Fredericia har i weekenden været ramt af en række tyverier fra varebiler i Oldenborggade. Ifølge vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi er der sket to hændelser, hvor tyvene har brugt en pladesaks til at skære hul i bilerne for at få adgang.
Det første tyveri fandt sted mellem søndag klokken 16 og mandag morgen klokken 06. Her blev der skåret hul i en varebil, og tyvene rakte hånden ind for at åbne bildøren indefra. Fra denne bil blev der stjålet diverse værktøjer.
En lignende hændelse fandt sted samme sted, hvor en anden varebil blev udsat for tyveri mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07. Også her blev der brugt en pladesaks til at bryde ind i køretøjet. Tyvene slap af sted med flere boremaskiner og værktøjskasser. Politiet har dog endnu ikke fuldt overblik over, hvad der præcist er stjålet fra denne bil.
En bilejer i Fredericia fik sig noget af en overraskelse, da han mandag morgen klokken 00.10 kom ud til sin bil parkeret på Vesterballevej.
Som vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi beskriver hændelsen, blev det hurtigt klart, at ejeren ville “få lidt svært ved at køre” – alle fire hjul var nemlig fjernet, og bilen lå direkte på asfalten.
De stjålne fælge, som vurderes at have en værdi på cirka 15.000 kroner, er forsvundet sporløst. Selv om der er overvågning på stedet, har politiet endnu ikke fundet yderligere spor, der kan lede dem til gerningsmændene.
Efterforskningen pågår, og Sydøstjyllands Politi opfordrer eventuelle vidner til at komme med oplysninger.
Lørdag den 7. september fra klokken 10 til 15 inviterer Brandstationen i Middelfart alle interesserede til en spændende og lærerig dag, når der afholdes den årlige 112-dag. Dagen byder på masser af aktiviteter og muligheder for at komme helt tæt på brandvæsenet, politiet, ambulancen og andre redningshold. Arrangementet finder sted på Mandal Allé 19 i Middelfart, og det er en oplagt mulighed for hele familien at få et unikt indblik i, hvordan de forskellige redningsenheder arbejder i dagligdagen.
Brandmand Matheus Anter fra Middelfart Brandstation ser frem til den årlige 112-dag, som han beskriver som en dag fyldt med læring, spænding og sjov:
– Det er et årligt arrangement, vi holder. Det er en slags åbent hus, hvor politiet plejer at komme og vise alt deres udstyr. Ambulancen deltager også, og vi har en ekstra ambulance stående til folk. Derudover er brandvæsenet selvfølgelig til stede, men også SOS Dansk Autohjælp og Ungdomskorpset fra Kolding, kommer i år, fortæller brandmanden.
Dagen vil være spækket med aktiviteter, hvor gæsterne kan prøve kræfter med forskellige redningsopgaver og opleve dramatikken helt tæt på. Brandfolkene vil demonstrere, hvordan de håndterer en oliebrand, og du får selv mulighed for at prøve kræfter med brandslangen og skyde til måls med vandstrålen. Hvis du drømmer om at komme højt til vejrs, kan du tage en tur i redningsliften eller opleve følelsen af at sidde bag rattet i en ægte brandbil.
Der vil også være mulighed for at opleve ambulancen og lægebilen indefra og få en snak med politibetjentene, der står klar til at fortælle om deres arbejde og udstyr. For dem, der ønsker at prøve kræfter med en rigtig røgdykkerbane, deltager Ungdomskorpset fra Kolding med en bane, hvor både børn og voksne kan udfordre sig selv.
– I år kommer SOS Dansk Autohjælp også med store lastbiler og viser dem frem, og politiet vil være der med deres specialenheder, fortæller Matheus Anter.
– Der er også brandslanger, som børn kan lege med, og vi har et ‘ildhus’ – et rum, hvor der er en gryde med olie, der brænder, og hvor man kan opleve, hvad der sker, hvis man hælder vand på en oliebrand.
Derudover vil der være en masse andre aktiviteter for alle børnene, såsom hoppeborg, slush ice-maskiner, og masser af lækker mad og drikke.
Matheus Anter forklarer, at arrangementet giver en enestående mulighed for at se, hvordan samarbejdet mellem de forskellige redningsenheder fungerer, når de arbejder sammen under pressede forhold.
– Det plejer at være sådan, at flere stationer har en station med politi, en station med brandvæsen og en station med et legeområde for de små. Men det er altid en hyggelig dag for alle aldre – fra børn til ældre, tilføjer Matheus Anter.
– Folk, der vælger at deltage, vil også kunne opleve demonstrationer, der viser samarbejdet mellem de forskellige instanser, afslutter han.
For dem, der vil se, hvad der venter på dagen, kan man gennem linket også finde en spændende video, hvor TrekantBrand i Middelfart fortæller mere om arrangementet og de mange aktiviteter, der er på programmet: https://fb.watch/uhvR49bB-I
Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.
17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.
– Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande, siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.
Flest udfører sociale arbejdsopgaver
Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.
Faktaboks: Eurostats indikatorer i undersøgelsen
Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål.
Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:
– Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning. – Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. – Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads.
En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever.
Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.
Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.
– Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere, siger Daniel Gustafsson.
Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde
I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.
– I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande, siger Daniel Gustafsson.
Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.
Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde
I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.
Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.
Moses Opondo tiltræder FC Fredericia på en toårig aftale og kommer fra AC Horsens, hvor han har fået ophævet sin aftale dags dato.
Den 26-årige midtbanespiller har i denne sæson spillet to kampe for AC Horsens.
– Med tilgangen af Moses Opondo er vores vindue nu lukket. Vi kender Moses fra tidligere sæsoner, og senest i den første turneringskamp i indeværende sæson, da han spillede i mod os for AC Horsens. Moses har et utrolig flot CV, og dermed forventer vi meget af ham. Vi får en spiller med en del rutine, som vores unge spillere kan læne sig op ad, og selvom det er gået stærkt, så har vi i løbet af dagen haft nogle gode snakke med ham, slger direktør Stig Pedersen.
Moses Opondo er opvokset i Danmark, og har spillet i AaB som ungdomsspiller. Herefter har han spillet hele sin senior karrierer i Danmark, hvor han har været forbi klubber som Vendsyssel FF, Odense Boldklub og senest AC Horsens, som han har spillet for siden sæsonen 2021/2022.
Moses Opondo har også optrådt op den internationale scene, med to landskampe for Uganda.
I et imponerende samarbejde mellem Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, præsenteres teaterkoncerten “Et hav af (u)muligheder” de kommende dage. Forestillingen, der støttes af Trekantens Kulturpulje, opføres af elever fra de to skoler og henvender sig til 900 efterskoleelever samt 9.- og 10.-klasser fra de syv trekantkommuner. Temaet er unges mentale trivsel – eller mistrivsel – og sætter fokus på de udfordringer, mange unge står over for i dag.
Kimen til forestillingen
Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, har i et sjældent og givende samarbejde skabt forestillingen sammen, der tager fat i noget af det mest aktuelle i vores samfund i dag: unge menneskers mentale sundhed – eller manglen på samme. Med musik, dans og teater fortæller de historien om fem 16-årige, der kæmper for at finde deres vej gennem ungdommens ofte turbulente farvande. Forestillingen er resultatet af et intenst samarbejde mellem to institutioner, der normalt ikke krydser hinandens veje, men i dette tilfælde har de fundet fælles fodslag. Foran scenen står to skoleledere og betragter forpremieren til en teaterkoncert, der har optaget dem her i august måned.
Til venstre ses Morten Andersen, musikskoleleder ved Middelfart Musikskole, og til højre sidder Thomas Lørup Hylgaard, skoleleder ved Den Kreative Skole.
Kimen til teaterkoncerten blev blandt andet sået, da Morten Andersen, musikskoleleder ved Middelfart Musikskole, og Thomas Lørup Hylgaard, skoleleder ved Den Kreative Skole, for første gang som skoleledere blev præsenteret for den nationale sundhedsprofil, der beskrev en stigende tendens til mistrivsel blandt unge. Morten husker tydeligt, hvordan denne præsentation ramte ham selv:
– Det var en slags wake-up call. Der var noget alarmerende ved tendensen. Det blev hurtigt klart, at det var noget, vi som skoleledere skulle forholde os til.
For Thomas var det en oplagt mulighed til at tage fat i et emne, der allerede fylder meget i de unges hverdag:
– Jeg tror, det har vakt stor opmærksomhed, og det fylder meget i vores hverdag med de unge mennesker, så det gav bare mening.
En historie, der spejler ungdommens verden
Forestillingen “Et hav af (u)muligheder” skildrer som nævnt fem unge mennesker på et åbent hav, fanget i en metaforisk storm, hvor de alle kæmper for at finde deres vej. Uden at vide hvorfor de er der, eller hvordan de er endt i denne situation, bliver de konfronteret med deres egne indre konflikter – en spejling af de udfordringer, som mange unge oplever i dag. For Morten Andersen er teaterkoncerten en måde at gøre kunsten til et spejl:
– Vi mener, at teater kan fungere som et spejl – ‘Mirror windows og sliding doors’ – det kan være et billede på en anden verden, et spejl på ens egen verden, eller noget der åbner op for en fantasiverden. Og forhåbentlig er det et spejl for de unge, siger han.
Forestillingen gør brug af musik som en central del af fortællingen, og den indeholder alt lige fra Annika Aakjærs sårbare toner til Imagine Dragons’ kraftfulde udtryk. Det har nemlig været vigtigt for alle parter at sikre, at musikken rammer det rette toneleje og føles relevant.
– Der er en sang med, der hedder ‘SOS’, som handler om en nødsituation, fortæller 20-årige Magnus fra Middelfart Musikskole, en af guitaristerne i forestillingen.
– Den handler måske om et skib, men den kan lige så meget være et råb om hjælp i forhold til mistrivsel, når man føler sig som på et åbent hav, bemærker han.
En kreativ proces drevet af de unge selv
Skabelsen af forestillingen har været et intenst, men også meget givende forløb. Som Morten Andersen beskriver det:
– Det har været, hvad man kalder et intensivt forløb. Vi har ikke øvet i et halvt år. Vi mødtes første gang inden sommerferien og sagde: ‘Hils på hinanden, hils på jeres nye bedste venner, kommende kolleger. Det er jer, der skal lave teaterkoncert.’ Og så har vi øvet tre uger her i august. Så det er hårdt arbejde, og de er også trætte.
Desuden har de unge i denne produktion haft en anden type opgave end normalt. Udover deres praktiske roller på scenen har de nemlig også haft mulighed for aktivt at forme selve indholdet.
– Vi har rettet lidt til i manuskriptet for at gøre det mere tidssvarende og bruge de rigtige unge udtryk, forklarer 18-årige Esben fra Fredericia, der som skuespiller og sanger spiller en ung dreng, der er stærkt opslugt af den digitale verden og ikke løfter blikket fra sin skærm gennem hele forestillingen. Han fortsætter:
– Nogle af udtrykkene var måske lidt… ja, dem har vi rettet til, så de passede bedre, fortæller han imens de allesammen griner.
For Emma, der er danser i forestillingen, har det været en spændende udfordring at finde balancen mellem instruktion og frihed.
– Det er selvfølgelig lidt sværere, når man skal bevæge sig til det, man bliver bedt om, fortæller Emma.
– Men det handler også om at vise, hvor svært det kan være at skulle have styr på det hele og leve op til alle de forventninger, som de voksne har, siger hun.
Imens har medbestemmelsen været en essentiel del af processen for de unge, og den har været til, for at sikre, at forestillingen netop føles helt rigtig og relaterbar, og så har det også været med til at give de unge en følelse af ejerskab over projektet.
– Det har været ret vigtigt, kan man sige, når det skal handle om unge mennesker og være for unge mennesker, giver det mening at spørge de unge om, hvad der skal foregå, tilføjer Magnus.
Mødet mellem to skolekulturer
For mange af de deltagende elever har det været første gang, de arbejder sammen med nogen fra en anden skole.
– Det har været fantastisk at arbejde sammen med dem fra Middelfart. Det har bare været fedt at lære nye mennesker at kende og skabe nye fællesskaber, siger Esben.
– Det åbner for nye muligheder. Nu er der lige pludselig ti nye personer, vi aldrig har spillet med før. Man skal være opmærksom og forsøge at spille sammen med nye mennesker, og det gør kun en bedre, supplerer Magnus.
Morten Andersen beskriver også, hvordan fusionen af forskellige skolekulturer har resulteret i et stærkt samarbejde:
– Vi kommer fra to forskellige skolekulturer, og de driller os med, at vi taler fynsk, selvom vi kun er 18 minutter væk i bil. Det er virkelig sjovt, at der er forskelle. Vi ringede til hinanden de første gange, det skete, da de blandede sig på kryds og tværs. Det var vildt, fordi de også deler de samme interesser. Det er selvfølgelig en stor udfordring at give dem, men også en stor oplevelse.
Da forestillingen er slut, samler de unge skuespillere og musikere sig og udråber deres kampråb – en intern joke, hvor de råber “KT” på fynsk. Det er opkaldt efter en af musikerne i forestillingen, som de kalder KT, og navnet blev hurtigt til deres kampråb, da Morten Andersen, med sin for de unge fredericianere karakteristiske fynske accent, udtalte det på en måde, der vakte store grin blandt de unge.
En publikumsoplevelse, der skaber eftertanke
Teaterkoncerten skulle selvfølgelig fungere som en invitation til refleksion og samtale – både mellem de unge selv og mellem generationer.
– Vi håber, at forestillingen kan fungere som en samtalestarter, siger Morten Andersen, og fortsætter:
– Noget, som man kan tage med hjem og reflektere over. ‘Var det mig? Var det en del af mig? Skal man kigge lidt indad?’
Forestillingen har tydeligvis ramt noget i de unge skuespillere og musikere selv.
– Jeg synes, det er fedt, at stykket er lavet med fem arketyper, som voice-overen introducerer, siger Christoffer, en af saxofonisterne.
– Man kan på en eller anden måde relatere til mindst én af dem. Det kan jeg i hvert fald. Der er mindst én, som jeg kan spejle mig i, og det er fedt at se, at alle kan have det på samme måde, konkluderer han.
Da forpremieren fandt sted i Tøjhuset i Fredericia, denne søndag, var salen fyldt med både kærkomne og elever fra Viby Efterskole. Den musikalske efterskoles tilstedeværelse kunne da også mærkes da orkestret på scenen satte i med den velkendte “I’ll Be There for You” fra tv-serien Friends, og de klappede spontant med på et velkendt stykke.
Thomas Hylgaard understregede, at en af målene med forestillingen er at anerkende kunstens værdi for, hvad den er:
– Det gør os glade. Det er god musik, og det har sin egen berettigelse. Det behøver ikke at føre til noget mere end det. Vi kommer her og nyder en times god musik, og så er det svært at være negativ, når man går derfra.
Da vi spørger eleverne ind til projektet og dets tema, går lidt af samme svar igen hos guitaristen Magnus:
– Det er et aktuelt tema, kan man sige, og det er meget oppe i tiden. Det er altid en gråzone at gå ind i sådan noget, fordi man skal passe på ikke at få for meget fokus på det og dermed skabe problemer, der ikke er der. Men klart, det er noget, der skal være opmærksomhed på, og vi har selvfølgelig haft det i baghovedet. Først og fremmest har vi dog ønsket at lave en forestilling, der ikke kun er sjov, men også underholdende. Teater er jo i sin essens underholdning, så det har været fokus. Sangen, dansen og musikken spiller sammen, og så har temaet ligesom ligget mere i baghovedet.
En tak til dem, der støtter de unge
Forestillingen er støttet af Trekantens Kulturpulje og har givet unge fra hele trekantsområdet en chance for at se en del af sig selv reflekteret på scenen, og forestillingen vil måske komme til at kunne række langt ud over scenen og de timer, de unge har tilbragt sammen. Derfor var der også tid til taknemmelighed:
– Jeg er glad for, at Trekantens Kulturpulje har imødekommet vores ansøgning. Vi var ambitiøse fra starten, og ville have, at det skulle være en teaterkoncert med budskaber, dans, skuespil, lys og et godt sted at spille. Så det bliver en mere ambitiøs kunstnerisk ramme. Det er altid spændende, fordi vi har mere erfaring med det andet, lyder det fra de to skoleledere.
Eleverne var også taknemmelige for at have mødt andre unge med samme passion og for at få nye muligheder, lige ovre på den anden side af bæltet.
– Og så skal vi også sige tak til Trekantens Kulturmidler, som har støttet projektet, det må de gerne gøre mere af i fremtiden, for det har været meget givende, slutter eleven Magnus.
Fredericia AVISEN er live i tekst og billeder fra dagens byrådsmøde i Fredericia. 2025 bliver ikke som et normal valgår, hvor der investeres. Der skal også spares i de budgetforhandlinger, som pågår i efteråret 24. I dag mødes byrådet med besparelserne på dagsorden.
Inden dagens byrådsmøde var der demonstration på Rådhuspladsen i Fredericia. Her demonstrede ca. 100 borgere imod mulige besparelser mod aktivitets- og værestedet, Stoppestedet, der har til huse i Sjællandsgade.
18:14: Vi er færdige med byrådsmødet nu. Læs mere om det senere.
18:12: John Nyborg runder af. Det er samtidig byrådsmødets sidste åbne punkt. Enhedslisten og SF stemmer imod. Resten stemmer for.
18:10: Cecilie Roed Schultz (Ø):
Jeg tror vi taler forbi hinanden, den rapport, der henvises til, bliver læst meget selektivt. Vi fik en fremlæggelse, at biltrafik fylder for meget, og parkering fylder for meget. Der er for lidt plads til de bløde trafikanter og få gader, der er sikre at cykle i. I hvert fald var der noget, som man lukkede ørene for. Slå op i rapporten og se, hvad man skulle gøre for cyklisterne.
18:07: Connie Maybrith Eden (F):
Vi vil have biltrafik ind, hvor vi har istandsat flotte bygninger og tæt på en af vores flotteste seværdigheder, hvor folk gerne vil nyde det område. Der vil man nu have biltrafik ind. Vi har så mange parkeringspladser tæt på. Det kan godt være, at der er analyser, men det betyder ikke dem i byen er enige.
18:06: Karsten Byrgesen siger:
Det er tydeligt, at det er demokratiets højborg. Vi kan diskutere om det er en stor eller lille sag, det vil jeg ikke gøre op med. Jeg er blevet beskyldt for at være ubeslutsom, men jeg gør det på et oplyst grundlag. Ubeslutsomheden var, at jeg ville lytte til byens handlende. Det er jeg faktisk stolt over, da vi skal det her i vores højborg, nemlig at lytte og forbedre os. Sagen har været behandlet grundigt. Vi har været i bund med det. Der lægger en rapport, der viser, hvor vi skal hen.
18:02:
Niels Martin Vind (V):
Vi vil gerne videre med Midtbystrategien. Det er vigtigt at komme igen, da vi vil hele kommunen, og ikke kun for dem, som kan cykle ind. Vi skal være kommunalbestyrelse for alle, og ikke kun dem der kan komme nemt her ind. Der skal være plads til alle, derfor er det ærgerligt at SF og Enhedslisten har den holdning. Vi skal være en aktiv handelsby.
17:58:
Susanne Eilersen (O):
Det er en god dag. Det er noget vi har arbejdet på i mange år med at åbne byen lidt op igen, nogen vil sige der kommer mange flere biler ind i byen, men det tror vi ikke. Nogen af dem i Nørre Voldgade vil se mindre presset trafik mod dem. Vi er glade for, at vores handelsby får bedre vilkår. De er alle truet af nethandel, storcentre osv. Hvis vi vil have en by, der blomstrer og hvor der er liv i gaderne så vi kan tiltrække turister, så skal vi åbne byen op. Med her sivegade, så tror vi der kommer bedre flow, og at folk kommer tættere på, hvis de ikke er godt gående og en børnefamilie som lige kan parkere hurtigt ind at hente det de skal, i stedet for at købe det de nu vil på nettet, da tid er dyrebar, især for børnefamilier.
Connie Maybrith Eden (F):
Det kan undre mig, at man ensidig kigger på hvad parkering har med noget at gøre. Vi har masser af parkering. Faktisk er der undersøgelse af vi er godt dækket ind. Der kan man også godt køre ind som børnefamilier. Man kan godt gå 20-25 meter hvis man skal ind at handle. Det man overser. Flere generationer skal kunne være her, de her sivegader er ikke til at gennemskue for børnene med, hvornår der kommer en bil. Det belaste trafikken og flere biler kommer ind i byen. Det løser ikke et hak, tværtimod. Det er et meget attraktivt område vi åbner op, hvorfor pokker skal man køre bil der? Der er så korte afstande her i byen fra parkeringsmulighederne. Jeg vil gerne udleje trækvogne, hvis det er så stort et problem.
Cecilie Roed Schultz (Ø):
Vi er principielt imod at omdanne gader til biltrafik, dels er fakta er det bedre forhold biltrafik, giver mere biltrafik. Gågader er sikre områder for gående. Sivegader øger risikoen. Vi ønsker at forbedre livskvaliteten hvor man ikke har støj og forurening.
Kenny Bruun (V):
Der er mange ting at tage fat i. Det er en tendens, der er ved at komme. Vi har mistet syv butikker, der står 34 lokaler tomme. Det gjorde der ikke for ti år siden. Vi vil åbne op for at der kan være mere herinde. Connie skriver i et læserbrev, at der ingen evidens er for, at hvis man åbner op for trafik, at det gavner forretningslivet. For fem år siden havde vi kom der en og sagde, at vi havde for mange gågadekvadratmeter. Så noget skal tages.
Tommy Rachlitz (C):
Vi skal sende en tanke til Jean Brahe der i 2013 forslog sivegade. Han arbejdede hårdt frem det til hans død. Han havde lagt en grundsten til det. Han havde en større plan for at ændre bystrukturen. 11 år senere står vi og tager hul på en lille del af det. Konservative er med på det her, hvis vi kan fremme handelslivet.
17:49: Godkendelse af sivegade og parkering i Danmarksgade.
John Nyborg (A):
Det har været en god debat, og vi har også været indeover med Fredericia Shopping. Det giver os mulighed for at prøve noget af. I en by som Fredericia er vi nødt til at se, hvordan vi kan hjælpe.
17:48: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan 397 Elladestation ved Egeskovvej.
Teknisk Udvalgs formand, John Nyborg, siger det er fornuftigt med en ny elladestation. Det er vejen frem, siger han.
17:40: Mulig statsudpegning af energipark.
Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg siger:
Det er en god idé, men vi siger nej, vi siger ikke nej fremadrettet, men det er imod kommuneplanen lige nu.
Kenny Bruun Olsen (V) siger:
Jeg er ikke imod solceller, men de her store marker som er fyldt med solceller er meget godt med energien på den måde, men hvis det ryger mod husene tæt på vil det forlænge støjen. Sådanne ting kigger vi på. Vindmøller derimod var man ikke vild med førhen, men det har større effekt og mindre platform at stå på. Det handler om VE-muligheder og VE-energi. Indtil videre, ja vi kigger på det.
Tommy Rachlitz (C):
Vi takker for at den sparkes til hjørne, da vi kigger på mulige placeringer af grøn energi, og derfor giver det ikke mening at udpege noget, når et andet udvalg arbejder med muligheder. Det handler om at se muligheder og dialog med borgerne så det ikke er til gene. Jeg er på linje med Kenny i, at det er fint, der er solceller, men jeg er blevet mere glad for vindmøller, da de fylder mindre.
Karsten Byrgesen:
For 3-4 dage sagde havde vi 30 graders varme og det understreger det vi ved, at vi er i klimaforandringer og det kalder på mange ting fra os. En grøn omstilling sidestilles med vedvarende energi, som solceller, men også vindmøller og power2x. Giver det god mening i Fredericia? Vi kan spørge os selv om vi skylder noget på den front, men det gør vi ikke, da vi har Crossbridge, der producerer olie, der kommer ind fra Nordsøen og eksporterer til store dele af Danmarks befolkning. Vi har Ørsted-værket, der laver kraft og varme, samt Everfuel, som laver brinten.
17:38: Forslag til tillæg om spildevandsplan godkendes.
17:36: Kvalitetsstandarder omkring madservice er oppe nu.
Cecilie Roed Schultz (Ø) siger:
Det er vældig godt, da praksis har været at melde fra til en hel dag. Det kunne være, man skulle til læge, men derfor vil man stadig gerne have middagsmad eller lignende, hvis man nu skulle noget om formiddagen. Det kan virke ligegyldigt, men det kan betyde meget for de borgere, der ser måltidet som et vigtigt højdepunkt på dagen.
punktet godkendes.
17:36: Samarbejdsaftale mellem Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia og Fredericia Kommune for 2025-2026 godkendes
17:36: TrekantBrands regnskab godkendes
17:35: Christian Bro konstaterer, at Socialdemokratiet stemmer for, mens de øvrige undlader at stemme.
17:35: SF’s Connie Maybrith Eden siger:
Det er svært at se, hvordan vi skal have et velfærdssamfund på det niveau, vi ønsker. Vi har ikke de resultater i folkeskolerne, som vi ønsker, vi har daginstitutionsområdet, hvor man kigger på minimumsnormeringer, og byen fortjener mere. Jeg behøver ikke gentage, hvad andre har sagt, men jeg ser frem til konstruktive forhandlinger om at lande et budget, vi kan se os selv i.
17:32: David Gulløv (A) siger:
Det er først nu, forhandlingerne går i gang, og det, der har været på udvalgsmøderne, har været en god og vigtig dialog. Lad os se, om vi kan lande et budget, selvom det gør ondt.
17:30: Susanne Eilersen siger:
Vi har sagt og fortalt, når der har været noget, og når man ser på rammerne fremadrettet, var man underfinansieret, og så kan man ikke finde de her penge. Som konservative og Venstre synes jeg heller ikke, at denne proces har været gennemsigtig, og DF sidder ikke i flere af udvalgene. Vi har ikke haft mulighed for at se og diskutere forslag i flere af udvalgene. Vi har et sparekatalog og et udvidelseskatalog, og hvor man kan have behov for at udvide for at leve op til lovgivningen, har vi ikke haft mulighed for at se mange ting, før pressen og vi andre kunne se det på udvalgsdagsordenen. Da vi vedtog processen, var der en stor bufferpulje, hvor man kunne tilbagekøbe de ting, der ville komme frem i budgetfasen, men det råderum er væk. Det betyder, at hvis vi stemmer det igennem, lægger vi hånden på kogepladen, og at det 1. udkast her ligger til troende. Der er ingen penge til at tilbagekøbe de her besparelser for. Vi skal tilbage på sporet. I DF ser vi frem til, at vi inviteres til konstruktive budgetforhandlinger, da det drejer sig om vores allesammens ve og vel.
17:25: Tommy Rachlitz (C) siger:
Jeg er på linje med Peder Tind, der lagde godt fra start med at forklare, hvorfor det er svært at se sig selv i det her. Vi ønsker en ordentlig proces, og det kræver, at vi får det i høring. Vi stemte også imod i Senior- og Socialudvalget samt i Økonomiudvalget, og vi undlader at stemme her. Det handler om mennesker og den kvalitet, vi tilbyder vores borgere, også dem, der går på arbejde hver dag og betaler skat. Jeg kan garantere, at selvom vi er uenige om tingene her, så vil vi det bedste. Alligevel skal vi år for år spare. De præmisser vil vi udfordre. Vi kan gøre det bedre. Vi kan give bedre service uden at sprænge rammerne, men vi må ikke. Vi må ikke blande os i direktørers ansættelse og fyringer, vi må dårligt besøge virksomheder og institutioner i kommunen, da hele byrådet så skal inviteres med. Vi undlader at stemme, da vi ikke kan se os selv i de forslag, der er, og vi ønsker yderligere afdækning af nogle af dem. Vi ser år for år, at de samme forslag, som vi har sagt nej til, kommer igen. Vi har oplevet en uhensigtsmæssig proces. Retvisende budgetter er også en genganger. Grundlaget for vores beregninger skal holde. Vi kan se på kataloget med Æblehaven, hvor der står, at det er utidssvarende rammer. Jeg er ked af, at rammerne er utidssvarende, da de blev renoveret for nogle år siden. Hvis vi har renoveret for 3-4 år siden, og noget er utidssvarende, har jeg et problem med måden, vi bruger penge på. Vi skal have mere konsekvensberegning og vide, hvad tingene betyder. Selvom vi ikke kan se dybt ind i organisationen, vil jeg give et eksempel på, hvor vi kan finde penge. Der bruges penge på eksterne konsulenter og rekrutteringsfirmaer, men ansatte vi vores egne, så ville vi udover at spare penge på konsulenter have en medarbejder, der kender organisationen ud og ind. Man kan udnytte de synergier, der er, og det kan en ekstern ikke.
17:19: Karsten Byrgesen siger:
Der skal noget til at slå en major som mig bagover, men jeg blev stiv i blikket, da jeg så det, der blev lagt frem. Jeg synes ikke, meget er på sporet, og jeg føler, at de forhandlinger, vi har haft i udvalget, bliver taget af borgerne som en beslutning. Jeg har ikke været ved borgmesteren eller gruppeformændene endnu. Jeg vil gøre, som jeg mener, og gøre, som jeg siger. Vi skal ikke ødelægge velfærden eller noget; det står jeg fast på. Derfor er der meget på dagsordenen, som jeg ikke kan se mig selv i. Jeg stemmer heller ikke nej, men jeg vil forhandle, og derfor vil jeg undlade at stemme. Der er elementer i det, der er fremme, som vækker bekymring hos mig, og det gør det også hos andre. Blandt andet lukning af institutioner. Det gør ondt. I vinter blev der lavet et paragraf 17-udvalg, der var nedsat til at se på skolerne, og meget gør ondt. Vi har nedslidte skoler, og børn og forældre kunne have brug for en hånd i ryggen op ad bakken i stedet for at blive skubbet til. Vi skal derfor ikke tænke på en skole, der koster en kvart milliard. Vi skal koncentrere os om det, vi har. Den holdning står jeg alene med, da udvalget går efter skolestrukturen og vil lave en ny skole.
17:15: Cecilie Roed Schultz (Ø) siger:
Vi har stemt imod processen som de eneste, og alt det, vi frygtede i februar, ser ud til at ske, eksempelvis på børne- og skoleudvalgsområdet. Ekstraudgifterne til de mest sårbare skal findes i en anden ramme, og derfor har vi måttet spare internt på områderne. Det samme mønster ser vi i Senior- og Socialudvalget. Derfor er der store nedskæringer. Derfor stemte vi nej i de to udvalg. Vi står fast på, at vi ikke skal skære på områder, der i forvejen er så meget under pres. Vi kan ikke støtte den vej, vi går. Der er besparelser lagt ind, men de er ikke konkretiseret. Vedtager vi budgettet, er vi tvunget til at tage dem, men vi kan ikke stemme for. Flere partier kan se, at besparelserne ikke holder. Tør partierne gå imod og se alternativer til nedskæringerne? Tør vi være kreative i forhold til regnearkene? Vi tror, man kan få det til at gå op uden at spare velfærden i stykker. Vi håber, flere partier slutter sig til os; vi undlader derfor at stemme.
17:11: Punkt 3 åbner med denne bemærking fra Peder Tind:
For en god ordens skyld vil jeg starte et andet sted. Det grundlag, vi står med her i dag, er, at vi har behandlet spareforslagene. Vi har afvist spareforslagene i Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget. Vi er dog tilhængere af høringsprocesser, så man kan udtrykke, hvad man mener om det, og det er vigtigt at få denne tilbagemelding. Der er ting, som vi sender i høring, som vi i Venstre ikke kan stå inde for. Derfor er vi også kommet med de udtalelser, vi er kommet med. Når vi undlader at stemme i dag, er det fordi, processen indtil nu og med spareforslagene, gør, at vi kan være bekymrede for, om borgmesteren kan lande et 2. behandlingsbudget. Der er usikkerhed, og økonomien skrider, og den er ikke retvisende. Resten af året vil man se skred, og det vi vedtager om få måneder, hvis vi er med, vil måske ikke være retvisende den 1. januar. Vi har prøvet nogle år, hvor vi allerede fra den 1. januar ser slinger i valsen. Det kan vi ikke lide. Vi vil også være sikre på, at det, der ligger, hænger sammen, og det er ikke lykkedes til fulde i de seneste år. Vi vil ikke blive klemt ved at støtte et 1. behandlingsbudget, der ikke er retvisende. Borgmesteren har sagt, at processen er tilbage på sporet, men jeg ved ikke, hvilket spor han mener. Vi undlader at stemme, men vi går konstruktivt ind i forhandlingerne, når borgmesteren inviterer. Vi dukker op, fordi vi vil arbejde for at trække budgettet i en markant anden retning. Høringsprocessen skal nu have fred og ro, men vi kommer til at være konstruktive og kæmpe for det, vi tror på.
Det er rigtigt, at som borgmester er det meget lovteknisk, og vi er bundet op af mange ting, men på ældreområdet er der midler, som er til overs for det, der ellers er lovbundet. Derfor er vi glade for, at de penge, som er afsat til ældreområdet, bindes op på ældreområdet. Jeg ved, at det kun er et engangsbeløb, men alting tæller. Det er godt, at de penge i 2024 tilgår ældreområdet, så vi får en god snak om at anvende dem.
17:02: Jeg starter med at ønske byrådsmedlem, der ikke er blevet markant ældre, men har haft rund fødselsdag. Tillykke med fødselsdagen, Susanne, siger Bro.
17.00: Borgmester Christian Bro ringer dagens byrådsmøde ind.
Dagsorden til dagens byrådsmøde er:
Godkendelse af dagsorden
Beslutningssag: Budgetjustering for lov- og cirkulæreprogram samt midtvejsregulering af bloktilskud 2024
Beslutningssag: Budget 2025-2028 – godkendelse af 1. behandlingsbudget
Beslutningssag: TrekantBrand budget 2025
Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia og Fredericia Kommune for 2025-2026
Beslutningssag: Ændring i kommunens kvalitetsstandard omkring madservice
Beslutningssag: Forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2020
Beslutningssag: Mulig statslig udpegning af energipark
Beslutningssag: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan 397 – Elladestation ved Egeskovvej
Beslutningssag: Godkendelse af sivegade og parkering i Danmarksgade
Det kom som en overraskelse for mig, at forvaltningen har indstillet til besparelser på låse og nødkald til Senior- og Socialudvalget. I dag løses opgaven af mine dygtige og dedikerede kollegaer i TrekantBrand, et udsagn, jeg står inde for.
Tidligere i år besøgte direktionen brandstationen og udtrykte stor ros og tilfredshed med opgaveløsningen for Fredericia kommune. Vi har også fået positive tilkendegivelser fra politisk hold efter veloverståede indsatser og de daglige opgaver, som f.eks. dem i låse- og nødkaldsafdelingen.
Dette falmer nu i lyset af det nye forslag, som hverken medarbejdere eller jeg som tillidsrepræsentant har haft mulighed for at kvalificere.
TrekantBrand håndterer opgaver med op- og nedtagning af låsesystemer hos borgere, der har brug for pleje, så plejepersonalet kan få adgang til dem. Derudover opsætter vi nødkald, som er essentielle for borgernes sikkerhed. Det er deres livsline når de har brug for hjælp.
Disse opgaver har været håndteret på brandstationen i mange år, først under Fredericia Brandvæsen og nu under TrekantBrand.
Fordelen ved, at TrekantBrand løser opgaverne, er, at kollegaerne samtidig er en del af det daglige beredskab, som er sikkerhedsnettet, når brand, ulykker og andre hændelser rammer Fredericia. Beredskabet er allerede blevet beskåret, og nu ser vi på endnu en reduktion, hvis de foreslåede besparelser gennemføres.
At sige farvel til disse medarbejdere vil ifølge forvaltningen ikke påvirke den daglige beredskabsdimensionering, men det er jeg stærkt uenig i.!
Forvaltningen hævder, at nuværende medarbejdere kan erstattes af andre kommunalt ansatte, som kan indgå i beredskabet som deltidsbrandmænd.
I Danmark er det generelt svært for beredskaberne at rekruttere deltidsbrandmænd, det gælder også for TrekantBrand. Flere rekrutteringskampagner har ikke resulteret i nye folk blandt de kommunalt ansatte, så det er urealistisk at tro, at de vil springe til nu.
Man kan ikke sammenligne deltidsbrandmænd med fastansatte.
Medarbejderne i låse- og nødkaldsafdelingen har meget mere øvelse og erfaring end deltidsbrandmænd på grund af deres daglige tilstedeværelse.
Ifølge forvaltningens indstilling kan de “nye” kun indgå i beredskabet, når det er foreneligt med deres øvrige opgaver i kommunen.
Dette er en af udfordringerne for deltidsbrandmænd, deres arbejdsgivere har brug for dem dagligt. Derfor er der på almindelige hverdage ofte kun få tilgængelige. Her løser medarbejderne i låse og nødkald en vigtig rolle ved at kunne omlægge deres opgaver for at sikre det daglige beredskab.
Hvis politikkerne trækker opgaven ”hjem” til kommunen, så vil det slå revner i det daglige beredskab.
Middelfart summede af liv og klimaengagement, da byens centrale Havnegade dannede rammen om årets Klimafolkemøde den 29.-31. august. Tusindvis af gæster besøgte arrangementet, hvor scenerne bød på debatter om klima, og boderne gav mulighed for fordybelse i klimaspørgsmål og direkte dialog med eksperter. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser tilbage på et folkemøde, der i høj grad formåede at samle Danmark på tværs af interesser og holdninger.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (A), sammen med Regionsrådsformand Bo Libergren (V) bød velkommen til Klimafolkemødet torsdag i sidste uge. Mandag satte borgmesteren ord på årets Klimafolkemøde.
– Hvis jeg skal sætte ord på årets Klimafolkemøde, så er det mangfoldighed, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.
– Vi formår at samle hele Danmark. Både dem, der er lidt mere alternative, og dem med slips og jakkesæt. Vi havde både den almindelige borger, der var nysgerrig, og professionelle folk, der har arbejdet med klima hele livet. Det var i sandhed hele Danmarks klimafolkemøde.
Med så mange forskellige indslag og debatter var det svært for borgmesteren at pege på én enkelt overskrift for arrangementet.
– Jeg har været dybt involveret i rigtig mange debatter, så jeg har ikke noget samlet overblik. Men én ting, der fyldte i år, var den grønne trepartsaftale. Den har tidligere ikke haft så stor opmærksomhed, men i år blev den fremhævet, især fordi vi havde en nyudnævnt minister, der stod på scenen allerede om lørdagen, siger han.
Johannes Lundsfryd Jensen mener, at den store opmærksomhed om den grønne trepartsaftale viser dens betydning for fremtidens klimaindsats.
– Ministerens første handling som nyudnævnt var at deltage i klimafolkemødet. Det understreger, at dette møde er en central platform for alle nøgleaktører, når det kommer til at implementere den grønne trepartsaftale, forklarer han.
En anden ny udvikling ved årets Klimafolkemøde var, at de internationale perspektiver fik lov til at fylde mere.
– Vi havde oplægsholdere fra Kiel Universitet og deltog i begyndende samarbejdsrelationer med Nordtyskland. Den tyske ambassadør i Danmark var til stede, og vi havde besøg af den amerikanske ambassadør, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer, at han personligt tog den amerikanske ambassadør med på en guidet tur. Vi havde også den tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-moon, med på et livelink. Det var stort. Det var ikke bare et nationalt klimafolkemøde, men vi havde også nogle internationale markører, uddyber borgermesteren.
Når det kommer til resultaterne af Klimafolkemødet, understreger borgmesteren, at det vigtigste formål er at inspirere til klimahandling.
-Handlingen foregår ikke på pladsen, men derhjemme, på arbejdspladsen, i kommunalbestyrelsen og i den enkelte husstand. Men det, vi ved fra forskningen, er, at den mest effektive måde at ændre adfærd på, er gennem samtale. Klimafolkemødet har været én stor samtale om klimahandling, og jeg tror, det vil føre til mange gode tiltag fremover, siger han.
Johannes Lundsfryd Jensen peger også på et interessant skift i holdningen blandt landbruget som noget, han tager med sig fra årets møde.
– Jeg oplevede for første gang, at landbruget aktivt går ind og siger, at de har et medansvar for klimaet. Jeg deltog i flere debatter med Centrovise, den fynske landbrugsforening, hvor vi talte om at skabe en lokal grøn trepartsaftale i Middelfart Kommune, der kan sætte rammerne for vores fælles indsats, fortæller han og fortsætter:
– Jeg tror på, at vi med årets Klimafolkemøde har lagt grundlaget for mange nye samarbejder og handlinger, der kan bidrage til en grønnere fremtid.
40.000 deltagere besøgte Klimafolkemødet i Middelfart
Forskere, folkevalgte og farmødre. Unge, gamle og midt imellem. Overalt på gader og stræder, i telte, på scener og torve summede det af debatlyst, nysgerrighed og en trang til at blive klogere på klimaudfordringer og løsninger under dette års udgave af Klimafolkemødet i Middelfart.
I alt 40.000 besøgende gæstede Klimafolkemødet i løbet af de tre dage, det varede, hvilket sætter en ny rekord for antallet af besøgende.
Sulten efter at tage hul på de gode idéer
Besøgstallet imponerer Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.
– Jeg synes, det er helt fantastisk. Efter tre dage med masser af debatter, musik, gadeteater og events, føler jeg mig både mæt og sulten på én gang. Jeg er mæt af de mange indtryk, idéer og viden – alt det, der er nødvendigt for at skabe klimahandling sammen. Men jeg er også sulten efter at få sat gang i de mange gode idéer og forslag, der er kommet frem under Klimafolkemødet, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
– Vi har haft tusindvis af unge mennesker igennem undervisningsforløbet ‘RYK Klimaet’. Vi har haft 200 arrangører, internationalt islæt med ambassadører og FNs tidligere generalsekretær, Ban Ki-moon. Men vigtigst af alt er, at vi har haft hinanden. Vi har kunnet tale sammen om emner, der nogle gange er svære, og det er det vigtigste. For det er først, når vi taler sammen, at vi kan blive inspirerede, forpligte hinanden og omsætte det til konkrete klimahandlinger, fortsætter han.
Antallet af besøgende bekræfter, at danskerne går op i klimaet
Det er femte gang, at Klimafolkemødet afholdes som en national begivenhed.
I 2019 indgik Region Syddanmark og Middelfart Kommune en aftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart fra en lokal til en national begivenhed.
Også Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, er glad for, at så mange mennesker besøgte Middelfart over de tre dage for at skabe klimahandling sammen.
– Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til årets Klimafolkemøde, der igen i år har budt på mange spændende debatter og berigende events. Igen i år kvitterer danskerne med et tårnhøjt deltagerantal, og tusindvis af danskere har fået ny viden, klimaløsninger og ikke mindst inspiration til klimahandlinger med sig hjem. Den flotte tilslutning viser, hvor meget danskerne går op i klimaet. Det er noget, vi bekymrer os om, og som vi har brug for at tale højt om. Det kan man i den grad på Klimafolkemødet, siger Bo Libergren.
I løbet af de tre dage bød Klimafolkemødet på mere end 400 folkelige, faglige og politiske debatter, workshops og samtalesaloner, samt 100 boder faciliteret af frivillige, private, virksomheder og foreninger.
Handling skabes i fællesskab
I Klimafolkemødets sekretariat er Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet, begejstret over, at så mange har fundet håb og handlelyst sammen over tre dage i Middelfart.
– Vi har skabt et rum for debat, dialog, inspiration og klimahandling på tværs af generationer, som vi håber lever videre – også når teltene er taget ned, og folk er vendt tilbage til hverdagen, siger Christa Boisen.
Klimafolkemødet vender tilbage den 28., 29. og 30. august 2025.
Besøgstallene er opgjort ved hjælp af tællere, der er placeret rundt omkring på Klimafolkemøde-pladsen.
Fra 1. oktober kan udvalgte grupper af syddanskere blive vaccineret mod COVID-19 og influenza på godt 65 forskellige steder i Region Syddanmark. Regionen tilbyder vaccination på 10 regionale steder, og så åbner Danske Lægers Vaccinations Service ca. 55 steder på tværs af regionen. Regionen vil også stå for vaccination på plejehjem, på sociale tilbud og af svært immobile borgere i eget hjem.
Igen i år er efterårssæsonen lig med vaccinationer og invitationer i e-Boks.
Region Syddanmark samarbejder i år med Danske Lægers Vaccinations Service, som dette efterår og vinter skal hjælpe alle fem regioner med COVID-19- og influenzavaccinationer. Danske Lægers Vaccinations Service vandt i forsommeren opgaven med at vaccinere sammen med regionerne i år. Arbejdet med at forberede vaccinationssæsonen er i fuld gang, og i Region Syddanmark vil udvalgte grupper af syddanske borgere fra 1. oktober frem til 20. december 2024 kunne blive vaccineret ca. 65 forskellige steder i regionen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen glæder sig over, at vaccinationsindsatsen er faldet på plads:
– Sammen med Danske Lægers Vaccinations Service er Region Syddanmark snart klar til at byde syddanskerne velkomne til den kommende vaccinationssæson. Vi er allerede rigtig godt i gang med samarbejdet, og glæder os over, at vi snart kan åbne dørene og byde borgerne inden for på over 65 steder i regionen. Vi håber, at borgerne vil tage rigtig godt imod Danske Lægers Vaccinations Service, der vil være til stede i en masse syddanske byer fra 1. oktober. Sidste år lå Danmark og Region Syddanmark i toppen af Europa, når det kom til tilslutning til vaccinationerne, og det håber jeg meget på, at vi i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service kommer til igen.
Driftschef hos Danske Lægers Vaccinations Service, Kasper Klint Larsen, siger:
– Vi er glade for, at vi har fået opgaven med at bistå med Region Syddanmarks udrulning af efterårets vaccinationstilbud, og vi glæder os meget til samarbejdet. Vi ser frem til at bidrage med vores faglige ekspertise og trygge rammer og være med til at sikre nem og sikker adgang til vaccinationerne i hele regionen.
Regionale vaccinationssteder og Danske Lægers Vaccinations Service Ud over de ca. 55 steder bredt fordelt på tværs af regionen, hvor Danske Lægers Vaccinations Service åbner dørene 1. oktober, tilbyder Region Syddanmark også vaccination mod COVID-19 og influenza 10 steder i regionen:
– Svendborg – Odense – Esbjerg – Sønderborg – Aabenraa – Kolding – Vejle – Middelfart – Grindsted – Ærø Sygehus Borgere kan finde en oversigt over alle vaccinationssteder på Danmarkskortet på regionens hjemmeside: www.rsyd.dk/vaccinationstilbud
Regionen vil i samarbejde med kommunerne også stå for vaccination på plejehjem, af særligt sårbare på botilbud, på misbrugscentre og herberger og i hjemmet hos svært immobile borgere.
Fakta – Alle syddanskere på 65 år og derover vil blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage en invitation. – Invitationerne ankommer fra den 10.-25. september via digital post eller fysisk brev, hvis borgeren er fritaget for digital post. – Vaccination kræver tidsbooking på www.vacciner.dk på både regionens vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Siden åbner samtidig med udsendelsen af invitationer i løbet af september. – Borgere, der har brug for hjælp til booking, kan ringe til regionens hotline på telefonnummer 70 20 06 60. Regionens hotline åbner 10. september 2024 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00. – Udvalgte grupper, f.eks. personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, vil også blive tilbudt vaccination mod både COVID-19 og influenza fra 1. oktober-20. december 2024. De skal som sidste år udfylde en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, før de kan booke tid til vaccination. – Sundhedsstyrelsen har i år besluttet, at børn mellem 2 og 6 år ikke tilbydes influenzavaccination.
SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger....
