Tilslutningsanlæg 61 ved Taulov skal ombygges til et dynamisk ruderlæg for at øge fremkommeligheden. Anlægget bliver det andet anlæg af sin slags i Danmark, og opgaven er netop sendt i udbud.
Trængsel og kø er ikke ukendt for trafikanterne ved tilslutningsanlæg 61 ved Taulovmotorvejen. I myldretiden opstår der trængsel i de to rundkørsler på Skærbækvej, der leder trafikken til og fra Taulovmotorvejen, og trængslen giver kø på både Skærbækvej og motorvejens frakørselsramper.
For at mindske trængslen og øge fremkommeligheden skal tilslutningsanlægget ombygges til et såkaldt dynamisk ruderanlæg. I et dynamisk ruderanlæg byttes der om på kørselsretningerne for at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til trafikanterne i alle retninger. Dermed bliver det lettere at komme til og fra motorvejen.
Et dynamisk ruderanlæg er en ny type anlæg i Danmark, men kendes fra særligt USA, hvorfra Vejdirektoratet har hentet inspiration og viden.
– I Danmark har vi indtil videre blot et enkelt dynamisk ruderanlæg ved Odense, og anlægget ved Taulov bliver det andet i landet. Så det er en meget spændende opgave, vi netop har sendt i udbud, og vi håber naturligvis, at mange entreprenører har lyst til at byde på opgaven. Vi glæder os meget til at komme i gang i marken og forbedre fremkommeligheden for trafikanterne, siger Ditte Bøgh Asaa, projektleder i Vejdirektoratet.
Projektet udføres i samarbejde med Fredericia Kommune.
Vejdirektoratet har torsdag den 8. februar udbudt ombygningen af tilslutningsanlæg 61. Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i april 2024 og udføres frem til udgangen af 2025.
Efter 10 år som direktør for LEGOLAND® i Billund får Christian Woller nu ansvaret for syv eksisterende LEGOLAND resorts i Europa og Asien og skal nu ud at finde sin afløser til posten i Billund.
LEGOLAND® direktør, Christian Woller har fået nyt job i Merlin Entertainments, hvor han skal være ansvarlig for syv af de nuværende 10 LEGOLAND resorts.
– Vi glæder os over at Christians succes som en stærk leder, hans gode forståelse af brandets værdi og lange erfaring i LEGOLAND Billund nu også kan blive brugt i mange andre dele af verden, hvor vi har LEGOLAND Resorts, siger John Jakobsen, Chef Operating Officer, LEGOLAND Parks.
Forfremmelsen betyder også, at LEGOLAND nu skal have fundet en ny direktør til parken i Billund.
– Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af LEGOLAND Billund holdet de sidste mange år. Vores gæster kommer for at få minder for livet, og vores medarbejdere brænder for at gøre LEGOLAND oplevelsen til noget helt særligt for hvert eneste barn, der besøger os. Mere kan man næsten ikke ønske sig af et job. Nu glæder jeg mig til at arbejde tæt sammen med en række andre af vores øvrige LEGOLAND resorts, nye som veletablerede, siger Christian Woller.
LEGOLAND starter snarest rekrutteringen af en ny direktør til LEGOLAND i Billund.
FAKTA:
LEGOLAND® er en global forlystelsespark, som drives af Merlin Entertainments. Den første park åbnede i Billund i 1968 og siden er de resterende ni parker åbnet i Windsor (U.K.), Californien (U.S.), Florida (U.S.), Gunzburg (Tyskland), Johor Bahru (Malaysia), Dubai (UAE), Nagoya (Japan), New York (U.S.) og Korea.
Merlin Entertainments er en global markedsleder indenfor brandede underholdningsdestinationer som driver over 140 attraktioner, 23 hoteller, 6 holiday villages i 23 lande og fire kontinenter. Udrulningen af nye LEGOLAND parker er en af de primære vækstdrivere i Merlin Entertainments.
Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget rapport om en tragisk hændelse på et opholdssted for personer med udviklingshandicap i Kolding.
En mandlig resident på opholdsstedet i Kolding mistede livet efter at have pådraget sig alvorlige forbrændinger. Han var udsat for et spabad med overophedet vand.
Denne tragiske hændelse fandt sted sidste uge onsdag på et facilitet for udviklingshæmmede beliggende på Centervej i Kolding.
Vandtemperaturen i spabadet var ekstremt høj af årsager, der endnu ikke er fastslået, hvilket resulterede i, at beboeren, en mand i hans 40’ere, måtte hasteindlægges med omfattende forbrændinger.
Tidligt torsdag morgen informerede kommunen de pårørende til de andre beboere om hændelsen og bekræftede, at manden var afgået ved døden onsdag aften, skriver TV Syd på deres hjemmeside.
Politiet samt Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet informeret om hændelsen af kommunen.
KIF Koldings Martin Risom skifter til en Bundesliga, oplyser koldingenserne i en pressemeddelelse. Ifølge AVISENs oplysninger skifter han til HSV Hamburg.
Den 29-årige bagspiller har fået en unik mulighed for at prøve sig af i den tyske bundesliga, som parterne i fællesskab er blevet enige om ikke at stå i vejen for.
– Vi er i en sportsverden hvor tingene til tider går rigtig stærkt og hele tiden bevæger sig. Derfor er vi som klub nødt til at være omstillingsparate og handle, når spillersituationer opstår. Det gælder begge veje i forhold til spillere kommer og går. udtaler sportschef Lars Christiansen.
– Da omstændighederne var, som de var for mig i klubben, er jeg glad for at have fået denne mulighed. Jeg er taknemlig for at Kolding vil lade mig gå, da det giver mig mulighed for at få opfyldt en drengedrøm om bundsligahåndbold. Jeg kommer til at savne alle holdkammeraterne og håber al det bedste for dem fremadrettet. udtaler Martin Risom.
Siden Martin Risom kom til KIF Kolding i sommer, har han spillet 11 kampe for klubben.
Nogle mennesker føler, at de har “eneret” på den gode tone, de mener deres værdier eller tilgang til politik er mere korrekt eller hensigtsmæssige end andres. Det fører til en fornemmelse af selvretfærdighed, arrogance mv., de mener de har monopol på den rigtige måde at føre politisk dialog på.
Den gode tone bør praktiseres af alle, ingen bør være på Paludan niveau.
Læserbreve i en kontant tone der rammer politiske modstander i Solar Plexus ud fra egne udtagelser, kaldes valgkamp. Kaldes nogle for byrødder for gamle, se på de pågældendes indsats i byrådet.
Peter Hagmund, fra Fredericia Dagblad, hvis erfaringer, kompetencer og personlighed, Jeg har stor respekt for og Maxisten Jens Jørn Pedersen, blander sig nu som besserwisser og smagsdommer omkring den gode tone, de må have fået dialogkaffen galt i halsen.
Peter Hagmund har før ringet til undertegnede og sagt han ikke vil bringe en artikel da jeg kom med ikke dokumenterede ”beskyldninger,” respekt for dette. Kilden gives mulighed for at begrunde. Jeg kan selvfølgelig ikke give min valgkamps ammunition videre.
Det siger mig, Fredericia Dagblad ikke er den 4 statsmagt den burde være. Jeg holder dog Dagbladet og læser den med glæde, også selv om nogle af mine skriv forkortes så pointen udelades, jeg antager det ikke er censur.
Journalistikken i Fredericia er for alle medier en “mikrofonholder” tilstand der blot viderebringer budskaber uden kritisk analyse eller dybdegående spørgsmål, hvor er de der stiller skarpe, indsigtsfulde og neutrale spørgsmål, det er vel journalistikkens kerneværdier. Ingen lokale medier i Fredericia følger op på politikkernes øregas med simple HV spørgsmål, der kan grave et spadestik dybere og få politikkerne udstillet som det de er, eller deres konkrete viden om det emne de udtaler sig om.
Liberal Alliance stiller skarpt med skarpt ud fra HV spørgsmål som Hvem? Hvad? Hvornår? Hvor? Hvorfor? Hvordan? Og hvad der ellers ligger lige for, ud fra dette dannes en profil til LA’s lokal politik og analyse af politiske modstandere, på denne måde kan vi udfordre via læserbreve og andet.
HV spørgsmål er værktøjer for journalister og os der vil forstå verden omkring sig.
Når medierne i Fredericia ikke spørger dybere. Går de politikkernes ærinder og bruges som bydrenge i de forskellige partiers interne og eksterne magt kampe. De forskellige medier politiske bagland og økonomi er generelt kendt, at lade sig udnytte giver bagslag i en tidsalder hvor mediebillet skifter markant.
Imedens visse politikker i Fredericia desperat klynger sig til politik, og ikke følger med tiden, bliver de dømt ude grundet politisk ineffektivitet. I Liberal Alliance siger vi en ny dag et nyt medlem. Hvorfor mon det?
Tobias Jørgensen er ny Folketingskandidat for Venstre i Fredericia.
Tobias Jørgensen (V) Folketingskandidat & byrådsmedlem i Kolding kommune Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.
I disse år oplever vi stigende mængder nedbør. Det kan være problematisk at håndtere den store mængde ekstra vand. Derfor er det yderst vigtigt, at vandføringsmængden er tilstrækkelig i vores vandløb. Der er også fra landbruget stor fokus på dette, og jeg har ved flere lejligheder været i dialog med lodsejere, der har givet udtryk for, at der er udfordringer i forbindelse med afvanding af deres arealer – holdt op imod de krav, man bliver mødt med fra myndighederne. Dette er et område, der optager mig meget. Det er min klare holdning, at vi ikke skal gøre det sværere end nødvendigt at leve op til de krav, der skal være i forbindelse med vores vandløb. Jeg og Venstre har derfor sat vedligehold af offentlige vandløb på dagsordenen og, med udgangspunkt i Vandløbsloven, bedt om en redegørelse for, om Kolding kommune som myndighed lever op til lovens krav til:
vandføringsevne
vedligeholdelsen af offentlige vandløb
afholdelse af udgifter i forbindelse med restaureringer.
Endvidere har Venstre bedt om en redegørelse for, hvornår der sidst blev foretaget opmåling af vandløbsprofiler og -snit i de vandløb, hvor kommunen enten er ansvarlig for vedligehold eller har tilsynspligten. Samt en plan for, hvornår eller hvor ofte disse skal opmåles. Hvis der viser sig et behov for indsatser i forbindelse med vores vandløb, ønsker Venstre, at der i samarbejde med Spiras, BlueKolding og evt. andre relevante interessenter igangsættes en registrering af disse hurtigst muligt. Dette gælder også en udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan for oprensning/uddybning de steder, hvor en sådan måtte vise sig nødvendig.
I Liberal Alliance har vi ofte talt for, at der skal være større bredde i de forskellige pleje- og botilbud til borgerne i kommunerne, hvor især private tilbud og friplejehjem bør inkluderes mere. Nu er det ikke fordi alle tilbud og behov er ens, men hver gang debatten opstår, stiller socialistiske partier sig med armene over kors og nægter at give noget fri fra kommunens jerngreb. Man stiller sig kritisk pga. risiko for konkurs og betvivler kvaliteten af de private tilbud.
Blandt andet sagde Connie Maybrith Jørgensen (F) i 2021 at “alle skal have adgang til en værdig alderdom. Og det lader sig bedst gøre i kommunen. Friplejehjem/private plejehjem (…) kan også være ejet af private kapitalfonde, som har til formål at tjene penge på driften. Det ender af og til med en konkurs”. Ligeledes var Cecilie Roed Schultz (Ø) imod, kort sagt fordi hun betvivler kvaliteten. Set i bakspejlet må vi jo konstatere, at de i hvert fald til dels tog fejl, eller i bedste fald at virkeligheden har ændret sig, hvilket står klart i de historier, der nu dukker op fra nogle af de kommunale plejehjem. På Othello er arealerne tilsyneladende ved at synke i jorden, og en borger siger til Fredericia Dagblad, at: “Vi kommer ingen steder. Det eneste, vi laver, er at æde og sove. Vi har det ligesom grisene”. Adgang til værdig alderdom?
På Kobbelgården, hvor beboerne ganske vist er anderledes sammensat, kan vi også med rædsel læse om at både borgere og ansatte mistrives i absurd grad. Jeg skal ikke forsøge at placere skyld, men må da konstatere, at blot fordi noget drives kommunalt, er det langt fra garanti for gode forhold eller værdige liv. Cecilie Roed Schultz, som det bemærkes har en stol i Senior- og Socialudvalget, fortalte til Fredericiaavisen forleden, at hun godt var klar over, at der har været sager. Hun siger: “Vi har diskuteret indretning, personaleudskiftning, kulturen (…). Vi har forsøgt at lave forbedringer til stedet, som skulle give beboerne større glæde og har større indflydelse på deres eget liv”. Alligevel står vi nu her. Konklusion: kommunen har ikke magtet opgaven.
Det ovenstående skal ikke forstås sådan, at kommunen er uduelig eller ikke har andre gode tilbud, for det er der. Men kan vi ikke snart begynde at få et mere nuanceret billede? Kan vi ikke snart begynde at gøre udbuddet større ved at invitere de private aktører ind?
Nordfyns, Middelfart og Fredericia har forholdsvist flest indbrud, mens Ærø har færrest, viser en årsopgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Nu er branchen gået sammen med bl.a. politi og justitsministeriet om et digitalt register over alle tyvekoster.
Især Middelfart har taget et stort hop op ad den ærgerlige top på listen over de kommuner i Region Syd, der har flest indbrud pr 100.000 indbyggere. Kommunen er sprunget fra nummer 16 til nummer to på listen. Men også Nordfyns har taget et hop op på førstepladsen fra nummer otte.
Det viser årsopgørelsen for 2023 fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Opgørelsen pr 100.000 indbyggere gør det muligt at sammenligne indbrudstallene på tværs af kommunerne og viser risikoen for indbrud.
– Det er svært at vide den præcise årsag til, at Middelfart og Nordfyns er rykket op på listen, men det kan hænge sammen med, at der ligger mange sommerhuse i områderne, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
– Under corona-lockdown, og et godt stykke tid efter, arbejdede mange sommerhusejere online fra deres sommerhus, og det gjorde livet svært for indbrudstyvene. Nu er folk for længst vendt tilbage til arbejdspladserne, og sommerhusene har stået tomme, som de plejer i de kolde måneder og på hverdage, siger Pia Holm Steffensen.
Generelt er tyvene i hele Danmark blevet mindre flittige og antallet af indbrud er faldet, men det i Region Syddanmark, oplever man i 2023 en stigning i antallet af indbrud pr 100.000 indbyggere.
Trods en ihærdig indsats gennem de seneste ti år, der har bragt antallet af indbrud kraftigt ned, har Danmark fortsat en ærgerlig nordeuropæisk rekord, og vi er næsten dobbelt op på indbrud pr 100.000 indbyggere sammenlignet med fx Holland.
– Ingen ved præcist, hvorfor andre lande klarer sig så meget bedre end Danmark. Men vi vil selvfølgelig arbejde målrettet for at komme ned på niveau med fx Holland, siger Pia Holm Steffensen og fortsætter:
– Regeringen har netop spillet ud med en tryghedspakke der bl.a. vil sætte ind overfor indbrud og hæleri med et digitalt register over tyvekoster – og det samarbejder vi med Det Kriminalpræventive Råd, BoTrygt, politiet og Justitsministeriet om at udforme. Registret vil gøre livet svært for tyvene og forhåbentlig lettere for forbrugerne, når man f.eks. køber brugt hos marskandiseren eller Den Blå Avis.
Pia Holm Steffensen opfordrer til også selv at gøre en indsats som boligejer for at gøre livet surt for indbrudstyvene:
– Sørg for at sætte ordentlige låse på døren og sikrede hasper på vinduerne. Forsikringsselskaberne har masser af gode råd – så brug dit selskab, siger hun.
5 gode råd mod indbrud:
1) Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
2) Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
3. Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!
4) Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
5) Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Tal fra politiet viser, at der i 2023 er rejst i alt 3.540 sigtelser for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted. I 2018 blev der rejst i alt 2.470 sigtelser. Som led i implementeringen af Bandepakke IV forventer justitsminister Peter Hummelgaard senere på ugen at sende et lovforslag i høring, der bl.a. skærper straffen for netop ulovlig besiddelse af kniv – og sikrer hårdere konsekvenser for bandernes knivoverfald.
I 2018 registrerede politiet i alt 2.470 sigtelser for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted.
I 2022 var tallet 3.490. Og nye tal fra politiet viser nu, at politiet i 2023 har rejst i alt 3.540 sigtelser for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige indgik den 8. november 2023 Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark. Bandepakke IV strammer blandt andet lovgivningen på netop knivområdet.
En farlig cocktail
Alle knivoverfald har en forskellig historie og baggrund. Men en del af dem har relation til det kriminelle miljø.
– Det må simpelthen aldrig blive hverdag at gå med kniv i Danmark. I 2023 har vi været vidne til adskillige voldsomme knivoverfald. Og bag overfaldene gemmer sig ofre, ulykkelige pårørende, chokerede vidner og en virkelighed, vi hverken kan eller vil acceptere. Læg dertil, at politiet ser en øget tendens til, at bandemedlemmer besidder knive i det offentlige rum. Så har vi ganske enkelt en farlig cocktail, som vi bliver nødt til at handle på. Derfor vil vi som en del af bandepakken stramme skruen og sikre hårdere konsekvenser for bandernes knivoverfald og for ulovlig besiddelse af kniv, siger justitsminister Peter Hummelgaard
Sigtelser blandt unge på samme høje niveau
Sigtelserne blandt de 15-18-årige for besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted har været et fokusområde i arbejdet med bandepakken.
I 2018 rejste politiet 306 sigtelser for besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted blandt 15-18-årige. I 2023 rejste politiet 558 sigtelser for besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted blandt de 15-18-årige.
Mens det totale antal sigtelser på landsplan er faldet i perioden fra 2022 (592 sigtelser) til 2023 (558 sigtelser), ses et højere antal sigtelser i 2023 i blandt andet Nordjyllands Politi, Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi, når man sammenligner med året før.
Således blev der for eksempel i Københavns Politi i 2022 rejst 104 sigtelser, mens der i 2023 blev rejst i alt 145 sigtelser blandt de 15-18-årige for besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted.
– Jeg er meget bekymret for udviklingen i sigtelser blandt de unge. Særligt i lyset af, at der har været flere historier om voldsomme knivoverfald i 2023, som har involveret meget unge mennesker. Man skal ikke have en kniv med sig i skole eller i ungdomsklubben. Og derfor kommer vi ikke bare til at sikre, at bandernes knivoverfald får hårdere konsekvenser. Det kommer også til at blive en skærpende omstændighed, hvis man bærer kniv på f.eks. uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber eller på ungdomsskoler, siger Hummelgaard.
Den nye lovgivning forventes at kunne træde i kraft d. 1. juli 2024.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...
