Ny bog er et frontal angreb på psykiatrien

Af

-

3 september, 2024

I årtier er antallet af patienter med behov for psykiatrisk behandling steget betragteligt. Men er behandlingsformerne altid hensigtsmæssige? En af den medicinske verdens mest kendte danskere, professor emeritus Peter C. Gøtzsche, rejser i en ny bog et frontalangreb på psykiatriens anvendelse af psykofarmaka og magt.

Peter C. Gøtzsche var en af hovedkræfterne bag skabelsen af den verdensomspændende organisation Cochrane-samarbejdet, der i årtier placerede sig som et nyskabende element i den videnskabelige formidling af lægefaglig viden. Det gjorde ham til en både berømt og berygtet figur i den medicinske verden, hvor han stod i spidsen for det Nordiske Cochrane Center, der var placeret på Rigshospitalet.

Et af hans væsentligste bidrag var en konsekvent insisteren på videnskabelig redelighed, herunder at resultaterne skulle være upåvirkede af den magtfulde industri bag ved. Men det var psykiatrien, der fik rejst den største bølge af vrede mod professoren, der i flere bøger og artikler påpegede udtalte videnskabelige problemer på området.

Specielt kritikken af de såkaldte lykkepiller, der er blevet udbredt voldsomt de sidste 30 år, fik mange tilhængere af pillerne til at blive vrede på Gøtzsche. Nu er han tilbage med en hård kritik af selve psykiatrien.

– Jeg skrev bogen for at yde et bidrag til at revolutionere psykiatrien, efter 17 års studier af den psykiatriske forskningslitteratur havde lært mig, at psykiatrien som lægeligt speciale gør langt større skade end gavn, fortæller Peter C. Gøtzsche, og fortsætter:

– Den biologiske psykiatri er altdominerende. Den antager, at psykisk sygdom er et resultat af en funktionsfejl i hjernen og bruger psykofarmaka til stort set alle mentale helbredsproblemer i den tro, at de kan korrigere en ikke-eksisterende biologisk abnormitet. Det er ikke korrekt, og resultaterne af denne misforståelse er katastrofale.

Det store forbrug af psykofarmaka har medført, at langt flere får førtidspension, fordi de ikke kan komme tilbage til et normalt liv. Endnu værre er det, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor for nylig opfordret til omfattende reformer med vægt på psykosociale interventioner.

Hvis man læser min bog, kan man selv afgøre, om man er enig med mig i, at psykiatri er en forbrydelse mod menneskeheden. Bogen opsummerer, hvad jeg har skrevet tidligere, og indeholder også en masse nyt stof. Jeg håber at opnå nogle tiltrængte ændringer med den.

Hvorfor mener Gøtzsche at psykiatrien endda er en forbrydelse mod menneskeheden? Han uddyber det således, at forbrydelser mod menneskeheden inkluderer mord, fængsling, tortur, forfølgelse af en særlig gruppe og umenneskelige indgreb med sigte på at forårsage alvorlig psykisk lidelse eller kropsskade. Psykiatriske patienter beskriver ifølge Gøtzsche ofte tvangsbehandling som en slags fængsling og tortur, og samtidig er der mange rapporter om, at skadelige behandlinger og handlinger undertiden har været helt beviste.

Guidelines og andre politikker har ført til mange uoprettelige skader, herunder tab af menneskeliv. Nogle af Gøtzsches kritikere påpeger, at han skræmmer folk væk fra en nødvendig behandling. Men det afviser han selv:

– Det er indiskutabelt at psykiatrien er i krise, samt at de nuværende behandlinger gør langt større skade end gavn. Derfor vil det kun være en fordel, hvis mine advarsler får nogle patienter til at undgå psykofarmaka og elektrochok. I stedet for skal de efterspørge psykoterapi og andre psykosociale interventioner.

I Storbritannien er invaliditet på grund af psykiske lidelser næsten tredoblet de sidste 3 årtier. Forskellen i den forventede livslængde mellem folk med alvorlige mentale lidelser og andre er blevet fordoblet.

– Det taler sit tydelige sprog om et speciale, der gør det forkerte. Konklusionen er, at psykiatrien skal revolutioneres. Psykiatri er et sammensat græsk ord. Psyche er sjælens gudinde og iatros betyder læge. Psykiatri er derfor et medicinsk speciale, selvom psykofarmaka bare gør ondt værre. Det burde slet ikke være et lægefag at beskæftige sig med psykisk syge patienter. Det er psykologer langt bedre til, og psykoterapi har klart bedre effekt på langt sigt end medicin har, slår Gøtzsche fast.

I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på et psykiatrisk hospital ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde eksisteret. Det får den erfarne læge og professor til at komme med et bud på, hvordan fremtidens psykiatri kan komme til at se ud:

– Hvorfor kan folk så ikke få et medicinfrit alternativ, når det også er det bedste og vil spare samfundet for rigtig mange udgifter? Flere studier har vist, at psykoterapi er billigere på langt sigt end at give folk medicin. At tilføre flere og flere midler til den nuværende psykiatri hjælper derfor ikke, medmindre psykiatrien bliver lavet radikalt om.

Bogen kan hentes gratis her: https://www.scientificfreedom.dk/books/

Historisk kulturhus sættes til salg

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

På mandagens byrådsmøde i Fredericia blev fremtiden for Det Bruunske Pakhus drøftet. Den historiske bygning, som har stået i Kirkestræde 3 siden midten af 1800-tallet, er en integreret del af byens kulturarv og fungerer i dag som et kulturhus med plads til møder, koncerter, teater og foredrag. Nu har byrådet besluttet at sætte Det Bruunske Pakhus til salg som en del af en strategi for ejendomsoptimering og reduktion af kommunale kvadratmeter, kendt som projektet “kloge m2”.

Det Bruunske Pakhus har en lang og rig historie i Fredericia. Det blev oprindeligt bygget som en del af en stor købmandsgård ejet af købmand Johannes Iver Bruun, der i 1780 købte grunden på Kirkestræde 3. Her opførte han en bygning, der oprindeligt fungerede som kornlader. Omkring 1850 blev de oprindelige lader revet ned, og den nuværende grundmurede bygning, kendt som Det Bruunske Pakhus, blev opført.

Gennem årene har pakhuset tjent forskellige formål, herunder som beboelse, kornmagasin, møbelforretning og lager. Men efter Anden Verdenskrig faldt bygningen i forfald, og i 1979 blev den registreret som bevaringsværdig og året efter fredet. Fredericia Kommune købte bygningen i 1981 og igangsatte en omfattende renovering. I 1986 kunne bygningen tages i brug som kulturhus og har siden været et samlingspunkt for byens kulturelle aktiviteter.

Planer for salgsprocessen

Med beslutningen om at sælge Det Bruunske Pakhus i 2025 søger kommunen nu om bevilling til at påbegynde salgsprocessen. Ifølge sagsfremstillingen vil der være omkostninger forbundet med at hyre en mægler, opdatere vurderinger og flytte de nuværende brugere til andre egnede lokaler. En af de mulige løsninger, der er blevet drøftet, er at integrere aktiviteterne fra Det Bruunske Pakhus i Den Kreative Skole, som allerede har behov for bygningsændringer, der kunne forbedre brugsværdien for både nuværende og fremtidige brugere.

Planerne for bygningsændringerne inkluderer installation af et nyt varmeanlæg, akustiske tilpasninger, opspartling af gulvet samt forbedrede toiletforhold, herunder handicaptoilet. Denne modernisering vil gøre det muligt for Den Kreative Skole at løfte sine forestillinger og aktiviteter til et nyt niveau.

Ejendommen blev i maj 2022 vurderet til 5,75 millioner kroner som en del af kommunens ejendomsoptimeringsprojekt. Men de præcise økonomiske konsekvenser af salget vil først blive kendt, når vurderingen opdateres i forbindelse med den kommende salgssag. Kommunen har budgetteret med en udgift på 1,7 millioner kroner til flytning og klargøring af brugbare lokaler samt mægleromkostninger på cirka 100.000 kroner.

Forvaltningen vurderer, at et salg af Det Bruunske Pakhus vil være fordelagtigt, både økonomisk og strategisk. Det vil frigøre midler, der kan geninvesteres i andre projekter, samtidig med at det sikrer, at de nuværende foreningsbrugere får passende faciliteter til deres aktiviteter.

Salget af Det Bruunske Pakhus markerer et vendepunkt for en af Fredericias mest ikoniske bygninger. Beslutningen afspejler kommunens ønske om at optimere brugen af offentlige bygninger og frigøre midler til andre vigtige projekter. Men salget kommer også med en risiko for at miste et vigtigt kulturhus, der har tjent som samlingspunkt for byens kulturelle liv i næsten 40 år.

Fremtiden for Det Bruunske Pakhus afhænger nu af, hvem der bliver den næste ejer, og hvordan de vil forvalte denne unikke del af Fredericias bygningsarv. Mens forberedelserne til salget skrider frem, vil mange følge udviklingen nøje for at se, hvordan denne vigtige del af byens historie vil blive bevaret og givet nyt liv i de kommende år.

Dette kommer der til at ske med omstridt ejendom

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

På mandagens byrådsmøde i Fredericia blev en længe ventet beslutning om salget af en omstridt kommunal bygning endelig truffet. Gothersgade 20B, der tidligere har været genstand for omfattende kritik og juridiske komplikationer, er nu solgt til UIV A/S for 9 millioner kroner. Denne pris ligger langt under den oprindelige salgspris, hvilket afspejler de udfordringer og problemer, der har omgivet ejendommen.

Gothersgade 20B har været centrum for stor opmærksomhed, efter at et tidligere salg til erhvervsmanden Bent Jensen i november 2023 blev annulleret. En aktindsigt afslørede alvorlige mangler ved bygningen, som ikke var blevet oplyst i udbudsmaterialet. Problemerne omfattede dårlige luftkvalitetsforhold, usikre brandveje og vinduer, der ikke kunne åbnes, hvilket udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko. Efter afsløringen blev handlen med Bent Jensen annulleret i foråret 2024, og ejendommen blev sendt i et nyt udbud uden en mindstepris.

Med en budfrist den 28. juni 2024 modtog kommunen to bud på ejendommen, hvoraf UIV A/S afgav det højeste på 9 millioner kroner. Dette beløb er 11 millioner kroner lavere end den oprindelige pris, som Bent Jensen havde tilbudt før afsløringen af bygningens alvorlige problemer.

Planerne for fremtiden: En omfattende renovering

Den nye ejer, UIV A/S, har store planer for Gothersgade 20B. Ifølge sagsfremstillingen ønsker de at totalombygge og facade-renovere ejendommen for at skabe 24 nye lejligheder af høj kvalitet. Der er planer om at tilføje altaner og udnytte muligheden for at skabe et attraktivt udendørsmiljø med en tagterrasse. Projektet understøtter både Fredericia Kommunes bosætningsstrategi, der fokuserer på at skabe flere attraktive boliger i midtbyen, og midtbystrategien, som sigter mod at revitalisere byens centrum.

Salget af Gothersgade 20B til UIV A/S Ejendomme medfører økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Oprindeligt var ejendommen vurderet til at kunne sælges for 20 millioner kroner, men den afsluttede handel betyder, at kommunen har lidt et økonomisk tab på 11 millioner kroner. Dette tab vil blive reguleret på kommunens pulje for salg af ejendomme.

Selvom salgsprisen er markant lavere end forventet, vurderer forvaltningen, at tilbuddet fra UIV A/S Ejendomme er det mest fordelagtige under de givne omstændigheder. Den planlagte ombygning og renovering vil ikke kun give ejendommen et tiltrængt løft, men også styrke midtbyens udvikling og tiltrække nye beboere til området.

Med overtagelsen af Gothersgade 20B den 1. december 2024 står UIV A/S Ejendomme overfor en betydelig opgave. Ejendommen kræver omfattende renoveringer for at leve op til nutidens sikkerheds- og sundhedsstandarder. Den nye ejer vil skulle investere betragtelige midler i både at opgradere bygningens struktur og forbedre dens faciliteter for at sikre, at den bliver en attraktiv boligmulighed i Fredericias centrum.

Fredericia Kommune har samtidig betalt millioner for at flytte medarbejdere fra Gothersgade 20B til Sct. Joseph-bygningen, der skulle renoveres for millioner for at være klar. Samlet set har de to sager kostet skatteborgerne et betydeligt beløb.

Prisfald på 11 millioner kroner ved salg af omstridt bygning

Fredericia Tyrkisk Kulturforening får skærpet tilsyn efter undersøgelse

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Fredericia Tyrkisk Kulturforening har i den seneste tid været genstand for intens politisk og offentlig opmærksomhed. Baggrunden er Weekendavisens afsløring af foreningens tætte forbindelser til den tyrkiske præsident Erdogans netværk af moskéer i Danmark. Ifølge Weekendavisen fungerer foreningen ikke kun som en kulturforening, men også som en moské under navnet Fredericia Moské, begge beliggende på Korskærvej 27 i Fredericia og forbundet til Diyanet, Tyrkiets statslige direktorat for religiøse anliggender.

Weekendavisens afsløring har sat spørgsmålstegn ved, om de offentlige tilskud til Fredericia Tyrkisk Kulturforening er blevet brugt korrekt. Ifølge Weekendavisen har Turan Savas, mangeårigt byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Fredericia, en central rolle i sagen. Savas er både formand for Fredericia Moské og Fredericia Tyrkisk Kulturforening, og det har skabt bekymring for en mulig sammenblanding af midlerne.

I 2022 modtog Fredericia Tyrkisk Kulturforening 120.000 kroner i støtte fra Fredericia Kommune som en folkeoplysende forening. Men Weekendavisen har afsløret, at regnskaberne for moskéen er blevet indleveret under kulturforeningens navn og CVR-nummer, en praksis der først blev ændret i 2023.

Udvalgsformand glad for hurtig handling

Formanden for Fredericias Kultur- og Idrætsudvalg, Peder Tind (V), har udtrykt sin bekymring over de mulige overtrædelser og krævede en grundig undersøgelse af, om tilskuddene er blevet udbetalt efter reglerne. Han understregede samtidig vigtigheden af, at både forvaltningen og Folkeoplysningsrådet har mulighed for at stille relevante spørgsmål til Fredericia Tyrkisk Kulturforening:

– For det første vil jeg gerne sige, at jeg er meget glad for, at forvaltningen har arbejdet hurtigt på at få sendt noget frem til os. De har brugt meget tid på at skabe et overblik over, hvordan tingene hænger sammen. Dette giver forvaltningen og Folkeoplysningsrådet mulighed for nu at stille relevante spørgsmål til Kulturforeningen og få svar på nogle af de spørgsmål, der er opstået, siger Peder Tind.

Tind understreger desuden, at det er vigtigt at få klarlagt, om de udbetalte midler er brugt korrekt. Dog mener udvalgsformanden generelt, at det er okay, at en forening som Fredericia Tyrkisk Kulturforening har søgt om tilskud, selvom de har likviditet på kontoen.

– Det, man har haft fokus på her, er, om vi har støttet kulturelle arrangementer og kulturinitiativer, og spørgsmålet er, om nogle penge er gået til andet. Jeg synes ikke, det generelt er forkert, at foreninger har penge på kontoen, når de søger om støtte, hvis det betyder, at man har en sund økonomi. Man skal altid være opmærksom på, at når man søger støtte, så skal vi fordele pengene, og de penge, man modtager, kunne måske være gået til nogen andre, der har større behov, siger Peder Tind.

Spørgsmål om økonomisk transparens

Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, Karsten Byrgesen (løsgænger), har også udtrykker bekymring over foreningens økonomiske forhold og tildelingen af ekstra midler:

– Jeg ville vide, på hvilket grundlag vi skulle bevilge de ekstra mange penge. Ville foreningen gå fallit, hvis vi ikke gjorde det, eller hvad var baggrunden for, at de pludselig skulle have så meget ekstra? Jeg ønskede at se regnskaberne, da vi godkendte tilskuddet, som måske kunne begrunde ansøgningen, før jeg sagde ja til noget, forklarer Byrgesen.

Forvaltningens undersøgelse og skærpet tilsyn

Fredericia Kommunes forvaltning har i lyset af disse afsløringer besluttet at iværksætte et skærpet tilsyn med Fredericia Tyrkisk Kulturforening. Tilsynet vil undersøge, om der er foregået uregelmæssigheder i foreningens brug af de modtagne tilskud, og om der har været en sammenblanding af økonomi mellem moskéen og kulturforeningen.

– Det er afgørende, at der har været et skærpet tilsyn, og jeg synes, man må konkludere, at når der er grund til et sådant tilsyn, så er det fordi, vi tager det her seriøst. Der er blevet handlet hurtigt og skabt et godt overblik over situationen, så forvaltningen kan gennemføre et skærpet tilsyn og stille de nødvendige spørgsmål, som så selvfølgelig skal besvares, fortæller Peder Tind.

Forvaltningens undersøgelse konkluderer, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening og Fredericia Moské er to separate juridiske enheder, men der er betydelige overlap i ledelse og medlemskab. Regnskaberne fra 2023 har skabt forvirring, da de nævner begge navne, og dette er et af de centrale emner, der skal undersøges yderligere.

Det skærpede tilsyn skal kaste lys over, hvorvidt tilskudsmidlerne er blevet brugt i overensstemmelse med reglerne. Der er endnu ingen endelig konklusion, men sagen har potentiale til at få betydelige konsekvenser, ikke kun for Fredericia Tyrkisk Kulturforening, men også for de politiske relationer i byrådet og mellem Danmark og Tyrkiet.

Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening er blevet en politisk betændt affære med potentielle konsekvenser for både lokale og nationale politiske aktører. Med flere socialdemokrater, herunder Turan Savas, forbundet med Diyanet-moskéer, kan sagen få stor politisk betydning fremover.

Mens undersøgelsen står på, afventer byrådet og offentligheden, hvad det skærpede tilsyns konklusioner vil bringe. Indtil sagen er afgjort, har Turan Savas ikke nogen kommentar.

Forbindelse til Erdogan-netværk af moskéer skaber politisk uro

Døde marsvin fundet i Fredericia

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Tirsdag morgen blev der observeret flere døde marsvin i området omkring Hyby Strand i Fredericia, hvilket har skabt en del opmærksomhed blandt de lokale. Observationen blev først delt i Facebook-gruppen “Hvem ved hvad i Fredericia”, hvor en bruger lagde et opslag op om, at der lå to døde marsvin på stranden.

Da AVISEN senere ankom til stedet, var der kun én af marsvinene synlig. Det døde marsvin havde tiltrukket interesse fra flere forbipasserende, der var stoppet op for at observere den. Billeder af marsvinet begyndte hurtigt at cirkulere på sociale medier, hvor folk udtrykte bekymring og spekulerede over, hvad der kunne være årsagen til de døde marsvin.

Naturvejlederen fra Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, har tidligere forklaret til AVISEN, hvordan kommunen normalt håndterer sådanne tilfælde. Det var dog i forbindelse med døde sæler. Ifølge Bjarne Christensen sejles de døde sæler ud på åbent vand igen for at blive en del af det naturlige økosystem.

– Vi sejler den ud i Lillebælt og slipper den, så den kan blive en del af det naturlige kredsløb. Måske ser vi ikke mere til den, men den kan også godt ske at skylle op på kyststrækningen, men igen, så er der masser af andre dyr, der nyder godt af det. Det er en del af tanken om biodiversitet i Naturpark Lillebælt, sagde Bjarne Christensen tilbage i 2019.

Bjarne Christensen oplyser, at Aarhus Universitet i nogen tilfælde gerne vil have døde marsvin, men i dette tilfælde er det i så dårlig stand, at det ikke er tilfældet.

Denne fremgangsmåde understøtter Naturpark Lillebælts fokus på biodiversitet og at lade naturens kredsløb tage sig af de døde dyr. Det skaber også en mulighed for, at andre dyr, såsom fugle og små rovdyr, kan drage nytte af det døde dyr som en fødekilde.

Hvordan beskytter vi bedst delfinen Skywalker?

Retssag mod Fredericia-advokat er udskudt

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Retssagen mod en advokat fra Fredericia, der står anklaget for at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til Skat, er blevet udsat. Sagen skulle oprindeligt være behandlet ved Retten i Kolding i dag, men på trods af, at den fortsat fremgik af retslisten tirsdag morgen, er sagen nu udskudt.

Ifølge den oprindelige plan skulle retssagen begynde i retssal 5 ved Retten i Kolding klokken 09:00 og fortsætte frem til klokken 15:30. Men ved ankomsten til retsbygningen kunne det hurtigt konstateres, at sagen ikke var listet på de elektroniske infoskærme, hvilket vakte forvirring blandt de tilstedeværende.

Flere lokale medier, herunder Fredericia AVISEN, var mødt op ved retsbygningen, klar til at dække sagen. Journalisterne måtte dog hurtigt sande, at de var kørt forgæves. Efter en nærmere undersøgelse blandt det juridiske personale på stedet blev det bekræftet, at retssagen mod den fredericianske advokat er udsat til den 25. februar 2025. Beslutningen om udsættelsen skulle angiveligt være truffet allerede den 30. august, men trods denne afgørelse fremgik sagen stadig på retslisten, hvilket har skabt en del forvirring og unødig fremmøde.

Advokaten, der er i 50’erne, står anklaget for flere lovovertrædelser, der skulle være begået i perioden fra 2016 til 2019. Det drejer sig om alvorlige sigtelser relateret til skattesvig, og spørgsmålet om, hvorvidt han vil blive fundet skyldig eller ej, vil først blive afgjort næste år. Såfremt advokaten bliver dømt for skattesvig, risikerer han en fængselsstraf på op til halvandet år.

På grund af navneforbuddet i sagen kan advokaten ikke identificeres ved navn, og der er derfor kun meget begrænsede oplysninger tilgængelige om hans identitet. Dette navneforbud har til formål at beskytte den anklagedes rettigheder, indtil en endelig afgørelse i sagen foreligger.

Cykelløb spærrer Den Gamle Lillebæltsbro

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 7. september, når Den Gamle Lillebæltsbro bliver spærret i forbindelse med motionscykelløbet ”Aarhus – Odense – København”.

Lørdag den 7. september skal trafikanter, der benytter Den Nye Lillebæltsbro, forvente lidt ekstra rejsetid.

Det skyldes, at cykelløbet ”Aarhus – Odense – København” skal køre på Den Gamle Lillebæltsbro, som derfor bliver helt spærret i tidsrummet fra klokken 11.00 til 15.00. På grund af løbet vil vejnettet i hele området være påvirket fra lørdag formiddag til om eftermiddagen.

Cykelløbet består af tre ruter på henholdsvis 57 kilometer fra Odense til Korsør, 193 kilometer fra Odense til København og 376 kilometer fra Aarhus til København. Ruterne vil være bemandet af kontroller, skiltning og trafikofficials.

Alle tre ruter krydser desuden Storebæltsbroen, og broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om eftermiddagen klokken 14.30 og igen om aftenen klokken 20.00 for at omlægge trafikken. Det anbefales, at trafikanter kører over broen før klokken 13.00 eller efter klokken 21.00 for at undgå forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd.

Gode råd til trafikanter

Forvent kødannelser i området omkring Den Nye Lillebæltsbro, og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem klokken 11.00 og 15.00.
Den Gamle Lillebæltsbro er spærret mellem klokken 11.00 og 15.00.
Fællesstien på Den Gamle Lillebæltsbro er åben for fodgængere og cyklister.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på Trafikinfo.dk
Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Hvornår skal vi spare i kommunen?

Af

Andreas Andreassen

-

3 september, 2024

0

Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.

Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.

Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.

Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.

At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.

Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.

Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.

Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.

Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.

Billigblomst er klar til åbning i Frederica

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Lørdag den 14. september kl. 7 slår Billigblomst dørene op til deres nye plantecenter i Fredericia. Dette bliver Billigblomsts 11. plantecenter, og med sine imponerende 25.000 m² bliver det deres største center til dato. Centeret befinder sig på Skærbækvej 3 i Fredericia.

Den 30. juni 2023 overtog Billigblomst det populære plantecenter Tantes Have, og siden da har der været travlt med om- og tilbygning. Det nye Billigblomst Fredericia vil tilbyde noget unikt, som ingen af de andre plantecentre i kæden kan prale af: en permanent julehal på hele 3.000 m². Her vil der året rundt være fyldt med julevarer og imponerende juleudstillinger, så man kan opleve den magiske julestemning hver dag.

– Vi ser frem til at åbne dørene til vores nye, store plantecenter. Åbningsdagen bliver en oplevelsesrig dag for alle vores kunder. Borgmester Christian Bro kommer kl. 06:45 og holder tale og klipper det røde bånd, og så åbner vi kl. 7. Derefter byder vi på rundstykker, en pølsevogn til frokost samt gløgg og brunkager om eftermiddagen. Fra kl. 10 vil julemanden være på besøg, og der vil selvfølgelig være en masse fantastiske tilbud at benytte sig af, siger ejer Brian Reenberg.

I forbindelse med den store åbning præsenterer Billigblomst en række sensationelle køtilbud til de første kunder. Blandt de mest opsigtsvækkende tilbud er en topmodel robotplæneklipper, der kan erhverves for kun 50 kr., selvom den normale udsalgspris er 9.999,95 kr. Der er dog kun én til denne pris, så det anbefales at komme tidligt for at få fat i dette enestående tilbud.

For at sikre en behagelig oplevelse for de kunder, der planlægger at stå i kø tidligt – eller endda natten over – har Billigblomst sørget for et overdækket område.

Billig Blomst åbner gigantisk plantecenter i Fredericia

Borgere talte deres sag for udskældt spareforsalg

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 september, 2024

0

Mandag før byrådsmødet i Fredericia var der en markant demonstration på rådhuspladsen. Det var en kraftig manifestation fra en gruppe borgere, der er berørt af spareforslaget vedrørende Stoppestedet, et aktivitets- og samværstilbud for personer med psykisk sårbarhed, som kommunen planlægger at beskære økonomisk. Demonstrationen samlede mellem 50 og 75 borgere, der fremviste bannere og klart udtrykte deres utilfredshed med det fremsatte spareforslag, der nu er sendt i høring.

Spareforslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets budget med 1 million kroner, svarende til en tredjedel af det nuværende budget. Dette vil medføre en reduktion i åbningstiderne med cirka 30 %, lukning af køkkenet, salg af stedets 9-personers bus og ophør af praksispladser for pædagogstuderende. Forvaltningen har også foreslået at omdanne køkkenet til en socialøkonomisk virksomhed og opfordret til øget samarbejde med civile aktører, såsom SIND, Frivilligcenteret og KFUM’s Sociale Arbejde, for at kompensere for de tabte aktiviteter. Dette forslag har dog skabt bekymring og kritik blandt brugerne af Stoppestedet og deres støtter, som frygter, at konsekvenserne vil være langt mere alvorlige end forvaltningen forudser.

Bevar Stoppestedet. Meldingen var klar. Foto: AVISEN

Stoppestedet fungerer som et centralt samlingspunkt for mange borgere med psykisk sårbarhed i Fredericia. Det er et sted, hvor de finder støtte, fællesskab og en form for tryghed i en hverdag, der for mange er præget af udfordringer. Stedet er ikke kun en fysisk lokation, men en oase af stabilitet, social interaktion og omsorg. Derfor har spareforslaget vakt stærke reaktioner blandt brugerne og deres pårørende, og mandagens demonstration blev et tydeligt vidnesbyrd om deres bekymringer.

Med bannere hævet højt og beslutsomme miner samledes de fremmødte på rådhuspladsen. Budskaberne var klare: “Stop besparelserne,” “Bevar Stoppestedet,” og “Hør vores stemme!” Blandt demonstranterne var der både brugere af Stoppestedet, deres familier, medarbejdere, og medlemmer af forskellige foreninger, der alle delte en fælles frygt for, hvad disse besparelser vil betyde for de mest sårbare borgere i kommunen.

Demonstrationen tiltrak også opmærksomheden fra flere politikere fra Fredericia Kommune. Senior- og Socialudvalgsformand Søren Larsen, Socialdemokraterne Vibe Dyhrberg, Bente Ankersen og Anette Hyre-Jensen, Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, Venstres Peder Tind og løsgænger Karsten Byrgesen var blandt de politikere, der deltog i demonstrationen. De lyttede til talerne og deltog i dialogen med borgerne, hvilket gav anledning til både støtte og kritiske spørgsmål.

Talere forsvarede Stoppestedet

Jørgen Krogh Møller, en bruger af Stoppestedet, var klar i mælet, da tog ordet foran de fremmødte. Han advarede om de konsekvenser, besparelserne vil få for Stoppestedet og dets brugere:

– Skal der skæres en million kroner og dermed afskediges to ansatte, så lukker aktivitetstilbuddet Stoppestedet i Sjællandsgade. Og sker det, så vil der inden længe stå 200 inde foran skranken på rådhuset, sagde han og understregede behovet for Stoppestedets eksistens.

Poul Rand, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance, kritiserede beslutningen om spareforslaget og stillede spørgsmålstegn ved logikken i at skære i et tilbud som Stoppestedet.

– Der er 24 millioner i kassen, og det er faktisk ikke engang det rigtige tal. Hvordan kan et køkken, der drives frivilligt, egentlig være en besparelse? Det er en kortsigtet løsning, tilføjede han og understregede nødvendigheden af langsigtede investeringer i stedet for kortsigtede besparelser.

Rand udfordrede desuden byrådets tilgang:

– Jeg spurgte, om byrådet har været dernede for at undersøge og tale om besparelser. Svaret var nej. Jeg spurgte, om nogen fra forvaltningen har været der. Svaret var nej. Så mit spørgsmål er: Hvordan kan man så påstå, at de laver besparelser?

Jan Filbært, formand for foreningen “Retssikkerhed for alle,” talte om, hvordan Stoppestedet giver håb til sine brugere gennem fællesskab og støtte.

– For nogle af jer handler det måske om drømmen om at blive borgmester, få en forfremmelse eller komme på landsholdet. For andre er det fællesskab, støtte, vejledning og ikke mindst en platform i livet. For brugerne af Stoppestedet er det netop fællesskabet og støtten, der skaber håb, sagde han.

Han kritiserede også beslutningsprocessen:

– Når der skal træffes beslutninger om fremtiden for et sted som Stoppestedet, er det ofte en lille gruppe mennesker, som er langt væk fra hverdagen på stedet, der tager beslutningerne. Demokrati bliver sat ud af spil.

SF’s Connie Maybrith Eden i dialog med brugere fra Stoppestedet. Foto: AVISEN

Malene Paloposki, formand for SIND Fredericia, delte sine dybfølte bekymringer over besparelserne og understregede, at de ikke kun vil skade brugerne af Stoppestedet, men også de frivillige organisationer, der arbejder sammen med kommunen for at støtte dem.

– Det er simpelthen ikke i orden. Det handler om nærpsykiatri i borgernes hverdag, og besparelserne rammer dem lige der, hvor det gør allermest ondt, sagde hun.

Hun advarede mod at overlade ansvaret til civilsamfundet uden de nødvendige ressourcer:

– Jeg mener, at det er en glidebane, når kommunen på denne måde forventer, at civile aktører skal løse opgaver med syge og sårbare mennesker, som normalt varetages af pædagogisk personale, men som nu er på vej til at blive sparet væk, sagde Paloposki.

Har spareforslaget taget højde for konsekvensen?

Spareforslaget fra kommunen er blevet kritiseret for ikke at tage højde for de fulde konsekvenser af de foreslåede besparelser. Forslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets åbningstider med 30 %, lukning af køkkenet, og at stedet ikke længere vil have pædagogstuderende. Køkkenet skal i stedet drives som en socialøkonomisk virksomhed, hvilket ifølge forvaltningen skal styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet. Men der er ikke afsat ekstra midler til at finansiere disse aktiviteter.

Borgmester Christian Bro dukkede op lige inden, at demonstrationen pakkede sammen. Foto: AVISEN

En af de mest fremtrædende bekymringer blandt demonstranterne er, at besparelserne vil føre til en stigning i ensomhed blandt brugerne, som i forvejen er sårbare. Med kortere åbningstider vil flere brugere skulle bruge faciliteterne på samme tid, hvilket kan øge risikoen for konflikter og skabe en mindre tryg atmosfære. Derudover vil de færre åbningstimer betyde, at nogle borgere vil fravælge tilbuddet, hvilket kan føre til, at de mister deres sociale netværk og støtte.

Bekymringer for fremtiden

Brugerne og deres støtter frygter, at besparelserne kun vil gøre tingene værre på længere sigt. Hvis Stoppestedet bliver mindre tilgængeligt, og hvis aktiviteterne reduceres, vil mange borgere, der er afhængige af dette tilbud, muligvis ikke længere have et sted at gå hen. Dette kan føre til øget pres på andre kommunale tjenester, såsom psykiatrisk hjælp og hjemmepleje, hvilket kan resultere i højere omkostninger for kommunen i det lange løb. Derudover er der bekymring for, at hvis sociale tilbud som Stoppestedet forsvinder, kan det føre til øget ensomhed, isolation og i værste fald selvmordstanker blandt de mest sårbare borgere.

Karsten Byrgesen i dialog med Malene Paloposki. Foto: AVISEN

Malene Paloposki understregede, at civilsamfundsaktører som SIND gerne vil bidrage til løsningerne, men at det kræver ressourcer og samarbejde på fair vilkår. Hun advarede mod at skubbe ansvaret for social støtte over på frivillige organisationer uden at give dem de nødvendige ressourcer til at udføre opgaven.

– Brobygning kræver overskud, og det har vi ikke, når der bliver skåret helt ind til benet, sagde hun.

Demonstrationen sendte en klar besked til Fredericias politikere og embedsmænd: Stop besparelserne på Stoppestedet. Bevar de essentielle tilbud for psykisk sårbare borgere, og undgå at skubbe dem ud i yderligere isolation og marginalisering. Talernes budskab var, at besparelserne ikke vil spare penge på lang sigt, men snarere føre til øgede omkostninger og menneskelige lidelser.