Fredericia Kommune står over for en markant stigning i antallet af ældre borgere over 80 år, med en forventet stigning på 42 procent frem mod 2035. Denne udvikling kræver en omfattende og målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), deler sine tanker og strategier for at håndtere denne demografiske udfordring gennem en række initiativer og planer.

Kirsten Hassing understreger vigtigheden af forebyggende tiltag for at sikre, at de ældre borgere kan forblive sunde og selvhjulpne så længe som muligt. Hun mener, at en proaktiv tilgang til ældreplejen ikke kun forbedrer livskvaliteten for de ældre, men også reducerer behovet for mere intensiv og kostbar pleje på længere sigt. Hassing fremhæver, at forebyggende tiltag kan omfatte regelmæssige sundhedstjek, tidlige interventioner ved tegn på sundhedsproblemer, og generel rådgivning om en sund livsstil.

– Vi gør klogt i at møde de ældre og sørge for at have forebyggende tiltag. Samtaler på forhånd er godt. Det er billigere, hvis man forebygger, at ældre bliver alvorligt syge og har brug for hjælp. Hvis vi skal rumme det hele, så skal vi fokusere mere på de forebyggende tiltag, så vi kan håndtere de flere ældre. Vi skal møde dem så hurtigt som muligt, så de afhjælpes. Vi skal ikke gøre det samme som for år tilbage, men vi skal se, hvordan vi kan sikre, at folk har det bedst muligt, længst muligt. Det vil betyde, at vi skal øge vores tidlige indsats og lave tiltag, så folk kan være friske og raske og klare sig selv længst muligt med så lidt hjælp fra kommunen som muligt,” forklarer hun.

Nye plejehjem og driftformer

Etableringen af nye plejehjem er en vigtig del af planlægningen i Fredericia, især i lyset af den forventede stigning i antallet af ældre borgere. Kirsten Hassing påpeger nødvendigheden af at finde nye måder at drive plejehjem på for at kunne imødekomme fremtidens krav og sikre, at de ældre får den bedst mulige pleje. Hun fremhæver, at det er essentielt at tænke innovativt og overveje forskellige driftsmodeller, der kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af plejen.

– Vi ser gerne, at når man kigger ind i et nyt plejehjem, at det er privat eller nogen bygger det og drifter bygningen, og kommunen kan leje sig ind. Der er lange udsigter til, at vi kan bygge et kommunalt plejehjem, så vi skal i gang med at tale med nogle fonde og se, hvad der er muligt, for at nogen bygger for os. Det koster selvfølgelig i drift, men nogle af de plejehjem, der ikke er tidssvarende, kan man måske nedlægge for at få et andet og bedre. Store plejehjem kan dog også blive for store, så man skal kigge på mange pladser, men det skal bygges, så det for den enkelte borger virker, siger hun.

Selvom teknologi kan spille en væsentlig rolle i fremtidens ældrepleje, advarer Kirsten Hassing mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Hun understreger, at selvom teknologiske løsninger som robotstøvsugere, alarmer og overvågningssystemer kan lette arbejdsbyrden og øge effektiviteten i visse opgaver, kan de aldrig helt erstatte den menneskelige kontakt og omsorg, som er afgørende for de ældres trivsel og velbefindende.

– Teknologien kommer og buldrer derudaf. Det vil være naivt at tro, at teknologien kan løse alt. Der er også menneskelig kontakt, der gør, at man kan sige til andre i byrådet, at dette budget skal indføre støvsugere, og så kommer man færre gange ud til de ældre. Ved at komme færre gange, så smuldrer det forebyggende, hvor man ser, om den ældre bliver dårlig eller dehydreret, når det bliver varmt. Så kan den ældre blive meget syg. Det er til gene for den ældre, men det koster også kommunen i den sidste ende. Det bliver sværere at forebygge og sværere at se, hvad man kan gøre. Det er en skrue uden ende. Et serviceniveau handler også om det sociale, og det er dem, der kommer hos de ældre, med til også. Det med at tro, at teknologi kan afløse, at man også er der fysisk, tror jeg ikke på, men vi skal gøre noget andet med tiden, og med tiden kommer der generationer, som også har vænnet sig til teknologien, forklarer Hassing.

Arbejdsforhold og medarbejderansvar

For at sikre en effektiv pleje fremhæver Hassing behovet for gode arbejdsforhold og ansvar til medarbejderne. Hun understreger, at det er afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og støttede, da dette i høj grad påvirker deres evne til at levere pleje af høj kvalitet.

– Der kører en proces i øjeblikket. Der er nogen, der har henvendt sig om, at de mangler hænder og bliver stresset af det. Man skal ikke spare for meget på medarbejderne, så det bliver stressende for dem, der er der, så vi skal sørge for at have gode teams, så folk når det, de skal. Folk skal have mere ansvar, for eksempel selvkørende teams. Vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan finde ud af selv at gøre noget, de vil, så de optimerer selv, siger Hassing.

Hassing understreger også vigtigheden af løbende opfølgning og tilpasning af budgetterne for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Hun mener, at en dynamisk tilgang til budgettering er nødvendig for at kunne reagere hurtigt og effektivt på de ændrede behov og udfordringer, som ældreplejen står over for.

– Vi får løbende præsenteret prognoserne i Senior- og Socialudvalget. Så vi ser behovet, og vi taler om et nyt plejehjem. Det er på dagsordenen. Vi har et kraftigt ønske om et friplejehjem, og det har vi altid haft i Det Konservative Folkeparti. Det skal besluttes politisk, men vores tilgang er, at vi skal have et friplejehjem. Vi skal se på finansieringen, men jeg har siddet som formand for Fremtidens Skole og har lukket ned for det kommissorium, og det kan også være noget af det fysiske, vi kigger på med plejehjem efter sommerferien. Jeg har et ønske, ud fra de tal der er kommet nu, om en opfølgning på det efter sommerferien, siger Kirsten Hassing.

Næstformanden påpeger også vigtigheden af at finde en balance mellem teknologi og menneskelig kontakt i plejen. Hassing mener, at mens teknologiske hjælpemidler kan øge effektiviteten og lette arbejdsbyrden, er det afgørende, at de ikke erstatter den personlige interaktion, som er så vigtig for de ældres trivsel.

– Én ting er at følge udviklingen, men vi skal se behovet. Vi skal se, hvad de har brug for hjælp til. Jeg har set det overordnede, men jeg vil være klogere udover bare antallet. Jeg vil se, hvad de ældre har brug for. Vi taler rehabilitering tit, og det er fint at have på dagsordenen, at vi vil have de ældre skal klare sig længst muligt. Det er relevant at forholde sig til, hvilket behov de ældre får og efterspørger i øvrigt. Det er mindst lige så vigtigt, når man taler antallet af boliger, forklarer hun.

Opfølgning på vikarforbrug og serviceniveau

Kirsten Hassing Nielsen adresserer også udfordringerne med vikarforbruget og betydningen af stabile teams i ældreplejen. Hun fremhæver, hvordan faste teams kan skabe en mere stabil og effektiv arbejdsstruktur, hvilket i sidste ende gavner både medarbejderne og de ældre borgere:

– Sandheden om vikarforbruget er, at vi ikke er faldet synderligt. Der er stadigvæk noget at hente, har jeg en forventning om. Der er nogle steder i kommunen, som er meget gode til det, men der er andre, som stadig har udfordringer. Jeg har været ude at rose det med, at vi har faste teams, da vi på den lange bane kan få gevinst. Det gavner både den ældre og arbejdsmiljøet. Det giver faste kollegaer, og desto bedre bliver arbejdsmiljøet, og dermed minimerer man formentlig sygefraværet og højner arbejdsmiljøet. Det skal vi virkelig satse på, men det er en ledelsesopgave, afslutter Hassing.

Med disse indsatser og en kombination af forebyggelse, innovative plejehjemsløsninger, teknologisk integration og forbedrede arbejdsforhold håber Kirsten Hassing at kunne imødekomme de kommende års udfordringer og sikre, at de ældre borgere får den pleje og omsorg, de skal have ifølge hende.