4.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Politiet har fokus på bløde trafikanter i næste uge

0
Detail Of Electric Bike On The Grass

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken. Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.

Størstedelen af landets politikredse gennemfører i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

– Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?
– Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
– Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
– Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre.
– Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

Danmark undgår Frankrig i EM-semifinalen

0
Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Danmark blev mandag klogere på, hvilken modstander de står over for i fredagens semifinale. 

Tyskland sikrede sig en overbevisende sejr over Ungarn, hvilket betyder, at Danmark ikke skal møde Frankrig i den kommende kamp.

Frankrig har allerede sikret sig førstepladsen i gruppen og kan ikke indhentes. Dette efterlader Tyskland, Ungarn og Østrig til at kæmpe om andenpladsen, som vil føre til en semifinale mod Danmark. Kroatien mistede sin chance for at gå videre efter et nederlag til Island tidligere på dagen.

I øjeblikket ligger Tyskland på andenpladsen og har derfor skæbnen i egne hænder før deres kamp mod Kroatien på onsdag. Østrig skal møde Island og Ungarn skal op imod Frankrig. Begge hold er afhængige af resultaterne i disse kampe. 

Det er nu også bekræftet, at den anden semifinale ved EM vil være et opgør mellem Sverige og Frankrig.

Bæredygtighed i fokus på Fredericia Gymnasium

0

Mandag stod i bæredygtighedens tegn på Fredericia Gymnasium for fem samfundsfagsklasser. Line Jensen fra Erritsø-virksomheden Kentaur kom og holdt oplæg for eleverne med fokus på bæredygtighed, som er en stor del af Kentaurs daglig dag.

I en tid, hvor bæredygtighed og miljøbevidsthed er blevet nøgleord for fremtidens forbrug, har Fredericia Gymnasium taget skridtet fremad ved aktivt at engagere sig i FN’s 17 verdensmål. Et initiativ i denne retning er gymnasiets fokus på genbrug af tøj, et emne der har vakt stor interesse blandt eleverne. For at dykke dybere ind i denne vigtige diskussion, inviterede samfundsfagslærer Tommy Skov Line Jensen fra virksomheden Kentaur til at komme og holde et oplæg for fem samfundsfagsklasser og elevorganisationen GFG.

Line Jensens besøg på Fredericia Gymnasium var ikke kun et møde, men en brobygning mellem teoretisk viden og praktisk indsigt i tekstilindustrien. Med sin baggrund hos Kentaur, en virksomhed der står i frontlinjen for bæredygtig tøjproduktion og genbrug, bragte hun en skattekiste af viden og erfaringer. Hendes nylige 10-dages rejse til Kina og Vietnam, hvor hun undersøgte Kentaurs forsyningskæder, giver hende en unik indsigt i de globale aspekter af tøjproduktion og genbrug.

Jensens dialog med eleverne var særlig relevant, da en elevgruppe på gymnasiet har taget initiativ til at arbejde med salg af genbrugstøj for Røde Kors. Dette møde mellem teori og praksis gav en enestående mulighed for eleverne at forstå de reelle udfordringer og muligheder i genbrugssektoren.

Besøget for Line Jensen foregik således, at hun holdt oplæg for et par klasser ad gangen, og sådan fortsatte det hele dagen. Hun gjorde eleverne i 2. og 3.G, der har samfundsfag på A-niveau, klogere på bæredygtighed.

– Jeg holdt et bæredygtighedsoplæg omkring, hvordan det er at have en virksomhed her i Fredericia, der på globalt plan arbejder med bæredygtighed på forskellige parametre, siger Line Jensen.

Det er ikke første gang, at Line Jensen holder oplæg om Kentaur, og det er noget, hun sætter pris på.

– Det er en stor ære for mig at få lov at komme og fortælle om noget, som jeg arbejder med hver dag, og sætte det lidt i perspektiv. Jeg får måske spørgsmål, som jeg ikke er vant til at høre, fordi eleverne ikke sidder i det til dagligt, og det er også spændende for mig på den måde, forklarer hun.

Håbet for Line Jensen med oplægget er klart:

– Jeg håber på at give noget inspiration videre, ikke mindst omkring bæredygtighed på overordnet plan, men også hvordan man kan forandre det med konkrete produkter og få det ind i en forretningsstrategi, siger Line Jensen.

For læreren Tommy Skov gav det god mening at tage kontakt til Kentaur, der er en lokal virksomhed, som beskæftiger sig med bæredygtighed.

– Hun kommer ude fra virkeligheden og har blandt andet lige været på en tur i Kina og Vietnam. Det er vigtigt at høre fra dem ude i virkeligheden, så det kombineret med vores gode grundbøger i samfundsfag danner et godt grundlag for at lære vores elever en masse, siger Tommy Skov og fortæller om forløbet, der køres på Fredericia Gymnasium:

– Vi gør det, fordi vi har startet et arbejde op med bæredygtighed på Fredericia Gymnasium. Der er blevet dannet elevgrupper, hvor nogle har fokus på at sælge tøj fra Røde Kors og indsamle tøj lokalt her på gymnasiet. Derfor kunne jeg ud fra min forbindelse med Line og Kentaur se, at det kunne være spændende, hvis hun kom her og holdt et oplæg for fem gymnasieklasser. Det er gymnasiets mulighed for at bringe videnspersoner ind i undervisningen og blive endnu klogere, slutter Tommy Skov.

Tidligere FHK-spiller udsat for identitetstyveri på tv

0

Den tidligere FHK-spiller, Rasmus Boysen, er under EM-slutrunden i håndbold tilknyttet TV 2 som ekspert, men søndag aften blev han i den forbindelse udsat for identitetstyveri.

TV 2 News ville høre om hans mening om Danmarks kamp mod Norge, og i den forbindelse ringede nyhedsstationen op til Boysen – troede de. Personen i den anden ende af telefonen var ikke Rasmus Boysen, men udgav sig for at være ham, da TV2 News havde ringet op til et nummer, der ikke tilhørte håndboldeksperten.

I et opslag på flere sociale medier forklarer Rasmus Boysen om episoden. Han skriver blandt andet:

– Jeg forsøger altid, når jeg deltager i debatprogrammer, podcasts, interviews og lignende samt skriver om håndbolden på de sociale medier, at være objektiv, opføre mig ordentligt og opretholde en høj faglighed. Den faglighed fik en ridse i lakken i går aftes.

– I går arbejdede jeg fra mit hjem i Fredericia både før, under og efter kampen. Det hænder, at TV2 News gerne vil have min analyse af kampen efterfølgende. Således også i går. Den information nåede grundet en menneskelig fejl dog aldrig frem til mig, men i stedet til en anden person, som valgte snyde TV2 og udgive sig for at være mig i et 5-minutters langt interview på TV2 News. Interviewet levede så langt fra op til den faglighed, som jeg forsøger at lægge for dagen. I forsøget på at være sjov – vi har ikke just samme humor – var personen i sine analyser latterlig.

– Efterfølgende har en bekendt af personen lagt videoen af personen, der laver telefon-interviewet i mit navn, ud på Instagram og tagget mig samt kontaktet mig på X.

TV 2 selv har også reageret på episoden, og oplyser følgende:

– Søndag aften 21. januar 2024 i 22-udsendelsen bragte TV 2 News et interview om herrernes slutrunde i håndbold. Det fremgik af interviewet, at TV 2 News talte med TV 2’s håndboldekspert Rasmus Boysen, der medvirkede via telefon. Desværre var det ikke Rasmus Boysen, men en anden person, som på grund af en fejl fik mulighed for at optræde som Rasmus Boysen.

– TV 2 Sport beklager dybt, særligt over for vores håndboldekspert Rasmus Boysen, og vil nu gennemgå de redaktionelle processer for at sikre, at vi er sikret mod lignende hændelser i fremtiden.

Flere børn starter tidligere i institution efter lov om øremærket barsel

0

Det stiller større krav til pædagogerne, når der er mange helt små børn i vuggestuen, påpeger BUPL.

Over halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at børnene er yngre, når de starter i institution.

Det svarer de i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over.

Den nye barselslov, som øremærker 11 af barselsugerne til faren, trådte i kraft i sommeren 2022, og foreløbigt viser tal fra udbetaling at fædrene tager mere barsel, men også at den samlede barselsperiode er blevet en anelse kortere. Debatten er imidlertid gået på, om børn som følge af loven kommer tidligere i institution.

Og det er der noget, der tyder på. 57 procent af daginstitutionslederne svarer i den omfattende medlemsundersøgelse, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.

– Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for helt små børn og sikre deres udvikling og trivsel. Men det er klart, at hvis flere børn kommer markant tidligere i institution, kræver det en bedre normering, fordi de allermindste har mere brug for mere én til én kontakt, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hver tredje daginstitutionsleder oplever, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Og knapt halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at der er kommet flere børn i alderen 9-11 måneder.

– Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig, siger Elisa Rimpler.

Selvom daginstitutionsledernes observationer indikerer, at flere børn er kommet tidligere i institution i den første periode efter lovens ikrafttrædelse, bakker BUPL op om loven.

”Den nye barselslovgivning er et vigtigt skridt for ligestillingen på flere planer – både i familien og på arbejdsmarkedet. Vi ser jo netop, at loven rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det er rigtig godt for barnet og samtidig bidrager det til mere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i hjemmet,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:

”Vi følger udviklingen og er selvfølgelig optaget af, at den nye barselslov ikke får negative konsekvenser for børnenes normering i vuggestuerne. Samtidig vil vi forhåbentlig på sigt se, at arbejdsmarkedet tilpasser sig, og fædrene tager tilsvarende mere barsel.”

Glædeligt at der kommer fokus på lokalplejehjem

0

Det er glædeligt, at der fra regerings side nu kommer fokus på etableringen af Lokalplejehjem. Lokalplejehjem er en anden betegnelse for et Friplejehjem, dog med den forskel, at bygningerne skal være kommunalt ejede.

Det er vigtigt for mig og Venstre, at der skabes en større mulighed for selvbestemmelse og individuelle hensyn og ønsker fra de ældre borgere. Et Lokalplejehjem vil være lige så frisatte som et privat plejehjem og der vil være mulighed for, at den enkelte borger kan tilkøbe sig forskellige ydelser.

Det enkelte Lokalplejehjem vil selv kunne tilrettelægge den daglige drift – uden at der først skal laves aftaler med kommunen.

Det er dog vigtigt, at gældende lovgivning og standarder på området overholdes, samtidig med, at bureaukratiet mindskes fx ved at samle diverse tilsyn på en og samme dag, som regeringen foreslår.

Muligheden for at oprette Lokalplejehjem forventes at træde i kraft pr. 1.januar 2025.

Det er en spændende opgave, som jeg forventer mig meget af og som jeg tror vil udvikle plejehjemmene til det bedre, samtidig med, at borgeren får større indflydelse på deres egen hverdag.

Emil Nielsens præstation måler sig med de bedste gennem tiden

0

Emil Nielsen leverede endnu en stor præstation i det danske mål. I søndagens kamp mod Norge viste han sig igen frem, hvor hans imponerende redningsprocent på 39,4% var en nøglefaktor i Danmarks sejr på 29-23. Denne præstation styrker hans position som en af de mest fremtrædende spillere ved EM.

Emil Nielsens redningsprocent på 40,5% (49/121) i sit første EM placerer ham i en eksklusiv gruppe af målmænd, der har præsteret på højt niveau i EMs historie. Darko Stanic fra Serbien satte rekorden med en redningsprocent på 42% (84/200) i 2012, efterfulgt af Dejan Peric fra Jugoslavien og Peter Gentzel fra Sverige, begge med 40,9% i 2002. David Barrufet fra Spanien havde en redningsprocent på 40,5% i 2000, mens Kasper Hvidt fra Danmark havde 40,4% i 2008.

Nielsens præstation er endnu mere bemærkelsesværdig, da det er hans debut i EM. Med en redningsprocent svarende til Barrufets fra 2000, demonstrerer han et potentiale, der kan måle sig med nogle af de bedste præstationer i turneringens historie.

Emil Nielsens præstation mod Norge var ikke kun imponerende i sig selv, men også afgørende for holdets samlede succes. Hans evne til at blokere skud bidrog betydeligt til holdets selvtillid. I en kamp, hvor hvert mål talte, var Nielsens redninger afgørende for at bevare Danmarks føring og sikre deres sejr.

Udover hans succes ved EM, har Nielsen også haft en imponerende sæson hos Barcelona. Hans konsistente præstationer på klubniveau har understreget hans status som en top målmand i international håndbold, og hans bidrag til Barcelona har været væsentligt i deres succes.

Med præstationerne har Emil Nielsen sat en høj standard for sig selv og for fremtidige turneringer. Hans fremgang og udvikling vil blive fulgt nøje, da han har potentialet til at blive en af de mest fremtrædende målmænd i international håndbold.

Nummerplader stjålet fra personbil på Jyllandsvej

0
(Modelfoto-arkivfoto)

På Jyllandsvej i Middelfart er der rapporteret om en episode, der fandt sted mellem den 17. og 19. januar 2024.

Ifølge Fyns Politis døgnrapport er der blevet stjålet to nummerplader fra en personbil i området.

Detaljerne om, hvordan tyveriet fandt sted, er stadig uklare, men det lokale politi arbejder på at klarlægge begivenhederne.

Politiet i Middelfart opfordrer alle, der måtte have set noget mistænkeligt i området på tidspunktet for hændelsen, til at træde frem med oplysninger. Enhver information kan være til hjælp for efterforskningen.

Milliardær har oprettet nyt selskab midt i miljøskandale

0
Ejerfamilien bag Selfinvest og USTC. Fra venstre: Mia Østergaard Rechnitzer, Torben Østergaard-Nielsen, Nina Østergaard Borris. Foto: Selfinvest-USTC/PR.

Milliardærfamilien Østergaard har taget skridt til at stifte et nyt selskab midt i den pågående miljøskandale, der involverer den kontroversielle virksomhed Nordic Wast, som nu er erklæret konkurs. Det nye firma går under navnet “Selskabet af 12. januar 2024 ApS” og er en del af den omfattende USTC-koncern, der ejes af Østergaard-familien.

Dette træk fra milliardærfamilien har skabt en vis forundring og nysgerrighed. Spørgsmålet melder sig naturligt: Hvorfor beslutter man sig for at oprette et nyt firma med frisk kapital, samtidig med at USTC-koncernen tilsyneladende har opgivet ansvaret for at afhjælpe den potentielle miljøkatastrofe, som Nordic Waste-sagen udgør ved Randers?

Jonas Søndergård, kommunikationschef for USTC, har en forklaring på dette træk, og han deler denne i en mail med Finans.dk:

– Det nye firma skal nemlig bruges til at betale kreditorer. Så det handler ikke om opkøb eller nye satsninger, men er snarere en teknikalitet i forhold til at sikre, at kreditorerne får deres tilgodehavender, skriver han.

Dette træk er altså ikke motiveret af ønsket om at opkøbe andre virksomheder eller lancere nye forretningsinitiativer. I stedet er det en rent teknisk manøvre for at sikre, at kreditorerne får udbetalt de midler, de har til gode.

En naturlig indvending kunne være, hvorfor kreditorerne ikke simpelthen retter deres tilgodehavender mod konkursboet i stedet for det nyoprettede selskab. Jonas Søndergård forklarer, at de er i gang med at behandle betalingen til alle de kreditorer, der har hjulpet Nordic Waste med deres nødforanstaltninger i december. Dette indebærer, at pengene enten allerede er blevet udbetalt eller er i processen med at blive det.

Fire utilfredse kunder indledte slagsmål med ansatte

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En konfrontation på Pizza Melissa på Faaborgvej i Odense eskalerede den 19. januar 2024, da fire utilfredse kunder kom i slagsmål med to ansatte.

Situationen tog en farlig drejning, da gerningsmændene, to mænd og to kvinder af udenlandsk herkomst, brugte peberspray mod de ansatte. Efter angrebet forlod de fire gerningsmænd stedet i en ukendt bil i ukendt retning. De ansatte blev behandlet for pebersprayens effekter, og politiet efterlyser nu vidner, der kan have set flugtbilen eller gerningsmændene.

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

0
SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori....
FHK jagter overraskelsen mod GOG

FHK jagter overraskelsen mod GOG