0.9 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Middelfart Kommune køber en del af Middelfart Sygehus

0

Etableringen af et nærhospital i Middelfart er nu kommet et stort skridt nærmere. Middelfart Kommune har nemlig købt en del af sygehuset i Middelfart. Dermed ejes sygehuset både af region og kommune, som sammen vil indrette Middelfart Nærhospital i sygehusbygningerne.

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har de seneste år samarbejdet om at oprette et nærhospital i de bygninger, der indtil nu har rummet Middelfart Sygehus. Et nærhospital med fokus på sammenhæng i borgernes forløb – på tværs af fysiske såvel som psykiske sygdomme – og et nærhospital, der giver mere nærhed og mindre transporttid for borgerne.

Nu er realiseringen af nærhospitalet kommet et skridt nærmere. Både regionsrådet og byrådet har nemlig godkendt Middelfart Kommunes køb af godt og vel en fjerdedel af sygehusets bygninger svarende til godt 4.000 kvadratmeter. Prisen er cirka 23,3 millioner kroner, og region og kommune vil sammen eje og drive det fælles nærhospital.

Tilbud dør om dør styrker samarbejdet

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at handlen nu er faldet på plads:

– Vi glæder os til at komme i gang med at indrette nærhospitalet sammen med kommunen og til at bringe vores mange erfaringer med sundhedshuse i spil. Blandt andet ved vi, at det styrker samarbejdet om patienterne på tværs af fagene, når de forskellige sundhedstilbud bor dør om dør. Det ser vi frem til.

Også borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) glæder sig til, at nærhospitalet står klar til at modtage patienter og borgere:

– På Middelfart Nærhospital kan vi møde borgerne tidligere i deres sygdomsforløb, forebygge bedre og skabe tilbud, som er differentierede og fokuseret på de borgere, der har størst behov. Dermed er vi i Middelfart Kommune med til at tegne stregerne for fremtidens sundhedsvæsen med Danmarks første nærhospital, der ser dagens lys, og som vi er stolte af.

– Middelfart Nærhospital styrker tilbuddene til de mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Borgerne understøttes herudover i at mestre deres eget liv med en eller flere sygdomme og inddrages langt mere i eget forløb, mens behandlingen tilbydes tættere på hjemmet, siger borgmesteren.

Nogle funktioner bliver – andre kommer til

Nærhospitalet i Middelfart kommer blandt andet til at indeholde kommunale rehabiliteringspladser samt kommunal sundhedsklinik, akutsygepleje, kommunale akutpladser og sundhedspleje.

Regionale tilbud som røntgen, blodprøvetagning, høreklinik, jordemoderkonsultation, smerteklinik og lægevagt bliver boende og kommer til at indgå som en del af nærhospitalet. Med inspiration fra sundhedshuse som dem i Haderslev og Brørup er der derudover blandt andet planer om at oprette et regionalt daghospital, som via eksempelvis medicinske funktioner kan være med til at hjælpe og behandle nogle af de borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, der ellers har mange transporter til sygehuse længere væk.

På det psykiatriske område flytter både den regionale lokalpsykiatri og kommunale socialpsykiatriske tilbud ind på nærhospitalet, som derudover kommer til at rumme regionens Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som i dag har til huse i Vejle og Odense.

For at give plads til de mange sundhedstilbud flytter det regionale rygcenter fra Middelfart Sygehus ind i nye, moderne rammer på Kolding Sygehus. Det forventes at ske i juni 2024. Derefter kan ombygningen og klargøringen af lokalerne på sygehuset i Middelfart gå i gang.

Åbent hus i juni

Region og kommune planlægger at holde et åbent hus-arrangement i juni, hvor alle interesserede borgere kan kigge forbi og få en præsentation af de tilbud, nærhospitalet kommer til at rumme.

Det er forventningen, at nærhospitalet er klar til at åbne i efteråret 2024 – dog vil nogle af de nye funktioner først flytte ind i 2025. De funktioner, som allerede er på sygehuset, vil være åbne for borgerne i hele perioden – også under ombygningen.

41-årig kom på sygehuset efter overfald

0

Mandag aften, omkring kl. 22:00, blev Bredgade i Kolding skueplads for en voldelig konfrontation, der resulterede i, at en 41-årig mand måtte indlægges på sygehuset med overfladiske skader.

Politiet er i fuld gang med at efterforske omstændighederne bag denne hændelse for at klarlægge, hvad der præcist skete.

Ifølge de første rapporter blev den 41-årige mand angrebet i det, der synes at være en isoleret episode. Offeret blev hurtigt transporteret til sygehuset, hvor han blev behandlet for sine skader.

Tyveri udviklede til røveri

0

I en hændelse mandag eftermiddag kl. 15:45, eskalerede et butikstyveri i Føtex på Helligkorsgade i Kolding til et fuldbyrdet røveri med trusler og vold.

Gerningsmanden, en 32-årig mand, er blevet anholdt af politiet, som nu arbejder på at afgøre, om han skal fremstilles i retten.

Hændelsen udspillede sig i det travle supermarked, hvor hvad det begyndte som et butikstyveri, men hurtigt udviklede sig til et røveri. Den 32-årige mand truede personalet med vold, hvilket skabte frygt og panik blandt både ansatte og kunder.

Politiets hurtige indsats førte til anholdelsen af gerningsmanden, som nu sidder i varetægt, mens der træffes beslutning om videre retslige skridt.

68-årige mand var afkølet efter redningsaktion

0

Sydøstjyllands Politi er kommet med en opdatering i sagen om hundelufteren, der skred ned ad en skrænt i Trelde mandag aften.

I en dramatisk vending mandag aften blev TrekantBrand kaldt ud til en redningsaktion i Trelde, hvor en hundelufter havde fundet sig i en farlig situation efter at være gledet ned ad en skrænt. Udrykningskøretøjer fra Fredericia ankom til stedet med stor opmærksomhed fra lokalsamfundet, ivrige efter at sikre mandens sikkerhed.

Ulykken fandt sted tæt på Trelde Næs, umiddelbart før området ved campingpladsen, hvor en 68-årig mand fra lokalområdet var ude at gå tur med sin hund. I et uheldigt øjeblik gled han ned ad skrænten, hvilket nødvendiggjorde en øjeblikkelig redningsaktion.

På stedet var der indsatsledelse fra politiet samt adskillige udrykningskøretøjer for at varetage redningsaktionen. Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi forklarede, at det var mere praktisk at evakuere manden ved hjælp af en båd end at forsøge at få ham op ad skrænten igen.

Politiet er tirsdag kommet ned en opdatering, hvor de oplyser, at den 68-årige mand, efter at være blevet reddet, var lettere afkølet men ellers uden større skader. Han blev tilset af sundhedspersonale på stedet og kunne senere på aftenen vende tilbage for at hente sin bil og hund.

DMI: Forårsvejret er på vej

0
Træerne springer snart ud i smukke farver (Foto: Alberthe Berg)

Danmarks Meteorologiske Institut har fremlagt en vejrudsigt, der lover en interessant blanding af forårsvejr for de kommende dage. Selvom skyerne vil dominere himlen og der indimellem vil falde lidt regn, er der gode nyheder for dem, der længes efter varmere dage. Temperaturen er på en langsom opadgående kurve, og når weekenden nærmer sig, kan vi forvente, at termometeret viser to-cifrede varmegrader.

Dog er det ikke alle, der vil kunne nyde godt af denne temperaturstigning i samme grad. Det kølige havvand spiller en afgørende rolle for temperaturforskellene i landet, særligt i de kystnære områder. Påvirkningen fra det kolde hav betyder, at dem, der bor nær kyster med pålandsvind, ikke vil opleve meget mere end 6 til 8 graders varme. Det er en tydelig påmindelse om, hvordan geografisk placering kan påvirke vores lokale vejrforhold.

Interessant nok vil vinden i weekenden skifte retning og komme fra det sydøstlige hjørne af landet. Dette skifte betyder, at de varmeste temperaturer vil være at finde længst væk fra de kølige kystområder. Det er således i de indre og sydøstlige dele af landet, at man kan forvente de mest forårsagtige temperaturer.

Selvom nattefrosten vil holde en pause, er det dog for tidligt at antage, at vi har set det sidste til den for denne sæson. DMI’s vejrudsigt minder os om, at foråret i Danmark kan være både omskifteligt og uforudsigeligt. Mens vi ser frem til de lunere dage, er det altså klogt ikke at pakke vinterjakken alt for langt væk endnu.

Broby får akuthjælperordning

0

En gruppe borgere i Broby og omegn danner en akuthjælpergruppe, som gerne vil hjælpe til ved alvorlig sygdom og tilskadekomst. Regionsrådet har netop nikket ja til den nye akuthjælperordning på Fyn.

Om de er midt i familiemiddagen, ligger og sover eller slår græs: Hvis akuthjælper-appen bipper i lommen, så smider de, hvad de har i hænderne, for det kan være liv eller død, det handler om. Nu har en gruppe på 40 lokale borgere i Broby og omegn ansøgt om at blive akuthjælpere i postnummer 5672; Broby på Fyn.

Regionsrådet gav grønt lys til den kommende akuthjælperordning på Fyn på regionsrådsmødet mandag 26. februar.

Det er første gang, at regionsrådet godkender en ny akuthjælperordning i et område, som har mindre end 15 minutter til en ambulancestation, som ellers har været ét af kriterierne for at etablere en akuthjælperordning.

Formand for Præhospitaludvalget Bente Gertz (S) siger:

– Det er meget prisværdigt, at lokale ildsjæle i Broby og omegn ønsker at tage et medansvar i deres lokalområde, og det er også derfor, at vi bakker dem op i deres ønske om at etablere en akuthjælperordning. Vi bryder med de principper, vi tidligere har stillet op, og det er også derfor, at vi har besluttet, at akuthjælperordningen i Broby skal evalueres om halvandet år, for at finde ud af om behovet er der, og om ordningen giver den ønskede effekt.

I gang hurtigt

Region Syddanmark holder et opstartsmøde med initiativtagerne i Broby d. 28. februar. De nye akuthjælpere i Broby har fået førstehjælpsuddannelse.

Etableringen af en akuthjælperordning i Broby kommer til at koste ca. 55.000 kr. om året til uddannelse og udstyr.

I 2022 havde Region Syddanmark 267 ambulancekørsler med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand i Broby. I 226 af tilfældene, svarende til 84 procent, gik der under 15 minutter før ambulancen var fremme, mens der i 41 af tilfældene gik mere end 15 minutter.

Fakta om akuthjælperordninger i Region Syddanmark

Region Syddanmark har allerede en lang række aftaler i stand med de såkaldte akuthjælperordninger, de steder i regionen hvor det tager længst tid for en ambulance at nå frem. I øjeblikket er der 25 akuthjælperordninger.

Man kan ikke blive akuthjælper alene. Det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning.

Akuthjælpere bliver kaldt ud til hændelser, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med horn og blink.

Akuthjælperordningen er ikke det samme som en hjerteløberordning. Akuthjælperne bliver kaldt til mange flere forskellige hændelser end hjertestop, og de er uddannede i at give forskellige former for medicin.

Akuthjælperne skal have en akuthjælperuddannelse, som Ambulance Syd står for.  

Hundelufter gled ned ad skrænt

0

Klokken 19:22 blev TrekantBrand kaldt ud til en redningsaktion i Trelde ved en skrænt. Det viste sig, at det var en hundelufter, der var gledet ned ad en skrænt.

Adskillige udrykningskøretøjer har vakt stor opmærksomhed i området, da de kom bragende afsted fra Fredericia for at tage sig af meldingen, der gjaldt en redningsaktion på en skrænt.

Ulykken skete ikke helt ude ved Trelde Næs, men på et stykke vej inden Dancamp.

På stedet var der blandt andet en indsatsleder fra politiet og andre udrykningskøretøjer til stede.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser, at en mand var ude at gå en tur med hunden og i den forbindelse gled. Derfor blev der tilkaldt hjalp, og i den forbindelse var det nemmere at få manden ned i en båd, end at få ham op ad skrænten.

Ny undersøgelse: Kommunernes besparelser koster på beboernes trivsel og fører til øgede udgifter

0

Ny undersøgelse viser, at de fleste botilbud for voksne med handicap angiver at der kommer stadig flere beboere med omfattende og komplekse udfordringer. Samtidigt er der mange steder gennemført besparelser i botilbuddene. Det er nogle af hovedresultaterne fra en ny undersøgelse som Bureau2000 har gennemført for Lev og #enmillionstemmer.

De senere år er der sparet meget på hjælpen til beboere med udviklingshandicap i botilbud.  Særligt mulighederne for at komme uden for botilbuddet er blevet ramt. Ca. hver fjerde beboer bor i et tilbud, hvor der er skåret i muligheden for ledsagelse ud af huset – og hver sjette bor i et tilbud, hvor der er skåret i de sociale aktiviteter. Hele 41 pct. af alle botilbud forventer yderligere besparelser på hjælpen til beboerne i 2024. 

Samtidigt viser undersøgelsen, at hele 75 pct. af botilbudslederne mener, at der i de seneste fem år er kommet flere beboere med komplekse og vanskelige problemer: Flere ældre, som har behov for mere støtte, flere unge med mange års mistrivsel og flere med psykiatriske vanskeligheder.  

Levs landsformand, Anni Sørensen, siger om det billede, der tegner sig i undersøgelsens resultater: 

– Alt for mange botilbud befinder sig i en ekstremt svær situation, hvor de har oplevet årevis med besparelser samtidigt med at flere beboerne har større og mere komplekse behov for støtte. Den kombination er opskriften på stigende mistrivsel blandt flere beboere – som igen fører til mere komplekse udfordringer. Det peger denne nye undersøgelse på – og det er der flere tidligere, som også gør.

Monica Lylloff, der er medstifter af “enmillionstemmer og Anni Sørensen konstaterer samtidigt, at man de senere år – både fra kommuner og skiftende regeringer – bare har fortsat den ødelæggende sparekurs. Og intet tyder på, at den nuværende regering er parat med initiativer, som kan stoppe den problematiske udvikling. 

Socialministeren har siden sin tiltrædelse erkendt, at problemerne på handicapområdet er store og kræver politisk handling. Men det eneste konkrete, der er kommet fra regeringen, er nedsættelsen af et Ekspertudvalg, som anbefaler at stramme spareskruen endnu mere. Og alt tyder på at det er ekspertudvalgets sparevej, som regeringen har tænkt sig at fortsætte.

Monica Lylloff siger: 

– Ekspertudvalgets anbefalinger handler om at gøre det endnu nemmere for kommunerne at skære ned på hjælpen, udhule rettigheder og forringe retssikkerheden. Det vil kun gøre situationen for beboere i botilbud endnu værre. Mistrivslen vil stige endnu mere – og ja, så stiger udgifterne også. Det er nedslående, at regeringen ikke har andre svar på trivselskrisen blandt mennesker med handicap i botilbud, end rettighedsangreb og endnu flere kommunale besparelser.”

SOSU-direktør: Vi har aldrig haft bedre muligheder for flere elever

0
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Der kommer til at mangle 15.000 social- og sundhedsassistenter i fremtiden. Derfor er der fra regeringens side fokus på at afhjælpe problemet. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH), Jacob Bro, mener at man aldrig har haft bedre forudsætninger nu for at få flere elever igennem systemet, end det er tilfældet nu.

I en tid, hvor Danmarks sundheds- og velfærdssektor står over for betydelige udfordringer med en forudset mangel på kvalificeret personale, har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier taget et afgørende skridt fremad. Med etableringen og den fortsatte støtte til initiativet “UNG I VELFÆRD,” understreger de en kollektiv anerkendelse af nødvendigheden i at adressere denne mangel gennem inspirerende og målrettede tiltag. Dette projekt, der blev lanceret i 2021 med finansiel backing fra Tietgenfonden, har til formål at øge interessen for social- og sundhedsuddannelserne ved at fremme ung-til-ung formidling.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har været en nøglefigur i denne bestræbelse, der udtrykker en stærk og personlig forpligtelse til at ændre opfattelsen af SOSU-uddannelserne. Ministerens passion er tydelig, når han taler om vigtigheden af arbejdet udført af dem i sundheds- og omsorgssektoren.

– Jeg bliver rasende, når folk taler ned til de mennesker, der arbejder med at hjælpe ældre og syge, siger Tesfaye, og fremhæver den fornemme værdi i at assistere andre gennem disse professioner, men han slår samtidig fast, at han tror på det er muligt at få uddannet de omkring 15.000 unge mennesker, som prognosserne siger der kommer til at mangle i faglært arbejdskraft inden for social- og sundhedsfaget.

Med en forudset mangel på 15.000 social- og sundhedsassistenter i de kommende år, understreger Jacob Bro, direktøren for SOSU FVH, en markant skift i tilgangen til denne udfordring. Denne optimisme er forankret i den nylige støtte fra regeringen, som Bro ser som en hidtil uset chance for at imødekomme dette behov.

– I forhold til tidligere er der den forskel, at ministeren nu har sagt, at vi godt kan nå det. Det er virkelig positivt, siger han, og fremhæver det stærke politiske fokus og opbakning som afgørende faktorer i denne positive udvikling.

Denne støtte kommer i en kritisk tid, hvor sektoren ikke kun har modtaget politisk opmærksomhed men også konkret opbakning i form af lønforhøjelser og en række initiativer målrettet mod at løfte og forbedre vilkårene for SOSU-uddannelserne. Bros anerkendelse af disse skridt som afgørende for at vende tidevandet er vigtig.

– Vi har, set fra vores synspunkt, aldrig haft en bedre mulighed for det. Jeg ved ikke mere, hvad vi skulle gøre, siger Bro.

Jacob Bro fremhæver et særligt initiativ, der har vist sig effektivt på SOSU FVH: at lade eleverne spille en central rolle i at formidle og fremhæve værdien af deres uddannelse. Dette skridt er, ifølge Bro, er ikke en ny praksis for skolen, men en, de har anvendt og perfektioneret over flere år.

– Et af de tiltag, vi har haft succes med her på skolen, og som vi nu ser bliver taget op bredere, er at få eleverne til at snakke mere om deres fag. De skal ikke bare tale om det; de skal virkelig tale det op. Vi har gjort det her i nogle år nu, og vi er ret overbejste om, at det virker. Der er bare noget andet ved at høre det direkte fra eleverne end fra os. Selvfølgelig vil vi stadig hjælpe dem med at forstå, hvordan man håndterer pressen og hvad de skal sige på uddannelsesmesser. Men i sidste ende er det eleverne, der skal stå i front. Og en stor fordel ved det her er også, at det styrker deres egen stolthed over det, de laver. Det er nogle af de ting, vi har lært af vores egen erfaring, forklarer Jacob Bro.

SOSU-direktøren deler en tankevækkende anekdote om en elevs personlige rejse med faglig stolthed, som illustrerer effekten af skolens indsats for at opbygge elevernes selvtillid i deres uddannelsesvalg.

– Jeg har et eksempel med en elev, som jeg selv har talt med. I starten, når hun blev spurgt, hvad hun lavede, sagde hun, at hun var ved at uddanne sig til sygeplejerske, men først skulle hun være social- og sundhedsassistent. Det lød næsten som en undskyldning. Men det har ændret sig. Nu, når hun er ude, siger hun stolt, at hun uddanner sig til social- og sundhedsassistent. For os er det afgørende, at hun, og elever som hende, taler om deres uddannelse uden tøven og med stolthed, siger Jacob Bro.

Slutteligt påpeger Bro en væsentlig udfordring og en mulighed for ændring i opfattelsen af SOSU-uddannelserne.

– Det vi møder er, at dem, der søger ind på vores uddannelse, ofte er folk, der virkelig ønsker at gøre en forskel for andre. Selvfølgelig er der nogle, der lander hos os, fordi de føler, de ikke har andre muligheder, men vi støder også på en barriere i form af uddannelsesvejledernes holdninger. Det er som om, at gymnasiet ses som det eneste rigtige valg for mange. Men det burde handle om, hvad den enkelte brænder for. Hvis man vil arbejde med mennesker, bør man seriøst overveje en uddannelse hos os. Det er den forståelse, vi arbejder hårdt på at udbrede, slutter Jacob Bro.

CO2-afgift

0
Tobias Jørgensen. Foto: AVISEN

Den nylige offentliggørelse af rapporten om CO2-afgiften i landbruget har skabt debat og rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi bedst håndterer klimaforandringerne ansvarligt og bæredygtigt.

Der er grund til nysgerrighed, hvad angår denne udvikling, og det mærker jeg både som folketingskandidat og som borger. Det er afgørende at reducere vores CO2-udledning, men det er også vigtigt at sikre, at byrden ikke kun påhviler de danske landmænd. Importerede, billigere, produkter ville være at finde i kølediskene, og det er nærliggende at frygte, at danskerne ville være tilbøjelige til at vælge dem. Disse varer har imidlertid forventeligt et højere CO2-aftryk.

Venstre har længe talt for en grøn omstilling, der balancerer miljøbeskyttelse med hensynet til erhvervslivet og arbejdspladserne. Men vi må også se på, hvordan andre lande tackler CO2-udledning, da klimaproblemet er globalt. Og en ensidig indsats risikerer blot at flytte produktion og øget forurening til andre lande.

Den annoncerede CO2-afgift kan være et skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at den ikke straffer vores landmænd uretfærdigt. Vi har brug for en international tilgang til at løse udfordringen.

Jeg er åben overfor dialogen og samarbejdet i den grønne trepart og er sikker på, at Stephanie Lose er med til at opnå en aftale, der lever op til de kriterier Venstre fik indskrevet i regeringsgrundlaget.

Ikke kun nationalt, men også internationalt, skal der formes en bæredygtig fremtid for os alle.

Tobias Jørgensen (V)
Folketingskandidat og byrådsmedlem i Kolding
Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...