Budgetforliget for 2025-2028 i Middelfart Kommune blev vedtaget på byrådsmødet denne mandag. Selvom budgettet rummer flere investeringer i velfærdsområderne, er der blandt nogle politikere fortsat utilfredshed med den manglende prioritering af kulturen.
På byrådsmødet mandag udtrykte flere politikere generel tilfredshed med budgettet og det samarbejde, der var blevet indgået for perioden 2025-2028, men de påpegede samtidig, at kulturlivet er blevet underprioriteret til fordel for større, mere synlige projekter.
Kulturens signalværdi
Morten Weiss Petersen fra Det Konservative Folkeparti anerkender, at kommunen har været offensiv i forhold til jordkøb og etablering af forskellige attraktioner, såsom marinaen, og det har ifølge ham selv gjort Middelfart til en attraktiv kommune for både nye borgere og virksomheder, som bidrager til kommunens kernevelfærd. Men han peger også på, at kulturpolitikken ikke må glemmes:
– Vi glæder os over, at den grimme besparelse på museerne er blevet trukket tilbage. Det var ikke mange penge, men det handler om signalværdien; kulturpolitik har også sin plads i en stor kommunal økonomi med en omsætning på 2,5 milliarder kroner.
Morten Weiss Petersen understreger, at selv mindre midler til kulturområdet har en stor signalværdi. Besparelser kan signalere, at kulturen ikke er en prioritet, og det ønsker han ikke at se i en kommune, der ellers praler af økonomisk ansvarlighed og en stærk position som attraktiv bosætningskommune, fortæller han i sin takketale til byrådet mandag for det indgåede budgetforlig.
Middelfart skal blomstre
Anna Poulsen Broen fra SF fremhævede på byrådsmødet også nødvendigheden af en stærkere kulturindsats som en af de mest fremtrædende stemmer i debatten. Først lagde hun vægt på, at kulturen spiller en afgørende rolle i at gøre Middelfart til et attraktivt sted at leve og opfylde kommunens overordnede vision.
– Ungekultur – ja, kultur i det hele taget – er en stor mangelvare i Middelfart Kommune. Hvis vi skal leve op til visionen om, at Middelfart skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og opleve, er vi som kommune nødt til at understøtte kulturlivet, sagde hun.
Og det var netop Anna Broen, der understregede, at kulturen ofte bliver nedprioriteret til fordel for de større, mere synlige events, hvilket hun mener har resulteret i en udtynding af hverdagskulturen.
– Kultur er et område, der alt for længe er blevet underprioriteret til fordel for store og attraktive events, hvilket betyder, at hverdagskulturen forsvinder, forklarede hun.
Hun udtrykte sin undren over, hvorfor kulturen ikke blev betragtet som en vigtigere prioritet:
– Jeg undrer mig over, at dette ikke prioriteres højere i vores kommune, for kultur er, som vores kulturminister siger, alt det, man laver, når man ikke er på arbejde.
Med henvisning til andre kommuners erfaringer argumenterede hun for, at et rigt og tilgængeligt kulturliv kan forbedre trivslen for både børn, unge og ældre.
– Som kommune og kommunalbestyrelse må vi være modige og investere i kulturlivet, kreativiteten og kernevelfærden, for kultur er også velfærd, udtalte hun, og fortsatte:
– Flere undersøgelser og erfaringer fra andre kommuner viser, at et rigt og tilgængeligt kulturliv gør trivslen bedre for både børn, unge og ældre.
Ifølge Anna Poulsen Broen er der nok at tage fat i, og hun pegede også på nogle konkrete forslag, der kunne styrke kulturlivet i Middelfart, hvorefter hun udtrykte en frustationer over at disse initiativer ikke havde fundet plads i budgettet:
– Der er nok af gode ideer: Film Fyn, hvor Middelfart Kommune er den eneste kommune på Fyn, der ikke er medlem; et kulturklippekort for unge; mere støtte til Walker; et spillested eller et kulturhus; kulturtilbud på skoler og ungdomsuddannelser; ‘kultur på recept’ for udsatte borgere eller simpelthen støtte til de kulturinstitutioner, vi allerede har, og som har haft det svært siden corona. […] Hvis vi som kommunalbestyrelse bliver ved med at være reaktionære og nærige, når det kommer til kulturlivet, vil Middelfart forblive uden kultur, og det ville virkelig være en skam.
Afslutningsvis i hendes ord, udtrykte hun et håb om, at fremtidige budgetter vil se en smule anderledes ud på kulturområdet og åbne for et mere blomstrende kulturliv:
– Vi håber, at det ser anderledes ud næste gang, og at det bliver “det bedste budget i 18 år.” Vi glæder os til at samarbejde om et blomstrende, levende og indbydende kulturliv, sagde hun med reference til borgmester Johannes Lundsfryd Jensens udtalelse om, at det er det bedste budget i de 18 år, han har siddet i byrådet.
Christian Lynggaard Pedersen fra Det Konservative Folkeparti tilføjer hertil, at der blandt de konservative er tilfredshed med flere elementer i budgetaftalen, men han udtrykker ligesom Anna Broen stor bekymring over besparelserne på kultur- og fritidsområdet.
– Vi mener, det sender et forkert signal, når vores foreningsliv arbejder hårdt på at få flere med i fællesskabet, fastholde de unge og tiltrække flere frivillige, forklarer han.
Christian Lynggaard argumenterer for, at det ville have været mere hensigtsmæssigt at styrke foreningerne, så de kunne bidrage endnu mere til borgernes sundhed og fællesskaber. Han ser besparelserne som en kortsigtet beslutning, der kan få langsigtede konsekvenser for det lokale engagement og foreningslivet.
Et ønske om andre prioriteringer fremover
I deres taler var der dog enighed blandt parterne om, at budgettet generelt er stærkt og sikrer kernevelfærden i Middelfart Kommune. Flere udtrykte taknemmelighed for det solide samarbejde, men samtidig lød der altså et ønske om, at kulturområdet får en højere prioritet i fremtidige budgetter.
