Middelfart udvider naturtilbud for skoler og daginstitutioner

0

Middelfart Kommune udvider nu mulighederne for at bringe skoler og daginstitutioner tættere på naturen. Fra den 15. august vil børn i kommunen kunne deltage i undervisningsforløb på både Middelfart Marina og i Staurby Skov. Dette er en udvidelse af de eksisterende tilbud i Hindsgavl Dyrehave, som mange skoler og daginstitutioner allerede har benyttet sig af gennem flere år.

Som en del af udvidelsen har Middelfart Kommune etableret nye busruter, der gør det muligt for skoler og daginstitutioner at booke ture direkte til Middelfart Marina og Staurby Skov. For at markere de nye muligheder blev der torsdag den 15. august holdt en officiel indvielse af det nye grejhus ved Marinaen, hvor kommunens naturvejledere fremover vil have base for deres undervisning.

Nye læringsmuligheder i naturen

Spidskandidat for Venstre og Formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune, Anders Møllegård, var til stede ved indvielsen og klippede det symboliske tangbånd sammen med børn fra Egetræet i Ejby og Nørre Aaby Skole.

– I dag handler det om at give børnene nye læringsmuligheder. Vi har haft Hindsgavl Dyrehave i mange år, hvor børnene har kunnet lære om dyrene og naturen der. Nu udvider vi med Middelfart Marina og Staurby Skov, hvor børnene kan lære om havmiljøet og skovens økosystemer, siger Anders Møllegård.

Han understreger, at det nye grejhus, vil spille en central rolle i undervisningen.

– Vi har nogle rigtig dygtige naturvejledere, som nu har fået deres eget hus her ved Marinaen. Her kan børnene komme ud og få undervisning, bruge kikkerter til at kigge ned i vandet, fiske efter små fisk med net og lære om alt, hvad naturen har at byde på, forklarer han.

Transporten sikret med nye busruter

En af de store forbedringer er de nye busruter, som nu kører direkte til Marinaen og Staurby Skov.

– Med de nye busruter sikrer vi, at børnene fra alle skoler og børnehaver i kommunen har nem adgang til de nye undervisningssteder. Det er en fantastisk mulighed for at give børnene en bredere forståelse af naturen, udtaler Anders Møllegård.

Indvielsen af de nye huse og busruter blev fejret med brunsviger og juice, mens børnene fik lov til at udforske det nye område. Anders Møllegård tog bussen sammen med børnene fra Ejby og brugte turen på at tale med dem om, hvad de kunne glæde sig til at opleve i naturen.

– Jeg håber, at børnene får en mere naturvidenskabelig viden af at komme med herud, udtalte Anders Møllegård.

Her kan du se videoen med Anders Møllegaard, hvor han fortæller om de nye muligheder for skoler og daginstitutioner i Middelfart Kommune:

Middelfart klar til DJ-Festival

0
Foto: Matheus Bolt

Fredag den 16. og lørdag den 17. august gentager Cafe Razz succesen og afholder deres årlige DJ-festival på Havnefronten i Middelfart. Arrangementet, som allerede har fået grønt lys fra Middelfart Kommune til at fylde store dele af Havnefronten, bliver et af årets største festligheder, hvor hele udendørsområdet tages i brug for at skabe en mindeværdig oplevelse for både unge og ældre.

– Det bliver et arrangement for alle, siger Matheus Bolt fra Cafe Razz.

Matheus Bolt fra Cafe Razz er klar til at tage imod de mange gæster fredag og lørdag. Foto: Matheus Bolt

– Vi starter tidligt, så børnefamilier kan komme og nyde lidt hyggemusik, mens de spiser eller bare vil høre noget godt musik. Når vi nærmer os klokken 21-22, bliver det mere rettet mod de unge mennesker.

Festivalen er nøje sammensat for at tiltrække forskellige segmenter af publikum. Fredag begynder festen allerede klokken 15, og lørdag starter den fra middagstid. Matheus forklarer, at programmet er delt op i tidsrum, så der er noget for enhver smag.

– Fra klokken 15-18 vil der være aktiviteter som hoppeborge og vandaktiviteter for de små, og selvfølgelig slushicemaskiner, fortæller han.

– Det er her, folk tager deres børn med ned, og de hygger sig. Fra klokken 18-21 er det mere midaldrende gæster, der kommer for at spise og høre noget godt musik, og fra klokken 21-03 er det mest henvendt til de unge. Vi håber, at vi rammer alle segmenterne.

Foto: Matheus Bolt

Det er tydeligt, at DJ-festivalen er blevet bedre modtaget år for år. Matheus Bolt, som har stået for arrangementet de sidste to år, fortæller, at festivalen nu er det største udendørsarrangement, Cafe Razz afholder.

– Jeg tror, det er tredje eller fjerde år, vi kører med DJ-festivalen, og jeg kan se, at det bliver taget bedre imod hvert år. For to år siden regnede det hele dagen, men da regnen stoppede omkring klokken 21, blev vi væltet bagover af omkring 1500-2000 mennesker. Det er vores største udendørsarrangement, det overgår blandt andet J-dag og vores streetfoodarrangementer, udtaler han.

I år er udendørsområdet blevet lejet, og en lastbil er blevet ombygget til en DJ-truck, hvorfra musikken vil strømme ud over havnefronten. Selvom der ikke bliver fyrværkeri i år, som planlagt, er der arrangeret et spektakulært lys- og lasershow om aftenen.

– Vi har også fået en kvindelig DJ med i år for at tiltrække et bredere publikum, fortæller Matheus.

– Der kommer til at være telte med fire-fem forskellige barer, så vi rammer lidt forskelligt. Vi har blandt andet en vodkaredbull-bar, en shotsvogn, en gin og tonic-bar samt en aperol spritz-bar, og så har vi vores egen ølbar.

Matheus Bolt bemærker også, at der allerede i år er langt flere bookinger end tidligere.

– Som jeg sagde før, det er blevet vildere og vildere for hvert år, og jeg tror, det er et af de største arrangementer hernede på havnen. Jeg kan allerede se på bookinger af borde og bordpakker, at det er noget, folk har ventet på.

Programmet til DJ-Festivalen fredag og lørdag på Cafe Razz.

Med et spændende program, en bred vifte af musik og underholdning samt de mange forskellige barer, er der lagt op til en festlig weekend på havnefronten i Middelfart, som både lokale og besøgende kan glæde sig til at deltage i.

Fredericianer nomineret til årets ejerleder 2024

0

Daniel Diness Andersen, CEO og grundlægger af Temashop i Fredericia, har igen modtaget den ærefulde nominering til Årets Ejerleder 2024, en anerkendelse som han ser som et stort skulderklap.

“Det er ikke første gang, jeg modtager en nominering til Årets Ejerleder, men det er et kæmpe skulderklap hver eneste gang, og jeg er meget taknemmelig,” udtaler Daniel Diness Andersen.

Nominering i Region Syddanmark

I første omgang er Andersen nomineret i Region Syddanmark, en region han tidligere har været anerkendt i.

“Jeg er da glad. Vi tager det hele med, og det bringer da smil frem,” siger Andersen om nomineringen, mens han ser frem til den videre proces og en mulig finaleplacering.

En virksomhed med sociale værdier

På spørgsmålet om, hvorfor Temashop er blevet nomineret, peger han på virksomhedens stærke resultater kombineret med et stort socialt ansvar. “

Vi leverer solide resultater, og vi er en virksomhed, der både gør det godt og tager et socialt ansvar,” forklarer Daniel Diness Andersen. Han tilføjer, at hans profil som leder også spiller ind, især hans vilje til at tage stilling i samfundsdebatten.

“Jeg sætter gerne fokus på det, der sker lige nu, og jeg er ikke bange for at råbe op, når eksempelvis kinesiske Temu er i gang med at smadre vores velfærdssamfund,” siger han.

Bekymring over kineserne fremmarch

Daniel Diness Andersen udtrykker bekymring over Temus og lignende virksomheders hastige fremmarch i Europa, som han mener truer den europæiske tøjindustri.

“Det er vanvittig skræmmende at se udviklingen lige nu, hvor Temu styrter frem i Danmark og Europa. Jeg er sikker på, at arbejdsløshedskøen vil vokse, hvis det ikke stopper,” advarer Andersen, idet han peger på de over 1 million medarbejdere i tøjindustrien i Europa, der kan miste deres job.

Nyt byggeri og fremtidige opkøb

Temashop står i øjeblikket over for ibrugtagningen af deres nye store byggeri i Erritsø, som Daniel ser frem til.

“Det glæder vi os også til, det står vel færdigt indenfor et par uger. Det styrker os også i den globale konkurrence,” siger han.

Han har også stået i spidsen for flere strategiske virksomhedsopkøb, der har styrket Temashops udvikling. Selvom der i øjeblikket ikke er flere opkøb på vej, afviser Andersen ikke muligheden.

“Vi bliver tilbudt meget lige nu, og vi har også snust lidt rundt i Europa. Men indtil videre, så holder vi os i skindet. Men vi afviser naturligvis aldrig en god forretning,” afslutter han.

Personlige Ledelsesprincipper

0

Når det handler om, og vi taler om at lede, og hvilke principper vi, som ledere og medarbejdere, leder efter, er der stadig et stort uforløst potentiale i vores virksomheder, myndigheder, organisationer og foreninger. Vi er blevet bedre til at skrive og tale om det, og mængden er kolossal. Det er fint og godt. Det er i omsætningen fra ord til handling, vi mangler noget. Vi mangler, og jeg savner en mere konkret lederadfærdsændring, hvor der er en bedre synkronisering mellem vores konkrete lederadfærd og de ord, som vi er blevet så meget bedre til at sætte på vores lederstil og kendetegn for God Ledelse. Konkrete handlinger skal følge ordene og principperne. Det handler denne artikel om.

Indledning

Jeg vil tage udgangspunkt i mine egne konkrete ledelsesprincipper. Principper som jeg, i min tid i forsvaret har søgt og stadig i dag søger at efterleve og videreudvikle, både overfor andre og mig selv. Over tid er de formet af mine egne ledelseserfaringer og inspirationskilder. En smeltedigel i en form for hermeneutisk læringsproces, hvor de afprøves og evalueres, og hvor de på ny sættes i spil og praktiseret igen og igen.

Ledelsesprincipper er personlige.

På en måde er ledelsesprincipper et sammenkog og en konkretisering af lederens identitet og model af verden, lederens overbevisninger og værdigrundlag, og ikke mindst lederens etik og moral. Ledelsesprincipperne er en form for operationalisering af disse begreber til en konkret og håndgribelig lederadfærd i hverdagslivet som leder.

Mine egne, personlige ledelsesprincipper anvender jeg til at begrunde og forklare min konkrete lederadfærd i alle sammenhænge. Både i dagligdagen, under medinddragende beslutningsprocesser og i de begrundede valg af mine trufne beslutninger, som chef og som menneske i de meget forskellige roller og funktioner, som jeg varetager, også i dag.

De 9 principper for konkret lederadfærd

Over tid er der ni ledelsesprincipper, som jeg personligt i dag sætter højest, og som jeg søger at lede efter, både overfor mig selv, og når jeg leder andre. De er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge, for de er alle på spil samtidigt om end i større eller mindre grad. De supplerer og komplementerer hinanden kontinuerligt.

De første seks principper formulerede og søgte jeg at udleve første gang som bataljonschef i 1995-96 ved Uddannelsesbataljonen i Haderslev (den tidl. I Kongens Jyske Fodregiment Bataljon) på ca. 700 mand, heraf 550 værnepligtige. De sidste tre principper er kommet til siden i takt med mine uddannelser og erfaringer. De ni ledelsesprincipper er her efterfølgende beskrevet kort med henblik på at give dig inspiration til refleksion og eftertanke over dine egne, personlige principper for din konkrete lederadfærd, og måske tips til nye veje at gå og lede efter.

Ærlighed

Ærlighed over for dig selv som leder, dine medarbejdere, dine kolleger, samarbejdspartnere, chef, leder og foresatte. Tilliden og troen på dit lederskab begynder med en grundlæggende ærlighed, som du aldrig må fravige. Ærligheden gælder især, når du selv og/eller din virksomhed er under pres udefra.

Loyalitet

Loyalitet over for den til en hver tid stillede opgave. Det er opgaven, som lederen bliver nødt til at fastholde i centrum for sit ledervirke og holde fokus på. Også når lederen bliver udfordret af sin egen chef eller andre i forhold til løsningen af opgaven. Her hænger loyaliteten jo tæt sammen med ærligheden, som beskrevet ovenfor.

Initiativ

Grib og fasthold initiativet, og gør det kontinuerligt. Bevar og udvikl et afbalanceret handlings- og svarberedskab. Afvent aldrig en ordre. Hvis din chef eller foresatte myndighed ikke rammesætter din opgaveløsning, er det bare et tegn på, at de forventer, at du selv rammesætter din opgaveløsning. Benyt enhver ledig stund til at tænke fremad og ud af boksen.

Handlekraft

Det handler om at opbygge en tilstrækkelig handlekraft for rettidigt at skabe de ”bedst mulige løsninger” for helheden. Når initiativer er taget skal den nødvendige handlekraft følge efter for at bringe holdbare løsninger i mål effektivt og rettidigt.

Situationsbestemt Ledelse

Enhver ledelses- og medarbejderopgave løses situationsbestemt med udgangspunkt i en velovervejet problemformulering og en grundig opgaveanalyse. Jeg medgiver, at princippet stammer tilbage fra 80erne. Men for mig giver det fortsat god mening at agere i forhold til det, der sker omkring mig netop NU. I de militære operative overvejelser begynder vi med ”de situationsdannende faktorer”, som skal afdækkes, før vi går videre.  Betydningen af at få afdækket alle relevante faktorer i forhold til den opgave, som vi står overfor netop nu, må aldrig underkendes. Fortiden og fremtiden har naturligvis også relevans, men kun i forhold til deres påvirkning af den aktuelle situation.

Et højt fagligt grundlag

Al ledelse skal baseres på et højt fagligt grundlag, som skaber og er fundamentet for helheden. Den rivende teknologiske udvikling og samfundsmaskineriets øgede kompleksitet understreger behovet for lederens rettidige medinddragelse af alle relevante og kompetente medarbejdere i virksomhedens drift og udvikling.

Dit mentale udgangspunkt

Vi tager udgangspunkt i det, der virker og vores resultater. Vi opnår altid de bedste resultater, når vi arbejder ud fra den mentale, åbne tilstand, hvor vi er og fungerer allerbedst. I den tilstand får du lettere adgang til alle de ressourcer, som du besidder. Både dem du er bevidst om og ikke mindst de ubevidste ressourcer, som dukker op, når vi er i den mentale, åbne tilstand. Det er også herfra, at du er bedre til at styre dit sind og dermed dine resultater, og det er også herfra, at du er i stand til at lede dig selv og andre allerbedst.

Det er resultaterne, der tæller

Som leder er du – sammen med dine medarbejdere – sat i verden for at skabe resultater ud fra virksomhedens fastsatte målsætninger. Ingen tvivl om det. Derfor er det vigtigt at synliggøre virksomhedens og jeres resultater, både overfor dig selv som leder, dine medarbejdere, virksomhedens kunder, konkurrenter og omverdenen i øvrigt.

Resultater = Engagement * Relevante Kompetencer

Virksomhedens bedste resultater skabes gennem engagerede og motiverede medarbejdere, som alle rettidigt har de relevante kompetencer. Som leder er du kun noget i kraft af dine medarbejdere.

Afrunding

De her kort beskrevne personlige ledelsesprincipper søger jeg selv at leve op til som menneske og som leder. Det er i lederens egne bevidst valgte ledelsesprincipper, at lederen skal søge og finde begrundelserne for, hvad hun eller han konkret gør i sit daglige virke som leder.

Lederen skal samtidigt forvente og medvirke til, at alle medarbejderne indbygger dem i deres daglige adfærd og virke for virksomheden på lige fod med virksomhedens øvrige ledelsesgrundlag.

Principperne skaber brændstoffet til at implementere virksomhedens mission og vision, og principperne giver brændstoffet til at følge de valgte strategier. Det munder ud i den leder- og medarbejderadfærd, der er helt afgørende for, om virksomheden skaber de resultater, der forventes, og som medarbejderne forhåbentligt også forventer af sig selv.

Dødsfald Middelfart 16. august 2024

0

John Krejberg Thomsen, 1976 – 2024

400 års posthistorie og 400 gratis postkort

0
Foto: Kolding Stadsarkiv. Foto viser landposten med jumbe og hest ca. 1925 i Sdr. Stenderup sogn.

Kolding Kommune inviterer alle til at fejre et unikt jubilæum den 16. august, når cykelløbet PostNord Danmark Rundt har etapestart i Kolding. I år markeres det nemlig samtidigt med cykelløbet, at det danske postvæsen, som blev oprettet af Kong Christian IV i 1624, fylder 400 år.

Samtidig er det også 400 år siden, at Kolding, som den eneste by uden for København, fik sin første postmester. For at fejre dette jubilæum tilbyder Kolding Kommune og PostNord en særlig mulighed for at sende gratis postkort direkte fra Akseltorv til hele landet.

I anledning af jubilæet og cykelløbet kan alle sende et gratis postkort til venner og familie, som viser, hvor dejligt der er i vores smukke Kolding. Postkortene, der er frankeret med et særligt jubilæumsfrimærke, vil være tilgængelige på Akseltorv den 16. august, hvor starten på PostNord Danmark Rundts 3. etape finder sted. Man kan enten vælge at sende sit postkort med det samme fra Akseltorv i en stor, ekstraordinær klassisk rød postkasse, eller tage det med hjem og sende det senere. Postkortene udleveres så længe lager haves, så kom og vær med til at dele dine egne ord og Koldings skønhed med resten af landet.

“Vi glæder os til at være med til at skabe en folkefest og markere vores 400-års jubilæum, mens cyklerne suser forbi i høj fart gennem smukke Kolding. Der er ingen tvivl om, at Kolding har spillet en helt særlig rolle i det danske postvæsens historie med den første postmester uden for København,” siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef hos PostNord Danmark.

I 400 år har postvæsenet, nu PostNord, bundet Danmark sammen, og Kolding har haft en central rolle i denne historie. Fra de tidlige dage, hvor posten blev leveret til fods og på hesteryg, til de moderne tider med elbiler og elcykler, har postvæsenet været og er stadig en uundværlig del af hverdagen.

Tag del i cykelløbet, send et postkort, og dyk ned i de historiske rødder, der har formet vores kommunikation i 400 år.

Læs meget mere på:
www.Kolding.dk/postnord

Stjal 6.000 kroner fra butik i Fredericia

0

To mænd slap afsted med lidt over 6.000 kroner efter et tyveri i en butik på Danmarksgade i Fredericia. Politiet efterlyser vidner.

Mens den ene mand distraherede personalet, åbnede den anden kasseapparatet og stjal pengene. Der var ingen overvågning i butikken, men i en anden butik på samme gade, hvor mændene forsøgte samme trick, blev de fanget på kamera.

Mændene, der beskrives som østeuropæere, er mellem 30 og 40 år, 190-200 cm høje. Tyveriet fandt sted onsdag klokken 12:30. Politiet efterforsker sagen.

Ørsted leverer stærkt halvårsregnskab trods milliardnedskrivninger

0
Ørsted

Ørsted med hovedsæde i Skærbæk, Fredericia, har netop offentliggjort sit halvårsregnskab for 2024, som viser en markant fremgang i indtjeningen, især drevet af selskabets havvindmølleparker. Med en stigning i EBITDA til 14,1 milliarder kroner sammenlignet med 10,2 milliarder kroner i samme periode sidste år, udtrykker Group President og CEO Mads Nipper stor tilfredshed med resultaterne. Dog har selskabet oplevet betydelige udfordringer, hvilket har resulteret i et underskud på 1,68 milliarder kroner i andet kvartal.

Øget indtjening fra havvind trods udfordringer

“Jeg er godt tilfreds med vores resultat. Driften kører godt, og især indtjeningen fra vores havvindmølleparker, som er vores kerneforretning, er steget markant. Derfor fastholder vi vores EBITDA-forventninger for hele året, og vi øger vores forventninger til indtjeningen i vores havvindsektor,” udtaler Mads Nipper.

Indtjeningen fra Ørsteds havvindmølleparker nåede i første halvår op på 11,3 milliarder kroner, en stigning på 2,3 milliarder kroner sammenlignet med sidste år. Denne stigning skyldes blandt andet øget produktion fra nye havvindmølleparker som Greater Changhua 1 og 2a, South Fork, og Gode Wind 3, samt højere vindhastigheder og højere priser på inflationsindekserede CfDs og grønne certifikater.

Nedskrivninger og højere skatteomkostninger påvirker resultatet

Trods de positive resultater fra driften har Ørsted stået over for udfordringer, særligt på grund af nedskrivninger og højere skatteomkostninger. Selskabet har oplevet en nedgang på 65 procent i indtjeningen i første halvdel af 2024 sammenlignet med samme periode året før. Dette skyldes primært nedskrivninger på 3,2 milliarder kroner, som har haft en betydelig negativ indvirkning på resultatet.

Underskuddet i andet kvartal lød på 1,68 milliarder kroner, hvilket resulterede i en samlet indtjening for første halvår på 931 millioner kroner. Til sammenligning var indtjeningen i første halvår af 2023 på 2,7 milliarder kroner. Analytikerne havde forventet et overskud på knap 1,6 milliarder kroner for kvartalet, hvilket understreger de udfordringer, selskabet har stået overfor.

Fortsat fokus på grøn omstilling og langsigtet vækst

Ørsted fortsætter deres arbejde med at reducere risici i deres projekteksekvering og prioritere vækstmuligheder med det højeste potentiale for værdiskabelse. Mads Nipper afslutter med at understrege vigtigheden af selskabets bidrag til den grønne omstilling:

“Vi har taget nogle vigtige skridt med investeringer, der understøtter den grønne omstilling, og vi vil fortsat fokusere på at styrke de investeringer, vi allerede har foretaget.”

Ørsteds halvårsresultater viser, at selskabet er godt positioneret til at fortsætte deres vækst inden for vedvarende energi og bidrage til en mere bæredygtig fremtid, selvom udfordringer som nedskrivninger og skatteomkostninger påvirker den kortsigtede indtjening.

Ørsted Halvårsregnskab 2024 – Centrale Nøgletal

NøgletalH1 2024 (DKK mio.)H1 2023 (DKK mio.)Ændring (%)
EBITDA14.05810.230+37%
EBITDA ekskl. partnerskaber og aflysningsgebyrer12.75810.230+25%
Resultat før skat9312.664-65%
Nedskrivninger-3.200n.a.
Underskud Q2-1.678-538+212%
Kontantstrøm fra driften9.68912.566-23%
Bruttoinvesteringer15.91416.266-2%
Frie pengestrømme-3.970-5.754-31%
Nettorentebærende gæld49.36643.924+12%
ROCE-12,4%13,2%-26 %point

Kilde: Ørsted halvårsrapport 2024

Gerningsmand pågrebet på fersk gerning

0
Foto: AVISEN

En 34-årig udenlandsk mand blev i går eftermiddag pågrebet efter et indbrud på Mariemøllevej i Middelfart. Indbruddet blev opdaget af boligens ejer, da han kom hjem fra arbejde omkring kl. 14.51.

Ejeren opdagede straks, at der var brudt et vindue op, og fandt en mand, der gik rundt inde i boligen. Uden tøven kontaktede han politiet og tilbageholdt gerningsmanden indtil patruljen ankom til stedet.

Da politiet nåede frem, var den 34-årige mand rolig og gjorde ingen modstand ved anholdelsen. Manden er nu sigtet for indbrud, og sagen vil blive behandlet af de relevante myndigheder.

Behov at kigge på folkeskolen med nye briller

0

En ny analyse fra CEPOS har sat fokus på forskellene i, hvor effektivt danske kommuner driver deres folkeskoler, og den viser, at Fredericia Kommune har potentiale til at forbedre sin produktivitet. Ifølge analysen kunne Fredericia frigøre op til 49,3 millioner kroner ved at optimere, hvordan ressourcerne udnyttes i skolerne. Pernelle Jensen (V), der sidder i Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, deler sine tanker om analysen og de udfordringer, som folkeskolen står overfor.

Pernelle Jensen virker uforstående overfor, hvordan Fredericia kan frigøre op mod 49,3 millioner kroner ved at optimere ressourcerne.

– Jeg har svært ved at se det for mig. Hvis vi havde så mange penge, var der mange ting, vi gerne ville investere i. Det er vigtigt, at der er fokus på dansk og matematik. Det er jeg enig i. Det er forudsætningen for at begå sig i samfundet. Det er noget af det, jeg synes, vi skal fokusere mere på end i dag. Vi har ikke et godt snit. Vi har noget at forbedre, siger Pernelle Jensen.

Fokus på faglighed og produktivitet

CEPOS’ analyse fremhæver, at Kolding, som bruger færre penge end Fredericia, opnår bedre karaktergennemsnit. Jensen anerkender, at Fredericia kan lære noget af nabokommunerne, men hun understreger samtidig, at det er vigtigt at forstå, hvad der ligger bag tallene.

– Vores tal siger, Kolding bruger færre penge, men ligger over Fredericia i karaktergennemsnittet. Vores tal viser også, at Vejle og Middelfart har højere snit og ligger under os. Nu har vi en stor kvalitetsanalyse i gang. Man har fokus på karakterer henne i sigtet, og det vil jeg også følge med i, forklarer Jensen.

Udfordringer ved at måle produktivitet

Et af de begreber, som analysen fremhæver, er produktivitet, men Jensen er usikker på, hvordan produktivitet skal forstås i denne sammenhæng.

– Hvad er produktivitet? De skriver, vi har en produktivitet på 86 %. Er det, hvad der kommer ud, og hvad det er? Kan man gøre mere, og hvad mener de med det? spørger Jensen.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Hun håber dog, at der er muligheder for forbedringer i Fredericia.

– Jeg håber, at der er muligheder for det. Vi har kvalitetsanalyse. Vi må kigge på alt. Udgangspunktet er, at vi skal forbedre. Jeg håber, det viser noget. Jeg siger ikke, at pengene vi bruger, giver større karaktergennemsnit, og det er marginaler, man ser fra år til år, siger Jensen.

Sammenligning med nabokommuner

Pernelle Jensen finder det udfordrende at sammenligne Fredericia med nabokommuner som Vejle, Kolding og Middelfart, der ifølge CEPOS-analysen bruger færre penge, men alligevel har bedre resultater.

– Det hænger ikke sammen. Vejle, Kolding og Middelfart bruger færre penge og har bedre resultater. Der er behov for at kigge på folkeskolen med nye briller og se, hvad der er muligheder for, siger hun.

Behov for en ny tilgang

Jensen erkender, at der er behov for at gentænke tilgangen til, hvordan folkeskolen i Fredericia drives. Hun ser frem til resultaterne af den igangværende kvalitetsanalyse og håber, at den kan pege på konkrete tiltag, der kan forbedre både kvaliteten og effektiviteten af undervisningen i kommunen.

– Der er behov for at kigge på folkeskolen med nye briller og se, hvad der er muligheder for noget, afslutter Pernelle Jensen.

Med CEPOS’ analyse som bagtæppe og de udfordringer, som Fredericia står overfor, er der ingen tvivl om, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan ressourcerne i folkeskolen udnyttes bedst muligt. Jensen og resten af Børne- og Skoleudvalget har en vigtig opgave foran sig, når de skal sikre, at Fredericias skoler kan levere den bedst mulige undervisning inden for de eksisterende rammer.

Læs også

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

0
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud...