Dialog og ordentlighed er en vigtig ingrediens for fødselar

0

Han drømte om at blive jagerpilot, men i dag er den revisoruddannede Dennis Leander risikoansvarlig hos Middelfart Sparekasse – tirsdag den 16. juli fylder han 40 år.

Hvis du en dag møder Dennis Leander uden for normal arbejdstid, er det ikke sikkert, du genkender ham ved første øjekast.

Så bærer han nemlig typisk en afslappet hættetrøje og en cap, hvilket ikke ligner det stilfulde og formelle udtryk, han har på sit arbejde som risikoansvarlig hos Middelfart Sparekasse.

Der er dog ikke tale om personlighedsspaltning – det er mere et billede på, at han tager sit job seriøst og slapper af, når han har fri.

Tirsdag den 16. juli fylder Dennis Leander 40 år.

Megaglad for skifte

Han er født, opvokset og bosat i Fredericia, og der er ikke udsigt til, at han forlader byen – hvilket blandt andetkan forklares med familiens skolesøgende børn.

– Egentlig drømte jeg om en fremtid som jagerpilot, men mine knæ levede efter mange års fodboldspil ikke op til de høje fysiske krav, fortæller han.

I stedet udnyttede han sin interesse for matematik til at gå revisorvejen, og det ledte ham i 2017 til et job som regnskabsanalytiker hos Middelfart Sparekasse – et job som for to år siden blev vekslet til risikoansvarlig.

– Jeg er megaglad for mit skifte – både til Middelfart Sparekasse og jobbet som risikoansvarlig, hvor jeg, meget overordnet, har ansvaret for at identificere de risici, virksomheden er eksponeret for.

Har forståelse og indsigt

Lidt karikeret holder han øje med sine kollegaer, men det sker altid med en anerkendende tilgang.

– Jeg er til dialog og ordentlighed. Mit arbejde er at holde os på ret kurs i forhold til sparekassens langsigtede strategi samt efterleve de krav og forventninger, der kommer fra Finanstilsynet, forklarer Dennis Leander, der har en indgående forståelse for og indsigt i Middelfart Sparekasses måde at være i verden på.

– Det kræver, at jeg altid har den nødvendige ballast afviden, når jeg skal forklare, hvorfor vi for eksempel skal ændre adfærd.

Noget, han til gengæld aldrig kommer til at ændre på, er kærligheden til den engelske fodboldklub Manchester United.

Den har været der siden Peter Schmeichels entré i storklubben i 1991.

– Jeg var selv målmand dengang, og det er ikke mange United-kampe, jeg har misset siden. Langt de fleste af dem husker jeg faktisk også ganske detaljeret, siger fødselaren, som dermed afslører, at risici langt fra er det eneste, han fokuserer på.

Indbrud i STARK

0
(Foto: Google Street View )

I weekenden mellem lørdag og søndag blev der begået indbrud i byggemarkedet STARK på Fabriksvej i Kolding.

Indbruddet blev først anmeldt mandag, oplyser vagtchef Martin Frandsen. Gerningsmændene havde klippet en del af hegnet op for at få adgang til byggemarkedets område. Efter at have skaffet sig adgang, brød de ind i nogle af byggemarkedets haller. Herfra stjal de forskellige arbejdsredskaber, som normalt bliver brugt til udlejning. Ifølge vagtchef Martin Frandsen blev der stjålet flere værdifulde redskaber. Politiet arbejder nu på at efterforske sagen.

Boligforeninger ud i de mindre byer – lad der nu ske en udvikling

0

Man kan undre sig, igen og igen. Mange private investorer har igennem de sidste mange år bygget lejeboliger, ikke kun i Fredericia, men også i de mindre omegnsbyer. Det må kunne betale sig?

Men det gør de to store boligforeninger i Fredericia ikke. De renoverer og bygger kun i selve Fredericia.

Nu skal der bygges i Egeskov og Bredstrup, og der er bygget i Erritsø, Snoghøj, Taulov og Skærbæk. I Skærup ved den gamle hovedvej blev der for et par år siden bygget 55 lejeboliger. Der er hverken købmand, skole eller handelsmuligheder, men alle lejligheder var udlejet, før de var bygget færdige.
I Middelfart har boligforeningen netop startet byggeri af almene boliger i Harndrup, Gelsted og Føns, så det kan godt lade sig gøre. De har også bygget i Nr. Aaby og Brenderup.
Også mange andre steder på Fyn bygges der alment, netop for at holde gang i lokalsamfundet.

Boligforeninger kan bygge og udleje billigere end private. Grundpriserne i de mindre samfund er også væsentlig billigere end i selve Fredericia. Mange borgere i de mindre samfund vil gerne blive boende derude, fordi det er der, de har deres netværk og et sted, hvor de har boet i mange år. I stedet flytter de til Børkop, Vejle, Middelfart eller Fredericia. Hvis man byggede lejeboliger, kunne de blive boende og være med til at styrke lokalsamfundet ved brug af haller, skoler, børnehaver og institutioner samt dagligvarebutikker.
Hvis det ikke sker, står byerne i stampe, og der sker ingen udvikling. Fredericia Kommune burde da også være interesseret i denne udvikling – eller er det lige meget?

Hvad siger kommune og boligforeninger? Jamen, der er jo ingen, der henvender sig, og kan det betale sig?

Nej, Maren og Jens ude i kæret cykler ikke ind til hverken boligforening eller kommune og beder dem bygge. Det er jo en lang proces, og som de siger, må man forvente, at boligforening og kommune tager sig af det. Så de forsvinder nogle gange helt ud af kommunen, for ikke alle ønsker at flytte ind i Kanalbyen.

Selvfølgelig kan det betale sig. Lad os nu være med til at udvikle de mindre lokalsamfund til gavn for en masse mennesker.

Det danske OL-hold består af 135 atleter

0

135 atleter inklusiv 12 reserver med rødbedefarvet pas skal kæmpe i 20 sportsgrene om olympiske medaljer ved OL i Paris. Truppen tæller både flere tidligere OL-guldvindere samt unge OL-debutanter.

75 kvinder og 60 mænd. Så mange danske atleter er i gang med de allersidste sportslige forberedelser forud for OL, hvor ilden tændes i Paris den 26. juli. Danmark stiller med 135 atleter i 20 sportsgrene.

”Når jeg lader øjnene glide ned over navnelisten med det endelige danske OL-hold, så ser jeg et ekstremt slagkraftigt hold. Det består af adskillige tidligere OL-medaljevindere med stor rutine og nye unge talenter med ild i øjnene. Jeg har stor tiltro til holdet og er sikker på, at de kommer til at begejstre og bevæge danskerne på lægterne i Paris og hjemme i stuerne med verdensklasse præstationer,” siger Søren Simonsen, der er chef de mission for det samlede danske OL-hold.    

Også i Team Danmark er der stor tiltro til holdet:

”Det er med stor stolthed, at vi sender dette fantastiske OL-hold afsted mod Paris. De Olympiske Lege er kulminationen på flere års hårdt arbejde, og vi ved, at de danske atleter nu vil gøre deres allerypperste for at præstere. Vi arbejder hver eneste dag tæt sammen med passionerede sportschefer, landstrænere og atleter, der afsøger alle mulige og umulige afkroge for at finde de afgørende marginaler. Den dedikation glæder jeg mig personligt til at se kulminere i det franske. Og så vil jeg gerne ønske de 135 danske atleter og deres dygtige trænere held og lykke, og vi glæder os til at følge dem i Paris,” siger sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen.

Atleterne:

Det samlede danske OL-hold består af 135 atleter, hvoraf 12 er reserver. Seks af reserverne er håndboldspillere, tre er cykelryttere, en er bordtennisspiller, en er roer og en er dressurrytter. 10 af reserverne er med i Paris, mens to af dem er ’stand by’ i Danmark, hvis der skulle blive brug for dem. Det er forskelligt fra sportsgren til sportsgren, hvordan reserverne må bruges, så det forventes, at nogle vil komme i konkurrence, mens andre forbliver reserver under hele OL.

Atletik:

  • Ida Kathrine Karstoft, 200 m
  • Simon Hansen, 100 m
  • Lisa Brix Pedersen, diskoskast
  • Katrine Koch Jacobsen, hammerkast


Badminton:

  • Mia Blichfeldt, single
  • Viktor Axelsen, single
  • Anders Antonsen, single
  • Kim Astrup, herredouble
  • Anders Skaarup Rasmussen, herredouble
  • Sara Thygesen, damedouble
  • Maiken Fruergaard, damedouble
  • Mathias Christiansen, mixed double
  • Alexandra Bøje, mixed double


Boksning:

  • Nikolai Terteryan, 71 kg


Bordtennis:

  • Anders Lind, hold + single
  • Jonathan Groth, hold + single
  • Martin Buch Andersen, hold
  • Tobias Rasmussen (reserve – med I Paris)


Brydning:

  • Turpal Bisultanov, 87 kg


Bueskydning:

  • Kirstine Danstrup Andersen


Cykling – bane:

  • Julie Norman Leth, parløb
  • Amalie Dideriksen, parløb + omnium
  • Ellen Klinge (reserve – er i Danmark)
  • Frederik Rodenberg, holdløb
  • Rasmus Lund, holdløb
  • Carl-Frederik Bevort, holdløb
  • Niklas Larsen, holdløb
  • Lasse Norman Leth, holdløb (reserve – med i Paris)

Under legene besluttes det, hvilke to ryttere af Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bevort, Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Michael Mørkøv der kører parløb + hvilken rytter der kører omnium. 

Cykling – BMX-racing:

  • Malene Kejlstrup           
  • Dorte Balle (reserve – er i Danmark)


Cykling – landevej:

  • Mads Pedersen, linjeløb
  • Michael Mørkøv, linjeløb + muligvis parløb
  • Mikkel Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
  • Mattias Skjelmose, linjeløb + enkeltstart
  • Cecilie Uttrup Ludwig, linjeløb + enkeltstart
  • Emma Norsgaard Bjerg, linjeløb + enkeltstart
  • Solbjørk Minke Anderson, linjeløb


Cykling – mountainbike

  • Simon Andreassen
  • Sofie Heby Pedersen
  • Caroline Bohé


Golf:

  • Nicolai Højgaard
  • Thorbjørn Olesen
  • Emily Pedersen
  • Nanna Koerstz Madsen


Håndbold – kvinder:

  • Sandra Toft
  • Althea Reinhardt
  • Emma Friis
  • Trine Østergaard
  • Simone Petersen
  • Line Haugsted
  • Louise Burgaard
  • Mie Højlund
  • Kristina Jørgensen
  • Anne Mette Hansen
  • Mette Tranborg
  • Sarah Iversen
  • Rikke Iversen
  • Kathrine Heindahl
  • Anna Kristensen (reserve – med i Paris)
  • Michala Møller (reserve – med i Paris)
  • Helena Elver (reserve – med i Paris)


Håndbold – mænd:

  • Emil Nielsen
  • Niklas Landin Jacobsen
  • Magnus Landin Jacobsen
  • Emil Jakobsen
  • Niclas  Kirkeløkke
  • Thomas Arnoldsen
  • Mads Hoxer
  • Mikkel Hansen
  • Mathias Gidsel
  • Rasmus Lauge
  • Simon Pytlick
  • Henrik Møllgaard
  • Magnus Saugstrup
  • Simon Hald
  • Kevin Møller (reserve – med i Paris)
  • Lasse Andersson (reserve – med i Paris)
  • Lukas Jørgensen (reserve – med i Paris)


Judo:

  • Lærke Olsen, 70 kg


Kajak:

  • Frederikke Hauge Matthiesen, K2 500 m
  • Emma Aastrand Jørgensen, K2 500 m + K1 500 m
  • Morten Graversen, K4 500 m
  • Lasse Bro Madsen, K4 500 m
  • Victor Gairy Aasmul, K4 500 m
  • Magnus Sibbersen, K4 500 m
  • René Holten Poulsen, K1 1.000 m


Ridesport:

  • Peter Flarup, military
  • Andreas Schou, ridebanespringning
  • Nanna Skodborg Merrald, dressur
  • Daniel Bachmann Andersen, dressur
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur
  • Nadja Aaboe Sloth, dressur (reserve – med i Paris)


Roning:

  • Sverri Nielsen, M1X
  • Fie Udby Erichsen, W2-
  • Lærke Rasmussen, W2-
  • Astrid Steensberg, W4-
  • Frida Sanggaard Nielsen, W4-
  • Julie Poulsen, W4-
  • Marie Johannesen, W4-
  • Clara Hornnæss, W8+
  • Sára Maria Johansen, W8+
  • Sofie Halling Vikkelsøe, W8+
  • Nanna Vigild, W8+
  • Frida Werner Foldager, W8+
  • Karen Mortensen, W8+
  • Caroline Munch, W8+
  • Nikoline Laidlaw, W8+
  • Sophie Østergaard, W8+
  • Karen Frost, W8+ (reserve – med i Paris)


Sejlsport:

  • Anne-Marie Rindom, ILCA 6
  • Johan Schubert, ILCA 7
  • Johanne Schmidt, 49erFX
  • Andrea Schmidt, 49erFX
  • Nikolaj Hoffmann Buhl, 49’er
  • Daniel Nyborg 49’er
  • Johan Søe, IQ-foil (windsurfing)
  • Natacha Saouma-Pedersen, Nacra 17
  • Mathias Bruun Borreskov, Nacra 17


Skateboarding:

  • Viktor Solmunde, park


Skydning:

  • Rikke Mæng, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
  • Stephanie Grundsøe, riffel 50 m 3 positioner + 10 m luftriffel
  • Jesper Hansen, skeetskydning


Svømning:

  • Helena Rosendahl Bach, 200 m butterfly
  • Julie Kepp Jensen, 50 m fri + 4×100 m fri
  • Thea Blomsterberg, 200 m brystsvømning + 4×100 m medley
  • Elisabeth Sabroe Ebbesen, 4×100 m fri
  • Martine Damborg, 4×100 m fri + 4×100 medley
  • Schastine Tabor, 4×100 medley
  • Signe Bro, 4×100 fri + 4×100 medley


Taekwondo:

  • Edi Hrnic, -80 kg


Tennis:

  • Holger Rune, single
  • Caroline Wozniacki, single
  • Clara Tauson, single

 
Det er muligt, at Holger Rune også spiller mixed double med Caroline Wozniacki eller Clara Tauson, hvilket besluttes kort før OL.

Triatlon:

  • Alberte Kjær Pedersen
  • Emil Holm


FAKTA – FANEBÆRERE
:

Danske OL-fanebærere til åbningsceremonien, der foregår på og ved Seinen er:

  • Anne-Marie Rindom, sejlsport:
    • Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
    • Udvalgte resultater: OL-guld i 2021, OL-bronze i 2016
  • Niklas Landin, håndbold
    • Tidligere OL-deltagelser: 2012, 2016, 2021
    • Udvalgte resultater: OL-guld i 2016, OL-sølv i 2021


FAKTA – MEDALJEMÅLSÆTNING
:

DIF og Team Danmark har fastsat en resultatmålsætning på 9-11 medaljer. Medaljerne forventes blandt andet at blive vundet i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton og dressur. Ambitionen er desuden, at Danmark vil placere sig i top fem blandt nationer under 10 millioner indbyggere og i top 25 blandt alle nationer på nationsranglisten.

Vejdirektoratet sætter skub i udrulningen af ladeparker til ellastbiler

0

25 ladeparker til ellastbiler skal kickstarte den grønne omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. De første fem ladeparker skal stå klar i 2025, og Vejdirektoratet er derfor gået i dialog med markedet om udrulningen og driften af de nye ladefaciliteter.

Vejdirektoratet har i det seneste år sat tempo på udrulningen af ladeinfrastrukturen til elbilerne, som forventes vil reducere CO2-udledningen fra personbilerne markant.

Det efterlader den tunge transport, der står for cirka en fjerdedel af CO2-udledningen fra de danske veje.

Men snart bliver det også nemmere for lastbilchaufførerne at tanke strøm på farten.

25 ladeparker skal være med til at kickstarte den grønne omstilling af lastbilerne, og det arbejde har Vejdirektoratet netop sat i gang, efter at udbudsstrategien blev godkendt i forligskredsen.

”Omstillingen af personbiler har vist, hvor hurtigt den grønne omstilling kan ske, og det er håbet, at det samme vil ske med den tunge transport. Det kræver målrettede investeringer i en veludbygget ladeinfrastruktur, så der er reelle muligheder for at køre ellastbiler på danske veje. Nu tager Vejdirektoratet næste skridt mod at sikre strøm til lastbilerne, og det kan forhåbentlig bidrage til, at stigningen i antallet af grønne lastbiler fortsætter,” siger transportminister Thomas Danielsen.”

I alt er der udmøntet 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler, der omfatter etablering af 25 ladeparker med i alt 133 MW langs de danske statsveje.

Derudover har et bredt flertal i Folketinget besluttet at afsætte 75 millioner kroner til en støtteordning til indkøb af el- og brintlastbiler samt etablering af depotladere hos vognmændene.

Ny strategi giver bolden op til det private marked

Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.

Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.

Allerede med udgangen af 2025 skal de første fem ladeparker til ellastbiler stå klar nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. Som led i en ny strategi, vil udrulningen af ladeparkerne ske ved i første omgang at række ud til det private marked.

”På baggrund af en markedsdialog og efter ønske fra branchen har vi langt hen ad vejen valgt at lade markedet selv styre udrulningen og driften af ladeparkerne i de fem områder, vi har udpeget. Til gengæld indgår vi en aftale om, at vi ikke opstiller konkurrerende ladeinfrastruktur i de planlagte områder,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Mette Fynbo.

De enkelte ladeoperatører forpligter sig i aftalen til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) men kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer.

”Vi vil forsøge at indgå aftaler med så mange ladeoperatører som muligt og op til tre operatører per lokation. Det skal være med til at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor vi ikke indgår aftaler, sørger vi for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via EU-udbud,” siger Mette Fynbo.

Vejdirektoratet forventer at sende udbudsmaterialet i offentlig høring i uge 32 og offentliggøre det endelige udbud i uge 35.

null
Frem mod 2030 bliver der etableret i alt 25 ladeparker rundt omkring i landet. De første fem ladeparker åbner i 2025. Vejdirektoratet

Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler

Vejdirektoratet sikrer etablering af offentlige lynladepladser til ellastbiler langs statsvejene i Danmark. Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt 133 MW.

De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030. 

Der er afsat cirka 760 millioner kroner til projektet. 

Placeringen af ladeparkerne er valgt på baggrund af en analyse af Vejdirektoratet samt krav i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)

Læs mere om projektet

Fredericia Lillebælt Rotary Klub satte fokus på erhvervsnetværk

0

Den 5. juli var Lene Møller Christiansen, Thorkild Nissen og Christian Jørgensen, på plads i Gothersgade med kaffe, konfekt og flyers for at slå et slag for det humanitære erhvervsnetværk, Fredericia Lillebælt Rotary Klub.

På denne særlige dag, hvor Fredericia samtidig fejrede 175 året for Slaget ved Fredericia, havde de tre medlemmer mange gode snakke og samtaler om klubbens vigtige arbejde.

“Fredericia Lillebælt Rotary Klub er et aktivt erhvervsnetværk med godt 40 medlemmer, der støtter humanitære formål både lokalt, nationalt og internationalt,” fortæller Christian Jørgensen. “Vi sender udvekslingsstudenter ud i verden og tager imod tilsvarende studenter, med det formål at fremme international forståelse og samarbejde.”

Det var en dag fyldt med engagement og fællesskab, hvor vi arbejdede for at udbrede kendskabet til vores betydningsfulde indsats for samfundet. “Vi er meget stolte af vores arbejde og den forskel, vi kan gøre,” afslutter Christian Jørgensen.

Power to X-brændstoffer kan nu blive certificeret som grønne i Danmark

0

Energistyrelsen har forhåndsgodkendt en certificeringsordning, så danske Power to X-producenter kan få certificeret grønne PtX-brændstoffer. Certificeringen skal fjerne usikkerhed i branchen, så produktionen kan komme i gang allerede i år. Det er godt nyt for Fredericia.

Danske Power to X (PtX)-producenter har været bekymrede for udsigterne til at kunne få certificeret deres brændstoffer som grønne. Det skyldes, at Europa-Kommissionen endnu ikke har godkendt certificeringsordningerne til netop dette formål. Manglende mulighed for certificering kan have negative konsekvenser for de danske PtX-projekter, der forventer at starte produktion allerede i år.

”Der er brug for sikkerhed for de danske PtX-projekter, da der allerede er mange millioner investeret i at etablere grøn brændstofproduktion i Danmark. Markedet er i en meget tidlig fase, og de aktører, der er kommet tidligt ud af starthullerne, bør ikke forsinkes på grund af manglende mulighed for certificering,” siger Sidsel Horsholt, kontorchef i Energistyrelsen.

For at sikre at PtX-brændstoffer reducerer drivhusgasudledningerne, stilles der i EU-reguleringen en række krav til, hvordan det grønne PtX-brændstof skal produceres. Kravene indebærer blandt andet, at brændstofferne er produceret ved brug af vedvarende energi. Disse krav har Europa-Kommissionen fastlagt i delegerede forordninger, som blev udstedt i 2023.

På baggrund af de to delegerede forordninger har certificeringsordningerne ansøgt Europa-Kommissionen om at kunne certificere PtX-grønne brændstoffer herefter, således at det sikres, at PtX-brændstofferne efterlever kravene og faktisk er grønne.

Forhåndsgodkendelse af certificeringsordningen ISCC EU

Energistyrelsen har efter henvendelse fra danske PtX-producenter indgået i dialog med certificeringsordningen The International Sustainability and Carbon Certification EU (ISCC EU). ISCC EU er en af flere certificeringsordninger, der lige nu afventer Europa-Kommissionens godkendelse for at kunne certificere grønne PtX-brændstoffer.

På baggrund af en konstruktiv dialog har Energistyrelsen valgt at forhåndsgodkende certificering af PtX-brændstoffer under certificeringsordningen ISCC EU. Det betyder, at danske PtX-producenter og -aftagere allerede nu kan påbegynde processen med at blive certificeret. Dette sikrer regulatorisk sikkerhed for de PtX-producenter, der forventer at starte produktion snarligt.

Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder, indtil Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Dette forventes at ske i indeværende år, hvorfor den danske forhåndsgodkendelse vil være en kortsigtet overgangsløsning. Derefter vil certificeringen til enhver tid følge reglerne godkendt af Europa-Kommissionen.

Forhåndsgodkendelsen gælder kun certificeringsordningen ISCC EU. Ønsker danske PtX-producenter eller -aftagere at blive certificeret under en anden certificeringsordning, skal ordningen først godkendes af Energistyrelsen. Dette kan ske efter henvendelse til Energistyrelsen. Energistyrelsens forhåndsgodkendelse gælder alene, indtil Europa-Kommissionen har godkendt certificeringsordningerne.

ISCC’s krav til certificering af PtX-brændstoffer kan tilgås på ISCC’s hjemmeside. Henvendelse til ISCC EU kan ske på rfnbo@iscc-system.org.

Godt nyt for Crossbridge Energy

“For Crossbridge Energy A/S har den manglende mulighed for at få certificeret den grønne brint været en stor sten i skoen for vores fælles HySynergy-projekt med Everfuel. Derfor er det ekstremt positivt, at myndighederne har taget vores henvendelse alvorligt og reageret hurtigt for at løse problemet med manglende EU-godkendelser. Dette sikrer, at vi ikke bliver bremset i vores grønne omstilling, skriver virksomheden og fortsætter:

– En stor ros skal lyde til Danish Energy Agency for det konstruktive samarbejde. Vi vil især gerne takke Sidsel Horsholt, Stine Sandermann Justesen, Jeppe Høstgaard Poulsen og Lisa Bjergbakke samt Drivkraft Danmark for deres indsats. Sagen viser, hvor langt vi kan nå, når vi gør fælles front på tværs af myndigheder og branchen – det bør tjene som forbillede for de mange andre barrierer på den grønne vej.

Fakta:

  • Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”).
  • I EU-reguleringen kaldes de juridisk for ’vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse’. Alle begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse.
  • Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer. Viderekonverteringen kan ske med CO2, således at der produceres et kulstofholdigt brændstof, der kan anvendes direkte i forbrændingsmotorer i fx skibe eller fly.
  • For at brændstoffer kan betegnes som grønne i henhold til EU’s lovgivning, skal brændstofferne certificeres.
  • Certificeringen af grønne brændstoffer sker under de såkaldte certificeringsordninger. Certificeringsordningerne udarbejder regelsæt for forskellige grønne brændstoffer, som følger den gældende EU-lovgivning, og regelsættet skal være godkendt af Europa-Kommissionen.
  • Certificeringen betyder, at brændstoffet overholder EU-reguleringens bæredygtighedskrav i henhold til direktivet for vedvarende energi, herunder de to delegerede forordninger for grønne PtX-brændstoffer.

Uha uha – nu sker der noget

0
Foto: AVISEN

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ganske vist. Fredericia Kommunes nye kommunaldirektør, Thomas Jaap, har besluttet at skære i toppen af sin stab. Det betyder et farvel til stabschef Nicolai Arvedsen med en begrundelse om, at nu skal man også spare på toppen, ikke kun på bunden.

Når der er grund til at rose, bør man gøre det. Det er alt for nemt kun at kritisere. Vi har på AVISEN skrevet en del om dyre lønninger på chefgangene og forventet, at vi kunne blive ved med det uden nogen form for forandring. Der har nemlig været mange dyre ansættelser i det øverste lag. Men med denne nye fratrædelse er der tale om et markant brud med den eksisterende tendens. Samtidig er der sendt et klart signal til de 4400 medarbejdere i kommunen om, at selv hvis man ligger i den øverste del af lønpuljen, agter ledelsen at beskæftige sig rationelt med omkostningerne og ikke kun for at begunstige sig selv.

Det handler ikke om den konkrete chef, der nu skal have et års løn med sig. Det handler derimod om, at man tager et skridt i retning af at slanke ledelsen, og det er en absolut rigtig beslutning, der er blevet effektueret af den nye kommunaldirektør.

Netop fordi den faste lønudgift til de allerdyreste chefer skal sammenholdes både med kernevelfærd og effektivitet. Fredericia Kommune har et kronisk problem med økonomien, og uden at pege på den direkte årsag hertil, er der ingen tvivl om, at man bør gennemgå alt med en tættekam. Ikke mindst i toppen. Det nytter nemlig ikke noget at sløfe bowlingcenter eller køretur med ældre, samtidig med at man fortsætter med dyre ansættelser.

Af samme grund kan borgerne være tilfredse med, at den øverste ledelse udviser noget handlekraft.

Det er altid vanskeligt, når det sker tæt på ens eget kontorbord. Derfor kan man også ende med at fastholde en række stillinger, selvom de dybest set kunne undværes. Men her har man vist, at man nu vægter helheden og kommunekassen, og det er rigtig godt. Vi har konsekvent bragt historierne om, hvad de forskellige chefer får i løn. Ikke for at genere dem eller nedgøre deres indsats, men fordi det er nødvendigt at diskutere og forholde sig til, hvad der skal til, og hvad det koster at drive en kommunekasse.

Økonomiudvalgets medlemmer er i tys-tys-fasen, men Thomas Jaap er klar i mælet. Det er en god egenskab, som vi kan komme langt med i Fredericia. Derfor skal der lyde ros for beslutninger, der kan føre til reduktion af omkostninger i toppen, til gavn for byens borgere og kernevelfærden. Naturligvis er det ærgerligt, at der findes en overenskomst, hvor man kan få et års løn med sig, men det er udenfor Fredericia Kommunes kontrol. Her må landspolitikerne, KL-toppen og de andre topfolk se at komme på banen, så der kan blive luget ud på området. Mange opgaver kan også løses af andre end DJØFerne, særligt nu, hvor kunstig intelligens vinder ind.

Uanset hvad, så befinder Fredericia sig i en situation, hvor der er brug for stor drifteffektivitet. Derfor er det også godt, at man sender de rigtige signaler til hele organisationen: Ingen er uundværlig, og vi skal finde penge alle steder, ikke kun hos ansatte på plejehjem eller på genbrugspladsen. Det skal blive interessant at se, om stabsfunktionen er den eneste funktion, der vil blive vurderet. Men ud fra den overraskende kursændring tyder det på, at kommunaldirektøren har tænkt sig at arbejde for at få balance i kommunens økonomi.

Tak for det.

Læs også

Stabschef forlader Fredericia Kommune med et års løn

0
(Foto: AVISEN)

Nicolai Arvedsen er nu forhenværende stabschef for Fredericia Kommune. Det bekræfter kommunaldirektør Thomas Jaap, der samtidig begrunder fratrædelsen med besparelser.

Den 1. april 2022 blev Nicolai Arvedsen ansat som stabschef i Fredericia Kommune. Den daværende kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, så frem til samarbejdet, men nu er både hun og stabschefen altså fortid i kommunen. For Arvedsens vedkommende blev det til cirka to år, men til gengæld kan han se frem til et års løn uden at skulle arbejde. Men det sker på baggrund af, at der nu er et ønske om, at man skærer ned på antallet af chefer, hvilket skal ske i henhold til de overenskomstmæssige krav:

– Jeg kan bekræfte, at vi har indgået en fratrædelsesaftale med Nicolai Arvedsen. Det er en frivillig aftale på overenskomstmæssige vilkår, hvilket betyder, at han får 12 måneders løn. Fratrædelsen sker som led i, at vi ser ind i endnu et spareår, hvorfor vi ser på kommunens økonomi. Set i lyset af denne, har vi set på, hvor vi kan skære chefrækkerne til, siger Thomas Jaap.

Fredericia Kommune fik forrige år ny kommunaldirektør, og med udsigt til at skulle spare, er der således tale om en markant besparelse på løn, da Arvedsen fik 1.219.790,13 kroner om året.

Byrgesen raser over forsinkelser på Nørrebrogade

0
Foto: AVISEN

Hvis du færdes i Fredericia i ferietiden, så er det værd at bemærke, hvad der er spærret af. Og det er ikke alt, der er gået som forventet, når det kommer til konkrete anlægsprojekter i kommunen.

Det mest berygtede projekt er på Nørrebrogade. Den 26. april 2023 afholdtes der et orienteringsmøde for beboerne, hvor Christian Bro (A), dengang formand for Teknisk Udvalg, præsenterede en plan, hvor man lovede at være færdige i maj 2024. Men nu er vi inde i juli 2024, og projektet er ikke færdigt alligevel. Det gør byrådsmedlem Karsten Byrgesen vred.

– Jeg stemte mod projektet, da jeg mente det var baseret på et uoplyst grundlag. Nu føler jeg, at jeg fik ret. Tidsplanen holder slet ikke. Vi har kun fået en mindre orientering om forsinkelserne, og den er slet ikke tilfredsstillende, siger Karsten Byrgesen.

Udover at anlægsprojektet belaster trafikken mod centrum af andre veje, så går det hårdt ud over de handelsdrivende i området, mener Byrgesen. Men samtidig er han også utilfreds med at kommunen ikke orienterer om forsinkelserne:

– De siger, at det skyldtes nogle firmaer ikke blev færdige med det ene eller andet. Så bliver andre firmaer forsinkede også. Men jeg tror, det også handler om, at tidsplanen ikke har været realistisk. Uanset hvad, så bør man både under planlægning og udførelse af et arbejde af denne karakter, sørge for at holde borgerne ordentligt orienterede.

Karsten Byrgesen vil nu rejse sagen i Teknisk Udvalg, også i forhold til om andre projekter er i risiko for at blive forsinkede. Nørrebrogade bliver på Fredericia Spildevand A/S hjemmeside beskrevet således, selvom det nu er 2 måneder forsinket:

“Status: Projektet forløber planmæssigt”.

Det fremgår ellers af orienteringsmødet den 26. april 2023, at man kunne holde sig orienteret på hjemmesiderne frse.dk og fredericia.dk, men ingen af siderne har opdaterede oplysninger om forsinkelserne. Dette er Karsten Byrgesen stærkt utilfreds med, og han raser over måden det håndteres på:

– Det havde været bedre, hvis man havde lavet en længere tidsplan, og så kunne have været færdige et par uger før tid, fremfor at lave en tidsplan, der ikke kan holdes.

Mors dag begynder klokken 6 hos Gardenia: »Blomsterne er det største knus og kram«

Mors dag begynder klokken 6 hos Gardenia: »Blomsterne er det største...

0
BUSINESS. Når de fleste søndag morgen stadig sover, eller måske lige har sat kaffen over, står lyset allerede tændt i blomsterbutikken på Gl. Landevej...