På Hostrupsvej i Fredericia har der været indbrud i løbet af torsdag.
Det er sket i tidsrummet klokken 17:00 og frem til 20:24, hvor man har stjålet personlige ejendele.
På Hostrupsvej i Fredericia har der været indbrud i løbet af torsdag.
Det er sket i tidsrummet klokken 17:00 og frem til 20:24, hvor man har stjålet personlige ejendele.
Formand for Naturpark Lillebælt 2024 Jørn Chemnitz er bekymret – hvorfor hører vi om naturnationalparker på land, men intet om dem på vand?
Siden december 2021 har de tre kommuner bag Naturpark Lillebælt, Kolding, Fredericia, Middelfart, ventet spændt på, at regeringen vil udpege en marin naturnationalpark i Lillebælt. Der står på Miljøstyrelsens hjemmeside: Med etablering af to marine naturnationalparker i Danmark vil der være et øget fokus på videns- og naturfremmende indsatser i Lillebælt og Øresund. Til dette er der afsat 10 mio. kr. årligt i årene 2022-2025.
– Jeg er bekymret. Der er ikke sket noget i over 2 år. Hvor er de 5 mio. kr. årligt til videns- og naturfremmende indsatser i Lillebæltblevet af?
Jørn Chemnitz er medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt og er formand for naturparken i 2024. Han fortsætter:
– Vi er tre byrådspolitikere i forretningsudvalget, som gerne vil haveflere tiltag for et bedre havmiljø. Det er bl.a. det vi arbejder med i naturparken. Men når staten melder ud om naturnationalparker, så nævnes de marine naturnationalparker slet ikke. Vi vil gerneminde ministeren om, at de faktisk er besluttet, og der er afsat midler, og vi faktisk har godkendte projekter, som mangler penge og er lige til at udføre til gavn for havmiljøet.
Beslutning fra december 2021
Etablering af to marine naturnationalparker blev besluttet i forbindelse med aftale om finansloven 2022 i december 2021 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Naturpark Lillebælt har god dialog med fagpersonerne i Miljøministeriet og Miljøminister Magnus Heunickehar senest i august 2023 været på besøg hos Naturpark Lillebælt for at få viden og input til dannelsen af den marine naturnationalpark, men der er endnu ikke besluttet noget.
Er der uenighed i regeringen?
I 2023 kom havmiljøet endnu mere på dagsordenen via nogle af de store danske medier. Der har lige været høring af ny revideret havplan, hvor Naturpark Lillebælt har afgivet høringssvar. Fiskerikommissionen har afleveret deres rapport og den grønne trepart skal i gang, men der er endnu ikke sket noget konkret for havet. Jørn Chemnitz er bekymret for en uenighed i regeringen:
– Måske er det for svært for dem at blive enige om, hvad en marin naturnationalpark er for en størrelse. Hvad skal afgrænsningen være? Skal der være restriktioner? Hvordan inddrager man de lokale? Man vil måske tage for mange hensyn, og derfor kan man ikke blive enige. Alt imens livet i havet lider. Vi bliver nødt til at komme i gang, og vi vil i naturparken og i kommunerne meget gerne bidrage. Det handler ikke om, hvad vi kalder det, man hvad vi reelt gør. Jeg frygter, at det hele bliver udskudt til næste valg.
Middelfart Marina danner ramme om mange forskellige muligheder og mødesteder mennesker imellem. Og det bliver der snart endnu mere plads til. For Eng- og Strandhusene begynder så småt at skyde i vejret, og onsdag var der det første rejsegilde på et af de i alt seks huse.
Alle husene skal bidrage til aktiviteter på Middelfart Marina og vil efter planen blandt andet blive brugt af dagplejen, vuggestuer- og børnehaver, skoler og ungdomsuddannelserne. Marinaen skal nemlig bruges som et læringsmiljø – med god hjælp fra kommunens naturvejledere og Naturpark Lillebælt.
Der kommer for eksempel et udekøkken og et madpakkehus, der udover de mange børn og unge også er tiltænkt til sejlerne, alle kommunens borgere og foreninger og andre, der kommer på besøg i Danmarks bedste marina, når bygningerne står færdig til sommerferien.
Der er i forbindelse med opførelsen af husene tænkt over højtvandssikring og valg af materialer. Så kommer der højvande som ved stormen i oktober sidste år, kan husene lukkes af, og eventuelle beskadige materialer kan nemt udskiftes.
Sydøstjyllands Politi har i løbet af i dag været til stede ved Rema 1000 i Børkop, hvor de undersøgte et dødsfald.
Politiet var på stedet, og var angiveligt iført skudsikre veste, mens de undersøgte hændelsen nærmere. På det tidspunkt blev det kaldt et mistænkeligt forhold.
Forholdet gjorde, at Rema 1000 i Børkop var lukket for kunder, men nu meddeler Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X, at undersøgelserne er færdige. Konklusionen blev, at der ikke var tale om et strafbart forhold.
Af folketingsmedlem for Liberal Alliance, Helena Artmann Andersen og Nikolaj Steffenauer, politisk leder Liberal Alliance Kolding
Kritikken af den nye incitamentsmodel for midler til børn med specielle behov i Kolding viser en markant kløft mellem byrådets hensigter og virkeligheden. Incitatmentsmodellen betyder at skolen der henviser til specialtilbud også betaler. Det skal rettelig siges at skolerne først har fået en gennemsnitlig betaling for dette.
På byrådsmødet, blev det klart, at flertallet samt Venstre, på trods af at påstå de lytter til bekymringer, reelt set ignorerer de alvorlige konsekvenser beslutningen har for børnenes fremtid. Det blev understreget, hvordan politiske beslutninger fremstår som tomme løfter, når de præsenteres uden forståelse for de protester, som mange forældre har rejst. Denne incitamentsmodel, som byrådet står bag, underminerer den støtte og de ressourcer, der er essentielle for børn med særlige behov.
Modellen prioriterer økonomiske besparelser frem for børnenes velfærd. Vi er slået af, hvor overfladiske og utilstrækkelige svarene fra byrådets side var, hvilket kun understreger en manglende villighed til reel dialog og forståelse.
Når vi taler om inklusion har det to ben, det der er bedst for barnet og for klassefællesskabet. Specialskoler er dyre, men det er endnu dyrere menneskeligt, med incitamentsmodellen, ikke at sende børn videre hvor specialskole er det rette tilbud. Folkeskolerne skal gøre sig umage for at skabe en skole hvor mange elever kan være med – men det skal ikke være dem som betaler for specialtilbud, da det vil gå ud over elever i almenskolen.
Børnene fortjener bedre end politiske floskler; de fortjener en politik, der fuldt ud anerkender deres behov og de nødvendige ressourcer.
Til de bekymrede forældre – vi hørte jer, vi så jer.
En 33-årig mand fra Horsens er i dag blevet idømt tre års fængsel i en tilståelsessag, hvor han var tiltalt for at have tilegnet sig cirka 23,6 millioner kroner fra sin tidligere arbejdsgiver.
Retten i Horsens har i dag idømt en 33-årig mand fra Horsens tre års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter.
Bedrageriet bestod i, at manden tilegnede sig cirka 23,6 millioner kroner fra den virksomhed i Kolding, hvor han tidligere har arbejdet. Det skete ved, at han flere gange udfærdigede falske fakturerer, som han herefter fik virksomheden til at indbetale på sine egne konti. Forholdene blev begået fra december 2016 til september 2021, hvor den tiltalte var ansat som finance controller i virksomheden.
Sagen blev afgjort som tilståelsessag.
Den 33-årige skal afsone tre måneder i fængsel, mens resten af fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår om afvikling af 300 timers samfundstjeneste.
Dommen blev modtaget.
For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Bolette Lund Kristensen.
Politiet har været massivt til stede ved Rema 1000 i Børkop, som pt. er lukket for kunder.
Sydøstjyllands Politi betegner hændelsen, der blev anmeldt klokken 08:53, som et mistænkeligt forhold. Det skriver Ekstra Bladet.
Der er blevet undersøgt et forhold inde i butikken, men der er ikke nogen grund til at være bekymret i lokalområdet, har politiet slået fast
Klokken 12:35 er der sket et færdselsuheld ved Pure Gym på Vejlevej i Fredericia.
De implicerede parter i uheldet er en knallert og en personbil.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at knallertføreren er kørt på skadestuen, men at der ikke er meldinger om alvorlig tilskadekomst.