4.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

FC Fredericia ydmyget med tenniscifre i pokalsemifinalen

0

Den første pokalsemifinale mellem Silkeborg IF og FC Fredericia blev spillet fredag aften. Silkeborg endte med at vinde opgøret med tenniscifrene 6-1.

Lad os alle drømme stort.

Det stod der på et medbragt banner af FC Fredericias mange medrejsende fans. Banneret hentydede til en hyldest af fansene til den afdøde FC Fredericia-spiller, Brian Fakkenor, som gik bort i 2015. Han var med på FC Fredericias rejse fra Baldersvej til de noget mere tidssvarende rammer ved siden af Fredericia Idrætscenter. Fra 2001 og frem til 2010 spillede Fakkenor i FC Fredericia-trøjen.

Stort blev der drømt af de mange medrejsende fans, lige i Fakkenors ånd. De håbede på et resultat, der kunne holde returkampene åbne, men fra start blev det tydeligt, at Silkeborg ganske enkelt havde et gear eller to mere end FC Fredericia. Normalt ville FC Fredericia ikke pakke sig, men de stillede sig ned og spillede afventende, som holdet ellers ikke har for vane. Målet var klart: Hold nullet så længe som muligt.

https://byens-broed.dk/

Planen var der, men missionen lykkedes ikke. Det måtte FC Fredericia sande. På ni gyldne minutter bragte Silkeborg sig foran 3-0. Det startede efter et kvarter, hvor islandske Stefán Teitur Thórdarsson indledte ballet bedst, som man sad med fornemmelsen af, at FC Fredericia var kommet nogenlunde igennem den første del af kampen uden at have haft store chancer imod sig.

Fem minutter senere slog Tonni Adamsen til. Der var forskellen på NordicBet Ligaen og et top-6 hold i Superligaen tydelig. FC Fredericia var en smule passive, og så fik Adamsen ellers plads i fredericianernes venstre side til at trække ind i banen, og fra kanten af feltet kanonerede Adamsen bolden ind bag Mattias Lamhauge.

adp-as.dk

Ikke nok med det, så satte Thórdarsson kuglen i mål til 3-0, da han fik bolden i en omstilling og sendte Silkeborg på kurs mod pokalfinalen, der spilles Kristi Himmelfarts dag i Parken.

Gassen gik, forståeligt, lidt af ballonen for Silkeborg i den resterende del af første halvleg. Gode aktioner af Mikkel Fischer og Mattias Lamhauge forhindrede optræk til chancer, og i stedet var det Christian Gammelgaard, som fik chancen for en reducering. Episoden kom sig af et godt opspil, hvor Fischer viste gode evner med bolden og lagde en diagonalaflevering ud i højre side. Efter et par kombinationer fik Gammelgaard chancen, men han fik ikke ordentlig ram på bolden.

Det blev starten på en god FC Fredericia-periode, men det kastede ikke noget af sig. Dertil var FC Fredericia ikke direkte nok i deres spil, men agtede i stedet at spille bolden rundt langs jorden uden at være direkte. Derfor var stillingen efter de første 45 minutter 3-0 til hjemmeholdet, som havde vist stor effektivitet foran kassen.

I anden halvlegs begyndelse lignede det, at Silkeborg slog sømmet i FC Fredericias kiste. Efter et hjørnespark fik Pelle Mattsson sat bolden i mål til 4-0, og så skulle man ellers tro, at det ville blive det, men FC Fredericia ville det anderledes. Frederik Carstensen reducerede kort tid efter, og det blev starten på en periode, hvor FC Fredericia jagtede yderligere en reducering.

https://andresens-vvs.dk/

Det skete ikke. I stedet begik Lundrim Hetemi straffespark efter 61 minutter, og så fik Tonni Adamsen med sit andet mål fjernet det spinkle håb, FC Fredericia havde om et comeback, der kunne bringe spændingen tilbage til returopgøret på Monjasa Park. Som om målet til 5-1 ikke var nok, så begik FC Fredericia en opspilsfejl fem minutter senere. Det gav en friløber, og i situationen begik Lamhauge et straffespark, som Adamsen sikkert satte i mål og fuldendte sit hattrick.

Resten af kampen blev en affære, hvor Silkeborg gav mere plads til FC Fredericia, men de to hold havde indstillet sig på, at Silkeborg ville ende med en storsejr. Sporadisk var Silkeborg lige ved og næsten, men der blev ikke scoret yderligere i opgøret, som endte 6-1 til midtjyderne.

Der blev drømt stort for FC Fredericia, men de må sande, at det forblev ved en drøm. Det kommer returopgøret på Monjasa Park den 11. april næppe til at ændre på. Inden den kamp skal FC Fredericia i aktion to gange i NordicBet Ligaen, startende med en hjemmekamp mod Vendsyssel på tirsdag.

Live: FC Fredericia spiller første pokalsemifinale

0

Klokken 19:00 går det løs på Jysk Park, hvor Silkeborg og FC Fredericia tørner sammen i den første pokalsemifinale. Vi er til stede, og liveopdaterer fra opgøret.

Omdiskuteret pølsevogn flyttes for 600.000 kroner

0

Vejle Byråd har vedtaget et initiativforslag, hvor pølsevognen, Karins Pølsevogn, skal flyttes omkring 25 meter. Et flertal i byrådet godkendte sagen, der i overslaget står til at koste 600.000 kroner.

Initiativforslaget var fremsendt af Dan Arnløv Jørgensen (C), der på vegne af den konservative gruppe havde indsendt følgende:

– Vejle Kommune har brug for at omlægge krydset Boulevarden / Vardevej. I den forbindelse skal “Karins Pølsevogn” finde en ny placering.

– Vejle Kommune ønsker at fremstå som en attraktiv erhvervskommune, der behandler store som små virksomheder ordentligt og som ikke fratager erhvervsdrivende muligheden for at drive virksomhed uden først at have forsøgt alle løsninger.

– Flere placeringer har været drøftet i Teknisk Udvalg, uden at disse har været realistiske for pølsevognen eller kommunen.

– Det forekommer dog, at en placering ud for Boulevarden 19 er en optimal løsning. På dette areal er der en plæne med parkeringspladser, der fint kan udgøre erstatningsareal for pølsevognen.

– Arealet har endvidere tidligere (1988) tjent som ramme for selvsamme pølsevogn.

Sagen var først oppe at vende på byrådsmødet den 6. marts 2024, men der blev det besluttet, at forvaltningen skulle vurdere, om der var nogen lovmæssig hindring for, at byrådet kunne vedtage det.

Forvaltningen kom frem til følgende:

– Det er en lovlig kommunal opgave at drive og stille en park til rådighed for kommunens borgere og turister. En stand med f.eks. salg af is og pølser vurderes at være et naturligt afrundende tilbehør til en park. Det vurderes, at der lovligt kan træffes en politisk beslutning om, at kommunen i tilknytning til en park stiller faciliteter til rådighed, der muliggør opsætning af en stand med salg af f.eks. is og pølser.

Det blev dog en sag, der blev diskuteret på byrådsmødet, hvor det blev vedtaget.

– Vi stemmer for. Der er mulighed for, at pølsevognen kan overleve. Det er praktisk at afgøre og koordinere flytningen af pølsevognen, det er sikkert også godt for klimaet at gøre det i et hug. Der er en verden til forskel. Der er priser, hvor vi kunne spare lidt, hvis vi kiggede på det private, men fred være med det, sagde Dan Arnløv.

Derefter tog Alex Vejby Nielsen (A) ordet og sagde:

– Vi stemmer også for. Det er rart, at vi kan få afklaret spørgsmål, vi havde på sidste møde med juraen. Det havde været rart at have haft det sidst.

Dansk Folkepartis Rune Bønnelykke var også positiv over for forslaget.

– Vi stemmer også for forslaget. Vi er glade for at være oplyst, også om det økonomiske. Vi er glade for at bevare pølsevognen, der er et samlingspunkt.

Torben Elsig-Pedersen fra De Radikale Venstre stemte imod forslaget med denne begrundelse:

– Vi kan sige det, som det er. Vi havde en lang debat sidst også. Det er et af de største kulturpolitiske slag, vi har i denne valgperiode. Kendsgerningen er, at et flertal i byrådet vedtog noget ulovligt. Så forvaltningen har kigget på det, og nu er det lovliggjort. Det, der undrer mig meget, er, at man vil bruge så mange kommunale kroner på noget, man ikke behøver. Hvis man ville have en stadeplads, kunne man bruge en mobil pølse-/kaffevogn, der ikke kræver stort anlæg. Det gjorde man ikke. Jeg vil stadig undre mig over, at man kan tilgodese én erhvervsdrivende uden at sende det i udbud. Jeg bemærker, at vi har haft et halvt år, hvor nogle partier har brugt tid på budgetlægning. Her er et eksempel på det, på en meget mærkværdig måde. Jeg stemmer ikke for det her, sagde Elsig-Pedersen.

Nye Borgerliges Eva With stemte for.

– Vi stemmer for forslaget. Jeg er glad for, at sagen nærmer sig en afslutning. Der er brugt ressourcer og energi nok på det. Jeg sagde også, at jeg vil have, at pølsevognen står. Forretningen har eksisteret i så mange år, og den skal fortsætte, forklarede With.

Venstre var imod forslaget. På vegne af dem sagde Per Olesen følgende:

– Vi skal hente pengene et sted. Grundlæggende er vi positive over for, at erhvervsdrivende kan klare sig, men det er ikke vores opgave at finansiere det. Det er mange penge. Kigger man på, hvad vi har brugt penge på: LED-belysning, udvidelse af samkørselspladsen på Grønlandsvej – det kan vi nu ikke bruge pengene til. Vi tager det fra den samlede kasse, og det er mega ærgerligt. Jeg vil sige, at vi stemmer nej til forslaget, sagde Olesen.

Danmarks Demokraternes Svend Erik Nielsen stemte for.

– Jeg stemmer for sagen, men det er en dårligt håndteret sag. Byrådet har ikke kunnet magte at finde en løsning i lang tid. Vi er nødt til at redde kaptajnerne ud. Vi kan ikke tillade os, at der står en erhvervsdrivende tilbage i en dårlig situation, fordi byrådet har håndteret sagen dårligt. Det er mange penge, men det er ikke en ny ting, at en kommune engang imellem økonomisk roder bod på egne fejl, sagde han.

Venstre og Radikale Venstre endte med at stemme imod forslaget, hvilket gav et mindretal på 13 stemmer. På den anden side stemte De Konservative, Danmarks Demokraterne, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for, hvilket gav et flertal på 18 stemmer.

Günter Wallraff – Mesteren af Undercover Journalistik

0
Foto: Microsoft

I en verden, hvor sandheden ofte er sværere at finde end nålen i høstakken, har Günther Wallraff etableret sig som en bastion for undersøgende journalistik. Med en karriere, der strækker sig over flere årtier, har denne tyske journalist vundet international anerkendelse og notoritet for sin unikke tilgang til nyhedsrapportering. Wallraffs metode, hvor han ofte går undercover for at afsløre uretfærdighed og udnyttelse, har rystet industrielle og sociale systemer til deres kerne. Vi dykker ned i Wallraffs liv, fra hans tidlige år til hans mest kontroversielle afsløringer, og undersøger, hvordan en mand blev synonym med kampen for sandhed og retfærdighed.

Født i 1942 i Burscheid, Tyskland, voksede Günther Wallraff op i en verden, der stadig følte efterdønningerne af Anden Verdenskrig. Hans opvækst i efterkrigstidens Tyskland og de socioøkonomiske forhold, han var vidne til, formulerede tidligt hans kritiske syn på samfundet og hans dybefølte behov for at afsløre uretfærdighed. Wallraff begyndte sin karriere som journalist i 1960’erne, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket ved at afsløre betydelige sociale og arbejdsmæssige uretfærdigheder. Hans tidlige arbejde lagde fundamentet for en levetid dedikeret til at skildre sandheden, ofte gennem personlig risiko.

Wallraffs journalistiske metode er både simpel og ekstraordinært modig. Han forvandler sig selv for at leve og arbejde inden for de miljøer og industrier, han undersøger, ofte under falsk identitet. Denne immersive tilgang giver ham mulighed for at vidne til uretfærdigheder fra første hånd og afsløre de sande forhold, som arbejdere står overfor, langt fra offentlighedens øje. Hans motivation er drevet af en dyb overbevisning om retfærdighed og et ønske om at bringe sandhed til lys, især i situationer, hvor magt misbruges på bekostning af de mindre privilegerede.

Et af Wallraffs mest indflydelsesrige værker er “Ganz unten” (“Hele vejen ned”), udgivet i 1985. I denne bog afslørede Wallraff de rystende forhold, som gæstearbejdere, især tyrkiske indvandrere, måtte udholde i Tyskland. Ved at antage identiteten af en tyrkisk arbejdstager, Ali Levent Sinirlioğlu, infiltrerede Wallraff forskellige arbejdspladser og oplevede førstehånds diskriminationen og udnyttelsen, som disse arbejdere stod overfor. Bogen vakte stor opmærksomhed i Tyskland og internationalt, skabte bred offentlig debat, og tvang politikere og virksomheder til at revurdere deres behandling af udenlandske arbejdere.

Günther Wallraffs journalistiske tilgang har ikke været uden kontroverser. Hans metoder, særligt hans brug af forklædning og falske identiteter for at infiltrere virksomheder og sociale miljøer, har vakt kritik fra nogle hjørner. Kritikere hævder, at Wallraffs teknikker kan overskride grænserne for journalistisk etik og privatlivets fred, idet de stiller spørgsmål ved, hvorvidt målet helliger midlet. På den anden side forsvarer Wallraff og hans støtter hans metoder som værende nødvendige for at afsløre dybtliggende sandheder, som ellers ville forblive skjult for offentligheden. Debatten om Wallraffs metoder har stimuleret en bredere diskussion om grænserne for undersøgende journalistik og dens rolle i samfundet.

Günther Wallraffs arbejde har haft en uudslettelig indflydelse på journalistikken og på hvordan undersøgende rapportering udføres. Hans dedikation til at afsløre uretfærdighed og fremme social forandring har inspireret en ny generation af journalister til at tage modige skridt i deres arbejde. Wallraffs legendariske status er ikke kun et resultat af hans afsløringer, men også af hans vilje til at sætte sit eget velbefindende på spil for at kaste lys over dem, der lever i samfundets skygger.

Desuden har Wallraffs arbejde og de debatter, det har udløst, bidraget til en væsentlig diskussion om journalistisk etik og ansvar. Ved at udfordre konventionelle metoder og skubbe til grænserne for, hvad der betragtes som acceptabelt i jagten på sandheden, har Wallraff udstyret det journalistiske fællesskab med et vigtigt etisk kompas.

Günther Wallraff er en figur, der ikke kan overses i diskussionen om moderne journalistik. Hans arbejde strækker sig over flere årtier og har belyst de mørkeste hjørner af samfundet, fra arbejdsmiljøer til social uretfærdighed. Wallraffs metoder har måske skabt debat, men hans bidrag til journalistikken og hans urokkelige engagement i retfærdighed er ubestridelige. I en tid, hvor sandheden ofte er under angreb, minder Wallraffs karriere os om journalistikkens kraft og dens afgørende rolle i at forme et mere retfærdigt samfund.

DMI: Fra gråvejr til solstrejf

0

I anledning af påsken ser Danmark ud til at opleve et varieret udsnit af forårsvejret, ifølge de seneste rapporter fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Her langfredag er der udsigt til gråvejr, hvor skyer og regn vil brede sig over landet fra sydvest. Det lover en fugtig start på påskeferien, men ændringer er på vej.

Efter en våd og grå indledning på påskeferien vil aftenen og natten til lørdag bringe klarere vejr, hvor dis eller tåge vil forme sig mange steder. Det skaber et tyst, men mystisk vejrlandskab, som langsomt vil vige for en mere variabel lørdag.

Lørdag morgen kan forventes at starte temmelig skyet eller tåget, med et regnområde der trækker op over landet fra syd. Men der er håb forude – i løbet af eftermiddagen vil det klare op, især i den sydlige del af landet, hvor solen får en chance for at skinne igennem, selvom den kan synes noget sløret af atmosfærens resterende fugtighed. Det bliver en lun dag, hvor temperaturen i de sydlige egne kan nå op på imponerende 15-17 grader. Det er dog ikke uden udfordringer, da en frisk østenvind kan tilføje en kølig kant til ellers behagelige temperaturer. Således vil det være klogt at finde en lækrog, hvis man ønsker at nyde solens varme.

Søndagen byder på en deling af landet i to vejrtyper – sol mod øst og skyer med regn mod vest. Dette vejrskifte fortsætter ind i mandagen, hvor rollerne ombyttes; her får Jylland glæden af solskin, mens den østlige del af Danmark dækkes af skyer og endnu mere 

Færdselsuheld spærrer vognbane på Storebæltsbroen

0

Fyns Politi rapporterer om et nyligt færdselsuheld på Storebæltsbroens lavbro i retning mod Fyn, som har ført til spærring af den anden vognbane.

Uheldet har skabt en udfordring for trafikken på broen, men det er bekræftet, at trafikken fortsat glider igennem. Trods den delvise spærring opfordres bilister til at udvise ekstra forsigtighed ved passage af broen og sikre fuld opmærksomhed på vejen.

Fyns Politi og beredskabstjenester er på vej til stedet for at håndtere situationen og arbejder på at genetablere normal trafik så hurtigt som muligt

Silkeborg: Vi har dybt respekt for Fredericia

0
FC Fredericia - Silkeborg IF. Pokalsemifinale 25/4. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredag aften tørner Silkeborg IF og FC Fredericia sammen i den første pokalsemifinale. Forud for kampen har Silkeborg-lejren stor respekt for de fredericianske gæster.

https://andresens-vvs.dk/

Landsholdspausen er overstået, og bolden skal til at rulle igen. Det bliver for de to holds vedkommende klokken 19:00 på JYSK Park i Silkeborg, at opgøret fløjtes i gang. Det er det første ud af to opgør, hvor den samlede vinder står i pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag.

– Det vil være fedt. Vi var skuffede over, at det ikke lykkedes sidste år i nogle tætte opgør mod AaB. Vi havde vores muligheder. Tingene kunne have faldet vores side, og nu bliver det også tæt. Vi har dyb respekt for Fredericia, der har haft den sværeste vej til semifinalen ved, firkantet sagt, at have slået tre Superliga-hold i AaB, OB og Lyngby. Det aftvinger dyb respekt. Vi tror på et tæt og lige opgør, der bliver dramatiske og spændende. Det vil være stort for os at tage skridtet videre. Det er den største enkeltstående kamp i dansk fodbold, siger Silkeborgs cheftræner, Kent Nielsen, til klubbens hjemmeside.

adp-as.dk

Selvom Silkeborg til dagligt spiller i Superligaen, har de kendskab til FC Fredericia, hvor to af Silkeborgs spillere er lejet ud til. Det drejer sig om Anders Dahl og Frederik Carstensen, der begge forventes at spille en rolle i semifinalen.

– Vi har et fint kendskab. Qua, vi også har udlejet spillere til dem, vi følger vores spillere og ser kampe med dem. Vi ser generelt også en del 1. divisionskampe. De er et fint teknisk hold, og de har lovende spillere fremad banen og har en ubekymret stil, der gør, at man gerne vil fremad. Man har mange i angrebspositioner, det er et spillende hold, og der bliver en kamp om at få fat i bolden og være konstruktive. De er også dygtige på omstillinger. Vi har respekt for dem, men vi har også meget fokus på at top-præstere, da vi så har en god chance for at komme i finalen, forklarer Kent Nielsen.

https://byens-broed.dk/

AVISEN vil være til stede på Jysk Park og vil liveopdatere fra opgøret.

Mand antændte fyrværkeri uden tilladelse

0

En mand fra Vejle havde ikke tilladelse til at antænde fyrværkeri. Alligevel gjorde han det.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag klokken 20:33 en anmeldelse om, at der var gang i noget fyrværkeri på Overgaardsvej i Vejle.

Da politiet ankom, viste det sig, at der ikke var nogen tilladelse til at affyre det. Derfor blev en mand i 40’erne sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Færdselsuheld i Købmagergade

0

Tidligt torsdag aften var der et færdselsuheld i Købmagergade i Fredericia.

Uheldet blev anmeldt klokken 18:16, hvor en personbil, der blev ført af en mand i 20’erne, påkørte en anden personbil, der kom kørende i østlig retning.

Episoden skete ved krydset ved Sjællandsgade og forårsagede materielskade på begge køretøjer.

Indbrud i Dalegade

0

Torsdag aften har der været et indbrud i Dalegade i Fredericia.

Indbrudet blev anmeldt klokken 22:02, og ifølge Sydøstjyllands Politi skete det i tidsrummet 20:00 – 22:00.

Fra lejligheden, hvor der var indbrud, er der stjålet forskellige effekter. Der er ingen mistænkte i sagen.

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...