Danmarks største autogrossist, FTZ, optimerer deres lager- og distributionsproces med et nyt, højteknologisk centrallager. Med 132 robotter, der opererer døgnet rundt, kan FTZ administrere deres 135.000 varenumre langt hurtigere og mere effektivt.
I Rørup, cirka 20 km vest for Odense, opfører FTZ et nyt domicil med et højteknologisk centrallager og distributionscenter. Lageret, som fylder 35.000 m² – svarende til fire gange størrelsen på Odense stadion – vil forbedre logistikken betydeligt for FTZ.
– De 132 robotter, vi bruger på centrallageret, har en samlet kapacitet til at lave 6.000 plukninger i timen, hvilket øger vores logistikhastighed markant. Systemet er designet til at plukke varer fra 120.000 kasser. Det er et enormt setup, og det kommer til at have en stor betydning, at vi nu kan have alle varer samlet et sted, fortæller Kim Storbank, Logistikdirektør i FTZ.
FTZ har på centrallageret valgt et OSR Shuttle-system fra det østrigske selskab KNAPP, der er specialiseret i lagerautomatisering og lagerlogistiksoftware. Systemet passer bedst til FTZ’s behov, som kræver stor volumen for at sikre, at autogrosisten fortsat kan levere reservedele og værktøj op til 10 gange dagligt til deres kunder i hele landet.
– Vi har valgt denne løsning, fordi den kan servicere 80 pct. af vores sortiment. Da vi servicerer kunderne direkte, har vi behov for en højteknologisk løsning, og netop derfor har vi valgt denne løsning fra KNAPP, da den sikrer et højt og hurtigt output, fortæller Kim Storbank.
Kunstig intelligens Softwaren, der driver det nye centrallager og distributionscenter, bruger kunstig intelligens til at optimere lager- og distributionsprocessen. Det bidrager til øget effektivitet og præcision i driften.
– Selve logikken i automatlageret, hvordan varerne skal placeres, er baseret på kunstig intelligens og algoritmer, der beregner den mest optimale placering. Systemet ved selv, hvor varerne skal være placeret. Teknologien kan også forberede til næste dag, så varerne er placeret mest optimalt til de travle perioder, forklarer Kim Storbank.
Den avancerede teknologi forbedrer ikke bare håndteringen af varerne, men også plukkeprocessen ved sluttrinet, hvor varerne ender, inden de sendes ud til kunderne. FTZ har lavet en løsning, hvor mennesker og robotter samarbejder side om side.
– På en ud af seks plukstationer har vi en robot med vision-teknologi. Robotten er udstyret med et kamera, der kan identificere og plukke varerne, selv når de ligger hulter til bulter. Robotten lærer løbende at optimere plukningen af varerne. Målet er, at robotter måske kan håndtere halvdelen af plukarbejdet i fremtiden, men vi forventer ikke, at de kan tage over for alle produkterne, fortæller Kim Storbank. Centrallageret forventes at være i drift i 2. kvartal 2025.
Middelfart Kommune står overfor væsentlige beslutninger om budgettet for 2025-2028. Direktionen har fremlagt deres forslag, der bygger på en solid vækst- og udviklingsstrategi, som borgmester Johannes Lundsfryd er yderst tilfreds med. I en nylig samtale har borgmesteren givet sit syn på budgetforslaget og de overordnede linjer, som kommunen følger.
Borgmester Lundsfryd fremhæver, at den langsigtede strategi om at tiltrække nye borgere og skabe flere arbejdspladser nu viser sig at bære frugt.
– Vi har i flere år arbejdet på at tiltrække nye borgere og skabe flere arbejdspladser af mange årsager, men også for at øge skatteindtægterne, som vi kan bruge til at forbedre velfærden. Budgetforslaget afspejler, at det virker, udtaler han.
Det faktum, at kommunen i 2025 har flere midler til velfærd end i 2024, ses som et klart tegn på denne positive udvikling.
En anden vigtig del af budgettet er anlægsprojekter, hvor kommunen i 2025 kan påbegynde et ekstra stort projekt. Dette skyldes en beslutning om selvbudgettering i 2022, som har givet kommunen en ekstraordinær indtægt på 100 millioner kroner. Disse midler vil blive investeret i forbedringer af børnehaver, skoler, plejehjem og andre essentielle områder.
– På anlægssiden kan vi se, at vi har mulighed for et ekstra stort anlægsprojekt i 2025, hvilket er muligt, fordi vi valgte selvbudgettering i 2022. Det giver os 100 millioner kroner mere, end vi ellers ville have haft til engangsinvesteringer, som vi nu kan bruge på børnehaver, skoler, plejehjem og andre områder, fortæller borgmesteren.
Budgetforslaget indeholder også konkrete investeringer i velfærdsområderne. For eksempel er der afsat 27,550 millioner kroner til at styrke folkeskolens almenområde over de næste fire år, hvilket skal sikre, at flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning. Derudover vil midlerne fra den politiske aftale om ældrereformen også blive brugt til at løfte kvaliteten i ældreplejen, hvor kommunen arbejder med en række tiltag for at sikre bedre rammer og trivsel for både medarbejdere og borgere.
– Kerneopgaven for vores kommune, som for mange andre, er at sikre god velfærd. Det betyder, at vi skal have gode daginstitutioner, gode skoler og fokus på ældre- og socialområdet, siger Johannes Lundsfryd.
Når det kommer til det politiske samarbejde omkring budgettet, understreger borgmesteren, at processen nu er i gang med at inddrage forskellige samarbejdspartnere og interessenter, herunder ældreråd, handicapråd, ungeråd og frivilligcentret.
– Jeg håber på, at vi kan opnå et bredt politisk forlig, hvor så mange som muligt er med til at tage ansvar for økonomien i det kommende år, siger Johannes Lundsfryd afsluttende.
Med fokus på velfærd og store anlægsprojekter er målet at sikre, at Middelfart forbliver et attraktivt sted at bo, arbejde og leve.
Jonas Enemark Petersen, en talentfuld spiller fra Middelfart Volleyball Klub, står foran en spændende udfordring, da han er udtaget til det danske herrelandshold i volleyball. Holdet skal deltage i EM-kvalifikationen, hvor de får mulighed for at kæmpe om en plads i EuroVolley 2026. Det særlige ved denne kvalifikationsrunde er, at Jonas skal være med, når en af kampene bliver spillet på hjemmebane i Lillebæltshallen i Middelfart søndag den 25. august 2024.
Foto: Patrick Dufreche
EM-Kvalifikationen: En stor udfordring
Kvalifikationen byder på fire kampe, hvoraf to spilles på hjemmebane og to på udebane. Danmark er placeret i en pulje med stærke modstandere som Ungarn og Tyrkiet. De første to kampe spilles i 2024, mens de resterende to finder sted i 2025. Herrerne har først mødt Ungarn på udebane, hvor de vandt 3-0.
For Jonas Enemark Petersen kan dette være en unik mulighed for at vise sit talent på internationalt niveau, men også foran et hjemmepublikum, hvor han er vokset op og har udviklet sig som spiller. At spille en vigtig landskamp i sin egen hjemby er en drøm, der går i opfyldelse for den unge volleyspiller.
– Det er jo selvfølgelig mega fedt og en mulighed, som man gerne siger ja tak til. Det er en mulighed, man måske ikke lige havde set komme, men som man selvfølgelig håbede på. At man måske skulle spille en landskamp foran forhåbentlig mange tilskuere, og så det at det er en vigtig kamp, det er jo selvfølgelig super fedt at få den mulighed, siger Jonas Enemark Petersen om at spille i sin hjemby.
Vejen til hovedrunden
Danmark er en del af en af de syv puljer i kvalifikationen. For at sikre en plads i hovedrunden i EuroVolley 2026 skal holdet vinde deres pulje eller være blandt de fem bedste toere fra kvalifikationen. Det er en stor udfordring, men hos spillere som Jonas på holdet, er håbet stort for det danske landshold.
– Vi har været samlet i snart halvanden måned, og vi startede med at lave nogle meget simple ting, hvor der var fokus på teknik. Så har vi haft nogle træningskampe for at komme i et gamemode, og her blev vi udfordret ved at spille mod Sverige, Norge og England. Det var godt, at vi havde de kampe, så vi hurtigt kunne se, hvad vi skulle have yderligere fokus på, fortæller Jonas om holdets forberedelser.
Når det kommer til kampen mod Tyrkiet, er Jonas også optimistisk:
– Jeg tror helt klart, at vi kan drille Tyrkiet lidt og lave et godt resultat mod dem. Vi er underdogs, men vi håber at kunne drille dem alligevel.
En rejse der begyndte tidligt
Jonas Enemark Petersens volleyballrejse startede, da han var blot fem år gammel. Volleyball har altid været en stor del af hans liv, og det er en sport, der har dybe rødder i hans familie. Jonas’ far er selv træner og har selv spillet volleyball, og hans farfar var med til at starte Middelfart Volleyball Klub. Det er derfor ikke overraskende, at Jonas tidligt blev introduceret til sporten, og at han hurtigt udviklede en passion for spillet.
– Jeg har jo spillet i 13 år, og jeg startede som 5-årig, fordi min far er træner og har spillet volley. Min farfar var sådan set med til at starte Middelfart Volleyklub, så det ligger i familien. Jeg startede meget tidligt og har bare spillet på forskellige niveauer helt fra kidsvolley, som det hedder, med forskellige levels, hvor man måtte gribe bolden med hænderne, til nu at spille på ligaholdet og selvfølgelig også have opnået udtagelse til landsholdet nu, så det har været en lang rejse, men også en fed rejse, fordi jeg har så meget familie med i det, og det har givet en masse gode oplevelser, fortæller Jonas.
For Jonas har familiens støtte været en afgørende faktor i hans udvikling som volleyspiller. At have en far, der både er træner og har været spiller, samt en farfar, der var med til at grundlægge Middelfart Volleyball Klub, har givet Jonas et solidt fundament at bygge på. Familien har altid været til stede, ikke kun som tilskuere, men også som aktive deltagere i hans sportslige rejse.
– Jeg har helt klart modtaget stor støtte fra min familie. De har været en del af hele min rejse i volleyball, og det har virkelig hjulpet mig til at nå det niveau, jeg er på i dag, siger den unge volleyballspiller.
Fremtidige planer: Overvejelser om en professionel karriere
Selvom Jonas Enemark Petersen i øjeblikket er fokuseret på at færdiggøre sin gymnasieuddannelse, overvejer han allerede, hvad fremtiden kan bringe inden for volleyball. Efter sin studentereksamen vil Jonas fortsætte med at spille for Middelfart Volleyball Klub, men han er åben for at udforske mulighederne for at spille professionelt.
– Jeg skal i hvert fald lige gøre skole færdig, inden jeg skal noget, så i år skal jeg bare spille i Middelfart igen, og så må vi se derfra, hvilke muligheder, der opstår, forklarer Jonas.
Han har en drøm om at prøve kræfter med en professionel karriere i udlandet i et år for at se, om det er noget for ham.
– Men jeg håber da, at det er noget for mig, for så vil jeg da 100 procent gerne gøre det gennem en lang årrække.
Klar til Tyrkiet
Når Danmark møder Tyrkiet i Lillebæltshallen, bliver det en kamp mellem underdogs og et stærkt hold.
– Vi er underdogs, men vi håber at kunne drille dem alligevel, siger Jonas optimistisk, og uddyber:
– Men vi har tidligere vundet over dem i en tæt kamp, så vi ved, at det er muligt.
Foto: Patrick Dufreche
Med en stærk opbakning fra familien og mange års dedikation til sporten, står Jonas Enemark Petersen over for spændende udfordringer både på og uden for banen. Udover at spille en rolle for det danske landshold fremadrettet, ser han frem til at afslutte sin gymnasieuddannelse og udforske mulighederne for en potentiel karriere som professionel volleyballspiller.
Fredericia og Middelfart står overfor en spændende filmhøst hos Panorama Biograferne ved Lillebælt med den nye sæson i Biografklub Danmark og lanceringen af et nyt kulturelt initiativ i Fredericia, Filmklub 7000.
Medlemmerne af Biografklub Danmark kan se frem til en sæson fyldt med kvalitetsfilm, hvor første film er “Mørkeland”, baseret på Niels Krause-Kjærs bog og efterfølgeren til “Kongekabale”. Forpremieren på “Mørkeland” blev afholdt i både Middelfart og Fredericia, og interessen har været stor.
En fortsættelse af en dansk klassiker
Helle Broen, der er tilknyttet biografen, udtrykker stor begejstring for sæsonens første film i Biografklub Danmark, “Mørkeland”. Filmen markerer en fortsættelse af den politiske spænding fra “Kongekabale”, men med en ny vinkel og en mere moden hovedrolleindehaver i Anders W. Berthelsen.
– Man kan sige, at Anders W. Berthelsen har fulgt med i udviklingen; han er jo også blevet ældre, både personligt og arbejdsmæssigt. Han kan derfor relatere til rollen på en anden måde, hvilket giver et troværdigt indtryk af, hvordan det er at være en journalist, som måske er ved at blive lidt ældre, fortæller Helle Broen.
“Mørkeland” er udvalgt som sæsonens første film i Biografklub Danmark, og ifølge Helle Broen er der flere grunde til, at netop denne film blev valgt.
– Fordi den har det hele på en eller anden måde. Der er en rigtig god historie, gode skuespillere, og så er det også en dansk film, og de klarer sig typisk rigtig godt både i klubben og uden for klubben. Det er nok derfor, man har valgt den., siger Helle Broen.
Interessen for forpremieren har også været stor, hvilket har vist sig både i Middelfart og Fredericia.
– Ja, det er den. Vi havde forpremiere i går i Middelfart, som gik godt, bemærker Helle Broen om publikumsmodtagelsen.
Lancering af Filmklub 7000: En bredere kulturel oplevelse
Udover sæsonens første film i Biografklub Danmark lanceres også et nyt initiativ i Fredericia: Filmklub 7000. Filmklubben, som vil fokusere på de lidt smallere film, er skabt i samarbejde med Susanne Knudstorp, som også fungerer som oplægsholder.
Helle Broen forklarer visionen bag Filmklub 7000:
– Målet er at give et bredere kulturelt filmtilbud til gæsterne eller borgerne i Fredericia. Det er Susanne Knudstorp, der har været initiativtager, og det er lidt a la en studiekreds, hvor hun har forberedt sig grundigt og kommer med et lille oplæg pr. gang. Efterfølgende har vi mulighed for at diskutere og debattere filmene. Vi håber, at vores medlemmer får større nuancer i deres forståelse, og at vi skaber et rum, hvor man kan tale sammen bagefter. Det skulle gerne give en bredere kulturel oplevelse.
Det første tema for Filmklub 7000 er “Gemmesteder og åbenhed”, valgt af Susanne Knudstrup.
– Det er Susanne, der har valgt det, og hun har 100 procent råderet. Hun sidder i forskellige filmjuryer og har altid været meget interesseret i sådan noget, uddyber Helle.
En opfordring til at bakke op
Helle Broen håber på stor opbakning til den nye filmklub, selvom tidspunktet for visningerne er anderledes end normalt. Filmene vises kl. 13.30, hvilket kan være en udfordring for nogle, men Helle Broen er optimistisk.
– Jeg håber virkelig, at folk vil bakke op om den nye filmklub, for det er som sagt noget helt nyt, vi prøver. Vi viser filmene kl. 13.30, og det er jo et lidt specielt tidspunkt, hvis man er et almindeligt arbejdende menneske. Men der er også mange andre, der arbejder om aftenen, så vi håber, at det kommer til at gå godt, så vi kan fortsætte efter jul. Vi vil rigtig gerne give et bredere kulturelt udbud til borgerne i Fredericia, og det har været målet med dette initiativ. Vi håber virkelig, at der er nogle, der bakker op om det, siger Helle Broen afsluttende.
Med både forpremieren på “Mørkeland” og lanceringen af Filmklub 7000 står både biografgængere i Middelfart og Fredericia overfor en sæson fyldt med filmiske oplevelser, der ikke kun skal underholde, men også skal forsøge at udfordre og inspirere gennem de nye tiltag.
DMI har udsendt en advarsel om risiko for kraftig regn i Fredericia og nærliggende områder, herunder Kolding, Middelfart og Vejle. Advarslen gælder fra tirsdag kl. 22:00 til onsdag kl. 08:00.
I løbet af denne periode kan der lokalt falde mellem 25 og 35 mm regn på blot 6 timer. Det er vigtigt at være opmærksom på mulige oversvømmelser og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte ejendom og sikre færdsel.
Borgerne i de berørte områder opfordres til at følge situationen nøje og holde sig opdateret med DMI’s varslinger.
Vi skal turde tænke stort. Sådan lyder det fra SF, der vil afsætte 8 mia. kroner om året frem mod 2030 for at få det gode børneliv til at blomstre igen. Pengene er der nemlig – vi skal bare lade være med at bruge dem på skattelettelser.
– Det er nu, vi skal turde tænke stort på vores børns vegne. Vi har pengene til at rette op på årtiers udsultning og nedskæringer på børneområdet. Vores børn er den bedste investering i vores fælles fremtid, men alligevel er der også i Sydjylland skolelukninger, besparelser på udsatte børn og stop for lejrture hver år, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s folketingsmedlem valgt i Syd- og Sønderjylland.
Det har længe været kendt, at mistrivslen er massiv blandt børn og unge, der står i kø til psykologer og udredning i psykiatrien. Landet over bløder folkeskolens økonomi. Det er kommet så vidt, at skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne, fordi de ikke har tillid til, at skolen kan drives forsvarligt for de penge. Bruserne skyller koldt vand, der er huller i skolegården og Europakortene har stadig Sovjetunionen og Øst- og Vesttyskland på. Kommunerne er så presset, at man flere steder ser private fonde være den eneste mulighed for at kunne give børnene nogle ordentlige rammer. I Esbjerg er Claus Sørensens fond eksempelvis den eneste mulighed for, at skolerne kan få ombygget undervisningslokaler, for det er der ikke råd til på kommunalbudgetterne.
– Vores børn er ikke tjent med nedslidte skoler, og med lærere og pædagoger, der ikke kan byde vores børn nogle ordentlige rammer. Lige nu er der et økonomiske vindue til at investere massivt i at få rammerne om vores børn på plads igen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
De seneste år er det økonomiske råderum vokset, og år efter år tryller finansministeren nye milliarder frem, som har gemt sig på bunden af statskassen. Beregninger viser, at råderummet vil fortsætte med at stige frem mod 2030.
– Jeg synes, det er uansvarligt at strø de penge ud som skattelettelser, når vores velfærd på så mange områder i knæ, og vi står over for nogle hårde prioriteringer for at genoprette den. Vi mener pengene bruges bedst på vores børn – både som investering på den korte og den lange bane, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
SF lægger op til en langsigtet finansiering, og vil derfor øremærkes 8 mia. kr. årligt (fuldt indfaset i 2030) til børneområdet i det økonomiske råderum. Men hvordan pengene skal bruges, skal aftales løbende, for det gode børneliv er en kompleks størrelse, og der findes ikke enkle løsninger.
– Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi skal lykkes med at få det gode børneliv til at blomstre op igen. Men vi tror på, at vi igen kan skabe gode børneliv og viljen til at afsætte pengene og turde tænke stort, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
SF’s forslag skal ses som et Apolloprogram med reference til det program USA lancerede i 50’erne for at lykkes med at sende den første mand til månen. Dengang lykkedes det for NASA at få en mand til månen, fordi Apolloprogrammet lagde op til at turde tænke stort og tænke, at det umulige var muligt.
Derfor vil SF øremærke 4 milliarder til børneområdet uden at sætte navn på initiativerne. SF foreslår desuden at oprette et trivselsråd, som skal foreslå hvilke initiativer, der skal til for at tage det gode børneliv alvorligt. Rådet skal have de økonomiske rammer til at tænke stort. Det skal bestå af eksperter, organisationer og fagfolk.
SF vil afsætte yderligere 4 milliarder til konkrete initiativer, som vi allerede nu ved virker. Det er blandt andet færre elever i klasserne, minimumsnormeringer, og flere barns sygedage til forældrene.
Fra årsskiftet kan Skærbæk Skole se frem til at få mere plads, mens der i samarbejde med beboerforeningen arbejdes på at finde en god løsning for de aktiviteter, der hidtil har været afholdt i Skærbækhus, som er ejet af Fredericia Kommune.
Der er pres på kvadratmeterne på Fjordbakkeskolen, afdeling Skærbæk, men fra årsskiftet kan skolen se frem til at få yderligere plads. Skolen overtager nemlig Skærbækhus, som ligger som en selvstændig bygning i forbindelse med skolen. Det har Teknisk Udvalg netop besluttet.
“Skolen har brug for den ekstra plads, der er i Skærbækhus, og derfor er det helt oplagt, at skolen nu får mulighed for at indrette Skærbækhus, så det kan bruges til både klubaktiviteter for de større børn og til de mindste børn i SFO’en. Det er den bedste og mest oplagte løsning for børnene,” siger John Nyborg, formand for Teknisk Udvalg, og tilføjer:
“Beslutningen er truffet efter en god dialog med Skærbæk Beboerforening, som i dag bruger Skærbækhus til forskellige aktiviteter. Vi skal naturligvis samarbejde med beboerforeningen om at finde gode løsninger både på den korte og på den lange bane, så de kan fortsætte deres værdifulde arbejde i lokalsamfundet.”
Samarbejde for langsigtet løsning
Jonna Heebøll, formand for Skærbækhus, er ærgerlig over, at Skærbækhus efter så mange år som beboerhus ikke længere skal lægge hus til foreningens mange aktiviteter, men hun anerkender også skolens behov for ekstra plads.
“Det er da et dilemma, for selvfølgelig skal skolen have den plads, de har brug for. Men det har en stor betydning for fællesskabet og samhørigheden i Skærbæk, at vi har et samlingssted, så jeg håber, vi finder en god løsning,” siger Jonna Heebøll.
Hun bakkes op af formanden for Skærbæk Beboerforening, Aksel Gruelund Sørensen, der understreger, at det er vigtigt for Skærbæk, at der findes en holdbar løsning for beboerforeningen og dens aktiviteter, der siden 1994 har haft base i Skærbækhus.
“Vi vil meget gerne indgå i et konkret samarbejde med Fredericia Kommune om at finde et nyt samlingssted i Skærbæk – både på den korte og lange bane. Vi vil foreslå, at arbejdet med den langsigtede løsning ses som et konkret element i strategien for udvikling af landsbyerne og lokalområderne i Fredericia Kommune,” siger Aksel Gruelund Sørensen og fortsætter:
“Helhedsplanen for Skærbæk har vist, at når vi arbejder sammen, kommune og borgere, kan vi finde de gode løsninger. Med en tidligere involvering af beboerforeningen omkring Skærbækhus havde vi måske kunnet undgå den situation, vi står i nu,” siger han.
Theresa Scavenius, der for knap et år siden forlod Alternativet og har ageret som løsgænger i Folketinget siden da, har nu valgt at stifte et nyt parti, Grønne Demokrater. Partiet har til formål at fremme et åbent, frit og vidensbaseret demokrati, og det markerer et skarpt opgør med den “udemokratiske lukkethedskultur”, som hun mener præger Christiansborg.
Scavenius er dybt kritisk over for den politiske kultur, hvor hun mærker til at mange beslutninger træffes bag lukkede døre i ministerierne frem for i folketingssalen, og hun mener, at denne praksis undergraver det danske demokrati ved at fjerne den demokratiske debat og lovbehandling fra offentligheden. Grønne Demokrater skal derfor kæmpe for at sikre, at politik bliver ført med større gennemsigtighed og åbenhed, så beslutningerne kan træffes i fuld offentlighed.
Partiets hovedfokus vil være at genoprette tilliden til folkestyret ved at sikre, at al lovgivning og politiske aftaler behandles åbent i Folketinget, i overensstemmelse med demokratiske principper. Scavenius håber, at hendes nye parti kan udfordre den nuværende politiske praksis og bidrage til en mere demokratisk og transparent beslutningsproces.
Grønne Demokrater står dog over for en betydelig udfordring: At blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg kræver indsamling af cirka 20.000 vælgererklæringer. Dette er første skridt på vejen til at få officiel repræsentation i Folketinget. Selvom Scavenius fortsat vil være formelt løsgænger, indtil partiet opnår opstillingsberettigelse eller tiltrækker flere folketingsmedlemmer, markerer stiftelsen af Grønne Demokrater stadig den nye fase i hendes politiske karriere.
Studiestartskampagnen KysBedreOdense er i fuld gang. Formålet er at forebygge brugen af nikotinprodukter blandt unge på skoler og uddannelsesinstitutioner i Odense Kommune – en tilbagevendende begivenhed, som elever og skoler i år selv har efterspurgt.
Efterskolen Sports Academy Denmark er et af de steder, hvor kampagneteamet bag KysBedreOdense har været forbi. Her fik de nystartede elever mulighed for at teste deres viden om nikotinprodukter som for eksempel snus, vapes og cigaretter og vinde præmier.
Den konstante udvikling af nye nikotinprodukter, der særligt tiltrækker de unge, gør initiativer som studiestartskampagnen KysBedreOdense endnu vigtigere, mener sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose.
– Nikotin giver ofte en livsvarig og dyb afhængighed, som er svær at komme ud af igen, og tobakken er samtidig en af de største dræbere, vi har. Derfor er det særligt vigtigt, at vi hjælper vores unge mennesker med at holde sig fra nikotinprodukter eller hjælper dem ud af en afhængighed så tidligt som muligt. Her er KysBedreOdense kampagnen en god indgang til at få en dialog med de unge om konsekvenserne ved røg og nikotin, siger sundhedsrådmand Tommy Hummelmose, der tirsdag var med ude for at møde de unge på Sports Academy Denmark.
Konsulenterne fra Røgfrit Odense, som står bag KysBedreOdense-kampagnen, har allerede etableret et godt samarbejde med efterskolen, og det betyder, at de i de kommende måneder kommer ud på skolen med ugentlige STOP-caféer og hjælper elever, som ønsker at komme ud af en eventuel nikotinafhængighed. Efterskolen har også tidligere haft mulighed for at sende elever på andre stop-tilbud, men eleverne foretrækker at få tilbuddene ud på skolen. Ifølge skolens viceforstander Rikke Bonde Hauge giver det også de bedste resultater.
– Når vi har et forløb med en konsulent i skolens kendte rammer, giver det eleverne en tryghed. Det giver en større tilslutning, og eleverne tør være mere åbne om deres udfordringer, og hvad de gerne vil have hjælp til, siger Rikke Bonde Hauge.
Efterskolen Sports Academy Denmark vil gerne bidrage til opgaven med at holde unge mennesker røg- og nikotinfri og ser det som en del af sit ansvar i forhold til den fysiske og psykiske sundhed hos eleverne. Samarbejdet med Røgfrit Odense er ifølge Rikke Bonde Hauge et signal om, at skolen tager opgaven seriøst.
Røg- og nikotinfri generation Og netop samarbejde og partnerskabsaftaler er en vigtig del af Røgfrit Odenses arbejde, forklarer funktionsleder Anette Stensgaard.
– Det er en væsentlig faktor i arbejdet for en røg- og nikotinfri generation. Det er vigtigt, at virksomheder, uddannelser og skoler som Sports Academy Denmark kan se værdien i at gå forrest som rollemodeller og gøre, hvad de kan for at undgå, at unge får en livslang afhængighed af nikotin. Vi kan se, at det virker, siger Anette Stensgaard.
KysBedreOdense Studiestartskampagnen KysBedreOdense har siden 2018 besøgt Odense Kommunes skoler og uddannelsesinstitutioner i løbet af august og september. Det er Røgfrit Odense, som hører under Sundhedsforvaltningen, der står bag kampagnen. Formålet er at forebygge brugen af nikotinprodukter blandt unge og hjælpe de unge, der allerede anvender produkterne, til at kysse dem farvel. Det, der skal få de unge til at kvitte nikotinen, er hverken løftede pegefingre eller skæld ud, men i stedet et løfte om friskere kys.
Kulturministeriet har udsendt en pressemeddelelse, som beskriver de kulturpolitiske ambitioner for centralbibliotekernes arbejde i den kommende rammeaftale 2025-2028.
Landets seks centralbiblioteker skal i perioden 2025-2028 anvende i alt fem millioner kroner mere årligt til bl.a. bøger til gavn for borgere i hele landet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har besluttet at prioritere en større del af centralbibliotekernes bevilling til materialeoverbygningen for at sikre, at borgere i hele landet kan få en bred adgang til både fysiske og digitale bøger og andre materialer.
Kulturministeren sætter særligt fokus på læsning og digital dannelse. Centralbibliotekerne skal i de næste fire år fungere som regionale læsecentre, der hjælper landets folkebiblioteker, folkeskoler og andre aktører til at styrke læseglæden ved at skabe og formidle redskaber direkte til biblioteker, forældre og relevante institutioner, så især flere børn og unge får lyst til at læse.
Centralbibliotekerne skal også gøre en særlig indsats for digital dannelse for både børn, unge og voksne i samarbejde med bl.a. Center for sociale medier, tech og demokrati og aktører fra folkeskoler og uddannelser.
Godt nyt for Odense og Fyn By- og Kulturrådmand i Odense, Søren Windell hilser Kulturministerens fokusområder velkommen.
– At højne læseglæden blandt vores børn og unge, og at styrke både børn, unge og voksnes digitale dannelse i en verden, der i stigende grad kan være vanskelig at navigere i, er helt essentielt. Det er godt nyt for Odense og Fyn. Landets centralbiblioteker er en stærk drivkraft og ressource, som i årevis har skabt relevante koncepter og tilbud omkring læsning og digital inklusion og dannelse, der kommer både biblioteker og borgere til gode. At det arbejde fortsættes og styrkes yderligere over de kommende fire år til gavn for alle uanset alder, og kan have meget ønskelige sidegevinster i form af bedre trivsel og mental sundhed, siger han-
Bibliotekschef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov Andreasen deler rådmandens begejstring.
– Det er en god nyhed – ikke mindst i bibliotekets 100 år som både kommunalt bibliotek i Odense og regionalt centralbibliotek for Fyn. Det er en anerkendelse af, at det arbejde, vi udfører nationalt og regionalt over for de fynske biblioteker, fortsat nyder tillid hos Kulturministeren og igen omsættes til en ny aftale med staten. For mig at se hænger ministerens kulturpolitiske fokus rigtig godt sammen med de faglige indsatser, vi også prioriterer for brugerne og bibliotekerne på Fyn. Vi vægter det unikke danske samarbejde mellem alle landets folkebiblioteker meget højt, så jeg glæder mig til, at vi skal omsætte de nye ambitioner om at øge alle borgernes læselyst og teknologiforståelse til virkelighed – også i de kommende fire år, siger han.
Søndag eftermiddag løber Fredericia Håndboldklubs spillere ind på gulvet i Skjern Bank Arena til sæsonens sidste opgør. Klokken er 16, slutspillet er afgjort i...
