Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.
Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.
Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.
Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.
Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!
POLITIK. Liberal Alliance står til den største procentuelle fremgang af alle partier i Fredericia, når man sammenligner med kommunalvalget i 2021. Det viser en ny meningsmåling fra Epinion, der for første gang går helt ned på kommuneniveau forud for valget i november.
Christian Jørgensen er meget glad, da han kontakter AVISEN med nyheden om fremgangen. Men han ved også, at der skal arbejdes hårdt hele vejen, der er lang tid til valget endnu, og mange der ikke har besluttet sig endnu, men alligevel er det for partiets lokale spidskandidat, Christian Jørgensen, er resultatet både en glædelig nyhed og et skulderklap til det arbejde, der er lagt siden sidste valg.
»Ved kommunalvalget i 2021 fik Liberal Alliance i Fredericia en halv procent af stemmerne. I den her måling står vi til 7,2 procent. Det er en kæmpe fremgang – faktisk den største af alle partier i kommunen,« siger han.
For Jørgensen er fremgangen et tegn på, at partiets arbejde med at styrke organisationen og vise lokal tilstedeværelse nu bærer frugt.
»Ved sidste valg var Liberal Alliance i Fredericia en en-mands-hær med Poul Rand, der har kæmpet godt for partiets værdier længe. I dag har vi en professionel lokal bestyrelse, en aktiv ungdomsafdeling og et stærkt kandidatfelt på seks meget forskellige profiler, der alle bidrager på deres egen måde. Det er en stor holdindsats, og den fortjener anerkendelse,« siger han.
Han ser samtidig målingen som et rygstød, der giver ekstra energi i valgkampen.
»Det betyder rigtig meget for os. Vi er glade og stolte – men også ydmyge, for det er kun en måling, og der er mange, der endnu ikke har bestemt sig. Men det her giver os gejst til at give den fuld gas i resten af valgkampen. Vi er tæt på mandat nummer to, og det gør selvfølgelig noget ved motivationen,« siger han.
Jørgensen peger på, at Liberal Alliance også nationalt oplever fremgang, og at det har en positiv afsmitning lokalt.
»Vi har medvind på cykelstien både lokalt og på landsplan. Det hjælper selvfølgelig, men det ændrer ikke på, at det, vi ser i Fredericia, bygger på lokalt engagement og en stor frivillig indsats. Det her er resultatet af fire års målrettet arbejde,« siger han.
Han håber, at målingen får en selvforstærkende effekt.
»Når fredericianerne kan se, at en stemme på Liberal Alliance faktisk gør en forskel, så tror jeg, det kan give endnu mere fremgang. Vi står for en politik, hvor man ved, hvad man får. Vi er ærlige omkring vores holdninger og vores løsninger, og det kan folk mærke,« siger han.
Når partiet er ude i gadebilledet, kan de mærke interessen.
»Ja, det kan vi tydeligt. Vi taler med mange mennesker, både unge og ældre, og der er en positiv stemning omkring os. Vi bliver mødt af nysgerrighed og opbakning. De ældre er optagede af velfærd og menneskelig kontakt – det handler for eksempel om, at man ikke vil erstattes af robotter. De unge er mere optagede af frihed, uddannelse og fremtid. Vi møder dem på uddannelsessteder som Fredericia Gymnasium og IBC, og de siger, det er cool, at det er Liberal Alliance, der står der. Det er ret motiverende,« fortæller han.
Selvom optimismen er tydelig, er Christian Jørgensen bevidst om, at intet er afgjort.
»Der er lang vej endnu, og vi tager intet for givet. Men det er dejligt at se, at folk i Fredericia har fået øje på os. Vi vil gerne være den borgerlige stemme, der samler fornuft, frihed og ansvar i lokalpolitikken. Og nu tyder det på, at endnu flere ser os som et reelt alternativ,« siger han.
For Liberal Alliance er målingen et symbol på en ny begyndelse – og et pejlemærke for, at det lokale parti er på vej ud af skyggen.
»Vi startede næsten fra nul, og nu står vi med et solidt hold og en klar politik. Det er vi stolte af. Vi har lov til at glæde os – og så lover vi at bruge energien til at føre en valgkamp med ja-hatten på, i en positiv tone og med respekt for de andre,« siger Christian Jørgensen.
KOMMUNALT. Fredericia Kommune har valgt at udskyde den planlagte opsætning af de nye broer, der skal danne overgang over volden i Sjællandsgade. Kommunen konstaterede ved den endelige godkendelse, at broerne ikke lever op til de kvalitetskrav, der fremgår af udbudsmaterialet og de gældende normer for stålkonstruktioner.
På den baggrund har kommunen afvist at godkende broerne i deres nuværende kvalitet, og den planlagte montage bliver derfor udskudt på ubestemt tid. Problemet skyldes, at tolerancerne for de færdige broer ikke opfylder de fastsatte krav. Det er ellers under en uge side, at kommunen meldte ud, at de skulle opsættes i den kommende weekend.
»Det er naturligvis ærgerligt, at voldprojektet ved Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Men vi finder det vigtigt, at kommunens projektledelse sikrer, at vi får leveret den aftalte kvalitet i projektet. Nu må vi give entreprenøren mulighed for at komme med en løsning på at få færdiggjort opgaven, så vi som borgere kan få fuld glæde af voldprojektet,« udtaler formand for Teknisk udvalg John Nyborg og næstformand Karsten Byrgesen.
Der er endnu ingen ny tidsplan for, hvornår broerne kan monteres, da entreprenør og underleverandør først skal finde en løsning på kvalitetsproblemet. Den planlagte spærring af Sjællandsgade i den kommende weekend er derfor aflyst. Når broerne er klar til montering, vil arbejdet blive udført som aften- og weekendarbejde, og planlægningen vil ske i samarbejde med Fredericia Shopping for at mindske generne for midtbyens butikker.
»Der er ingen tvivl om, at projektet stiller store krav til den håndværksmæssige kunnen. Vi har fuld tillid til, at Arkil, som entreprenør på opgaven, er i stand til at levere det ønskede og aftalte niveau. Derfor arbejder vi naturligvis tæt sammen med entreprenør, underleverandør samt arkitekt og ingeniør om at finde en løsning,« siger fagchef Bo Rene Schjødt Andersen.
HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.
»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«
For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.
»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.
Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.
Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.
»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.
Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.
»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.
De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.
»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.
Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.
»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.
Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.
»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.
Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.
»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.
Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.
»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.
Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.
»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«
SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.
Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.
Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.
»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.
Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.
Fire danske observatører udtaget
Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.
Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde. »Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.
Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.
Som far og som byrådskandidat er jeg nysgerrigt på, hvad der sker på vores skoleområde i Fredericia Kommune og hvad der sker på landsplan, som drypper ned i vores skoler.
Der er med starten af dette skoleår (og med budgetforlig 2026) sket flere ting i folkeskolen, som i min optik har afsmittende effekt på vores børns trivsel – og det både i positiv og negativ retning.
1. Skoledagen er forkortet, så mine børn har fri senest kl. 13.00 og 1330.
2. Et lavere klasseloft i udskolingen fra skoleåret 2026/2027
3. To-lærer ordning i matematik og dansk for 9. klasserne også vedtaget i budgetforliget 2026.
Lad os starte med de to sidste.
Stor ros og anerkendelse til partierne bag budgetforliget! I har fat i noget rigtigt, som kan være med til at skabe større faglighed i vores udskoling, men jeg tror, vi skal starte et helt andet sted!
Mine børn går på Erritsø Fællesskole (Krogsager), en efter min mening god folkeskole, hvor alle ansatte, hver dag knokler og løber rigtig rigtig stærkt, for at give vores børn alt det der skal til for at blive den bedste udgave af sig selv.
Og så er vi tilbage ved det første punkt i min “3-punktsliste”.
Skoledagen er blevet forkortet, og det synes jeg, er mega godt, for hold op hvor har det været lange skoledage i mange år!
Men, og der er jo nogle gange et men. Det er gået ud over det vi som forældre kender som “morgenbånd”/“læsebånd”, som de facto er fjernet.
Ovenstående er ikke en kritik af lærerne der, som jeg skrev, knoklerog løber stærkt for at få læringsplaner, årsplaner og hvad det ellers hedder til at hænge sammen og ikke mindst for at hjælpe os forældre med at danne vores børn.
Jeg synes det forkert at fjerne ”morgenbånd”/”læsebånd”! når alle undersøgelser viser, at vores børn bliver dårligere og dårligere til at læse.
“Jamen så må I forældre jo læse mere med jeres børn derhjemme”.
Tro mig vi gør alt, hvad vi kan, men lad mig samtidig ærligt sige, at det ikke lykkes hver dag!
Nogle dage får vi meget trætte børn hjem fra skole, som ikke altid har mere energi til læring, fordi de ikke når at “tanke op”/spise i frikvartererne.
I dagen to pauser (10’er og 12’er pausen på henholdsvis 20 og 40 minutter) er der nemlig kun afsat 10 minutter til at spise madpakker. 10 minutter!!!
Det er godt nok ikke ret lang tid, faktisk synes jeg, det er skræmmende kort tid, som i bedste fald gør, at børnene ikke får nok at spise, og i værste fald stresser børnene.
Ingen af delene er godt for god læring og trivsel!
Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen tænker endnu merehelhedsorienterede løsninger ind i vores folkeskoler, hvor det f.eks. ikke er et spørgsmål om at få børnene ud til pause for at spare lærertimer på bekostning af en ordentlig mulighed for at spise sammen.
Hvor vi lytter til eksperterne, der siger, at skole og hjem sammen skal gøre noget ved børnenes læsning (ikke kun i udskolingen, men på alle årgange).
Helheden er med til at skabe mere trivsel og bedre læring for vores børn! Og jeg tror på, at vi sammen kan skabe rammerne for bedre læring og mere trivsel. Lykkes vi med det, skaber vi samtidig rammerne for at børnene kan blive den bedste udgave af sig selv.
Af Martin Ramsdal, Erritsø, Byrådskandidat for Socialdemokratiet.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag flere henvendelser om høje brag fra kanonslag i Kolding midtby. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.
»Omkring klokken 15.00 fik vi meldinger om, at nogen havde kastet et kanonslag ind i en elevator ved banegården. Elevatoren blev beskadiget, men kan repareres. Vi har optaget en sag,« siger Susanne Hviid.
Ifølge vidner løb tre drenge fra stedet umiddelbart efter hændelsen.
»De beskrives som 13 til 15 år gamle. Vi efterforsker sagen nærmere for at finde ud af, hvem de er,« oplyser politikommissæren.
Hun minder samtidig om, at kanonslag og andet fyrværkeri er ulovligt at besidde og anvende uden for fyrværkerisæsonen.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Frederik den 7.s Vej i Kolding. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.
»Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 06.50 og 16.15. Gerningspersonen er kommet ind ved at bryde altandøren op, og der er stjålet både kontanter og smykker fra stedet,« siger Susanne Hviid.
Politiet undersøger sagen og opfordrer vidner, der måtte have set mistænkelig aktivitet i området i tidsrummet, til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
DØGNRAPPORT. En mand blev natten til onsdag standset af politiet på Strandvejen i Fredericia og sigtet for flere forhold. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.
»Klokken 00.19 standser vi en personbil på Strandvejen. Føreren var påvirket af kokain og blev sigtet for at køre under påvirkning af stoffer,« fortæller Susanne Hviid.
Ved en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet både slagvåben, en kniv og kokain i bilen hos den 24-årig mand.
»Han blev derfor også sigtet for besiddelse af både våben og euforiserende stoffer,« oplyser politikommissæren.
Sagen behandles nu videre af Sydøstjyllands Politi.
EVENT. Når Lars Lilholt går på scenen i Eksercerhuset den 20. februar 2026, bliver det med guitar, fortællinger og et bagkatalog, der samler generationer. Det er en booking, der har stået højt på ønskelisten hos kulturhusleder Kirstine Uhrbrand fra Tøjhuset og Eksercerhuset.
»Jeg har haft ham på ønskelisten længe,« siger hun med et smil. »Lars Lilholt har betydet så meget for dansk musikliv. Han er sådan en, der samler folk på tværs af generationer. Hans sange og historier er noget, man kender, og noget, man kan mærke. Derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi nu får ham tilbage til Fredericia.«
Ifølge Kirstine Uhrbrand er det mange år siden, den folkekære troubadour sidst har gæstet byen. »Jeg kunne se i vores historik, at han måske har været her én gang for mange år siden – så det var på tide. Det bliver en siddende koncert i Eksercerhuset, og vi har 518 billetter i salg. Allerede nu er der solgt over 100, så man skal ikke vente for længe,« siger hun.
Lars Lilholt kommer i et intimt setup med sin guitarist, og koncerten bliver en blanding af musik og fortællinger fra et langt liv på landevejen. »Det bliver sådan en rigtig fortællekoncert. En aften, hvor han både spiller de klassiske sange og deler anekdoter og historier. Jeg har selv oplevet ham i det format for nogle år siden – og det var virkelig fedt. Den oplevelse vil jeg gerne give fredericianerne,« fortæller Kirstine Uhrbrand.
Hun forventer, at billetterne bliver revet væk. »Det her bliver en af de aftener, hvor man både får grin, eftertænksomhed og gode melodier. Det er en perfekt gaveidé – og jeg tror, mange kommer til at give den som julegave. En oplevelse er jo noget, man deler, og noget, man husker,« siger hun.
Og netop oplevelser er der masser af i Tøjhusets og Eksercerhusets kalender. Programmet for efterår og forår bugner af alt fra satire og teater til rockkoncerter og nye stemmer i dansk musik.
»Vi har haft en periode med rigtig mange offentliggørelser. Blandt andet satiregruppen Magt, som kommer til efteråret 2026 – et hold af fem-seks musikere, der laver samfundskritisk, humoristisk musik. De har været her før, og det plejer at være en fest,« siger Kirstine Uhrbrand.
Hun glæder sig også til at byde velkommen til Trine og Trines mor – den populære duo fra Rytteriet med Bodil Jørgensen og Louise Wolf, som bringer deres skæve og kærlige mor-datter-dialoger på scenen. »Det bliver en helt særlig oplevelse, og jeg tror, det bliver en perfekt mors-dags- eller julegave. Det er den slags forestilling, man gerne vil dele med nogen, man holder af,« siger hun.
Flere arrangementer er allerede udsolgt – blandt andet Jan Hellesø og Blacksmith – men der er stadig mange gode muligheder for at opleve både lokale og landskendte navne.
»Hvis man vil have en kunstnerisk oplevelse, der overrasker, så skal man komme i Tøjhuset i morgen, hvor Simona Tang spiller. Hun er en af Danmarks mest lovende singer-songwritere lige nu – hun har virkelig sin egen lyd, og hun skriver fantastiske sange. Det bliver en smuk og nærværende aften,« fortæller Kirstine Uhrbrand.
Torsdag står i det humoristiske hjørne med Lasse Rimmer på scenen i Tøjhuset – en klassisk intimoplevelse, hvor publikum sidder tæt ved caféborde, mens Rimmer folder sin skarpe, aktuelle stand-up ud.
Og så fortsætter weekenden i fuld musikalsk bredde. »Fredag har vi Fredagstoner, hvor en af byens egne musikere, Cornert Bø, spiller med sin trio. Han har rødder i Fredericia og en baggrund fra gymnasiet her i byen, så det bliver en dejlig lokal koncert. Og lørdag går det løs med Guns N’ Roses Tribute i Tøjhuset – en stående koncert med masser af energi, fællessang og rock’n’roll. Der er stadig billetter, så man kan godt nå det,« siger hun.
Tøjhuset og Eksercerhuset er i disse år blevet byens kulturelle kraftcenter, hvor musik, teater, comedy og fællesskab mødes. For Kirstine Uhrbrand er det netop den mangfoldighed, der gør huset levende. »Vi prøver hele tiden at skabe et program, hvor der er noget for alle. Det handler ikke kun om genrer, men om stemninger. Om de aftener, hvor man går herfra og føler, man har fået noget med sig – grin, gåsehud eller bare en god oplevelse,« siger hun.
Og med navne som Lars Lilholt, Trine og Trines mor, Simona Tang og mange flere, er der nok at glæde sig til for både musikelskere og kulturgængere i Fredericia.
»Jeg synes, vi har et program, der både favner bredt og har kvalitet. Vi vil gerne give publikum oplevelser, der bliver siddende – både i kroppen og i hjertet. Og jeg tror, den koncert med Lars Lilholt bliver én af de aftener, man husker,« siger Kirstine Uhrbrand.
