Politiet advarer: Kør forsigtigt

0

Sydøstjyllands Politi advarer bilister om, at DMI har udsendt et varsel om tæt tåge i Jylland i aften og natten til mandag.

Varslet dækker områderne Nordjylland, Djursland, Århus, Viborg, Silkeborg og Skanderborg, hvor sigtbarheden flere steder forventes at blive under 100 meter. Politiet opfordrer derfor alle trafikanter til at køre forsigtigt og sikre, at de kommer sikkert frem på deres destinationer.

Desuden advarer DMI på deres hjemmeside også trafikanter i Middelfart om, at de skal være særligt opmærksomme, når de bevæger sig ud i trafikken.

Dansk Metal hjælper ukrainske industriarbejdere under krigen

0

Arbejderne på de ukrainske industrifabrikker mangler viden om deres rettigheder. Det vil fagforeningen Dansk Metal nu gøre noget ved.

Med et nyt initiativ vil Dansk Metal i samarbejde med den ukrainske fagforening Metalistiv hjælpe fabriksarbejdere i Ukraine med at få så godt et arbejdsmiljø og så gode arbejdsvilkår. Det er vedtaget ved Dansk Metals kongres, som i år afholdes i Aalborg.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, er meget stolt af, at solidaritetsprisen i denne kongresperiode går til Ukraine:

– Vi har i Dansk Metal altid haft et internationalt udsyn, vi har ikke kun fokus på gode arbejdsforhold herhjemme, men også internationalt. Krigen i Ukraine er jo helt forfærdelig for både soldater og civile, og derfor er jeg både glad og stolt over, at solidaritetsprisen i år går til ukrainske metalarbejdere, siger Claus Jensen.

I alt afsættes der 275.000 kroner til projektet, og fokus vil være på stålværket Kametstal i Dnipropetrovsk-regionen. Kametstal ligger meget tæt på fronten, men man kan ikke stoppe produktionen, og derfor må arbejdet fortsætte – også når bomberne falder.

Mange af de folk, der normalt arbejder på fabrikken, er nu soldater, og derfor er flere kvinder blevet ansat. De er i mindre grad uddannet i, hvad deres rettigheder er, og hvad der er det gode arbejdsmiljø. Derfor er det oplagt, at man hjælper dem.

Samtidig vender flere krigsveteraner tilbage fra fronten, her vil vi oprette et netværk, så de har hinanden at læne sig op ad, når de vender tilbage til et civilt arbejdsliv.

– I takt med at flere mænd er sendt til fronten, så er flere kvinder kommet ind i produktionen. I Dansk Metal vil vi hjælpe de nye kollegaer på fabrikkerne i at blive oplært i arbejdsmiljø og sikre, at de kender deres rettigheder. Vi vil uddanne flere arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan hjælpe kollegaerne, der bliver tynget af det mentale pres der opstår ved at arbejde tæt ved fronten, siger Claus Jensen.

August bød på 58 procent flere byggekonkurser

0

Antallet af konkurser steg med syv procent i august 2024 sammenlignet med samme måned sidste år. I byggeriet gik 58 procent flere konkurs og nye regnskabsdata viser, at flere har driftsunderskud i forhold til tidligere.

Nye konkurstal for august viser en stigning på syv procent. I august 2023 gik 326 danske virksomheder konkurs, mens det i den netop overståede måned var 351.

– Det er ikke en skyfri himmel, vi kigger på, men vi fortsætter den stabile udvikling i konkurstallene, vi efterhånden har set i hele 2024, siger Bo Rasmussen, der er direktør hos data- og teknologivirksomheden Experian.

58 procent flere byggekonkurser
Mens det overordnet for erhvervslivet ser fornuftigt ud, er historien fortsat mudret for byggeriet.

I august var der 80 konkurser blandt byggevirksomheder, mens der kun var 51 konkurser i august 2023.

Ifølge Bo Rasmussen skal man passe på med at tillægge en enkelt måneds tal stor betydning. Hvis du kigger på tallene for det seneste år, har der dog også været mange virksomheder inden for byggeriet, der har lukket for sidste gang.

– Det er ikke overraskende, at byggeriet er udfordret. Især de virksomheder, der har været eksponeret mod parcelhussegmentet, er blevet ramt af en perfekt storm med højere finansieringsomkostninger, der har fået kunderne til at trække sig. Samtidig er materialerne blevet dyrere, og det har i en lang periode udfordret bundlinjerne. Men de højere materialepriser betyder også generelt lavere efterspørgsel blandt kunderne, forklarer Bo Rasmussen.

Ud over konkurstallene har Bo Rasmussen også set nærmere på regnskabstal for byggeriet de seneste par år. I det seneste år er der 65 procent af byggevirksomhederne, der har leveret et positivt årsresultat. Året før var det samme tal 68 procent.

Nybyggeri på vågeblus
I august offentliggjorde Danmarks Statistik nye data for andet kvartal 2024 for igangsatte og færdiggjorte byggeprojekter, og de viser, at ordrebøgerne fortsat svinder ind.

– I modsætning til de foregående mange kvartaler er der faktisk en smule optimisme at spore ved enfamiliehuse, mens erhvervsbyggeriet ser ud til at bremse op, fortæller Bo Rasmussen.
Samlet set er der igangsat fem procent færre etagekvadratmeter i andet kvartal sammenlignet med første kvartal, og der bliver fortsat afsluttet flere projekter end påbegyndt.

Om Experian

Experian er en global data- og teknologivirksomhed, der skaber muligheder for mennesker og virksomheder over hele verden. Vi hjælper med at omdefinere lånepraksis, afdække og forebygge svindel, forenkle sundhedspleje, levere digitale markedsføringsløsninger og opnå dybere indsigt i bilmarkedet – alt sammen ved hjælp af vores unikke kombination af data, analyse og software.

Vi hjælper også millioner af mennesker med at realisere deres økonomiske mål og hjælpe dem med at spare tid og penge.

Vi opererer på tværs af en række markeder, fra finansielle tjenester til sundhedspleje, bilindustrien, landbrugsfinansiering, forsikring og mange andre brancher. Vi investerer i talentfulde mennesker og nye avancerede teknologier for at udnytte dataenes kraft.

Interview med Karsten Byrgesen om Budgetforlig 2025-2026

0

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og løsgænger Karsten Byrgesen har indgået et historisk budgetforlig. Fredag den 20. september 2024, kl. 16 afholdt forligsparterne pressemøde i Byrådssalen. Se hele pressemødet nedenfor.

AVISEN bringer individuelle interviews med repræsentanter for alle partierne i byrådet for at høre nærmere om netop deres personlige og partipolitiske kommentarer til konsekvenserne er det netop indgåede forlig. Hvad det betyder for Fredericia Kommune og dens borgere, hvad det betyder for det politiske klima, og hvad det betyder for forvaltningen.

Se og lyt nedenfor til interviewet med Karsten Byrgesen, Medlem af Byrådet i Fredericia. Interviewet blev optaget på STATIONEN umiddelbart efter Pressemødet fredag d. 20. september 2024.

FHK-profil: Vi spillede lidt smalt

0

Martin Bisgaard, der scorede fire mål i FHK’s nederlag på 26-32 til Aalborg, påpegede efter kampen, at han synes fredericianerne spillede smalt, når man så på, hvem der sad på FHK’s bænk.

FHK tabte med 26-32, men Bisgaard mener, at FHK kunne have fået mere ud af kampen, selvom Aalborg har et rigtig godt mandskab, som i sidste sæson kom i Champions Leauge-finalen og vandt det danske mesterskab efter en tæt afgørende DM-finale mod netop FHK.

Derfor vil Martin Bisgaard ikke købe forklaringen om, at Aalborg havde mere at skifte ud med undervejs som grund til nederlaget.

– Vi har også noget bredde, vi spillede lidt smalt i forhold til vi har spillere, der har spidskompetencer, der passer godt mod Aalborgs defensiv, sagde Bisgaard.

Se hele interviewet med FHK-fløjen her:

Interview med Tommy Rachlitz Nielsen om Budgetforlig 2025-2026

0

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og løsgænger Karsten Byrgesen har indgået et historisk budgetforlig. Fredag den 20. september 2024, kl. 16 afholdt forligsparterne pressemøde i Byrådssalen. Se hele pressemødet nedenfor.

AVISEN bringer individuelle interviews med repræsentanter for alle partierne i byrådet for at høre nærmere om netop deres personlige og partipolitiske kommentarer til konsekvenserne er det netop indgåede forlig. Hvad det betyder for Fredericia Kommune og dens borgere, hvad det betyder for det politiske klima, og hvad det betyder for forvaltningen.

Se og lyt nedenfor til interviewet med Tommy Rachlitz Nielsen, Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia. Interviewet blev optaget på STATIONEN umiddelbart efter Pressemødet fredag d. 20. september. 2024.

Alvorlig ulykke i Fredericia Svømmehal

0

En alvorlig ulykke fandt sted i Fredericia Svømmehal i dag, da en 20-årig mand fra lokalområdet faldt fra en fem meter høj vippe. Ulykken blev anmeldt klokken 14.47, og manden er nu i kritisk tilstand på Odense Universitetshospital (OUH).

Ifølge vidner, herunder flere livreddere, virkede det som om, at den unge mand fortrød sit spring i sidste øjeblik. Han forsøgte at få fat i noget på vippen, men mistede grebet og faldt i stedet ned på gulvet ved siden af bassinet. Livredderne reagerede straks og påbegyndte livreddende førstehjælp, mens de ventede på ambulancepersonalet.

Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden nu er indlagt på OUH, hvor lægerne kæmper for hans liv. De pårørende er blevet underrettet, og en nærmere undersøgelse af hændelsen vil blive iværksat.

Middelfart holder fast i toppen

0


Søndag eftermiddag spillede Middelfart en afgørende udekamp mod Næstved i 2. Division, hvor de leverede en overbevisende indsats og sikrede sig en 2-0 sejr.

Kampen begyndte intenst, og allerede efter et kvarters spil fik Middelfart bragt sig foran, da Bardhec Bytyqi sendte bolden i nettet med et præcist spark, der fik netmaskerne til at blafre. Dette tidlige mål satte tonen for resten af kampen og gav Middelfart det momentum, de havde brug for.

I begyndelsen af anden halvleg cementerede Middelfart deres dominans, da Malthe Boesen udnyttede en god mulighed og øgede føringen til 2-0. Dette mål viste sig at være afgørende, da det lukkede kampen og sikrede Middelfart de tre point.

Med sejren rykker Middelfart op på en fjerdeplads i rækken og bevarer presset på de øverste hold. De har nu kun tre point op til Aarhus Fremad på andenpladsen og seks point til Fremad Amager, der ligger på førstepladsen. Middelfart holder dermed fortsat fast i ambitionerne om at blande sig i toppen af rækken, mens sæsonen skrider frem.

Dødsulykke til motorcross-stævne

0

Dagens motorløb på Kolding motorcross Klubs motorcrossbane på Montagevej blev ramt af en tragisk ulykke, da en 60-årig deltager kørte galt og ramte ind i et træ.

Manden pådrog sig alvorlige skader og blev omgående kørt til Odense Universitetshospital (OUH). Mandens liv stod ikke til at redde, og han afgik ved døden kort efter ankomsten til skadestuen. De pårørende er blevet informeret om ulykken, fortæller vagtchef Morten Jessen

Tragisk dødsulykke i svømmehal

0

En tragisk ulykke fandt sted søndag eftermiddag i Fredericia Idrætscenters svømmehal, hvor en ung mand mistede livet efter at være faldet fra 5-meter-vippen.

Trods hurtig indsats fra både lægeambulance og lægehelikopter stod den unge mands liv desværre ikke til at redde.

Svømmehallen i Fredericia Idrætscenter er lukket resten af dagen som følge af ulykken. Det skriver Fredericia Idrætscenter på sin Facebookside.

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

0
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud...