Hvad sker i Gl. Havn og Havnens Oase og på Camperpladsen?

0

Af Hans Thomassen

Det korte svar er: der sker ikke meget. Og næste spørgsmål er: hvad gør vi ved det?

Det var rigtig fint, at man fik fjernet hytterne på Gl. Havn og fik omprioriteret.

Ved et krydstogtanløb sidste år var der først hytterne på Gl. Havn, og 100 meter derfra var der igen en slags stumpemarked på J.B. Nielsens Plads og endelig markedsplads på Axeltorv. Det er nok rigeligt med kræmmermarkeder. Man vil måske gerne se lidt andet?

Nu har man for flere måneder siden åbnet Havnens Oase på Gl. Havn med mooncars og minigolf med mere, men selvom det er helt gratis, er det meget begrænset med besøgende. Camperpladsen har man kæmpet med i 1,5 år, og før den tid vidste man, at camperpladsen ikke kunne fortsætte. Nu, efter 1,5 år, har man så fået lavet en plads, men på vilkår som ingen vil benytte sig af. Det vil sige, at det indtil nu kun har kostet penge, for der er jo næsten ingen besøgende.

Lystbåde i Gl. Havn? Her kniber det også med besøg på de 60 pladser. Der er for det meste mellem 10 og 20 både dernede, og det giver ikke meget liv.

Når man så konstaterer dag efter dag, at der ikke sker noget dernede, hvorfor gør man så ikke noget? Hvorfor laver man ikke nogle tiltag? Eventuelt reklamerer for campere og både? Nej, det vil man ikke, ifølge Visit Fredericia, ikke før havnen bliver udvidet med flere pladser. Hvorfor skal det foregå som stilleleg?

Når man retter henvendelse til Visit Fredericia, får man den besked, at man da synes, der er livlig aktivitet dernede, og man giver også indtryk af, at man ikke vil reklamere for området. Vores turistchef giver også udtryk for i Fredericia Avisen, at man siden åbningen i maj har oplevet, at området har været utroligt velbesøgt og blevet taget positivt imod. Med introduktionen af Havnens Oase har kommunen vist en vilje til at eksperimentere og tilpasse sig skiftende behov hos borgerne, og initiativet har allerede fået en varm velkomst, siger hun. Det er der mange, der ikke forstår.

Hvorfor er det, man ikke vil fortælle, hvad der sker i Fredericia? Brug dog medierne. Og brug også medierne til at fortælle, at nu kommer der krydstogtskibe igen. Hvorfor fortæller man ikke det i vore omegnsbyer, så vi kunne få lidt besøg fra nabobyerne? Skal det også holdes som stilleleg? Er det ikke turister og besøgende, vi vil have?

Hvad siger shopping mon? Hvad siger bosætnings- og turismeudvalget?

Vi er slet ikke gode nok til at få vores budskaber ud om, hvad vi har at byde på. Turister kan blive vores næste borgere i byen, og når de så også får et job, er det både øget bosætning og arbejdskraft, og flere skatteindtægter som kan give øget velfærd og et løft til vores butiksliv. Hvorfor ikke Fredericia?

Spar ikke på de udsatte

0

Af John Rasmussen, Liberal Alliance

I forbindelse med, at kommunen igen fattes penge, er det kommet på tale at spare gadesygeplejersken væk. Dette står som eksempel på et (socialdemokratisk ledet) system, der sætter administratorer og ledere højere end hjælp til samfundets allermest udsatte borgere.  

I Liberal Alliance arbejder vi blandt andet under slogannet “Du kan godt”, men dette er samtidig under den erkendelse, at der er borgere, der er så pressede og udsatte, at de står på samfundets rand, og har brug for en hjælpende hånd til at holde sig kørende og undgå at falde ud over kanten. Det er netop vores budskab, at de der godt kan, de har et ansvar for, så vidt muligt, at klare sig selv. Dermed kan vi også tage ansvar for at hjælpe de, der for alvor har brug for hjælp. Samfundets midler skal bruges på de værdigt trængende, og dette er præcist hvad gadesygeplejerskens arbejde er en del af.  

Men det er ikke kun for den enkelte værdigt trængende borgers skyld, at vi har en gadesygeplejerske, selvom det ud fra et rent etisk synspunkt kan være nok i sig selv. Det er et også et spørgsmål om fornuftig samfundsøkonomi. Forebyggelse er bedre end akut behandling. Selvom gadesygeplejersken kan være en udgift for den enkelte kommune, skal der ikke forebygges ret mange indlæggelser på intensivpladser i skadestuer og hospitaler, før det langt overstiger gadesygeplejerskens løn. Gadesygeplejersken er også de udsattes støtteperson, der potentielt kan forhindre, at en psykiatrisk indlæggelse bliver nødvendig – igen med store økonomiske omkostninger til følge. Dermed er det simpelthen en god forretning af have vedkommende ansat.  

Jeg skrev for nyligt om de stigende administrationsudgifter i Fredericia Kommune. Der er rigtigt mange millioner at spare på central ledelse og administration, ved simpelthen bare at lære af vores naboer i Middelfart, Vejle og Kolding. Sideløbende har Cepos så lavet en lignende analyse, dog af skoleområdet, hvor der på samme måde kan spares flere milliarder kroner i kommunerne, ved at efterabe de mest effektive kommuner. Penge der sagtens kan bruges til at holde gadesygeplejerskens job kørende.  

Det forekommer mig at være et udtryk for en form for dystopi, hvis vi vælger at indrette vores kommune sådan, at vi holder hånden under en unødvendigt dyr administration, samtidigt med at vi i overført betydning slagter gadesygeplejersken og rent bogstaveligt lader de mest udsatte borgere i stikken. Det skal vi ikke finde os i.  Vi kan godt yde støtte til samfundets udsatte borgere.

FC Fredericias nye goalgetter gjorde det igen

0

FC Fredericia har i denne sæson lejet Asbjørn Bøndergaard. Den unge angriber er nu oppe på ni mål i fem kampe efter, at han søndag lavede to mål i sejren på 4-0 mod Esbjerg.

20-årig Asbjørn Bøndergaard er brandvarm. Han er udlejet fra Silkeborg til FC Fredericia, hvor han har taget klubben med storm. Han lagde ud med at score et mål i de to første turneringskampe mod AC Horsens og Vendsyssel. Mod Kolding, hvor FC Fredericia ikke scorede, kom han selvsagt ikke på tavlen, men da FC Fredericia vandt 9-1 mod Ringkøbing i pokalturneringen, nettede Asbjørn Bøndergaard fem gange.

Søndag fandt Bøndergaard atter vejen til netmaskerne. To mål blev det til i sejren, der blev på 4-0.

– Det er helt kanon , det er det man arbejder på man står op om morgenen, sagde Bøndgaard efter kampen.

Cifrene, som kampen sluttede med, stod allerede på måltavlen efter 20 minutter.

– Det er lidt vildt, og vi føler det er surrealistisk, at vi er foran 4-0 efter 20 minutter, men vi var på et virkelig højt niveau og de var ikke på deres højeste. Vi var kyniske, forklarede Asbjørn Bøndergaard.

Se hele indslaget med Bøndergaard her:

Dødsfald Middelfart 15. august 2024

0

Arne Rasmussen, 1959 – 2024

Skal Egtvedpigen hjem til Egtved?

0

Politikeren Rune Bønnelykke fra Dansk Folkeparti og medlem af Vejle Kommunes byråd, arbejder nu på at få Egtvedpigen, en af Danmarks mest ikoniske oldtidsfund, tilbage til det sted, hvor hun blev fundet for over 100 år siden. 

Ifølge en artikel fra DR.dk ønsker han at flytte Egtvedpigen fra Nationalmuseet i København og tilbage til Egtved. Bønnelykke mener, at en tilbageførsel af Egtvedpigen ikke kun vil booste turismen i området, men også genskabe en vigtig del af den lokale historie.

Bønnelykke mener også, at Egtvedpigen hører til i Egtved, hvor hun blev begravet for omkring 3400 år siden. Han ser det som en mulighed for at skabe et historisk magtcentrum i Vejle Kommune, hvor andre vigtige kulturhistoriske steder som Kongernes Jelling og Vindelevskatten også er placeret. 

– Det ville give Egtvedpigen og området en autentisk forbindelse, som er vigtig for både turisme og lokal identitet, siger Bønnelykke til DR.

Eksperter støtter ideen om at bringe Egtvedpigen tilbage til hendes oprindelsessted. De understreger, at en tilbageførsel ville gøre det muligt at se Egtvedpigen i hendes rette kontekst, hvilket både vil styrke den lokale historie og tiltrække flere besøgende til området. Der er også potentiale i at få Egtvedpigen tilbage i forbindelse med det nye besøgscenter ved hendes grav, som forventes at stå færdigt i slutningen af 2025. Selvom der er tvivl om, hvorvidt Egtvedpigen fysisk kan blive udstillet ved gravhøjen, ser de Kulturmuseet i Vejle som en mulig udstillingsplads, hvis de nødvendige investeringer i klima og sikkerhed bliver foretaget.

Forsinkelser og uforudsete udfordringer: Nørrebrogade-projektet i Fredericia skrider fremad

0

Arbejdet med at renovere Nørrebrogade i Fredericia har stået på siden maj 2023 og har været præget af flere uforudsete udfordringer, der har forsinket projektet. Projektet var planlagt til at slutte i april 2024, men forventes først færdigt i slutningen af oktober 2024.

Projektleder Katrine Wikkelsø fra Fredericia Spildevand oplyser, at arbejdet forventes afsluttet i slutningen af oktober 2024, men der er stadig usikkerheder.

– Det kører stille og roligt fremad, så der er ikke sådan noget at melde i forhold til, at det kører, siger Wikkelsø om den aktuelle status på projektet.

Hun nævner dog, at projektet har været påvirket af en række uforudsete forhold, som har skubbet tidsplanen.

– Der har været blandt andet uforudsete ting i jorden på den første del, der har givet tidsforskydelse, og så har der været en vandledning, der tog længere tid, forklarer hun.

Uforudsete udfordringer påvirker tidsplanen

En af de væsentlige udfordringer har været uklarheder omkring fjernvarmeledningerne i området i krydset ved Nørrebrogade / Indre Ringvej, der aktuelt er spærret. Dette har ført til yderligere forsinkelser, og Wikkelsø bemærker, at det stadig er uklart, om denne del af projektet vil kunne afsluttes inden den planlagte asfaltlægning i slutningen af august.

– Der er uklarheder omkring fjernvarmeledningen. Der er planlagt asfalt sidst i august. Om det stykke kommer med, er ikke sikkert på grund af fjernvarmerørene. Vi skal have en afklaring i forhold til kantstenen, siger hun.

Wikkelsø understreger, at efter de indledende udfordringer, er arbejdet nu kørt mere gnidningsfrit.

– Efter vi kom ud af den første del, er der kørt stille og roligt, bemærker hun.

Lokal modtagelse og kommunikation

Projektlederen fremhæver også, at de lokale beboere generelt har taget godt imod projektet, selvom nogle kan synes, at det går langsomt.

– Der er altid nogen, der synes, tingene går for langsomt, men det sker i alle projekter. De tager godt imod det, og de tager det stille og roligt. De bliver løbende orienteret af entreprenøren. Jeg hører ikke noget udover det, siger Wikkelsø.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er kommet klager eller henvendelser til kommunen, svarer Wikkelsø, at hun personligt ikke har hørt noget.

– Det kan være, kommunen har fået noget, men jeg har ikke hørt noget, siger hun.

Fremtiden for Nørrebrogade-projektet

Selvom projektet har oplevet forsinkelser, er der stadig en forventning om, at Nørrebrogade vil fremstå ny og forbedret, når arbejdet endelig er afsluttet. Med installationen af nye regnvandsledninger og klimatilpasning af området, er målet at sikre, at gaden bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer med øgede regnmængder og skybrud.

Projektet, der er en del af en større indsats for at forbedre kloaksystemet i hele Nørrebrogadekvarteret, vil fortsætte i etaper over de næste mange år. Med de erfaringer, der er gjort indtil nu, håber projektteamet på at kunne minimere fremtidige forsinkelser og uforudsete udfordringer i de kommende faser.

Med afslutningen af arbejdet i sigte, ser både Fredericia Spildevand og de lokale beboere frem til at kunne nyde de forbedrede infrastrukturer og den øgede klimatilpasning, som projektet vil medføre. Men som med alle store infrastrukturprojekter, vil det kræve tålmodighed fra alle involverede parter at nå i mål.

Politisk kamp i Middelfart: Skal Klimafolkemødet ud af kommunens hænder?

0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

På byrådsmødet den 12. august 2024 i Middelfart fremlagde Danmarksdemokraterne og Enhedslisten et fælles forslag om at ændre den måde, Klimafolkemødet organiseres og finansieres på. Forslaget omhandler, at Klimafolkemødet skal omdannes til en forening, hvor private virksomheder og eksterne aktører overtager det økonomiske og organisatoriske ansvar. Baggrunden for forslaget er, ifølge de to partier, en bekymring for den økonomiske byrde, som afholdelsen af Klimafolkemødet pålægger kommunen.

Jonas René Jensen: “Vi skal nytænke finansieringen af Klimafolkemødet”

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne forklarer i et interview, hvorfor partiet ønsker at ændre finansieringen af Klimafolkemødet. Han er samtidig klar over, at det bliver svært at få ændret den nuværende konstellation for mødes, fordi der ikke er politisk opbakning til en ændring.

– I den aftale, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne ikke var med i, er der i det nuværende budget indskrevet, at man skulle arbejde sig hen mod en alternativ finansiering. Det skete, fordi Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, eller Nye Borgerlige, som jeg tidligere repræsenterede, havde kæmpet for en alternativ finansiering, siger Jensen.

Han mener, at der er et stigende behov for at sikre, at Klimafolkemødet ikke længere skal være en belastning for kommunens økonomi, især i en tid, hvor der allerede skæres dybt i kernevelfærden. Det er simpelthen ikke en kommunal opgave, derfor er han også overrasket over over borgmesterens ændringsforslag, der primært handlede om at søge flere fonde.

– Det svarer lidt til at sige til konen, at man kun tager én øl i byen, sagde Jensen og understregede, at en mere langsigtet plan er nødvendig. Han påpegede, at det nuværende system ikke sikrer, at Klimafolkemødet bliver selvfinansierende, hvilket kan føre til fortsatte udgifter for kommunen i mange år fremover, mener den lokale Danmarksdemokrat.

Står over for fordomme

Jonas René Jensen har ofte oplevet at blive sat i bås som en politiker, der ikke er tilstrækkeligt engageret i klimadagsordenen, på grund af Danmarksdemokraternes politiske holdninger.

– Jeg bliver ofte stemplet, fordi jeg repræsenterer et parti, der ikke går ind for CO2-afgifter, og jeg er træt af hele tiden at blive stemplet som om, at jeg er typen, der bare synes, man skal smide batterier i havet, udtalte Jensen. Han forklarede, at hans kritik af Klimafolkemødet ikke handler om modstand mod klimaindsatsen, men om, hvordan arrangementet finansieres.

Derfor var det en positiv overraskelse for Jensen, at debatten på byrådsmødet ikke kom til at handle om hans partis generelle klimapolitik, men i stedet fokuserede på selve forslaget.

– Jeg var faktisk glad for, som jeg også nævnte i min tale i går, at Danmarksdemokraterne meget aktivt er repræsenteret i år ved Klimafolkemødet, fortæller Jonas René Jensen, der også var tilfreds med, at Venstre tog positivt imod forslaget og anerkendte det.

– Jeg havde faktisk ventet, at de ville komme med noget mere kritisk, som at vi ikke vil klimaet eller lignende, tilføjede han.

Anders Møllegaard (V) fra Venstre understregede på byrådsmødet nemlig vigtigheden af at kunne måle succes og sikre, at arrangementet i højere grad bliver selvfinansierende.

– Vi kunne også godt tænke os at vide, hvordan vi kan måle succes. Er det flere mennesker, der deltager, eller er det foreninger? Hvem er det, der opnår succes, og er det for kommunen? Det vil vi gerne være med til at finde en løsning på, så vi kan nå i mål med det, sagde Møllegaard på byrådets mandag aften.

Lasse Schmücker: “Klimafolkemødet bør organiseres som en forening”

Lasse Schmücker fra Enhedslisten deler Jonas René Jensens bekymringer omkring finansieringen af Klimafolkemødet og fremhævede behovet for at nytænke arrangementets organisering i det oplæg, som de to partier havde lavet til byrådskollegerne.

– Motivationen handler om, at Middelfart Kommune ikke skal bære den økonomiske byrde ved at afholde et så stort folkemøde, indleder Schmücker, og forklarer, at forslaget om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er inspireret af andre succesfulde folkemøder i Danmark, såsom Folkemødet på Bornholm og Energifolkemødet i Esbjerg.

Derfor påpeger han netop de erfaringer, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har gjort sig ved at undersøge andre folkemøder, viser, at kommunerne bag disse møder ikke bærer den samme økonomiske byrde som Middelfart Kommune gør med Klimafolkemødet.

– Det var egentlig derfor, vi tænkte, at det også skulle være måden, vi gjorde det på i Middelfart, siger Schmücker og slår to streger under, at Enhedslisten ikke er imod Klimafolkemødet som koncept, men at det er nødvendigt at finde en mere bæredygtig finansieringsmodel.

Potentiale for private investeringer

Derfor vil Lasse Schmücker have, at man igangsætter en omdannelse af Klimafolkemødet til en forening, som så kan tiltrække private investorer, der ser potentiale i at støtte arrangementet.

– Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan aktivere dem og samle det til en forening. Vi har masser af store erhvervsfolk i kommunen, som vil se dette som en god idé, sagde han.

Ifølge Schmücker vil en sådan ændring kunne lette den økonomiske byrde på kommunen og samtidig sikre, at Klimafolkemødet fortsat kan vokse og udvikle sig.

Ønsker at genoverveje kommunens prioriteringer

Men Lasse Schmücker havde også en anden vigtig pointe han gerne ville frem med, her behovet for at genoverveje, hvordan kommunens ressourcer fordeles. Han forklarede, at Middelfart Kommunes bidrag til Klimafolkemødet ikke blot omfatter direkte økonomiske tilskud, men også en betydelig mængde personaleressourcer.

– Hele Klimastaben, hvor Middelfart betaler for en klimadirektør og fire medarbejdere, der bruger 70 procent af deres arbejdstid på folkemødet, duer ikke. De ressourcer burde blive brugt på andre kerneopgaver i kommunen, såsom ældrepleje og børneområdet. For nylig vedtog vi et budget, hvor de ældre kun får rengøring hver tredje uge. Det kunne man for eksempel starte med at ændre til hver 14. dag, så vores ældre trods alt har en ordentlig levestandard. Udover det kunne vi også kigge på børneområdet, mener han.

Den politiske kamp fortsætter

Både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender, at der er en stor udfordring i at få flertal for deres forslag i byrådet. Men de er begge enige om, at det er vigtigt at fortsætte med at ytre deres politiske holdninger.

– Vi ønsker en anden vej med Klimafolkemødet – ikke i forhold til selve arrangementet, men i forhold til finansieringen af det, forelagde Schmücker.

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten lægger op til, at Middelfart Kommune hurtigst muligt bør få interesserede virksomheder til at danne en forening for Klimafolkemødet, som skal stå for at organisere, finansiere og drifte arrangementet. Kommunen skal derefter overdrage ansvaret til den nyoprettede forening og beslutte, om de vil indgå i foreningens bestyrelse samt eventuelt yde økonomiske tilskud.

Men Jonas René Jensen understreger i interviewet også, at uden en klar tidsramme kan den proces med at gøre Klimafolkemødet selvfinansierende trække ud over en længere periode, hvilket kan resultere i fortsatte udgifter for kommunen i årevis.

– Når man ikke eksempelvis siger, at det i 2026 skal være selvfinansierende, så kan det her jo strække sig over 10 år, forklarede Jensen. Han påpegede, at en udefineret tidsplan kan medføre, at kommunen fortsat hænger på den økonomiske byrde, hvilket i sidste ende kan påvirke andre vitale områder af kommunens budget.

Små chancer

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er nu på bordet, men både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender som sagt, at chancerne for at få flertal er små. Selvom de ikke forventer, at forslaget bliver vedtaget, mener de, at det er vigtigt at ytre sig og fortsætte debatten om, hvordan Klimafolkemødet finansieres.

Politet efterlyser 27-årig mand efter skudepisode i Kolding

0
Foto: AVISEN

Som led i efterforskningen af skudepisoden i Kolding den 31. juli 2024 beder Sydøstjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at finde frem til Martin Schou Kristensen.

Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter en mand, der vurderes at have været involveret i skyderiet i Kolding den 31. juli 2024. Det drejer sig om 27-årige Martin Schou Kristensen, som vi nu bringer en efterlysning af med navn og billede.

Efterlysning 14 august 2024

Martin Schou Kristensen beskrives som:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 27 år
  • Cirka 185 høj
  • Alm. af bygning
  • Kort mellemblond hår, skæg hage og overskæg
  • Tatoveringer på armene

Har man kendskab til, hvor Martin Schou Kristensen opholder sig, bedes man kontakte politiet omgående på telefon 1-1-4.

Hvis man ser Martin Schou Kristensen, skal man ikke tage kontakt til ham, men i stedet ringe til politiet hurtigst muligt.

Håndboldklubber i retssag om navnerettighed

0

En konflikt er blusset op mellem det nyoprettede håndboldfællesskab i Aarhus og Skanderborg AGF Håndbold (SAH), der har valgt at trække Aarhus Håndbold i retten over brugen af navnet. SAH hævder at have rettighederne til navnet “Aarhus Håndbold,” selvom de aldrig har brugt det i deres markedsføring.

Det gamle Århus Håndbold gik konkurs i 2021, hvorefter VRI og Brabrand, som var med til at stifte klubben i 2001, mistede licensen. I stedet dannede SAH en ny klub med ejerskab delt mellem Skanderborg Håndbold og en støtteforening. I 2022 blev det nye håndboldfællesskab Aarhus Håndbold dannet af flere aarhusianske klubber, og navnet har siden da været centralt i deres markedsføring og sportslige aktiviteter.

Ledelsen i de aarhusianske håndboldklubber udtrykker undren over SAH’s beslutning om at tage sagen til retten. De fastholder deres ret til at bruge navnet, som de ser som en naturlig fortsættelse af det gamle Århus Håndbold, og som har fået bred opbakning i byens håndboldmiljø.

Navnet Aarhus Håndbold bruges af klubbens hold i dameligaen, klubbens 1. divisions herrehold og U19-holdene i klubben.

Staten som dræbermaskine?

0

En grundlæggende reform af systemet er påkrævet, så borgerne får mere kontrol over eget liv, og staten træder et skridt tilbage. Friheden til selv at vælge, at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god tid, nyde de sidste år i frihed og værdighed skal tilbage til borgerne. Viældre kan føle os som “slaver” for staten, der tager livet af os før vinår at nyde det.

Dette er min personlige måde at adressere problemer, opstået i forholdet mellem borgere og stat, når det kommer til emner som skattetryk, pensionsalder og livskvalitet.

Den gennemsnitlige levealder, er omkring 81,5 år i Danmark svarende til EU gennemsnittet, lidt højere for kvinder og lidt lavere for mænd. At folk lever længere, betyder ikke nødvendigvis, at leveåren er præget af god livskvalitet. Pensionsalderen rykkes længere og længere op, man spørger sig selv, når vi at nyde den pension, vi har arbejdet og betalt til hele livet. Staten tvinger os til at arbejde, under høj beskatning, når vi skal nyde vores otium, bliver pensionsalderen hævet sammen med pensionsbeskatningen. Et systemet der suger livet ud af os, uden at vi får den tid og frihed tilbage, som vi har investeret i. Staten “dræber” den tid, vi ellers kunne have brugt på at leve, i stedet for at overleve.

Borgerne er slaver når skat og administration tager så meget af vores tid, indtjening og frihed, vi fanget i en cyklus, hvor vi arbejder for staten ikke for os selv. Vi betaler store dele af vores indkomst i skat og afgifter, mange oplever, at de får for lidt tilbage i form af ydelser og service. Borgerne skal havde mere økonomisk frihed, selv kunne planlægge deres liv bedre, gå tidligere på pension, i det mindste spare op til deres egen alderdom unden SKAT tager det meste af opsparingen og uden at skulle være afhængige af statens velvilje. Ønsker staten vi alle dør på samlebånd så SKAT som gravrøveren den er, kan hæve arveafgiften i en fart. 

En stigende pensionsalder er, et eksempel på hvordan staten tage mere, end den giver tilbage. Mange arbejder næsten hele deres liv uden nogensinde at kunne nyde en ordentlig pension. I stedet for at nyde de sidste år af livet, bliver de ældre tvunget til at fortsætte med at arbejde, der slider på helbred, livskvalitet både fysisk og mentalt.

Den offentlige administrative byrde vokser konstant, det går ud over de svageste i samfundet, der ofte ender med at blive fastholdt i et system, der gør dem afhængige, i stedet for at hjælpe dem til selvstændighed. Systemet er designet til at holde os i gang som små tandhjul i en stor maskine, uden at vi har mulighed for at bryde fri.

Den gennemsnitlige samlede skattebyrde som en andel af BNP i EU er omkring 40%. Dette tal inkluderer indkomstskat, selskabsskat, moms, sociale bidrag, og andre afgifter. Danmark ligger på 46-48%. Dette gør Danmark til et af de lande i verden med den højeste samlede skattebyrde. 

Pensionsalderen i Tyskland, 66 år og vil gradvist stige til 67 år frem mod 2029. I Frankrig, 62 år, med planer om at hæve den til 64 år. Italien, 67 år, med mulighed for tidligere pensionering under visse betingelser. Spanien 67 år, men man kan trække sig tilbage tidligere med en reduceret pension. Sverige 62 år, men den officielle pensionsalder er 65 år. Polen 65 år for mænd og 60 år for kvinder, Grækenland 67 år. Behøver Jeg at skrive mere?

Det handler om livet, hvordan vi får mest ud af det, mens vi har det. Lad ikke staten blive aktiv dødshjælp, men det der giver os frihed til at leve, ikke blot overleve. 

Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.

Susanne Eilersen: Fredericia står stærkt – men efteråret bliver svært

Susanne Eilersen: Fredericia står stærkt – men efteråret bliver svært

0
POLITIK. Torsdag den 11. juni 2026 inviterede Fredericia AVISEN 1. viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, til en samtale om den kommunalpolitiske...