Venstrefløjen triumferer ved fransk valg – enorm skuffelse for Le Pen

0

Forventningerne var høje hos højrefløjen før søndagens franske valg, men de endte langt fra magten, afslører de seneste stemmeoptællinger. Valget blev i stedet en stor sejr for venstrefløjen. Ingen partier har sikret sig et absolut flertal i det franske parlament, og premierministeren har meddelt, at han vil aflevere sin afskedsbegæring til præsident Macron. Dette er udfaldet af søndagens franske valg. Den spåede vinder må nu erkende nederlaget og anklager modstanderne for et “uærligt” trick.

Jordan Bardella, leder af det højrenationale parti National Samling, udtrykker frustration over at være blevet slået af “uærlighedens alliance”. Skuffelsen var tydelig, da den forventede sejrstale blev til en erkendelse af nederlag.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj”, sagde Jordan Bardella, partileder National Samling

Valgfesten hos National Samling var ellers planlagt, da meningsmålingerne havde forudsagt, at partiet ville få mellem 205 og 240 af de 577 pladser i Nationalforsamlingen. Men da de første prognoser blev offentliggjort klokken 20.00, gik luften af festen. Da Jordan Bardella trådte op på talerstolen klokken 20.30, var det efter en følelsesmæssig rutsjetur.

Prognoserne viste, at partiet måtte nøjes med mellem 115 og 155 mandater, langt fra de 289 mandater, der kræves for et absolut flertal, som meningsmålingerne ellers havde antydet i begyndelsen af valgkampen. Selvom resultatet er en fremgang sammenlignet med de 89 mandater ved forrige parlamentsvalg, vil det næppe føre til større indflydelse, og valgfesten hos National Samling blev aldrig til noget.

Kort efter de første prognoser blev offentliggjort, erkendte Jordan Bardella nederlaget. “Jeg siger her til aften med en alvorstung mine, at dét at fratage millioner af franskmænd muligheden for at se deres idéer bragt til magten aldrig vil være en levedygtig vej for Frankrig,” udtalte Bardella til de fremmødte ved valgfesten.

Partilederen tilskrev nederlaget de “kunstige alliancer” i fransk politik. Inden valget havde midterpartierne og venstrefløjen nemlig indgået aftaler for at forhindre National Samling i at få flertal. I mange valgkredse trak de forskellige partier deres kandidater tilbage, så kun én kandidat stod tilbage, ofte fra venstrefløjspartierne, som dermed havde størst chance for at besejre National Samlings kandidater.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj,” kritiserede Bardella og understregede, at alliancerne ikke vil “føre nogen vegne”.

Sejren går overraskende til venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront, mens præsident Macrons centrum-højre-koalition Ensemble bliver næststørst. Den store taber er Marine Le Pens højrefløjsparti Rassemblement National (RN), tidligere kendt som Front National. Optællingen viser, at ingen koalitioner opnår det nødvendige flertal på 289 sæder.

Med næsten alle distrikter optalt efter anden runde om sammensætningen af Nationalforsamlingen, har venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront fået 179 mandater, Macrons Ensemble har fået 165 mandater, og Le Pens Rassemblement National har fået 143 mandater. Klokken 00.30 natten til mandag manglede man blot at fordele 6 mandater.

Valgdeltagelsen var så høj, at man skal tilbage til 1981 for at finde noget lignende. RN, der fik en tredjedel af stemmerne ved første valgrunde og var spået massiv fremgang, står nu uden udsigt til magt.

Inden valgets anden runde var RN spået mellem 170 og 205 sæder i parlamentet, men med udsigt til under 150 sæder er resultatet en stor skuffelse.

Musikteatret satte flere gæsterekorder i første halvår

0

I årets første seks måneder slog Vejle Musikteater flere gæsterekorder. Aldrig har så mange gæster besøgt musikteatret. Opgørelsen viser også, at musicalen Matador var højdespringer blandt musikteatrets mange arrangementer og den bedst sælgende musical i musikteatrets historie.

Gæstefremgang

73.000 gæster besøgte Vejle Musikteater i første halvår af 2024. Det er en fremgang på 14 procent i forhold til samme periode i 2023. Første halvår i 2024 udgjorde samtidig det bedste billetsalg i musikteatrets godt 30-årige historie.

Flest gæster vil se musicals

Matador The Musical var gæstefavorit blandt musikteatrets arrangementer. Faktisk besøgte 24.000 gæster den populære musical i Vejle Musikteater, hvilket er rekord for en musicalopsætning i musikteatret.

Matador-musicalen er produceret sammen med One & Only Musicals i København og Musikteatret i Holstebro, som Vejle Musikteater har indgået et strategisk musicalsamarbejde med. Tilsammen har de tre musicalproducenter solgt godt 100.000 billetter i Danmark til Matador-musicalen.

“Det er så dejligt at gå på sommerferie med så flotte gæstetal. Resultatet skyldes en helt formidabel indsats af teamet i Vejle Musikteater og vores strategiske musicalsamarbejde med One & Only Musicals og Musikteatret Holstebro. Nu tager alle i Vejle Musikteater en fortjent sommerferie og vender tilbage i august til Rock i Byparken, som jo også viser rigtig flotte salgstakter,” siger Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater.

Her er gæsternes top-fem favoritter i Vejle Musikteater i første halvår af 2024:

  1. Matador The Musical (24.000 gæster)
  2. Niels Hausgaard (1.118 gæster)
  3. Forever King of Pop (1.117 gæster)
  4. Krebs/Falch (1.117 gæster)
  5. Gregorian’s Pure Chant Choir (1.116 gæster)

En borgmester uden ledererfaring skaber udfordringer

0

En borgmester uden ledererfaring skaber udfordringer, der påvirker byens funktionalitet, medarbejder tilfredshed og borgernes tillid til den kommunale ledelse. Den situation står Fredericia i nu.

Svaret på forandring hedder Liberal Alliance. Vi tager den politiske grønthøster og skærer igennem det bureaukratiske ukrudt, der kvæler væksten og friheden i Fredericia. Vores skarpe politikker og innovative løsninger vil frigøre det fulde potentiale i Fredericia. Vi sikre mere personlig frihed og økonomisk ansvarlighed. 

Den nuværende kommunalbestyrelse er groft sagt sat under administration af kommunal-forvaltningen, da borgmesteren har svært ved at træffe egne effektive beslutninger. En borgmester der mangler evnen til at kommunikere klart og effektivt med både medarbejdere og borgere, fører til misforståelser og konflikter, uanset hvor meget den økonomiske velsmurte socialdemokratiske propagandamaskine prøver at dækker over fakta.

Tidligere borgmester Steen Wrist’s manglede selvstændige langsigtede visioner for Fredericia. Christian Bro har til nu, udvist en manglende evnen til at udvikle og implementere en selvstændig langsigtet strategisk vision, hvilket hæmmer byens vækst og udvikling. Udenbys konsulenter hyres ind i stor stil, hvor er borgene i Fredericia i dette spin?

Manglende ledelseskompetencer resultere i dårlig medarbejdermoral, høj personaleomsætning som vi har set på flere poster i Fredericia kommunes administration, samt lav produktivitet, da medarbejderne ikke føler sig støttet eller værdsat. 

En borgmester uden leder erfaring- og evner, kan denne forvalte kommunens ressourcer effektivt? Fører det til spild af midler og utilfredsstillende tjenester for borgerne? Kan borgmesteren håndtere kriser eller nødsituationer, eller forværres situationer og øges kaos. 

En borgmester uden ledererfaring burde tilbyde nye og innovative idéer, der ikke er påvirket af tidligere forvaltningers rutiner og traditioner. I Fredericia foretrækker Socialdemokratiets magtelite mere af det samme og status quo for at bevare deres privilegerede positioner. Magten opretholdes for magtens egen skyld og vellønnede udvalgsposter, snarere end for borgernes bedste. 

Borgmesteren kan godt fremstå som en almindelig borger, men i Fredericia er han også leder for godt 4000 medarbejdere og ca. 52000 sjæles dagligdag. En lang indlæringskurve for en

borgmesteren uden ledelses erfaring, gør det svært at forstå de komplekse processer og procedurer, der er nødvendige for at drive en kommune effektivt, det er meget uheldigt.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance, KV25 kandidat.

Renten på boliglån i banken brager ned i juni

0

Bankernes priskrig på boliglån fortsatte i højeste gear i juni, der bød på det største rentefald i mange år. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,9 procentpoint i juni til 5,2 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019, og dobbelt så stort som den tidligere rekord fra maj måned.

”Det er en vild udvikling, vi har set de sidste to måneder, og særligt her i juni. Rentefaldet ligger langt over Nationalbankens rentenedsættelse i juni på 0,25 procentpoint, og det viser bankernes store appetit på at tiltrække nye kunder,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Nogle af de laveste renter, bankerne tilbyder Mybankers brugere, ligger endda under 4,5 pct. Dermed kan nogle boligkøbere opleve at betale en lavere rente på deres boliglån i banken end renten på realkreditlånet inkl. bidragssats, hvis de for eksempel optager et fastforrentet lån eller lån med kort rentebinding.

”Det er meget usædvanligt, at renten på de yderste 15 pct. af boligfinansieringen i nogle tilfælde er lavere end de 80 pct. realkreditfinansiering, for risikoen er størst på banklånet. Men bankerne er villige til at gå langt for at tiltrække de stærkeste kunder, for her er risikoen jo også mindst,” siger Jens Hjarsbech.

Andelsboligrenten er faldet siden november

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i juni, lå på 4,8 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint fra maj måned – også det største fald i rentestatistikkens historie.

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af bevægelserne. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg tror desuden ikke, vi har set den fulde effekt af bankernes priskrig og Nationalbankens rentenedsættelse endnu. Derfor forventer jeg yderligere rentefald i juli måned – både på andelsboliglån og boliglån,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.

”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned det seneste halve år, men samlet set mindre end det fald, vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt,” siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit var der en forskel på 1,7 procentpoint for boliglån og 0,4 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juni. For boliglån er det det højeste gennemsnitlige spænd i statistikkens historie.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derudover har nogle banker kun sænket renten for nye boligkøbere og ikke eksisterende boligejere. Derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i juni. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet,” siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,7 procentpoint en mulig besparelse på ca. 10.000 kr. årligt i lånets første år.

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til en af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.

Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.

Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.

Renten er opgjort som den effektive årlige rente.

Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).

Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.

Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg. Han er sidst set ved Kogtvedvej/Skovsbo Eng i retning mod Svendborg Sund. Oprindeligt blev det meldt ud, at han havde gummistøvler på og medbragte paraply og vandrestok. Niels blev sidst set fredag aften omkring kl. 18:00.

Efter en nærmere undersøgelse af fotos viser det sig imidlertid, at Niels faktisk havde shorts og kondisko på. Han var iført en grønlig regnjakke med hætte trukket over hovedet.

“Vi efterlyser Niels, da han ikke er mødt op til en aftale og søges nu i området omkring Skovsbo Eng i Svendborg samt skovområdet nord for,” skriver Fyns Politi. “Efterlysningen sker af helbredsmæssige årsager.”

Har du set Niels eller har oplysninger om hans opholdssted, bedes du ringe til 114.

Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr

0

Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.

Danmarks klima bliver varmere, og med varmen følger ændringer i det daglige vejr. Den nyeste opdatering af Klimaatlas viser ændringer i perioder med blandt andet risiko for brandfare.

Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark, i et scenarie med mellemhøj global CO2-udledning, opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi kan forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare’.

DMI’s Klimaatlas er et nøgleværktøj i myndighedernes bestræbelser på at tilpasse Danmark til et forandret klima, f.eks. hvor meget nedbør kloakkerne skal kunne håndtere, eller hvor hyppige og hvor høje stormfloder vi skal ruste os til.

– En højere temperatur og et nyt nedbørmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfaren i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu analyseret og indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden, siger klimaforsker Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.

BrandfareSommerReference (1981-2010)Lav udledning (2071-2100)Mellemhøj udledning (2071-2100)Høj udledning (2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeks7,07,3 Ændring +4 %8 Ændring +8 %8,9 Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare8,1 døgn9 døgn Ændring +12 %10 døgn Ændring +10 %13 døgn Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare1,6 døgn1,9 døgn Ændring +21 %2,7 døgn Ændring +28 %3,2 døgn Ændring +103 %

Billedtekst (tabel): Fremskrivning af risiko for brandfare i Danmark i slutningen af århundredet hentet fra Klimaatlas.

Fakta | Udvidelser i Klimaatlas

Første halvår 2024 udvides Klimaatlas med:

  • Gennemsnitlig brandfare.
  • Gennemsnit af brandfareindekset over sommerperioden (juni-juli-august).
  • Dage med ’meget høj’ brandfare. Antal af dage med ’meget højt’ brandfareindeks (> 18,5).
  • Dage med ’ekstrem’ brandfare. Antal af dage med ’ekstremt’ brandfareindeks (> 29,5).
  • Tørre perioder, bemærk væsentlig usikkerhed.
    • Andel af år/årstider som er ’tørre’. Definitionen er, at den samlede nedbør i løbet af året/årstiden vil være blandt de fem laveste år/årstider for referenceperioden.
    • Tørre perioder på minimum 5 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.
    • Tørre perioder på minimum 10 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.

Læs mere om fare for brand i naturen på brandfare.dk

Fakta | DMI’s Klimaatlas

DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden, baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen i maj/juni 2024 tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Politi efterforsker dødsfald

0

En 21-årig kvinde blev fundet livløs søndag i Lustrup ved Ribe.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe. Den 21-årige kvinde deltog lørdag aften i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet.

Politiet er til stede i området og vil være det i mange timer endnu. Et område er afspærret, og politiet arbejder intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser. Politiet efterforsker bredt for at få klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling.

Efterforskningen er på et tidligt stadie, og politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket. De pårørende er underrettet.

Ferien er over os

0
Foto: AVISEN

Børnene har fået sommerferie. Mange danskere er taget afsted mod andre himmelstrøg. Det er tid til refleksion, at samle kræfter og få fornyet energi.

Den 7. juli er Fredericias gader nærmest øde. Bortset fra at det er søndag, samt at man netop har afholdt en stor byfest, så er det symptomatisk for somrene i vores by. Dette på trods af de kulisser, som byen kan byde besøgende på. Det er helt sikkert, at det vil kræve en stor indsats fra rigtig mange kapaciteter, hvis vi skal ændre på denne kendsgerning.

Men vi kan begynde i det små. Der er ingen tvivl om, at man har lagt meget ind i at få afholdt et 175-års jubilæum, samt at det danske forsvar og støtterne her, har bidraget betragteligt til dette. Samarbejde med forskellige aktører er afgørende, hvis det skal lykkes med store projekter og planer. Ligesom man samarbejder med forsvaret, skal man begynde at samarbejde med iværksættere og erhvervsliv omkring nye initiativer, der kan fremme turismen og oplevelserne omkring Fredericia.

Vi kommer til at ramme jorden i fuld fart, når vi kommer til august, og fredericianerne vender tilbage fra ferie. Der er krise i den indre by, og handelslivet kæmper for hver en krone. Her ved man godt, at der er søsat et nyt museumsprojekt, og det hilser stort set alle velkomment med åbne arme og begejstring. Men vi kan ikke vente på, at det bliver færdigt. Allerede nu skal der investeres i Fredericias fortælling.

Vi skal kort sagt ud over stepperne.

På vej gennem Europa oplever vi, hvordan andre gør det. Bemærk hvorledes der mange steder er arbejdet på oplevelsen, indtrykket og hvad turisten tager med sig. Danmark og Fredericia kan sjældent konkurrere på vejret, men vi kan noget andet.

I første omgang skal vi rykke sammen. Det gør andre byer. De samler sig om den fælles anstrengelse, der kan skabe nye muligheder. Fredericia har tabt massivt til nabobyerne, og nu skal vi til at indhente det tabte. Vi skal finde ud af, hvad der adskiller os fra de andre. Og så skal vi gennemgå alt med en tættekam, så vi kan afluse tåbeligheder og spildte ressourcer. Mange ting er nævnt i tidligere skriverier. For feriestemningens skyld behøves de ikke at blive gentaget lige nu.

Men det handler om byens identitet, selvforståelse og selvrespekt. Den kroniske snak om byens demografi skal erstattes af de løsninger, der er. Herunder hvorledes rigtig mange yngre fredericianere bryder den sociale arv, får gode uddannelser eller på anden vis succes. Desværre forlader mange af dem også byen. Det er her, vi skal ændre på noget:

Den indre by skal summe af byliv med mange muligheder, også når det regner. Det skal være let tilgængeligt, moderne, rent og pænt. Det skal være let for iværksættere at komme i gang med deres ideer. Ligesom kommunen skal holde snitterne fra alverdens ejendomme og kommunale løsninger udenfor den kommunale kernevelfærd. Der skal gøres plads til nytænkning, og forvaltningen skal se det som sin fremmeste opgave at servicere dem, der kan igangsætte og etablere nye, spændende tilbud i centrum.

Men også politikerne skal deltage. De skal komme med ideer, holde forvaltningen op på den kurs, der kan give resultater. Der skal stilles krav om intern rekruttering, hvor medarbejdere i kommunen kan se, at de kan avancere, hvis de gør det godt. Og nej, der er ingen lovgivning, der kræver, at man ansætter folk fra andre byer. Og ja, mange stillinger kan besættes ud fra et kriterium om, at det kræver grundigt lokalkendskab at have jobbet.

Derfor bør refleksionen denne sommer være:

Hvordan kommer vi videre?

God sommer, og tillykke med det flotte 6. juli jubilæum.

Ny statue af General De Meza blev afsløret

0
Foto: AVISEN

Det var en særlig markering af 175 års jubilæet for Slaget om Fredericia i 1849, da en helt ny statue af General De Meza kunne vises for offentligheden for første gang ved Kongens Portvagt.

Det skulle tage adskillige generationer og menneskealdre før at Christian Julius de Meza fik en statue i Fredericia. Han endte med at blive en af de mest omdiskuterede generaler i dansk historieskrivning. Det skyldtes især hans datid, hvor det nationalistiske klima og situationen efter 1864 kastede hans omdømme i grus. Men inden da havde de Meza en afgørende rolle i Slaget om Fredericia, der endte med den sejr, der siden er blevet fejret af fredericianerne år efter år.

Han afgik fra Als med 5.000 mand mod Fredericia. Under slaget den 6. juli førte han sine tropper ud gennem Kongens Port, hvor den nye statue også er placeret. Og den 6. juli 2024 kunne formanden for 6. juli komiteen, Erik Schwensen, sammen med bestyrelsesformand Christian Herskind stolt præsentere Fredericias nye mindesmærke. Kunstneren bag, Thor Larsen, havde forinden haft et tæt samarbejde med hovedkræfterne bag projektet, der på ganske kort tid fik samlet midlerne til at få mindesmærket etableret. Dermed blev historieskrivningen endeligt fulgt op med handling i spørgsmålet om general de Meza.

Foto: AVISEN

Borgmester Christian Bro (A) og Viceborgmester Susanne Eilersen (O) var meget imponerede over den nye statue, hvor de overværede afsløringen sammen med byrådet i Fredericia, grev Ingolf og repræsentanter for den militære ledelse i Danmark.

Foto: AVISEN

Også direktør for Museum Fredericia, Karsten Merrald Sørensen, har været involveret i arbejdet med at få statuen perfektioneret. Han var meget tilfreds med slutresultatet, der nu giver turisterne endnu et sted at besøge, når de skal rundt på volden for at indsuge Danmarkshistorien.

Foto: AVISEN

Når fredericianerne fremover kører fra Østerstrand ud af Kongens Port, vil de derfor kunne se den nye statue rage op. I anledning af projektet er der også udkommet en bog om General de Meza, skrevet af Rosa Engelbrecht. Overskuddet går til Landsindsamlingen. Busten er udfærdiget i Firenze, Italien, af Thor Larsen, der er uddannet stenhugger. Markeringen af 175 års juliæet for Slaget om Fredericia blev således kronet med denne afsløring.

Foto: AVISEN

Red Barnet sender rekordmange børn og forældre på ferielejr

0
Den 28. juni 2023 var vi på besøg, da Vejen lokalforening var på ferielejr i Børkop. Der blev sejlet i en hjemmebygget katamaran, kajak, stand up paddleboards, tegnet på sten, bygget med lego og hygget.

Aldrig før er så mange børn og familier i udsatte positioner på ferielejr med Red Barnet, som forventer at sende 1.300 børn og forældre afsted i år. For første gang arrangerer Red Barnets frivillige også særlige lejre for børn og familier på flugt fra Ukraine.

Det er langtfra alle børn i Danmark, der har mulighed for at tage i sommerhus, på campingtur eller rejse sydpå med familien, når det er vinter-, sommer- eller efterårsferie. De har ingenting at fortælle deres venner, når de er tilbage i klasseværelset efter ferien. De føler sig anderledes og udenfor fællesskabet.

Derfor arrangerer Red Barnets frivillige i år ferielejre for 1.300 børn, unge og deres forældre på tværs af landet. Det er første gang nogensinde, at Red Barnet kan sende så mange børn og familier afsted på ferielejr.

– Det er bekymrende, at efterspørgslen på feriehjælp er så stor. For det viser jo, at der er alt for mange familier herhjemme, som har det så svært, at de ikke har mulighed for at holde ferie med deres børn. I år er vi allerede siden januar blevet kontaktet af både private og fagpersoner som f.eks. socialrådgivere. Familier ringer eller skriver til os direkte flere gange om ugen for at høre, om de kan få plads til deres børn på en ferielejr, og vi bliver også ringet op af alt fra asylcentre til plejeforældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Ferielejre kan give frirum fra krig

Red Barnet forventer i år at afholde 48 ferielejre på tværs af landet. Nogle af lejrene er kun for børn og unge, mens andre er for både børn og deres forældre. Fællesnævneren er, at alle får nogle unikke oplevelser, som de ellers ikke ville få.

Nærværet med trygge voksne og venskaberne mellem børnene er det, som det hele handler om. Børnene laver mad over bål, bader i havet, bygger drager, går på opdagelse i naturen osv. På den måde har de også noget at fortælle deres klassekammerater, når det igen ringer ind til skole efter ferien. Ferielejrene giver adgang til fællesskaberne og styrker børns udvikling og tro på sig selv. 86 procent af børnene fik nye venner på Red Barnets ferielejre sidste år, viser organisationens rundspørge fra 2023.

For første gang arrangerer Red Barnets frivillige i år også to ferielejre udelukkende for børn og familier på flugt fra Ukraine – og flere andre lejre har også børn og familier fra Ukraine med i år. Flere steder i landet afholder Red Barnet allerede både madklubber, udflugter og andre sociale aktiviteter for børn og familier på flugt. Og det er to af disse klubber, der i år tager på ferielejr.

Idéen er at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.

– Vi har rigtig mange børn og familier på flugt fra Ukraine i vores madklubber og familieklubber rundt i landet, som efterspørger at komme på ferielejr. Mange af familierne er mærket af den krig, de er flygtet fra, og har brug for et mentalt pusterum sammen med deres børn. Ferielejrene kan skabe et frirum, og familierne kommer for en stund væk fra en hverdag, som konstant minder dem om krigen, tabet og bekymringerne – og en hverdag, hvor de skal navigere i et sprog og et system, som er ukendt for dem, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som håber, at Red Barnet kan afholde endnu flere lejre for børn og familier på flugt til næste år.

FAKTABOKS:

Red Barnet arrangerer i år 48 ferielejre i hele landet for børn og familier i udsatte positioner. Langt de fleste lejre ligger i sommerferieperioden, mens flere afholdes i andre af skolernes ferier.
Red Barnet forventer at sende i alt 1.300 børn, unge og forældre på årets ferielejre. Det er rekordmange deltagere. Omkring 400 frivillige er med.
Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets ferielejre. Børnene får bl.a. tilbuddet via kommunens socialfaglige personale (socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv.). Det er fagpersonerne, der inviterer børnene med på ferielejr, og Red Barnets frivillige overtager herefter kontakten og aktiviteterne.
Det velfærdsgode, som flest børn manglede i 2021, var at komme på en uges ferie (29 procent). Andelen er steget siden 2017, hvor 10 procent måtte undvære at komme på en uges ferie, viser den seneste rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.