Mellem tirsdag og onsdag har der været indbrud i en pølsevogn i Fredericia. De fleste tyvekoster blev dog efterfølgende fundet.
Indbruddet, der skete hos Treldevejens Grill på Huslodsvej, blev anmeldt til at være sket mellem tirsdag klokken 21:00 og onsdag klokken 09:10.
Pølsevognen blev opbrudt med to forskellige former for værktøj, og fra pølsevognen blev der stjålet blandt andet drikkevarer og mønter.
Flere af tyvekosterne blev dog fundet onsdag morgen af en anmelder på Bülowsvej klokken 08:08. Anmelderen fandt en pose, hvor der blandt andet lå drikkevarer og “pølsevognsposer”, og vedkommende mistænkte, at det kunne stamme fra et indbrud. Det viste sig at være rigtigt, hvorfor gerningstidsrummet kan indskrænkes med en times tid.
Den danske industri står midt i en afgørende transformation. Klimakrisen tvinger virksomheder til at gentænke deres produktionsmetoder og finde nye måder at arbejde på, der er mere bæredygtige og miljøvenlige. Midt i denne forandring står procesoperatøruddannelsen som en nøgleaktør.
Uddannelsen, der traditionelt har fokuseret på at uddanne medarbejdere til at håndtere og optimere produktionsprocesser, har i de seneste år bevæget sig mod en mere grøn og bæredygtig retning. Denne udvikling bliver i år fremhævet på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor uddannelsen og dens fokus på klima og bæredygtighed vil blive præsenteret for offentligheden.
Klimafolkemødet, der hvert år samler folk fra hele landet til debat og dialog om fremtidens klimamæssige udfordringer, er en ideel platform for at fremvise, hvordan uddannelsen har tilpasset sig de nye krav i industrien. Det er ikke længere nok at kunne få maskinerne til at køre – man skal også kunne tænke bæredygtigt og miljøbevidst i alle aspekter af produktionsarbejdet. Dette er en central del af det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som procesoperatøruddannelsen tilbyder, og som allerede nu er tilgængeligt på EUC Lillebælt.
Grøn omstilling i industrien: En nødvendig udvikling
Industrien er en af de sektorer, der har det største klimaaftryk, og derfor er det afgørende, at de mennesker, der arbejder i industrien, har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til den grønne omstilling. Procesoperatøruddannelsen har taget denne udfordring op ved at inkludere emner som bæredygtighed, energiforståelse og miljøhensyn i undervisningen.
– Jeg vil sige, at uddannelsen som procesoperatør er en uddannelse, der uddanner medarbejdere til den danske industri. Uanset om man arbejder på Arla, Rockwool, producerer fødevarer eller arbejder i farmaceutisk industri, så spænder det over alt fra chokoladefabrikken i Assens til Carlsberg og Novo Nordisk. En procesoperatør er en produktionshåndværker med et højt fagligt niveau, som skal kunne håndtere produktionen, siger uddannelseschef på EUC Lillebælt, Benny Ziegler.
Denne brede anvendelighed gør uddannelsen særlig relevant i en tid, hvor virksomheder i alle sektorer arbejder på at reducere deres miljømæssige aftryk. Ziegler fortsætter med at forklare, hvordan uddannelsen er blevet tilpasset den grønne dagsorden:
– Grunden til, at det er så relevant i forhold til klimadagsordenen, er, at virksomhederne skal følge alle de nye regler og standarder, som bliver indført. Det er ikke nok, at ledelsen har en strategi; medarbejderne skal også være bevidste om og forstå disse regler, siger Benny Ziegler.
Uddannelsen på EUC Lillebælt: En grøn fremtid
EUC Lillebælt er en af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder procesoperatøruddannelsen med et stærkt fokus på bæredygtighed. Her kan man tage det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som er designet til at give de studerende de nødvendige kompetencer til at være frontløbere i den grønne omstilling. Specialet er endnu under endelig godkendelse, men allerede nu kan man tage kurser, der dækker det samme materiale, som specialet vil indeholde. Dette gør det muligt for både virksomheder og medarbejdere at opkvalificere sig og blive en del af den grønne bølge i industrien.
Ziegler forklarer, hvordan kurserne fungerer som en forløber for det fulde speciale:
– Det forventes først at blive fuldt implementeret næste år. Men man kan faktisk allerede nu begynde at tage kurserne, da de er blevet godkendt i kursusform. Jeg har taget nogle ord med her, som vi eventuelt kan bruge. Der er nu fem kurser, der indeholder det samme materiale, som specialet kommer til at omfatte. Det betyder, at en almindelig medarbejder, der ønsker at tage et kursus, kan vælge disse kurser for at opkvalificere sig. Virksomheder kan også vælge at tilbyde denne kursuspakke, som kan føre til et speciale inden for uddannelsen, siger Ziegler.
Klimafolkemødet: Et vindue til den grønne fremtid
Klimafolkemødet i Middelfart er en central begivenhed, hvor procesoperatøruddannelsens fokus på klima og bæredygtighed vil blive fremvist. Dette møde er en enestående mulighed for at demonstrere, hvordan uddannelsen ikke blot er relevant, men afgørende for den danske industris fremtid. Ziegler understreger vigtigheden af at sprede kendskabet til de grønne initiativer bredt ud:
– Klimafolkemødet er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på klimaproblematikker. Det handler ikke kun om at få dem, der allerede beskæftiger sig med klima og bæredygtighed, til at fokusere på det – for de er typisk allerede godt med. Det handler om at sprede kendskabet og få flere til at forstå betydningen af bæredygtighed. Mange mennesker er ved at drukne i snak om bæredygtighed, og vi hører de samme tre nøgleord igen og igen. Men der er mange, både i befolkningen og blandt medarbejderne i virksomhederne, der ikke helt ved, hvad det egentlig handler om, fortæller Benny Ziegler.
På Klimafolkemødet vil EUC Lillebælt være repræsenteret med både elever og lærere, der kan vise, hvordan de arbejder med bæredygtighed i praksis. Det er en mulighed for både unge og voksne at få indsigt i, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling gennem uddannelse.
Den grønne uddannelse som fremtidens fundament
Procesoperatøruddannelsen er ikke længere blot en uddannelse, der handler om at betjene maskiner. Det er en uddannelse, der giver de studerende kompetencer til at tænke bæredygtigt og handle miljøbevidst. I en tid, hvor klimaforandringerne kræver handling fra alle sektorer, er det afgørende, at industrien ikke blot følger med, men også går forrest i omstillingen. Uddannelsen på EUC Lillebælt er en af de veje, hvorigennem fremtidens industrimedarbejdere kan blive klædt på til at tage del i denne omstilling.
Som Ziegler påpeger, er det ikke nok at have en klimadebat; der skal også være handling bag ordene:
– Klimadebatten er vigtig, men der skal også være folk, der ved noget om det. Man kan gøre en masse ting, som at køre i en grøn bil eller spise mindre kød, men det er også vigtigt at få en dybere forståelse af, hvad bæredygtighed virkelig indebærer, siger uddannelseschefen.
Denne dybere forståelse er, hvad procesoperatøruddannelsen nu tilbyder. Gennem specialiserede forløb og fokus på grøn energi lærer de studerende, hvordan de kan integrere bæredygtige løsninger i deres daglige arbejde. Og det er netop denne form for uddannelse, der bliver stadig vigtigere, efterhånden som virksomhederne søger efter måder at reducere deres klimaaftryk på.
Power2X og andre teknologier: En del af pensum
Et af de mest spændende aspekter ved den nye grønne tilgang til procesoperatøruddannelsen er, hvordan den inkluderer fremtidens teknologier som Power2X. Denne teknologi, som handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder, er en kompleks, men essentiel del af fremtidens energiløsninger. Ziegler bemærker, hvor vigtigt det er, at studerende får en konkret forståelse af disse teknologier:
– Power2X er et godt eksempel på noget, som mange har hørt om, men som ikke alle forstår. Det handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder på en måde, der gør det mere effektivt og bæredygtigt. Der er ikke mange steder, hvor Power2X kører i stor skala endnu, men det er på vej, og vi håber at kunne vise noget af det på klimafolkemødet, siger Benny Ziegler.
Teknologier som Power2X vil spille en central rolle i fremtidens energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at de kommende procesoperatører lærer at arbejde med dem. På EUC Lillebælt er dette en integreret del af undervisningen, og det viser, hvordan uddannelsen hele tiden tilpasser sig de nyeste krav og muligheder i industrien.
Klimafolkemødet og Craft Festivalen: Et samlingspunkt for fremtidens arbejdskraft
EUC Lillebælt er ikke kun til stede på Klimafolkemødet, men også på den samtidige Craft Festival, hvor de møder mange unge mennesker, der er på udkig efter en uddannelse. Kombinationen af disse to events giver en unik mulighed for at vise, hvordan uddannelse og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.
– Det er rigtig godt, at klimafolkemødet falder sammen med Craft Festivalen, hvor vi også er repræsenteret med en stand og elever. Der kommer altid masser af mennesker til Craft Festivalen, og vi har været med de sidste to år. Det er en fantastisk mulighed for at møde unge, som bliver inspirerede til at starte på vores uddannelser, efter at have set, hvad vi arbejder med på festivalen, forklarer Ziegler.
Denne indsats er en del af en bredere strategi for at tiltrække både unge og voksne til procesoperatøruddannelsen. Ved at deltage i disse events viser EUC Lillebælt, hvordan uddannelsen kan være et springbræt til en karriere inden for bæredygtig industri.
Det har længe stået klart, at klimaet er et stort debatemne over det meste af verden. Vandene deler sig ofte omkring spørgsmålet om, hvor alvorlig situationen er. Er der tale om en kommende katastrofe, eller kan man løse de eksisterende problemer teknologisk? Uanset de forskellige yderpunkter mener flertallet sandsynligvis, at det er bedre at tage forhåndsregler end at lade være. I dag starter Klimafolkemødet i Middelfart.
Mediernes dækning af skovbrande, hedebølger eller regnvejr kan indimellem give indtryk af en total nedsmeltning. Det er den klassiske katastrofejournalistik, der skubber til følelserne, frygten og chokket. Men den er næppe konstruktiv. De store spørgsmål kræver som regel fordybning og grundighed. Samtidig er det ikke godt, hvis formidlingen læner sig unuanceret op ad enkelte eksperter, fordi selv eksperter arbejder inden for videnskabelige områder, hvor der bør være stor diskussion om konklusionerne. Selv konklusioner, som et flertal af forskere anerkender, kan vise sig at være forkerte. Den manglende forståelse for den videnskabelige grundpræmis er meget udtalt i den generelle formidling. Her er der travlt med at slynge titler ud, fordi det på den måde giver belæg for bestemte vinkler.
Problemet med formidlingen af klimaudfordringerne er derfor centralt, hvis der skal opstå bredere enighed om, hvad der skal gøres. For vi lever trods alt i et demokrati, hvor alle skal kunne være med. Hvis den ene fløj ønsker at forbyde al bilkørsel, kvæg eller elektricitet, mens den anden vil køre store biler og spise to kilo oksekød om dagen, opstår der ikke en bred og fælles forståelse for eventuelle politiske tiltag. Retorikken kan blive skinger.
Derfor er klimafolkemødet i Middelfart ved at udvikle sig til en tradition, hvor man kan mødes for at smelte de mange synspunkter sammen. Ved at lytte, se og tale opnås der anerkendelse af forskellige synspunkter, og det kan påvirke i begge retninger. Men samtidig er der også mulighed for at få nye ideer og løsninger på bordet. Det oplever man ved de forskellige indlæg, debatter og workshops, der afholdes under klimafolkemødet. Det er mødet mellem holdningerne, der kan gøre en forskel. For en af de største udfordringer i klimadebatten er, at den trækker i forskellige retninger. Der er brug for fælles løsninger, ikke mindst af den slags, hvor de fleste uden problemer ønsker at deltage.
Danmark har historisk været helt i front med klimateknologi og klimalovgivning. Det har også vist sig at være en god eksportvare. Og der er ingen tvivl om, at det kan være en god fremtid for landet, når der satses massivt på den teknologiske udvikling. Landet har en meget stabil politisk og embedsmæssig struktur, der er lav (hvis ingen) korruption, et fredeligt politisk billede og en stærk folkelig identitet. Det gør det nemmere at enes. Og på den måde kan danskerne vise vejen frem, når teknologisk udvikling, forskningsprojekter og politiske initiativer går hånd i hånd.
Det store problem er netop de meget forskellige interesser rundt omkring i verden. Mens energikrise og krige presser økonomien, rykker klimaproblemer bagud. Den politiske uro på den internationale scene er dermed med til at skabe manglende resultater, hvilket giver problemer i de enkelte lande. For det hjælper ikke noget på løsninger for klimaet, hvis der er lande, der ikke er med i processen. Hvis lande som eksempelvis Kina eller Indien ikke deltager, påvirker det mulighederne for resultatet. I sidste ende kan forbrugerne dog være med til at sikre en global klimaløsning. Det er på det frie marked, at forbrugerne kan lade være med at købe varer, der skader klimaet. Tendensen med en stor stigning i antallet af elbiler viser, hvor effektiv forbrugernes efterspørgsel kan være.
Men i Danmark er det fortsat en generel politik, hvor der er bred opbakning, der styrer os i retning af at være et land, hvor der er klimaløsninger på første klasse. Det kan man også se på klimafolkemødet i Middelfart, hvor mange møder op for at fremvise deres projekter og resultater. Et klimafolkemøde er i sig selv en opfindelse, der er med til at fremvise den danske evne til at være i front og på første klasse.
Fredericia Kommune står over for en betydelig beslutning i forbindelse med opførelsen af en ny folkeskole. Processen er godt i gang, og det er besluttet, at der skal bygges en helt ny skole frem for at anvende en eksisterende bygning. Der er derfor spekuleret i, om en eksisterende bygning kan anvendes til formålet? Svaret er nej, lyder det fra flere politikere.
En af de bygninger, som flere har spekuleret i kunne bruges til formålet, er den nu forhenværende SOSU-skole på 6. Julivej, der tidligere har fungeret som folkeskole. SOSU-skolen er flyttet til nye lokaler på Mosegårdsvej, hvilket har efterladt bygningen på 6. Julivej ledig. Det er Nordicals, der skal leje den kendte bygning ud.
Ifølge Pernelle Jensen (V), medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, har kommunen undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende bygninger som den gamle SOSU-skole.
– Jeg ved, at man i processen, hvor man undersøgte mulighederne, har kigget på mulige bygninger, der allerede eksisterer. Man har længe vidst, at SOSU-skolen ville flytte. Den skal kunne rumme antallet af elever på de nuværende matrikler, men også de elever, der forventes at komme fremadrettet. Det sætter begrænsninger på eksisterende bygninger. Jeg går ud fra, at man har undersøgt mulighederne, siger Jensen.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
Pernelle Jensen understreger også, at der er specifikke krav til skolers størrelse og funktionalitet, som skal opfyldes:
– Jeg ved, der er et kvadratmeterkrav til almene skoler, men også specialskolerne, der også er tænkt ind i det. En ny bygning er bedre bæredygtighedsmæssigt end gamle bygninger. Det man har gjort er at tjekke antallet af kvadratmeterne, og det er mange elever, der skal kunne være, og så har man lavet vurderingen ud fra det. Jeg har været på skolen på SOSU-skolen flere gange, og jeg tror ikke, at den er stor nok til at kunne rumme den nye skole, siger Venstre-politikeren.
Den gamle SOSU-skole er for lille
Cecilie Roed Schultz (Ø), næstformand i Børne- og Skoleudvalget, deler Jensens opfattelse og bekræfter, at bygningen på 6. Julivej simpelthen ikke er stor nok til at opfylde de behov, som den nye skole skal kunne imødekomme.
– Den er simpelthen for lille. Vi har kigget på alle muligheder. Vi kiggede også på den i forbindelse med Frederiksodde Skolen og samlingen af afdelingerne, fx afdeling A og B. Det er meget dyrt, og den er ikke velegnet til at samle skolerne på Havepladsvej og Indre Ringvej. Det vil koste ca. det samme, men det er dyrere ting, der skal laves på begge matrikler, og det er omkring 200 millioner kroner, som det vil koste i alt, siger Cecilie Roed Schultz.
Hun påpeger også, at det i princippet kan blive billigere at bygge en helt ny skole:
– I princippet kan det blive billigere at bygge en ny, da man så ikke skal bruge genhusning. Skal man renovere, skal man placere eleverne et andet sted, og så vil man skulle bruge flere penge på pavilloner, og det kan løbe op i en dyrere pris, fastslår Schultz.
Cecilie Roed Schultz. Foto: AVISEN
Cecilie Roed Schultz nævner, at selvom priserne på byggematerialer er faldet, er der stadig mange ubekendte, der gør en renovering mindre attraktiv:
– Materialerne er faldet i pris, men vi har ikke lavet udbud. Det er forvaltningen, der står for det. Vi har kigget på, hvor mange der går på skolerne iv skal samle nu, og rundet det op til at være 1000 elever, fordi vi ikke vil bygge for småt. Så er det bedre at sige, vi har et lokale, som vi kan bruge til et KREA-værelse, hvis der går lidt færre elever. Det er bedre, at vi bygger skolen lidt for stor end at vi ville skulle ud at lave et nyt klasselokale om et par år, siger Cecilie Roed Schultz.
Fremtiden for Fredericias skoler
Planerne om en ny folkeskole i Fredericia er et led i kommunens langsigtede strategi for at sikre tidssvarende og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter, da folkeskolerammerne i Fredericia generelt set trænger til en opgradering. Med over 1000 elever i tankerne er det afgørende, at den nye skole bygges med plads til fremtidig vækst og forandring.
Valget om at bygge nyt frem for at renovere eksisterende bygninger som den gamle SOSU-skole er baseret på en række overvejelser, herunder økonomiske, bæredygtige og pædagogiske faktorer. Både Pernelle Jensen og Cecilie Roed Schultz fastslår, at ingen eksisterende bygninger i Fredericia rummer de krav, som en ny folkeskole har.
Dermed ser det ikke ud til, at der kommer en ny folkeskole på adressen på 6. Julivej.
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2024 er på 172,9 mio. kr. før skat.
Med overskud før skat på koncernniveau på 172,9 mio. kr. kan Middelfart Sparekasse se tilbage på et resultatmæssigt solidt første halvår. Adm. direktør Martin Baltser kalder resultatet ”meget tilfredsstillende” – selv om det er under resultatet i første halvår 2023, der landede på 190 mio. kr.
– I 2023 havde vi resultatmæssigt medvind på alle fronter. Det har vi fortsat i næsten samme omfang. Vores tab og nedskrivninger udgør i første halvår 18 mio. kr., og det er første gang i flere år, at tallet ikke er tæt på et rundt nul, siger Martin Baltser og påpeger, at 18 mio. kr. svarer til 0,2 procent af Sparekassens udlån.
Nedskrivningerne er dermed fortsat på et meget lavt niveau. Tallet vidner dog om en vandring mod en normalisering af posten tab og nedskrivninger, hvor det i første halvår er enkelte virksomhedskunder, der har haft udfordringer.
– Det er enkeltstående begivenheder og ikke tale om generelle udfordringer i brancher eller geografiske områder, uddyber Martin Baltser og nævner videre, at sparekassens privatkunder fortsat er i god form.
Øgede indtægter – og udgifter
Sparekassens renteindtægter er steget med 16,4 procent til 320,9 mio. kr. Inkl. gebyr- og provisionsindtægter passerer sparekassen en halv mia. kr. i indtægter i første halvår.
– Vi gik ind i 2024 med en forventning om rentenedsættelser. De lod vente på sig, og den første og hidtil eneste kom i juni. Det betyder, at vi i hele halvåret har haft gode indtægter. Det gælder både fra udlån og placering af vores overskudslikviditet i henholdsvis Nationalbanken og korte, variabelt forrentede obligationer, siger Martin Baltser.
Mens der har været fremgang i renteindtægterne, så er det gået en lille smule den anden vej med gebyr- og provisionsindtægterne.
– Det er bl.a. et udtryk for, at der har været relativt få bolighandler og låneomlægninger. Det påvirker vores indtægter på dette område, da boligfinansiering er et stort forretningsområde i sparekassen, siger Martin Baltser.
Det er ikke kun indtægterne, der stiger. Det samme gælder udgifterne. Øgede udgifter til personale og IT er de væsentligste årsager. På personalesiden skyldes det delvis de overenskomstmæssige lønstigninger og delvis, at der er ansat flere medarbejdere i sparekassen, som nu har passeret 400 kolleger, når der omregnes til fuld arbejdstid. Middelfart Sparekasse åbnede afdeling i København i 2023, og de nyansatte kolleger i denne afdeling bidrager til væksten i antal medarbejdere.
Vækst i både ind- og udlån
Forretningsmæssigt kan sparekassen notere vækst i både ind- og udlån. Udlånet er steget med næsten fem procent siden årsskiftet til 7,8 mia. kr. pr. 30. juni 2024. Væksten er primært båret af erhvervskunder, både nye forretninger med eksisterende kunder og tilgang af nye kunder.
Indlånet er steget 2,3 procent til 14,3 mia. kr.
– Trods en øget rentebyrde og generelt øgede udgifter, så fortsætter indlånet med at vokse. Det tager jeg også som udtryk for, at vores kunder set over en bred kam har en sund økonomi med mulighed for løbende at spare op, siger Martin Baltser.
Han glæder sig desuden over, at kunderne fortsat benytter sparekassens højrenteprodukt, MS Opsparing tre måneder. 2,3 mia. kr., svarende til 16 procent af indlånet, er nu placeret på denne konto.
En solid sparekasse
Med halvårets resultat samt fortsat opbakning fra sparekassens garanter er kapitalprocenten ved halvåret 32,5. Den kapitalmæssige overdækning er på 12,5 procent.
– Den flotte kapitalprocent og kapitaloverdækning er et udtryk for, at vi har formået at øge vores indtjening uden at gå kompromis med de risici, vi tager. Det er jeg meget tilfreds med, for den kombination er den største tryghed, vi kan give vores 23.000 garanter og snart 100.000 kunder, siger Martin Baltser.
Ved årets begyndelse forventede sparekassen et resultat for hele 2024 mellem 300 og 375 mio. kr. Den prognose kan nu snævres ind til et resultat før skat for hele året i intervallet 325-365 mio. kr.
– Vi har set den første rentenedsættelse, og forventningen er, at der kommer flere til i løbet af andet halvår. Vi må derfor forvente, at vores indtjening har toppet, siger Martin Baltser, der samtidig pointerer, at det forventede resultat for året er fuldt ud tilfredsstillende.
– Vores mål er at give kunderne gode oplevelser, at have branchens bedste trivsel blandt medarbejderne og at kunne bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Forudsætningen for det er en solid og velindtjenende sparekasse, og det bidrager det ventede resultat for 2024 bestemt til, siger han.
Ny strategi på vej
En af de vigtige opgaver, der venter i andet halvår 2024, er at færdiggøre en ny strategi for Middelfart Sparekasse. Strategien sætter visionen frem mod 2030, og det ligger fast, at også denne strategi vil indeholde et stærkt kundefokus.
– Udgangspunktet er godt – sparekassen er mere solid end nogensinde. I mine 12 år i sparekassen har jeg ikke før prøvet at lave en strategi, hvor vi i så høj grad har kunnet tænke i muligheder, siger Martin Baltser.
Klimarådet bakker op om regeringens ambition om at skærpe Danmarks klimamål, så vi i 2050 skal optage mere drivhusgas, end vi udleder. For at opfylde det skærpede mål på en god måde bør man allerede nu træffe beslutninger om Danmarks arealer, skovrejsning og andre klimatiltag. Det understreger Klimarådet i en ny analyse.
Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes. Det vil betyde, at Danmark i 2050 skal optage mere drivhusgas, fx i skovene eller ved hjælp af nye teknologier, end der bliver udledt.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget.
Klimarådet har i sin nye analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag.
Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed.
– Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil, siger Peter Møllgaard.
Vi kan nå længere end 100 pct. i 2050
Klimarådet viser i analysen, at vejen fra 90 pct. reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås på forskellige måder. Analysen angiver to forskellige tilgange til omstillingen. Begge tilgange skitserer både vejen til klimaneutralitet og vejen til en reduktion på 110 pct. af udledningerne.
Tilgangene er ikke tænkt som forslag til, hvordan vi skal nå klimamålene. De skal i stedet illustrere mulighederne i forskellige tilgange, og at det, uanset hvilken tilgang, man vælger, er en stor opgave at sikre, at vi som samfund optager mere drivhusgas, end vi udleder.
Begge tilgange indbefatter strukturelle ændringer i landbruget, og begge tilgange vil betyde, at det danske landskab skal forandres. Der vil fx være flere vindmøller og solceller, færre landbrugsarealer og markant mere natur. Men den ene tilgang lægger størst vægt på ændringer i danskernes forbrugsmønstre og reduktion af den animalske landbrugsproduktion, mens den anden tilgang lægger størst vægt på nye teknologier.
I tilgangen med størst ændringer i forbrugsmønstre og landbrugsproduktion vil produktionsskove og energiafgrøder fylde en større del af Danmarks areal end i dag. I den mere teknologidrevne tilgang satses i højere grad på industrianlæg, som kan fange CO2 direkte fra atmosfæren.
Begge tilgange rummer usikkerheder og risici. På den ene side kan ændringer i forbrugsmønstre og produktion vise sig sværere at acceptere for borgere og erhvervsdrivende end ny teknologi. På den anden side kan nye teknologier som CO2-fangst vise sig at slå fejl eller blive dyre.
Begge tilgange har sine fordele og ulemper. Skal vi nå en reduktion af udledningerne på 110 pct. med ændrede forbrugsmønstre, kræver det forandringsvillighed og accept af nye vaner i hverdagen. Skal 110 pct. i stedet nås med udviklingen af nye teknologier, er der større risiko for, at omstillingen bliver dyrere eller fejler, fordi nogle teknologier ikke lever op til forventningerne.
– Det er fornuftigt at sætte ambitiøse klimamål på den lange bane, og vores analyse viser, at de vil kunne indfris. Men der er behov for politiske beslutninger og afvejninger af forskellige hensyn. Det gælder, uanset hvordan man vægter eller kombinerer de to forskellige tilgange, siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.
Procentsatser kan ikke stå alene
Et klimamål om negative udledninger i 2050 kan være med til at gøre Danmark til foregangsland, sådan som klimaloven foreskriver. Men en ambitiøs klimapolitik risikerer også at skubbe danske udledninger til andre lande. For at mindske de såkaldte lækageeffekter og tage globalt ansvar, anbefaler Klimarådet, at beslutningen om Danmarks 2050-mål ledsages af to andre beslutninger:
For det første bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet. Denne belastning indgår nemlig ikke i Danmarks nuværende mål.
For det andet bør Danmark tilrettelægge sine mål og sin klimapolitik på en måde, så vi sparer på verdens beholdning af biogent kulstof, dvs. fødevarer, foder og biomasse mv. Biogent kulstof er nemlig en knap ressource, der – ud over at danne grundlag for fødevareproduktion og biodiversitet – fremover skal bruges til både lagring af CO2 og grønne brændstoffer og materialer. Konkret betyder det fx, at Danmark bør omlægge landbrugsproduktionen, så den bliver mere plantebaseret og mindre animalsk, og undgå at basere sit energisystem på import af biomasse og biobrændstoffer.
– Vi ser ind i et nyt paradigme, hvor vi skal holde regnskab med vores forbrug af kulstof. Det skal sikre, at vi bruger kulstoffet så effektivt som muligt til at dække vores behov for fødevarer, materialer, energi og lagring af CO2. Jo mere kulstof vi bruger i Danmark, jo mere krævende bliver det for andre lande at nå i mål med deres CO2-reduktioner, siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.
Brug for beslutninger allerede nu
Ifølge Klimarådets analyse er det nødvendigt allerede nu at træffe de første beslutninger for at nå de langsigtede klimamål.
Det gør sig fx gældende i forhold til skovrejsning. Skovrejsning kan bidrage betydeligt til at nå både klimamål og andre miljømål. Klimaeffekten slår først for alvor igennem, mange år efter skovrejsningen er sat i gang, så for at skovrejsning kan levere et betydeligt bidrag i 2050, skal vi i gang med at etablere mere skov allerede nu.
Klimarådet efterlyser i den forbindelse en langsigtet strategi for arealanvendelsen i Danmark. Udtag af landbrugsarealer med fokus på at opfylde mål om vandmiljø og biodiversitet kan samtidig give store klimagevinster, og regeringen bør forstærke og målrette indsatsen for at udtage landbrugsarealer, som kan give effekt for både biodiversitet, vandmiljø og klima. Den grønne trepart har på visse områder allerede sat kursen, men et samlet, langsigtet perspektiv udestår, såvel som en plan for hurtig implementering.
Andre tiltag, som med sikkerhed skal i spil, bør også indfases så hurtigt som muligt. Det er fx energieffektivisering og elektrificering af vejtransport og opvarmning, som kan rykke danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning, samt udtagning og vådlægning af kulstofrige jorder.
Sydøstjyllands Politi anholdt i går en 55-årig mand, efter der blev fundet en større mængde narkotika samt en pistol i Kolding.
Klokken 9.00 bliver en 55-årig mand fra Kolding fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.
Manden blev onsdag formiddag sigtet for besiddelse af 40 gram kokain samt 55.600 kroner og 200 euro, der formodes at stamme fra salg af narkotika. Kokainen samt kontanterne blev fundet på mandens bopæl.
Senere på dagen blev den 55-årige også sigtet for besiddelse af cirka fem kilo kokain samt 1540 gram hash med henblik på videreoverdragelse. De euforiserende stoffer blev fundet i et opbevaringsrum i Kolding onsdag middag.
I opbevaringsrummet blev der også fundet en pistol, og manden fremstilles derfor også for ulovlig besiddelse af et skydevåben.
Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret anmode om dørlukning.
Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max - avisen.nu
SF ser med stor alvor på budgetsituationen i Fredericia Kommune. I særdeleshed på velfærdsområderne. Vi mener ikke, det vil være muligt at opretholde en velfærd, som vi som kommune kan være bekendt, hvis disse kerneområder skal bære så massive besparelser. Det er dog af demokratiske årsager vigtigt at sikre borgere og medarbejdere muligheden gennem en høringsproces at ytre deres syn på besparelsesforslagene som allerede på nuværende tidspunkt er offentlig kendte. SF går konstruktivt, men med et kritisk blik ind i de forestående forhandlinger.
13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.
Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.
De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.
– Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.
Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.
– Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.
Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.
– Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.
Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.
19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.
Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann Svømning: Johanne Øland Frøkjær
Fakta om åbningsceremonien
Ca. 4 timer
Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
Et panel af unge har netop fordelt 150.000 kroner fra Godt-i-gang-kassen til 19 fællesskabsidéer rundt om i Region Syddanmark. Bag puljen står Ungdomsbureauet og...
