3.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Middelfart bruger over 132 millioner kroner på håndværkere

0
Middelfart bruger over 132 millioner kroner på håndværkere

Middelfart Kommune har i perioden fra 1. januar 2024 til 22. oktober 2025 købt håndværkerydelser for mere end 132 millioner kroner. Det viser en ny opgørelse fra kommunens indkøbsanalysesystem, som Middelfart AVISEN har modtaget.

Tallene giver et sjældent indblik i, hvordan kommunens midler bliver fordelt på tømrer-, el-, VVS- og entreprenørvirksomheder – og hvor stor en del af pengene, der går til lokale og regionale leverandører.

Blandt de største modtagere ligger Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S, der samlet har faktureret for over 30,7 millioner kroner. Dernæst følger Ejby Tømrer- og Snedkerforretning A/S med 18,1 millioner kroner og Jørgen Lund Frederiksen A/S med 13,8 millioner kroner.

Herefter kommer flere velkendte aktører i det fynske håndværksmiljø. Verdo Teknik A/S står for over 6 millioner kroner, ELCON A/S for 7,2 millioner og Egil Rasmussen Fredericia A/S for 4,35 millioner kroner.

Flere mellemstore virksomheder – som Andersen & Heegaard A/S, List Byg A/S, A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre A/S og Optimum Ventilation A/S – ligger også højt på listen med forbrug mellem 2 og 5 millioner kroner i perioden.

Lokale virksomheder står stærkt
Gennemgangen viser, at en stor del af kommunens håndværksarbejde fortsat udføres af fynske og trekantområdets virksomheder. Flere af dem har gennem årtier haft faste samarbejder med kommunen og er vant til at byde ind på alt fra skole- og institutionsbyggerier til renoveringer af kommunale ejendomme.

»Data er baseret på kategorien håndværkerydelser fra Middelfart Kommunes indkøbsanalysesystem,« skriver Tobias Roediger Askedal i sin fremsendelse til avisen.

Opgørelsen viser forbruget pr. leverandør i hele perioden, og tallene er inklusiv moms.

Fokus på udbud og faglig bredde
De 132 millioner kroner dækker et bredt spektrum af opgaver – fra mindre serviceopgaver og vedligeholdelse til større byggeprojekter og energirenoveringer. Kommunens samarbejde spænder over både lokale enkeltmandsvirksomheder og store landsdækkende aktører.

Blandt de mange navne på listen finder man både lokale håndværksmestre, som Lillebælt Malermester og Melfar VVS ApS, og større entreprenører som Bravida Danmark A/S, Verdo Teknik A/S og Kemp & Lauritzen A/S.

Kommunen har de seneste år lagt vægt på at skabe en bred leverandørkreds og samtidig understøtte lokale aktører, når det kan ske inden for udbudsreglerne.

Mere end kroner og øre
Tallene viser ikke blot en økonomisk prioritering, men også et billede af den lokale beskæftigelse og håndværksmæssige kapacitet i Middelfart. Mange af virksomhederne har lærlinge og svende tilknyttet og spiller en central rolle i at uddanne fremtidens håndværkere.

Med over 132 millioner kroner brugt på håndværkerydelser på knap to år er det tydeligt, at kommunens investeringer ikke kun holder bygningerne ved lige – de holder også det lokale erhvervsliv i gang.

Middelfart AVISEN vil i den kommende tid dykke videre ned i tallene for at se nærmere på, hvordan midlerne fordeler sig mellem lokale, regionale og nationale leverandører – og hvilke typer opgaver, der tegner sig for de største beløb.

Middelfart Kommunes største håndværksleverandører 2024-2025
(periode: 1. januar 2024 – 22. oktober 2025)

Nr.LeverandørForbrug (mio. kr.)
1Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S30,7
2Ejby Tømrer- og Snedkerforretning A/S18,1
3Jørgen Lund Frederiksen A/S13,8
4ELCON A/S7,2
5Verdo Teknik A/S6,0
6List Byg A/S4,5
7Egil Rasmussen Fredericia A/S4,4
8Andersen & Heegaard EL A/S3,6
9Optimum Ventilation A/S3,2
10A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre A/S3,1
11Andersen & Heegaard Vest A/S2,5
12Murerfirmaet CSS ApS2,3
13ANDERSEN & HEEGAARD A/S2,1
14O&J Comfort A/S1,4
15LH-Gulve A/S1,2
16MALERMESTER FREDE NØRGÅRD ApS1,3
17MALERNES AKTIESELSKAB Kolding0,9
18VESTFYNS VVS SERVICE A/S0,9
19Snoghøj Murerforretning ApS0,6
20POM Industries A/S0,5

Samlet forbrug: cirka 132,1 millioner kroner.

Tabellen viser, at håndværksarbejdet i Middelfart i høj grad udføres af regionale og lokale aktører – med Kolster, Ejby Tømrer og Jørgen Lund Frederiksen blandt de største samarbejdspartnere.

Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

0
Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.

De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.

De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.

»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.

Kampen om de grønne investeringer

Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.

At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.

Mindre bureaukrati – mere tempo

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.

»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.

»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.

Politisk enighed – men skuffelse i sydøst

Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:

»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«

Grønne parker – men ikke i Fredericia

Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.

Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.

Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.

Gensynsglæde og gamle minder på Skanderup Efterskole – »Det startede alt sammen her«

0
Gensynsglæde og gamle minder på Skanderup Efterskole – »Det startede alt sammen her«

Omkring 600 tidligere elever fra hele landet vendte i weekenden tilbage til Skanderup Efterskole ved Lunderskov for at fejre den årlige gammel elevdag. Dagen bød på grin, kram, fællessang og masser af minder fra en tid, der stadig betyder meget for mange.

»Det er virkelig dejligt at være tilbage, og jeg savner det ret meget. Når jeg er her, bliver jeg mindet om mange gode og sjove minder. Efterskolen har virkelig givet mig mod til at springe ud i nye ting,« fortæller Asta Liedmann fra årgang 22/23. Hun blev HF-student i sommer og er nu i gang med et forløb på filmskolen Station Next.

Et varmt gensyn på tværs af årgange
For de nyere årgange handler dagen om at se gamle venner og lærere igen, men også mange jubilarer møder trofast op for at fejre deres årgang. En af dem er Mads Kring fra årgang 99/00, som i år kunne fejre 25 års jubilæum.

»Det har været en kæmpe ballast at gå her. Vi fik puttet alle de her ingredienser ind i hovedet, mens man var ung og vild, og jeg blev virkelig grebet af de rigtige hænder,« siger han og smiler. »På en måde startede det hele her, hvor jeg blev formet, uden at jeg vidste det.«

En skole med stærke rødder og fællesskab
Forstander Rune Peitersen glæder sig hvert år til at byde tidligere elever velkommen tilbage. Han fortæller, at gensynet både rører og inspirerer.

»Det gør altid stort indtryk at opleve gensynsglæden og høre historierne om, hvilken forskel efterskolen har haft for deres liv. Når de er elever her, opdager de, at der er mange måder at leve på, og de får mod til at stå ved sig selv og deres drømme,« siger han.

Dagen på Skanderup Efterskole bød som altid på kaffe og kage, fællessang og rundvisninger, hvor både gamle og nye elever kunne mærke den særlige ånd, som efterskolen er kendt for.

Fakta om Skanderup Efterskole
Der går i dag 135 elever på skolen
Skolen har eksisteret i mere end 100 år
Eleverne kan fordybe sig i bl.a. musik, kunst, film, IT, medier, fitness og adventure

DI’s valgbus ruller ind i Fredericia:

0
DI’s valgbus ruller ind i Fredericia:

Dansk Industri tager debatten helt ud på landevejen, når organisationens valgbus rammer Fredericia tirsdag den 4. november. Her vil lokale erhvervsfolk og politikere diskutere nogle af kommunens vigtigste temaer frem mod kommunalvalget – blandt andet, hvordan flere unge kan komme godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet.

Bussen afgår fra Fredericia Rådhus på Bülows Plads klokken 12.45 og besøger undervejs to lokale virksomheder – Egil Rasmussen A/S i Taulov og Fredericia Furniture på Treldevej – før den vender tilbage til rådhuset sidst på eftermiddagen.

»Målet er at skabe et levende mødested mellem erhvervsliv og beslutningstagere. Det fysiske møde er vigtigt, fordi det styrker dialogen og samarbejdet,« lyder det fra Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll.

Politikere og virksomheder side om side

Blandt deltagerne er flere af kommunens spidskandidater – herunder Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti og Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Undervejs bliver der sat fokus på erhvervslivets aktuelle udfordringer og på, hvordan kommunen kan skabe de bedste rammer for vækst, uddannelse og arbejdskraft.

DI’s såkaldte KV25 Tour rejser i disse uger rundt i hele landet for at styrke båndet mellem virksomheder og lokale beslutningstagere. Turen i Fredericia er en del af det nationale initiativ, hvor der bliver debatteret alt fra erhvervsudvikling og klima til unges vej ind på arbejdsmarkedet.

Besøg og debat
Busturen varer fra klokken 12.30 til cirka 16.45 og inkluderer rundvisninger på begge virksomheder, hvor der også bliver lejlighed til at høre om lokale projekter, produktion og udfordringer i hverdagen.

Debatterne vil især handle om, hvordan kommunen og virksomhederne sammen kan sikre flere lærepladser, styrke folkeskolens erhvervsforståelse og skabe gode betingelser for den næste generation af medarbejdere.

Fredericia er et naturligt stop på ruten, forklarer arrangørerne, fordi kommunen er kendt for sit stærke erhvervsliv og centrale placering i Trekantområdet.

»Samarbejdet mellem virksomheder og kommuner er afgørende for Danmarks fremtid. Det er her, vi finder de lokale løsninger på nationale udfordringer,« siger DI’s erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.

Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

0
Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

Merete Due Paarup fra Radikale Venstre går til valg i Kolding med en klar ambition om at vende udviklingen i kommunen. Hun vil skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret kommune – både økonomisk, socialt og miljømæssigt – og efterlyser en ny måde at tænke ansvar og fællesskab på.

»Hvis vi skal løfte alle de ting, vi gerne vil, skal vi have gang i Kolding. Vi skal tiltrække flere borgere, få styr på økonomien og skabe en kommune, der hænger sammen på den lange bane,« siger hun.

For Radikale Venstre handler det om at tage fat på de store linjer. Kommunen har ifølge Merete Due Paarup kurs mod en økonomisk og strukturel udfordring, hvor stigende udgifter og voksende forventninger fra borgerne truer balancen.

»De kurver, som Kolding egentlig har brug for, skal gå den rigtige vej – men de går den forkerte. Vi får flere ældre, flere diagnoser og flere udgifter. Samtidig tiltrækker vi borgere, som ikke nødvendigvis bidrager med høj skat. Hvis vi ikke laver strukturelle forandringer nu, står vi et meget dårligere sted om få år,« siger hun.

Et Kolding med grønne ambitioner

For Merete Due Paarup er det grønne område en central del af fremtiden. Hun vil sikre en kommune, der både tager klimaet alvorligt og investerer i naturen omkring sig.

»Vi skal kunne se vores børn i øjnene og sige, at vi gjorde vores del. Vi skal rense op i søerne og i Lillebælt, vi skal skabe mere natur og mere bæredygtighed i vores byggeri og transport,« siger hun.

Hun mener, at Kolding har potentialet til at blive et forbillede for, hvordan kommuner kan tænke grønt og handle klogt. Det handler ifølge hende ikke kun om store investeringer, men om at tage de rigtige beslutninger i hverdagen.

»Vi bygger meget, vi laver mad hver dag i de kommunale køkkener, og vi træffer tusindvis af små beslutninger. Hvis vi kan få bæredygtighed tænkt ind i alle de valg, så kan vi flytte os rigtig langt,« siger hun.

En kommune med borgerne – ikke kun for borgerne

Et centralt tema for Merete Due Paarup er, hvordan kommunen og borgerne samarbejder. Hun vil væk fra tankegangen om, at kommunen skal løse alt for alle.

»Kommunen betyder fælles. Men i dag er kommunen blevet noget, der skal fikse alt for borgerne. Vi vil gerne vende det på hovedet og spørge: Hvad kan borgerne gøre for kommunen? Hvordan kan man selv bidrage til det fælles?« siger hun.

For hende handler det om at skabe en sund og bæredygtig kommune, hvor borgere, frivillige og civilsamfund løfter sammen.

»Vi har en kæmpe trivselskrise – børn mistrives, medarbejdere går ned med stress, og mange ældre får ikke den pleje, de har brug for. Vi bliver nødt til at tage tempoet ud, fokusere på det vigtigste og turde sige nej til nogle ting. Vi kan ikke løse alt på én gang,« siger hun.

Færre projekter – bedre prioritering

Radikale Venstre vil ikke bruge flere penge, men bruge dem klogere. Ifølge Merete Due Paarup er der brug for at skære ned på de mange små og symbolske projekter, der trækker ressourcer væk fra det væsentlige.

»Vi har alt for mange små projekter, som kræver tid, men ikke gør en reel forskel. Der er alt fra træstrategier til priser for årets træ. Det er alt sammen sympatisk, men det betyder, at medarbejdere bruger tid på at stemme på et træ i stedet for at løse de store opgaver. Vi skal bruge tiden og pengene bedre,« siger hun.

Hun peger også på behovet for at give lærere og pædagoger mere tid til deres kerneopgaver. »Vi skal frigøre medarbejderne fra unødvendig dokumentation og kontrol, så de kan bruge deres faglighed og være sammen med børnene. Det er den slags forandringer, der virkelig betyder noget,« siger hun.

Samarbejde og åbenhed i byrådet

Merete Due Paarup ser Radikale Venstre som et parti, der skaber bro mellem partierne. Hun fremhæver samarbejde, nytænkning og inddragelse som vejen frem.

»Vi prøver at byde ind med gode idéer og samle folk. Vi vil gerne være dem, der samler frem for at splitte. Selvfølgelig har vi nogle mærkesager, som vi står fast på – som udviklingen af havnen – men det er vigtigere for os at finde løsninger, der holder i længden,« siger hun.

Hun mener, at det kræver et åbent politisk klima, hvor alle partier inviteres ind. »Der går meget arbejde i at blive klogere sammen, og det kræver, at man lytter og ikke lukker sig om sig selv. Vi skal væk fra de lukkede aftaler og tilbage til fællesskabet,« siger hun.

En kommune med fremtid og retning

Når Merete Due Paarup ser fire år frem, er visionen klar. Kolding skal være en kommune med retning, trivsel og grøn bevidsthed.

»Vi har lavet en samlet strategi for, hvordan Kolding skal udvikle sig. Det gælder også havnen, hvor vi ønsker en klar plan og en ny infrastruktur, så byen udvikles i den rigtige rækkefølge. Vi skal væk fra klatbyggeri og kortsigtede løsninger,« siger hun.

Hun drømmer om en kommune, hvor trivsel står højt på dagsordenen – både for børn, unge og medarbejdere. »Vores medarbejdere skal have tid til at bruge deres faglighed, og børnene skal trives fra den dag, de bliver født. Forældrene skal have tillid til systemet. Og når vi gør det rigtigt, så vil man kunne mærke det i hverdagen,« siger hun.

Den radikale spidskandidat håber, at vælgerne vil se partiet som en ansvarlig stemme for fremtiden. »Hvis vi får lov at sætte aftryk, så vil Kolding om fire år være en grønnere, renere og mere sammenhængende kommune – et bedre sted at vokse op, arbejde og blive gammel.«

En af de største håndboldtransfer i nyere dansk tid – Fredericia HK køber ind

0
En af de største håndboldtransfer i nyere dansk tid – Fredericia HK køber ind

Fredericia Håndboldklub kan med stor glæde meddele, at 28-årige Mads Thymann Hansen skifter med øjeblikkelig virkning fra Lemvig-Thyborøn Håndbold til Fredericia Håndboldklub på en kontrakt, der løber til sommeren 2027.

Mads Thymann kommer til FHK som aktuel topscorer i 1. division med 70 mål i 9 kampe. Han har tidligere spillet for Mors-Thy Håndbold og vendte denne sæson tilbage til Lemvig efter halvanden sæson i den spanske liga for Balonmán Cangas, hvor han sluttede som nummer otte på topscorerlisten med imponerende 150 mål.

»Det er lidt surrealistisk stadigvæk. Jeg er lige kommet hjem fra Spanien og er ved at finde mig til rette i Lemvig, og så opstår den her mulighed. Det er gået stærkt, men jeg glæder mig enormt meget til at prøve noget nyt med slutspil, Europa og alt det, jeg ikke har prøvet før. Det er en fed mulighed,« siger Mads Thymann.

Han beskriver sig selv som en spiller med energi, power og et solidt drive.
»Jeg har nogle kilo på kroppen og kommer med noget skud og tempo. Jeg spiller med følelserne uden på tøjet og elsker samspillet med tilskuerne og alt det, der sker i kampens små detaljer. Jeg håber, at jeg kan bidrage fra første fløjt. Fredericia er en klub med store ambitioner. De har vundet bronze og sølv de seneste år, og det er et projekt, jeg kan se mig selv i. Jeg vil gerne være med til at opnå noget – ikke bare kæmpe for overlevelse. Det her handler om at spille med, hvor det er sjovt. Jeg er virkelig glad for at få chancen for at være en del af det,« understreger han.

For FHK kommer tilgangen af Mads Thymann på et vigtigt tidspunkt i sæsonen, hvor klubben ønsker at stå endnu stærkere rustet til de kommende opgaver i både ligaen og Europa.

»Vi har arbejdet intenst den seneste måned på at forstærke truppen med en højrehåndet bagspiller. Der skal lyde en stor tak til Lemvig-Thyborøn Håndbold for en konstruktiv dialog, som har gjort det muligt at købe Mads fri af sin kontrakt, så han får mulighed for at spille i både European League og Håndboldligaen allerede nu,« siger Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og tilføjer:

»Med tilgangen af Mads Thymann får vi en spiller, som kender den danske liga og kan bidrage fra første træning. Han er en flittig målscorer, stærk i assistspillet og en spiller, der også kan eksekvere fra syv meter. Vi har ønsket at tilknytte en spiller, som kan bidrage fra dag ét, og det får vi med Mads. Vi glæder os til samarbejdet og til at se ham i FHK-trøjen allerede i næste turneringskamp den 5. november mod Sønderjyske.«

Aftalen mellem Lemvig-Thyborøn Håndbold og Fredericia Håndboldklub markerer den største transfer i Lemvig-klubbens historie. Ifølge sportschef Lars Buus Broe er det ikke alene en økonomisk milepæl, men også et bevis på klubbens rolle som talentudvikler og springbræt for spillere, der skal videre til større adresser. Handlen vurderes samtidig til at være blandt de mest markante interne transfers i dansk håndbold de seneste år. Klubben har købt Mads Thymann Hansen fri af Lemvig-Thyborøn Håndbold i en handel, der ifølge Folkebladet Lemvig beløber sig til tæt på en halv million kroner – den største transfersum i Lemvig-klubbens historie.

LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

0
LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

Socialdemokratiet går til valg på omtanke og ordentlighed. To ord, som i sig selv burde være smukke. De dufter af ro, anstændighed og gensidig respekt. Men i Fredericia er de for længst blevet noget andet. De er blevet et værn mod kritik. Et sprog, man bruger, når man ikke længere har noget reelt at sige.

Alle elskede Bjerregaard, der skabte fremdrift for byen. Pludselig var han Lord Voldemort, og i stedet blev ordet ordentlighed brugt til at køre ham under bussen. Fordi man med dette ord, skulle gøre op med fortiden.

For bag ordene gemmer sig en virkelighed, hvor “ordentlighed” er blevet en undskyldning for magt.
En etikette, der dækker over dårligt lederskab, magtarrogance og manglende selvransagelse.

Jacob Bjerregaard satte gang i udvidelsen og ombygningen af Fredericia Idrætscenters hal 1. Faciliteterne har senere båret frugt og sikret Fredericia medaljer og plads på det sportslige Danmarkskort. Alle klappede. Der findes så mange arkivbilleder, hvor alle klappede af den senere “uordentlige borgmester”.

Det var netop ordentlighed, der blev brugt som moralsk markør under den interne afdækning efter borgmesterskandalen. Men i stedet for at rydde op, valgte man at hænge lokale erhvervsfolk ud – mennesker, der i årevis har løftet Fredericia og gjort en kæmpe indsats for byen. Den såkaldte “afdækning” blev ikke en renselse, men en udstilling.

Og med det forsvandt det sidste, der lignede tillid.

Er det ordentlighed?

Er det ordentlighed, når man bevidst udleverer sagsakter for at skade politiske modstandere?
Er det ordentlighed, når man tilbageholder dokumenter, der skader én selv?
Er det ordentlighed, når man beskytter medarbejdere, der har haft hovedansvaret for fejlslagne juridiske rådgivninger og trecifrede milliontab?
Er det ordentlighed, når byrådspolitikere sidder og griner på byrådsmøder, mens borgere forsøger at forklare, hvordan beslutninger ødelægger deres hverdag?

Fredericia har ikke fået mere omtanke. Den har fået mere dårlig ledelse.
Den har ikke fået flere resultater. Den har fået flere skandaler.

Er det ordentlighed at ringe journalister med den hensigt at få skabt et karaktermord? Er det ordentlighed stadig at blande sig i valget, når man ikke længere bor i Fredericia?

Arkivfoto: Steen Wrist bliver borgmester. Der gik ikke mange uger før smilene, blev skiftet ud med politianmeldelser imod Jacob Bjerregaard. Socialdemokratiet skulle være sikre på, at alt var ordentligt. Det var nødvendigt at undersøge alt. Det kostede senere hen Fredericias Kommunes skatteborgere millioner af kroner i advokatregninger og intern arbejdskraft.

Ordentlighed kræver handling – ikke slogans

Moralen er enkel: Ordentlighed er ikke noget, man siger. Det er noget, man gør.
Og det begynder med at stå ved sine egne fejl.

Men i Fredericia er ordentligheden blevet et markedsføringsgreb. Et nyt ord for det gamle magtsprog. En måde at sige “vi er bedre” uden at forandre noget som helst.

Internt i Socialdemokratiet blev der efter Jacob Bjerregaards afgang lagt en dyne over partiet, der nærmest lod sig hypnotiseret til at forstå, at nu skulle man gå efter ordentlighed med Steen Wrist i spidsen.

I dag er det skiftet til Christian Bro. Når andre partier mener noget, der gør ondt. Når andre partier siger noget i en debat, hvor de går imod Socialdemokratiet, så skal der ikke meget til i debatsporet eller på mødet, før den reele debat ender med at handle om “ordentlighed” og valgkampsretorik. Det er Socialdemokratiets ledelses hovedforsvar – selv ved debatten om offentlige og private veje, hvor man måtte forstå, at simple spørgsmål til sagen, var spørgsmål i et valgår, og derfor uordentlighed og retorisk et angreb mod de dygtige medarbejdere. Vås.

For når man ikke kan håndtere kritik, men i stedet håner dem, der stiller spørgsmål, så er det ikke omtanke.
Når man ikke tør udfordre forvaltningen, men hellere roser den, uanset hvor galt noget går, så er det ikke ordentlighed.
Når man gemmer besparelser til efter valget, så man kan få en rolig valgkamp, så er det ikke omtanke – det er manipulation.
Og når man trækker kommunens embedsfolk foran kameraet for at skabe belæg for sine egne beslutninger, så er det ikke ledelse – det er iscenesættelse.

Jacob Bjerregaard er den dag i dag en meget populær mand i Socialdemokratiet, bare ikke i Fredericia. Derfor går man til valg på ordentlighed. For det står Socialdemokratiet for, må man forstå. Arkivfoto.

Fredericia har fået sin egen Voldemort

Fredericia har fået sin helt egen Voldemort.
Som i Harry Potter er der et navn, man ikke må nævne: Jacob Bjerregaard.

På trods af at han i årevis var en synlig og aktiv borgmester, ønsker ingen socialdemokrat i dag at stå ved deres tidligere partifælle. Hans navn er slettet fra fortællingen, hans betydning udvisket, hans virke omskrevet.

Det er, som om partiet kollektivt har besluttet, at Bjerregaard aldrig har eksisteret.

Men sandheden er en anden: Den politik, der blev ført under Jacob Bjerregaard, blev ført sammen med de mennesker, der i dag står i spidsen for partiet.

Arkiverne er fyldt med billeder, artikler og beslutninger, hvor Christian Bro, Steen Wrist, Søren Larsen, John Nyborg og Ole Steen Hansen sad side om side med Jacob og stemte for præcis de dagsordener, de nu tager afstand fra. To af dem har dog forladt politik, men var også med i de gode Bjerregaard år og nød godt af hans popularitet.

I dag fremstilles det som ordentlighed at vende ryggen til fortiden.
Men intet er mere uordentligt end at fornægte, at man selv har været en del af det, man nu udskammer.

Man kan ikke bygge moral på hukommelsestab.

At begå fejl er menneskeligt. At indrømme dem er ordentligt.
Men at slette dem fra historien – det er magtens form for løgn.

De blå partier kan i dag sagtens tale om Jacob Bjerregaard og alt det, han satte i gang i Fredericia. Socialdemokratiet taler derimod om ordentlighed.

Den virkelige prøve

Fredericia har prøvet det før: store ord, små handlinger.
Men borgerne har fået nok af pynt og proces. De vil have politikere, der tør lede – ikke bare administrere.

Ordentlighed er ikke at smile i valgkampen og tie resten af året.
Det er at tage de svære samtaler, at åbne de lukkede døre og erkende, at man også selv har været en del af det, der gik galt.

Det skal skrives i alt dette, at de nye kandidater for Socialdemokratiet naturligvis ikke kan stå på mål for den ordentlighed, man indførte under Steen Wrists og Christian Bros ledelse.

Fredericia har brug for et nyt sprog.
Et sprog, hvor ærlighed ikke er svaghed, og hvor ansvar ikke kan outsources til forvaltningen.
Et sprog, hvor man siger, hvad man vil – ikke kun, hvad man vil undgå.

For når alt kommer til alt, er spørgsmålet enkelt:

Er det ordentlighed, når man bruger ordet som skjold for magt og glemsel?
Eller er det bare endnu et valgplakatord i en kommune, der stadig venter på forandring?

Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

0
Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

De gratis bybusser i Fredericia har været en stor succes, men succesen har også skabt et nyt problem. Pladsmanglen i busserne er nu så stor, at chauffører og passagerer oplever daglige konflikter om, hvem der kan få plads til barnevogn, rollator, cykel eller løbehjul.

Nu anbefaler kommunens forvaltning et fuldt forbud mod at medtage cykler og løbehjul i bybusserne.

»Der er ikke tilstrækkelig plads i busserne på mange afgange. Det fører til konflikter både mellem chauffører og passagerer samt passagerer indbyrdes. Problemet har nu et omfang, hvor Umove oplever udfordringer med arbejdsmiljøet. 3F er inddraget, og hvis udviklingen fortsætter, vurderes det sandsynligt, at Arbejdstilsynet bliver involveret,« fremgår det af sagsfremstillingen til Teknisk Udvalg.

Siden Fredericia indførte gratis bybusser, er antallet af passagerer steget markant. Kommunen vurderer, at der i dag ikke længere er plads til både passagerer, hjælpemidler og cykler i de mindre busser.

Et totalt forbud skal derfor sikre bedre forhold for både passagerer og chauffører – og give plads til dem, der har mest brug for det, som forvaltningen formulerer det.

Alternativer afvist som for dyre
To alternativer har været på bordet. Det ene er et udvidet tidsbegrænset forbud i myldretiden, som dog vurderes vanskeligt at kommunikere og håndhæve. Det andet er at indsætte flere busser i de travleste perioder, men den løsning vil ifølge forvaltningen blive alt for dyr.

Et eksempel i sagen viser, at blot én times ekstra drift morgen og eftermiddag vil koste omkring 6,1 millioner kroner om året.

Derfor konkluderer forvaltningen, at et fuldt forbud er den mest realistiske løsning:

»Et forbud vil sikre bedre plads i busserne, reducere antallet af konflikter og hurtigt forbedre miljøet i bybusserne, fordi mange af de episoder, vi ser i dag, ikke længere vil opstå. Samtidig er det en letforståelig ændring for passagererne,« lyder vurderingen.

Et forbud mod cykler og løbehjul vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen.

Sagen skal nu behandles politisk
Teknisk Udvalg skal i de kommende uger tage stilling til, om Fredericia skal indføre et totalt forbud mod medtagning af cykler og løbehjul i de gratis bybusser.

Sagen ventes at blive fulgt tæt – både af pendlerne, erhvervslivet og de mange familier, der i dag bruger bybusserne som en del af hverdagen.

Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

0
Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

Ole Steen Hansen har gennem sine mange år i Fredericia Byråd vænnet sig til at have ansvar. Det gælder ikke kun i rollen som formand for Børne- og Skoleudvalget, men også i en række bestyrelser, hvor han er med til at sætte retning og rammer for nogle af byens vigtigste institutioner. Han sidder blandt andet i bestyrelserne for Fredericia Maskinmesterskole, SOSU FVH og MESSE C – tre meget forskellige steder, men med det fælles udgangspunkt, at beslutninger her rækker mange år frem.

»Det er jo ligesom at sidde i byrådet, bare med et andet fokus. Man har et ansvar for fællesskabet, men man skal også huske, at når man sidder i en bestyrelse, så repræsenterer man den institution, man er en del af. Man skal hele tiden koordinere mellem det mandat, man har, og den rolle, man spiller på vegne af kommunen,« siger han.

Arbejdet handler om meget mere end at møde op til nogle møder. Ole Steen Hansen er med til at fastlægge strategien for fremtidens uddannelsesinstitutioner og sikre, at de står stærkt i konkurrencen om elever, medarbejdere og udvikling.

»For eksempel i Maskinmesterskolens bestyrelse arbejder vi lige nu med, hvordan skolen skal se ud om fem og ti år. Det handler om at tænke langsigtet, om at skabe rammer, der kan tiltrække studerende til Fredericia, for vi er jo i hård konkurrence med Aarhus og de store byer. Det er klassisk bestyrelsesarbejde, hvor man skal lægge kursen uden at blande sig i driften,« forklarer han.

Også i MESSE C er ansvaret stort. Kommunen ejer i dag selskabet, efter at have købt det under coronakrisen, og her arbejder bestyrelsen med at lægge linjen for, hvordan Fredericias messecenter skal udvikle sig i de kommende år.

»Vi er i gang med at kigge på, hvordan MESSE C skal se ud i fremtiden. Hvad er visionen, hvordan skal vi placere os som virksomhed og som mødested for hele landet? Det er vigtigt, at vi hele tiden er foran. Man skal bare huske, at når jeg sidder i byrådssalen og der kommer sager om MESSE C, så går jeg ud ad døren. Der er klare regler for, hvad man kan og må,« siger han.

Der er mange møder at holde styr på. Maskinmesterskolens bestyrelse holder seks møder om året samt et årligt seminar, hvor strategien fastlægges. Hertil kommer arbejdet i SOSU-skolens bestyrelse, hvor man blandt andet er i fuld gang med at forberede den nye EPX-uddannelse, som skal rulles ud i 2030.

»Der ligger meget forberedelse bag. Jeg bruger også meget tid på at forberede møder, tage ud og drøfte økonomi og planlægge de næste beslutninger. Det kræver, at man hele tiden er foran,« siger Ole Steen Hansen.

Han understreger, at bestyrelsesarbejdet også handler om ledelse og om at bidrage med erfaring.

»Jeg har arbejdet med uddannelse i mange år – både i kommunen og i forsvaret, hvor jeg var vejleder for uddannelse. Det giver mig et godt fundament. Jeg kan læse regnskaber, jeg kender de økonomiske mekanismer, og jeg ved, hvordan man leder en organisation. Det er det, jeg bidrager med i de bestyrelser, jeg sidder i,« siger han.

For bestyrelsesarbejdet modtager han et honorar, som han selv beskriver som rimeligt.

»Jeg tror, det ligger på omkring 50.000 kroner i MESSE C og SOSU-skolen og omkring 12.000 i Maskinmesterskolen. Nogle bestyrelsesposter får jeg slet ikke honorar for. Men jeg synes, det er passende, og det svarer til det, de andre medlemmer får. Det er jo reglerne, og de har været uændrede i mange år,« fortæller han.

For Ole Steen Hansen handler bestyrelsesarbejdet ikke om beløbet, men om indsatsen og det ansvar, man tager på sig.

»Det vigtigste er, at man gør en forskel. Jeg ved, jeg bidrager med noget, og at jeg har erfaringen til at gøre det ordentligt. Og så ved jeg også, at de steder, jeg sidder, er glade for, at jeg er der. Det er det, der betyder noget,« siger han.

TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

0
TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

Et indbrud i Gislev skiller sig ud i Fyns Politis døgnrapport for mandag. På Holmevej blev en rude knust, og gerningsmanden stjal både TV, briller og høreapparater. Fjernbetjeningen til TV’et og forurettedes pas blev senere fundet smidt omkring 500 meter fra gerningsstedet.

Også i Haarby blev der begået indbrud – her på Egevej, hvor smykker er blandt det stjålne. I Ejby blev en spillekonsol stjålet fra et hus på Sognefogedløkken, og i Langeskov blev der brudt ind gennem et vindue på Lavindsgårdsvej, men uden at noget umiddelbart er blevet taget.

I Odense fortsætter hærværket mod biler. På Promenadebyen blev en bil ridset hele vejen langs dørene med en skarp genstand, og på Dronning Olgas Vej blev flere biler ridset med dybe mærker i højre side. Desuden blev trådgitteret til to depotrum ødelagt i en kælder på Vindegade.

Mandag blev også to mænd i Odense sigtet for narkobesiddelse – en 28-årig på Østre Stationsvej og en 19-årig på Kirkegårds Allé, hvor sidstnævnte blev standset i bil og fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.

I Svendborg blev der meldt om hærværk to steder. På Møllergade blev en rude knust med en flise, og på Skolegade blev ti belysningspullerter i et stisystem sparket og trampet i stykker.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

0
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...