejde med kunderne, og fordi Process Engineerings tager udgangspunkt i kundernes ønsker og forventninger, og tager dem alvorligt.
Fundamentet for medarbejderne skabes gennem mange forskellige underliggende tiltag: Måden personalemøderne gennemføres på, hvordan historier om Process Engineerings succeser deles internt og eksternt, rekrutteringspolitikken, hvor fokus er både på det faglige og personlige (engagement, fleksibilitet og loyalitet), værdsættelsen af en åben og ærlig kommunikation, etableringen af body-teams, medinddragelse af medarbejderne tidligt i forandringsprojekterne, MUS-samtalehjulet, et kodex om at hjælpe hinanden, motivation af medarbejderne gennem Great Place to Work-projektet, påskønnelser, gaver, anerkendelser og ”fejring”, som deles med medarbejdernes familier og de mange andre personalegoder (flextids-ordning, sundhedsordning, kunst på arbejdspladsen, og julefest og sommerfest, hvor familierne også er velkommen m.m.). Samtidigt gøres også Process Engineerings forventninger til medarbejderne helt klart.
Udadtil bør nævnes Process Engineerings sociale engagement i relation til praktikanter, elever og de ingeniørstuderende, samt velgørenhed i relation til foreningen Ingeniører Uden Grænser og Danmarks Indsamlingen.
Alt dette har skabt og skaber kontinuerligt et robust og et sammenhængende fundament for virksomheden og dens medarbejdere. Den flade organiseringsstruktur, variationen i arbejdet og de faglige udfordring, videndeling og sparring, den innovative arbejdsplads, hvor tillid og fællesskab er nøgleord, og hvor man søger at fremme en transparent kultur er med til at kitte det hele yderligere sammen.
Der ligger således mange både større og mindre ”hemmeligheder” bag Process Engineerings udvikling og succes. Kunsten har været og er at lede samspillet mellem alle ingredienserne, der indgår i Kulturprofilen, som danner Process Engineerings virksomhedskultur i dag. For det er afgørende, at de enkelte elementer iværksættes og italesættes på det rigtige tidspunkt, det rigtige sted og i den rette mængde. Det tror jeg på, at ledelsen og medarbejderne i Process Engineering har været og stadig er i stand til. Ellers ville udviklingen ikke være gået, som den er gået, på trods af den ene udefrakommende krisen efter en anden i Process Engineerings omverden.
Skulle jeg pege på en ”hemmelighed” bag Process Engineerings succes, som vi med stor fordel kan tage ved lære af, er Process Engineerings evne til at GØRE DET DE SIGER, OG SIGE DET DE GØR (Walk the Talk og Talk the Walk) kombineret med evnen til at HOLDE AFSTANDEN MELLEM BESLUTNING OG HANDLING KORTEST MULIG.
– Vi kan være nok så dygtige ingeniører og teknikere, men hvis der ikke er nogen, der ved det, så hjælper det ikke noget, siger Poul B. Jakobsen.
Visionen
Mange virksomheder og ledere kan tage ved lære af Process Engineerings udviklingsrejse og Kulturprofil 2020. Der er meget inspiration at hente, hvor jeg i denne artikel kun har løftet sløret for nogle af de mange mulige indgangsvinkler.
Det bliver derfor også spændende at følge Process Engineerings videre færd ind i jubilæumsåret 2024 og de næste mange år, for som Poul B. Jakobsen siger:
– Min drøm det er, at der stadig om 20 år er noget, der hedder Process Engineering. Det er ikke vigtigt, at jeg har en bankbog med mange millioner. Det kan jeg godt leve uden. Det er vigtigere for mig, at virksomheden består og bliver ved med at være her.
Spændende bliver det også at følge udviklingen af den fremtidige vision for Process Engineering og den iboende virksomhedskultur.
Afrundingen
Denne artikel følges op af et Tv-interview med ejer og administrerende direktør Poul B. Jakobsen, hvor vi sætter fokus på det personlige lederskab.
Danmark oplever i disse dage ekstremt lave temperaturer, idet landet fortsat modtager luft fra en iskold nordøstlig retning. Dette fænomen er tydeligt i dagens vejr, hvor eftermiddagstemperaturerne forventes at ligge mellem 1 og 8 graders frost.
Et særligt satellitbillede viser de aktuelle vejrforhold i Danmark. Billedet er bearbejdet, så snedækkede områder fremstår i blålige nuancer, mens skyer er hvide. Dette giver en unik indsigt i, hvorvidt der er sne under skydækket.
Ifølge satellitbilledet har mange dele af Danmark i dag smukt solskinsvejr over et snedækket landskab. Dog er der lokale skyer, og specifikt på Bornholm er der både skydække og snefald. Interessant er det også at bemærke, at sydlige dele af Danmark har områder uden sne.
Den kommende nat varsler endnu strengere vejr. Temperaturene vil typisk falde til mellem 5 og 10 graders frost, dog lidt højere nær kyster med pålandsvind. I den nordvestlige del af landet kan det blive endnu koldere, med temperaturer på mellem 10 og 15 graders frost, og lokalt endda ned til omkring 17 graders frost.
De koldeste temperaturer forventes lige efter solopgang, hvilket indikerer en iskold start på mandag morgen. Mandagen vil ligeledes være præget af dagsfrost, og natten til tirsdag forbliver iskold med mulighed for rimtåge.
Efter denne periode med streng nattefrost, ser det ud til, at Danmark får en pause fra det ekstremt kolde vejr. Dog erstattes det af perioder med gråvejr og tåge.
Renoveringen af Sønderparken afdeling 12 i Fredericia er endt markant dyrere end først planlagt. I aften skal Fredericia Byråd tage stilling til, om kommunen...