Fire personer sigtet i forbindelse knivstikkeri

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden foretaget flere anholdelser, der relaterer sig til en anmeldelse fredag aften. For at imødekomme eventuel utryghed iværksætter politiet en tryghedsskabende indsats.

Sydøstjyllands Politi modtog i fredags omkring klokken 20.00 en anmeldelse om, at en person var blevet ramt af knivstik ved Tingparken i Grindsted. Det viste sig, at en 20-årig mand var blevet ramt flere gange, og han blev efterfølgende bragt til behandling. Manden er ikke i livsfare.

I forlængelse af anmeldelsen igangsatte politiet en efterforskning af sagen, og fredag aften blev tre personer anholdt. Lørdag foretog Sydøstjyllands Politi yderligere fire anholdelser.

De tre personer, der blev anholdt fredag, blev løsladt, og de er ikke længere sigtet i sagen.

De fire personer, der blev anholdt lørdag, er mellem 15 og 17 år. Det blev i weekenden vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille de fire personer i grundlovsforhør, og de blev derfor løsladt. De er fortsat sigtet for kvalificeret vold.

På baggrund af de seneste dages politiarbejde er det Sydøstjyllands Politis vurdering, at selve hændelsesforløbet er klarlagt. Episoden betragtes som en isoleret hændelse, og der er ikke noget, der tyder på, at det er farligt at bo eller færdes i området ved Tingparken i Grindsted.

Sydøstjyllands Politi har forståelse for, at en episode som den i fredags samt politiets arbejde på stedet kan skabe utryghed. Politikredsen har derfor iværksat tryghedsskabende tiltag. Blandt andet vil der de kommende dage være flere politipatruljer end normalt til stede i området med henblik på skabe dialog med de borgerne, der ønsker det.

Af hensyn til sagens videre forløb og de involverede har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger at dele på nuværende tidspunkt.

Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter mand

0

Manden er fundet død, hvorfor billede og navn er fjernet.

FC Fredericia ophæver kontrakten med offensivspiller

0

Den 23-årige Jagvir Singh er fortid i FC Fredericia, da han har fået ophævet kontrakten med klubben.

Det var med store forhåbninger, at FC Fredericia tilbage i sommeren 2022 hentede Singh i Brøndby, men parterne fik ikke det ønskede ud af den tre år lange kontrakt.

Singh fik længere og længere vej til banen, som den første sæson skred frem. I den sidste halvdel af sæsonen var Jagvir Singh end ikke med på bænken, selvom der var ledige pladser.

Konsekvensen blev, at Jagvir Singh blev udlejet til Aarhus Fremad i sidste sæson, hvor han fik 32 kampe, hvilket resulterede i fem mål og fem assists fra offensivspillerens side.

Jagvir Singh vendte i forbindelse med opstarten retur til FC Fredericia, hvor han altså ikke var tiltænkt nogen rolle, og derfor er parterne nu blevet enige om at ophæve kontrakten pr. dags dato.

Status på politiets tilstedeværelse i Lohals på Langeland

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi har noteret sig at der florerer flere rygter og spekulationer i pressen og på sociale medier om situationen i Lohals.

Status er, at politiet fortsat er ved at undersøge en anmeldelse, der involverer en person og muligvis sprængstof på en båd i havnen i Lohals. Hvorvidt der faktisk er sprængstof på stedet, er fortsat uvist.

Fyns Politi har forståelse for, at situationen kan skabe utryghed og utålmodighed, men vi understreger, at vi arbejder på at løse situationen så hurtigt som muligt med fokus er sikkerhed for alle i området. Ca. 50 personer er pt evakueret.

Fyns Politi opfordrer til, at man følger vores anvisninger på stedet.

Brugsstjålet bil involveret i færdselsuheld i Fredericia

0

Søndag var der et færdselsuheld på Treldevej i Fredericia. Nu har det vist sig, at bilen, som var skyld i uheldet, var brugsstjålet.

Uheldet skete klokken 15:56, hvor den 24-årige mand kørte op i en forankørende bil.

Da politiet ankom til stedet, viste det sig, at den 24-årige mand havde en promille over det tilladte, hvilket førte til en sigtelse for spirituskørsel.

Senere efterforskning afslørede yderligere overtrædelser: Mandag morgen oplyser Sydøstjyllands Politi nemlig, at føreren havde ikke førerret og bilen, han kørte, var brugsstjålet.

Dobbelt Fredericia-målscorer nedtoner skade

0

FC Fredericias Oscar Buch scorede to mål mod Vendsyssel, men måtte lade sig udskifte i pausen med en skade. Han tror dog ikke, det er noget alvorligt.

Før denne sæson er Oscar Buch kommet til FC Fredericia, som han igennem længere tid havde haft kontakt med. Det endte med en to-årig aftale, som parterne formentlig er ekstra tilfredse med efter lørdagens kamp mellem Fredericia og Vendsyssel.

Oscar Buch scorede to mål mod sit gamle Vendsyssel. Derfor kunne det udefra set virke mærkeligt, at han blev hevet ud i pausen af opgøret.

– Man bliver næppe taget ud efter en halvleg, hvor man har lavet to mål, siger Buch og griner.

https://www.fksslamson.dk/

Den 27-årige kantspiller fortæller, at han fik problemer med låret, og derfor blev der ikke taget nogen chancer.

– Jeg mærkede det allerede lidt til træning i går, og da jeg fik et lille riv igen i dag, så tog vi ingen chancer. Men det var ikke sådan en episode, hvor der kom et ordentlig smæld, så jeg tror ikke, det er noget slemt, forklarer Oscar Buch.

Buch mener generelt, at der nemt kan opstå komplikationer efter en preseason, hvor man har forberedt sig på sæsonen.

– I den periode giver man den maks gas for at komme i bedst mulig form. Og faktisk føler jeg ikke, det er særlig lang tid siden, at jeg spillede sidste kamp for Vendsyssel, så pausen har ikke været lang. Derfor er det naturligt, at der kan opstå lidt småskvanker. Det ser man i alle klubber, slår Oscar Buch fast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Et nærmere kig i statistikkerne viser, at det er den 2. juni, Oscar Buch spillede for Vendsyssel sidste gang. Det skete mod AaB, hvor Hjørring-mandskabet tabte 4-1. Kampen blev Buchs nummer 44 i Vendsyssel-trøjen, hvor det blev til fem scoringer og fire assists.

Med den start, som han har fået i FC Fredericia som dobbeltmålscorer i holdets anden kamp i NordicBet Ligaen, er der muligheder for at forbedre den målstatistik, som han kom fra Vendsyssel med.

De næste par dage vil vise omfanget af de problemer med låret, som Oscar Buch fik mod Vendsyssel. Sikkert er det, at FC Fredericia nu har vundet to kampe ud af to mulige, og på fredag skal i kamp igen i NordicBet Ligaen, hvor holdet møder Kolding IF på udebane.

Dødsfald Fredericia den 29. juli 2024

0

Jens Peter Westergaard, 1914 – 2024

Bjarne Sørensen, 1945 – 2024

Kresten Emil Christensen, 1937 – 2024

https://gardeniablomster.dk/

Økonomiske udfordringer kan sende Esbjerg-profiler videre

0
(Foto: AVISEN)

Efter to sæsoners fravær er Esbjerg tilbage i NordicBet Ligaen, men klubben står nu over for alvorlige økonomiske udfordringer, som kan tvinge dem til at skille sig af med nøglespillere for at sikre deres fremtid. Især Elias Sørensen har i sæsonens første to kampe vist sig som en fremtrædende profil, men hans tid i klubben kan snart være forbi på grund af disse økonomiske omstændigheder.

Esbjergs sæsonåbning bød på et nederlag på 2-1 mod OB, men holdet vendte stærkt tilbage i anden runde med en imponerende 6-3 sejr over Hobro. I begge kampe har to spillere, Elias Sørensen og Emil Holten, markeret sig markant, ligesom de også gjorde i sidste sæson i 2. division, hvilket har tiltrukket opmærksomhed fra større klubber.

Elias Sørensen og Emil Holten er begge på radaren hos højere rangerende klubber. Særligt Elias Sørensen er blevet et varmt navn blandt flere udenlandske klubber. Allerede efter sidste sæson var han eftertragtet, og med fire assists og et mål i de første to kampe har han endnu engang bevist, at han besidder kvaliteter, der rækker langt ud over NordicBet Ligaens niveau.

For Emil Holten er situationen en smule anderledes. Som 27-årig er han ikke lige så attraktiv på det internationale marked som den tre år yngre Elias Sørensen. Dog kan Holten også være på vej væk efter at have scoret fire mål i de første to runder. Hans præstationer har vist, at han har niveauet til Superligaen, og det kan derfor ikke udelukkes, at klubber i den nedre del af Superligaen viser interesse for den målfarlige angriber.

Esbjergs økonomi er presset, og som kilder udtrykker det, har Holten demonstreret, at han kan begå sig på et højere niveau. Derfor kan et salg af både Sørensen og Holten blive nødvendigt for at sikre økonomisk stabilitet efter flere år uden for Superligaen og uden den forventede hurtige tilbagevenden til eliten.

Især et salg af Elias Sørensen kan vise sig at være afgørende for Esbjergs økonomi. Sørensens kontrakt udløber i sommeren 2025, og han har ikke vist interesse i at forlænge aftalen. Derfor er Esbjerg nødt til at sælge ham nu for at sikre en rimelig transfersum, der kan hjælpe klubben med at stabilisere deres økonomi.

Et salg af Sørensen vil gavne alle parter. Esbjerg vil få tiltrængte midler i kassen, mens Elias Sørensen får mulighed for at spille på et højere niveau og genoptage sin internationale karriere, som han begyndte i Newcastle i sine unge dage. Det vil også give ham en platform til at udvikle sig yderligere og vise sine evner på en større scene.

Hvad fremtiden bringer for både Emil Holten og Elias Sørensen er endnu uvist, men interessen for begge spillere fra højere rangerende klubber er tydelig. Særligt Elias Sørensen er flittigt noteret, også hos udenlandske klubber. Derfor vil det være en overraskelse, hvis han stadig er i Esbjerg, når transfervinduet lukker den 2. september.

Esbjerg står altså over for en kritisk periode, hvor økonomiske beslutninger kan få stor betydning for klubbens fremtid. De kommende måneder vil vise, om klubben kan finde en balance mellem at bevare deres profiler og sikre den nødvendige økonomiske stabilitet.

Fælge stjålet fra bil

0

En bil hos en bilforhandler i Fredericia er blevet “klodset” op, efter fælgene er blevet stjålet.

Tyveriet af fælgene er sket hos en bilforhandler på Vesterballevej mellem fredag og søndag.

Fra en personbil på stedet er alle fire fælge blevet stjålet.

Fyns Politi massivt tilstede på havnen i Lohals på Langeland

0
Foto: AVISEN

Fyns Politi har siden morgenstunden været tilstede på og omkring havnen i Lohals.

Baggrunden er, at Fyns Politi kl 06.45 modtog en anmeldelse, der muligvis involverer sprængstof. Hvorvidt der faktisk er sprængstof på stedet er uvist. Det er politiet ved at undersøge.

Fyns Politi har fokus på at håndtere situationen samt på sikkerheden for de personer, der opholder sig i området, og vi har derfor som tidligere meldt ud foretaget en mindre evakuering. Vi har forståelse for offentlighedens interesse, men beder om arbejdsro. Så snart Fyns Politi kan sige mere om situationen, vil dette blive meldt ud.

Familien samlet i Middelfart – ny rådgiver er flyttet til byen

Familien samlet i Middelfart – ny rådgiver er flyttet til byen

0
NAVNENYT. Cathrine Wiuff Balsborg er tiltrådt som privatrådgiver i hovedsædet hos Middelfart Sparekasse på Havnegade. Den nye rådgiver har kort vej til arbejde, idet...