Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Fredericia Kommune lander på en 49. plads i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en klar tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 33.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats inden for en række forskellige kategorier.

Kommunen går tilbage på flere kategorier, som der bliver spurgt om i undersøgelsen. Men der er også kategorier, hvor kommunen går frem.

F.eks. stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2024. Sidste år var det kun 22 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse.

– I en tid med mangel på faglært arbejdskraft er det rigtig vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for at se den stigning i Fredericia, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.

Til gengæld er virksomhederne mindre tilfredse med samarbejdet med det lokale jobcenter i år. Sidste år rakte samarbejdet med jobcentret til en placering som nr. 34. I år placerer virksomhederne samarbejdet på en 57. plads. Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft får en dårligere placering i år. Sidste år vurderede virksomhederne denne indsats til en plads som nr. 30. I år falder kommunen til en plads som nr. 42.

– Der kan være mange grunde til, at virksomhederne er mindre tilfredse med samarbejdet med jobcentret i år. Vi vil opfordre kommunen til at se på, hvordan samarbejdet med virksomhederne kan forbedres, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I kategorien ”Sagsbehandling” får Fredericia en plads som nr. 72. Den placering dækker bl.a. over, at sagsbehandlingstiderne for byggesager er steget fra 107 dage til 124 dage.

Virksomhederne placerer niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer på en plads som nr. 54. Det er en tilbagegang fra nr. 30 sidste år.

I kategorien ”Grøn udvikling” går Fredericia Kommune tilbage fra nr. 27 til nr. 76. Tilbagegangen skyldes bl.a., at de lokale virksomheder bedømmer kommunens indsats inden for prioritering af grønne indkøb, klimavenlig el og varme og bæredygtig transport væsentligt dårligere i 2024 end i 2023.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, herunder fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Disse to typer af indikatorer vægter lige meget i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø, deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Vejle Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejle Kommune placerer sig som nr. 34 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang i forhold til 2023, hvor kommunen blev nr. 18.

– Det er naturligvis altid ærgerligt at gå tilbage i sådan en undersøgelse. Men der er mange kommuner, der virkelig gør meget for at forbedre deres erhvervsvenlighed, og der er hård konkurrence om at ligge i toppen. Der er dog en række forhold, som bestyrelsen for DI Trekantområdet gerne vil drøfte med kommunen i forbindelse med undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om uddannelsesområdet, hvor vi gerne ser, at der bliver gjort mere og taget handling for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.

Netop på uddannelsesområdet går Vejle Kommune tilbage i undersøgelsen. Andelen af unge i Vejle Kommune, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er faldende sammenlignet med sidste år. Sidste år søgte ca. 23 procent af eleverne i 9. og 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse. I år er det tal faldet til ca. 21 procent. Samtidig ses en faldende kompetencedækning i folkeskolerne og en forringelse af trivslen. DI Trekantområdet tager denne udvikling meget alvorligt og vil drøfte udviklingen samt tiltag på området med Vejle Kommune.

– DI Trekantområdet anerkender, at Vejle er en kommune, som generelt er meget optaget af det lokale erhvervsliv. Men vi kan også se i undersøgelsen, at der er områder, hvor virksomhederne synes, at kommunen kan gøre mere. Det gælder f.eks. i forhold til sagsbehandlingstider for særligt miljøsager og for byggesager generelt. Her er virksomhederne mindre tilfredse end sidste år. Også samarbejdet med jobcentret får en dårligere placering end sidste år, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I 2023 placerede virksomhederne samarbejdet med det lokale jobcenter som nr. 40. I år falder samarbejdet med jobcentret til en placering som nr. 57.

I undersøgelsen er virksomhederne mindre tilfredse i år med særligt sagsbehandlingen af sygedagpengesager og byggesager. Sagsbehandlingen af sygedagpenge falder fra en placering som nr. 23 til nr. 42, og sagsbehandlingen af byggesager falder fra nr. 25 til nr. 42.

Samtidig stiger sagsbehandlingstiderne for miljøsager fra 78 dage i 2023 til hele 235 dage i 2024.

Vejle Kommune går også tilbage i forhold til konkurrenceudsættelse til private leverandører fra en 15. til en 47. plads, og virksomhederne er blevet mindre tilfredse med kommunens udbudsproces over for private leverandører.

Ifølge undersøgelsen falder virksomhedernes tilfredshed med Vejle Kommunes dialog, information og formidling til virksomhederne.

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024:

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, herunder fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Disse typer af indikatorer vægter lige meget i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø, deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Middelfart går frem i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Af
Andreas Andreassen
-
0
Craft Festival 2024

Middelfart Kommune placerer sig som nr. 32 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor kommunen blev nr. 43.

– Vi er glade for, at Middelfart går frem i vores undersøgelse. Mange af de lokale virksomheder giver udtryk for, at Middelfart generelt er en erhvervsvenlig kommune. Vi kan også se, at mange virksomheder gerne vil anbefale Middelfart Kommune til andre virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er ved bl.a. at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

I kategorien ”Arbejdskraft” bliver Middelfart Kommune placeret som nr. 14 blandt kommunerne i hele landet. Kategorien omhandler både virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter, som får en placering som nr. 21, og kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, som bliver placeret som nr. 25.

– I en tid, hvor virksomheder over hele landet mangler kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem virksomheder og de lokale jobcentre. Her ligger Middelfart ganske fornuftigt, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Et andet forhold, som er vigtigt i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft, er antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her er der en markant stigning i Middelfart. I 2023 var ca. 21 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. I år er den andel steget til ca. 27 procent.

– Vi er glade for at se, at det er lykkedes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi ved, at Middelfart Kommune har gjort en stor indsats på dette område, bl.a. gennem den årlige Craft Festival, hvor der bliver sat fokus på det gode håndværk. Det er et initiativ, som vi i DI Trekantområdet gerne ser, at andre kommuner lader sig inspirere af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Når det gælder et for virksomhederne vigtigt område som sagsbehandling, klarer Middelfart sig også godt. For eksempel er virksomhederne blevet mere tilfredse med sagsbehandlingen af byggesager, hvor kommunen nu placerer sig som nr. 20 – en fremgang fra sidste år, hvor den blev placeret som nr. 50.

Til gengæld klarer Middelfart sig ikke helt så godt i kategorierne “Brug af private leverandører”, hvor kommunen bliver nr. 83, samt i kategorien “Information og dialog”, hvor kommunen bliver nr. 54.

I kategorien “Grøn udvikling” har Middelfart Kommune en betydelig fremgang fra en 67. plads til en 41. plads i 2024. Virksomhederne krediterer kommunens indsats for at fremme klimavenlig el og varme samt for et øget fokus på bæredygtige transportformer.

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024:

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, herunder fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Disse to typer vægter lige meget i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø, deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kolding går lidt tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kolding Kommune placerer sig som nr. 41 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Dermed går Kolding lidt tilbage i forhold til 2023, hvor kommunen blev nr. 38.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er ved bl.a. at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

Det er særligt i forhold til niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer, at virksomhederne ikke er tilfredse. Her placerer de lokale virksomheder kommunen som nr. 83. En tidligere DI-analyse viser også, at Kolding er den kommune i Danmark, der har de højeste samlede ejendomsskatter på erhvervsejendomme.

– I DI Trekantområdet betragter vi faktisk Kolding Kommune som en god erhvervskommune med rigtigt mange stærke virksomheder. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, som virksomhederne ikke er tilfredse med. Det er vi i tæt dialog med kommunen om, at der skal ændres på. Det gælder ikke mindst den kommunale skat på erhvervsejendomme og dækningsafgiften. Her er Kolding efterhånden den eneste kommune i det sydlige Jylland, der fastholder dækningsafgiften, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.

Til gengæld går Kolding Kommune frem i kategorien ”Uddannelse,” hvor det bliver til en plads som nr. 10. I 2023 blev det til en plads som nr. 26. I 2023 var ca. 16 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. I år er det tal steget til ca. 19 procent.

– I en tid, hvor virksomhederne virkelig har brug for faglært arbejdskraft, er det glædeligt at se, at andelen af unge i Kolding Kommune, der vælger en erhvervsuddannelse, er stigende. Til gengæld bør kommunen nok se på samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter. Det samarbejde bliver kun placeret som nr. 59, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I kategorien ”Sagsbehandling” går Kolding Kommune frem fra nr. 42 i 2023 til nr. 29 i år. For eksempel er sagsbehandlingstiden for miljøsager faldet fra 284 dage til 187 dage. Også sagsbehandlingstiderne for byggesager er faldet.

Statistisk set går Kolding Kommune frem i undersøgelsen i forhold til grøn udvikling, men virksomhederne vurderer kommunens prioritering af bæredygtige og grønne indkøb lavere end sidste år. Det tyder på, at der fortsat er behov for en større indsats og højere prioritering af grøn udvikling over for virksomhederne.

Live: FC Fredericia møder traditionsklub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

17:00 går det løs for FC Fredericia i Oddset Pokalens 2. runde. På udebane venter den traditionsrige Odense-klub, B1909.

To år er gået for Please Stay

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Denne uge fejrer butikken Please Stay i Vendersgade i Fredericia sit toårsjubilæum. Butikken, der åbnede den 1. september 2022, markerer milepælen med en uge fyldt med attraktive rabatter og specielle tilbud.

Gitte Blicher har i øjeblikket en usædvanlig travl hverdag. Om formiddagen står hun alene i butikken, hvor hun må balancere mellem at betjene de mange kunder, der strømmer ind for at benytte sig af de attraktive tilbud, hun har lanceret i anledning af butikkens toårsjubilæum. De store rabatter har uden tvivl skabt øget interesse og skubbet flere mennesker gennem døren, hvilket kun tilføjer til den allerede intense arbejdsbyrde.

I en kort pause fra det hektiske tempo finder Gitte tid til at reflektere over butikkens første to år og de ændringer, der er sket i Fredericia. Hun deler sine tanker om byudviklingen, herunder den nylige beslutning om en sivegade i Danmarksgade, og hvordan dette initiativ kan påvirke butikkens fremtid.

– Der er gået to år, og det er helt skørt. Hvis du spørger mig, vil jeg sige, at det ikke føles som to år, men det er det jo, siger Gitte med et smil på læben.

For at fejre jubilæet har butikken valgt at tilbyde 20 procent rabat på næsten hele sortimentet, en beslutning som Blicher forklarer er ny i denne skala.

– Jeg har ikke rigtig gjort det før i dette omfang, men i år synes jeg, vi skulle larme lidt ekstra. Det er en måde at vise taknemmelighed over for alle dem, der støtter vores lille butik og mit fantastiske team, siger Gitte Blicher.

Det har ikke altid været en nem rejse at drive en fysisk butik i en tid, hvor onlinehandel vinder frem. Blicher er dog optimistisk og føler sig privilegeret over at have et dygtigt team, som hun beskriver som “de dygtigste piger ansat.” Hun forklarer, at butiksteamet fungerer fremragende sammen og udmærker sig i hver deres felt. Dette er en af grundene til, at hun mener, butikken stadig formår at tiltrække kunder trods den stigende webhandel. Blicher erkender, at webhandel har haft en indflydelse, men hun fremhæver den vigtige rolle, som den fysiske butik stadig spiller.

– Selvfølgelig kan jeg mærke, at der er meget webhandel. Jeg er glad for, at vi også har en webshop, så vi kan tilbyde begge dele. Men jeg oplever, at kunderne stadig gerne vil prøve varerne fysisk, og det er jeg taknemmelig for, siger hun og understreger vigtigheden af lokal støtte og opfordrer folk til at støtte de fysiske butikker i hverdagen.

Et aktuelt emne, der også berører Blicher, er byudviklingen i Fredericia. Senest er det vedtaget, at Danmarksgade bliver til en sivegade som en prøvehandling. Spørgsmålet er, hvad det får af betydning for Vendersgade.

– Jeg håber, det er det rigtige. Mange byer ønsker at få bilerne ud af byen, men jeg er bekymret for, at det måske ikke vil tiltrække flere kunder til butikkerne, hvis vi fjerner parkeringsmulighederne, så jeg er tilhænger af flere biler i byen, siger Gitte Blicher.

Blicher er også bekymret over muligheden for, at butikslokaler bliver omdannet til lejligheder. Det er der en nylig rapport, der har peget på som muligheder. Gitte Blicher forklarer, at en sådan ændring kunne gøre strøgbutikkerne mindre attraktive, da der ville være færre steder at kigge på.

– Hvis man gør det, bliver strøgbutikkerne jo ikke så attraktive, for så er der ikke så meget at kigge på, siger hun.

Når det gælder fremtiden, er Blicher optimistisk.

– Jeg håber, at de næste par år kommer til at gå godt, og at kunderne stadig ser en udvikling i vores butik. Vi prøver at gøre noget anderledes end mange andre, og jeg håber, at vi kan fortsætte med det, slutter Gitte Blicher.

Please Stays jubilæum er ikke kun en fejring af butikkens succes men også en anledning til at reflektere over de udfordringer og muligheder, der ligger foran. Med et stærkt team og en dedikeret kundebase ser Gitte Blicher frem til at fortsætte med at tilbyde en god butikoplevelse i Fredericia.

Partier trækker sig fra budgetforhandlinger efter højlydt konflikt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Mandag blev gruppeformændene i Middelfart Byråd samlet til et møde, der skulle have været et uformelt møde forud for budgetforhandlingerne. I stedet endte mødet med at udløse en konflikt, der ifølge flere byrådsmedlemmer udviklede sig til en konfrontation. Det har efterladt flere byrådsmedlemmer rystede og utilfredse. Som konsekvens har Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har valgt at forlade budgetforhandlingerne. Dansk Folkepartis viceborgmester kan ikke genkende forløbet.

Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne er en af de centrale personer i denne sag. Han beskriver episoden som en verbal konfrontation, der hurtigt blev fysisk. Ifølge Jensen begyndte Steffen Daugaard fra Dansk Folkeparti at råbe, da Jensen udtrykte sin modstand mod det fremlagte forslag.

– Jeg sagde, at jeg ikke kunne være med til det fremlagte, og så pustede han sig op. Steffen begyndte straks at råbe: ‘Du vil også bare ødelægge det hele. Du kan ikke deltage,’ og så videre. Han endte med at gå hen mod mig og daske mig på skulderen. Det var ikke en stille og rolig samtale, fortæller Jensen.

Jonas Jensen (tv) med Lasse Schmücker. Foto: AVISEN

Jensen understreger, at denne form for konfrontation er uacceptabel i et forhandlingsrum.

– Hvis vi skal diskutere i et forhandlingsrum, hvor vi skal forhandle, skal jeg ikke være i et rum, hvor jeg føler mig truet eller presset til at deltage på den måde. Det er ikke en samtale. Den måde, han afslutter på, gør, at jeg tænker, at der er ingen grund til at fortsætte dialogen. Jeg kan ikke deltage i forhandlinger, hvor det er sådan, siger Jonas Jensen.

Jensen forklarer videre, at det ikke er første gang Steffen Daugaard har brugt den tone. Mandag eskalerede det bare endnu mere end tidligere, mener Danmarksdemokraten:

– Det var trods alt lidt mere lavmælt før, men nu, når han sætter hælene i og konfronterer på den måde, står vi langt fra hinanden i rummet. Det optrapper konflikten, og jeg siger simpelthen, at hvis det skal være sådan, så må jeg overveje, hvordan Danmarksdemokraterne skal være med i en aftale, siger Jonas Jensen.

Jensen er bekymret for fremtidige forhandlinger og advarer om, at en sådan adfærd kan underminere hele forhandlingsprocessen.

– Politik kan være beskidt, men det her er over min grænse. Jeg vil ikke være en del af en proces, hvor nogen bliver angrebet på den måde, siger Jonas Jensen.

Steffen Daugaard afviser fysisk kontakt

Steffen Daugaard, medlem af Dansk Folkeparti, har givet sin version af hændelserne fra det omstridte gruppeformandsmøde. Ifølge Daugaard blev konflikten udløst, da Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne udtrykte, at der var noget galt med det fremlagte forslag. Daugaard bemærker, at:

– Ja, jeg sagde noget til Jonas, fordi han påstod, at der var noget, der var forkert, siger Steffen Daugaard.

Daugaard afviser, at hans reaktion var en form for fysisk konfrontation eller vold. Han påpeger, at det ikke er i orden at opfatte det som vold, da han ikke på nogen måde har anvendt fysisk magt:

– Manden er jo handicappet; man slår ikke på en med stok. Det er simpelthen ikke i orden, så selvfølgelig har jeg ikke slået eller puffet til ham, siger Steffen Daugaard.

DF’eren anerkender, at han og Jonas Jensen generelt har et betændt forhold, selvom de sidder ved siden af hinanden i byrådssalen.

– Vi er såkaldte sidekammerater, og byrådet er ikke altid enige. Men vi er ikke enige om, hvordan man går til politik, og det tror jeg egentlig er essensen af mine ord i går, siger Daugaard.

Steffen Daugaard fortæller, at Enhedslisten og Danmarksdemokraterne var inviteret med til gruppeformandsmødet, selvom de ikke stemte for en ny delaftale for folkeskolerne i Middelfart. Gruppeformandsmødet handlede om de kommende budgetforhandlinger, hvor partierne i Middelfart Byråd, ifølge Daugaard, gerne havde set et enigt byråd vedtage budgettet. Det bliver ikke tilfældet nu.

– De fastholder deres position, men de fik faktisk en chance til, og det synes jeg egentlig var fair. Men de tog ikke noget med sig, slår Steffen Daugaard fast.

Venstre-mand bekræfter episode

Anders Møllegaard fra Venstre bekræfter, at der var en grov tone til mødet.

– Jeg har sagt, at vi skal have en ordentlig tone i stedet for den nuværende, og det vil jeg gerne holde fast i, forklarer Møllegaard.

Han nævner, at han har diskuteret situationen med Jonas Jensen og de øverste ledere i kommunen.

– Jeg har talt med Jonas selv og har været oppe for at diskutere det med de øverste ledere. Jeg har sagt, at vi skal finde en tone, der er mere saglig og respektfuld, siger Anders Møllegaard, der ikke ønsker at kommentere på, om der har været en fysisk handling fra Steffen Daugaard i forbindelse med episoden.

Schmücker er overrasket

Lasse Schmücker fra Enhedslisten udtrykker også bekymring over den måde, konflikten er blevet håndteret på.

– Jeg er meget overrasket over, hvordan situationen udvikler sig. Vi er voksne mennesker, så vi burde kunne tale pænt til hinanden og føre politik uden at det altid skal eskalere på denne måde, siger Schmücker.

Schmücker mener, at den fysiske konfrontation mellem Daugaard og Jensen er uacceptabel.

– Personligt synes jeg ikke, at man skal puffe til en byrådskollega – det er ikke i orden. Vi er voksne mennesker. Jeg reagerede selv i situationen, selvom jeg mener, det er borgmesterens ansvar, siger Enhedslistens gruppeformand.

Han tilføjer, at borgmesteren, Johannes Lundsfryd, som formand for byrådet, bør tage affære i sådanne situationer.

– Han er valgt som formand for byrådet, så det er hans opgave at tage affære. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal gøre det og spørge, hvad Steffen bilder sig ind. Vi skal kunne tåle at være uenige politisk. Jeg synes, det er en mafia-metode, der bliver brugt, siger Lasse Schmücker.

Borgmester Johannes Lundsfryd har ifølge Jonas Jensen været til stede i lokalet, da episoden fandt sted. Borgmesteren kan ikke genkende beskrivelsen af episoden, men ønsker derudover ikke at referere fra et lukket møde.

Fænøsundløbet tilbage med fornyet energi

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag kunne man snøre løbeskoene og deltage i Fænøsundløbet, et løb, der i en kombination af udfordrende ruter og smukke omgivelser havde noget at byde på for både den erfarne løber og dem, der blot ønsker en god oplevelse.

Ruterne, der strækker sig over 5 og 10 km, fører deltagerne gennem skovens naturskønne stier og langs stranden ved Fænøsund. Den længere 10 km-rute inkluderer desuden en tur hen over sletten, hvor løberne kan være heldige at få øje på kronvildt og dåvildt. Der løbes på varieret underlag som asfalt, skovstier og endda en strækning på 200 meter sandstrand, hvilket udfordrer både kondition og teknik.

Vi talte med en af deltagerne, Karina Tirsvad, om hendes beslutning om at deltage i årets løb. Hun delte sin oplevelse:

– Jamen, det var faktisk meningen, at jeg og hans far skulle løbe. Men han sidder fast i København, så jeg tænkte: Skal jeg løbe selv, eller bare springe over? Heldigvis var min nevø Anders frisk på at løbe med sin moster, så han kunne komme og deltage sammen med mig. For mig handler det om at støtte op om arrangementet, men også om at komme ud til de her løb, hvor man har et nummer på og føler, at der går lidt mere konkurrence i det. Jeg ved, at Anders også er et stort konkurrencemenneske, så nu må vi se, hvordan det går.

Løbet som en ny begyndelse

Fænøsundløbet har været en fast tradition i området i mange år, men som så mange andre aktiviteter blev det også påvirket af coronapandemien, som satte en midlertidig stopper for løbet. Peter Sørensen, formand for Middelfart Løbeklub, der står bag løbet, forklarer:

– Fænøsundløbet har været i gang i mange, mange år, men i coronaperioden gik det i stå ligesom så mange andre arrangementer. Først sidste år startede vi op igen, og som du kan se, er det ikke et kæmpe stort motionsløb. Men vi arbejder på at komme tilbage på samme niveau; tidligere havde vi over 200 deltagere, og mange børn deltog også, men dem ser vi ikke på samme måde længere.

Selvom deltagerantallet stadig er lavere end før pandemien, arbejder Middelfart Løbeklub hårdt på at revitalisere løbet og gøre det attraktivt for endnu flere at være med hos Middelfart Løbeklub .

– Vi er en lille løbeklub med lige nu omkring 40-50 medlemmer, og vi har besluttet at arrangere løbet igen for at blive mere synlige, fortsætter Peter Sørensen.

– Vi har også et projekt i gang sammen med DGI, hvor vi prøver at udvikle vores koncept, så det bliver lidt mere spændende. Vi arbejder på det, fordi vi ikke er så mange medlemmer, og vi gerne vil have flere. Så dette løb er en af de vigtigste årsager til, at vi fortsætter.

Med et fortsat fokus på udvikling og engagement håber klubben at kunne skabe en oplevelse, der tiltaler både nye løbere og erfarne konkurrenceudøvere.

Herunder kan du se indslaget fra løbets start:

Hærværk på parkeret bil

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Fyns Politi modtog en anmeldelse om hærværk på en bil, der fandt sted i Middelfart tirsdag den 3. september. Hændelsen skete omkring klokken 09.02 på Gl Banegårdsvej, hvor en bil, der stod parkeret på en p-plads, blev udsat for omfattende skader.

Ifølge politiets oplysninger blev bilens sideruder i venstre side, både ved førerdøren og ved den venstre passagerdør, knust. Der er ingen information om eventuelle vidner eller mistænkte i sagen på nuværende tidspunkt, og politiet opfordrer derfor eventuelle vidner eller personer med oplysninger om hændelsen til at kontakte Fyns Politi.

K7 WEEK på Middelfart Museum

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I uge 37, fra den 9. til 15. september, åbner Middelfart Museum dørene gratis for unge mellem 18 og 27 år som en del af den landsdækkende K7 Week. Museet er kendt for sin præsentation af lokalhistorie og sin ambition om at formidle psykiatrihistorien på en ny og engagerende måde og er i gang med at skabe MIND – Danmarks største psykiatrihistoriske museum, der forventes at åbne i 2026. Med udstillingen ‘Mens vi venter på MIND’ får de besøgende en enestående mulighed for at følge udviklingen af det kommende museum og opleve en række udstillinger, der allerede nu giver et spændende indblik i, hvad fremtidens MIND-museum vil byde på.

Forberedelsen til MIND-museet

Middelfart Museum er i gang med en transformation, der sigter mod at skabe Danmarks største psykiatrihistoriske museum, MIND, som forventes at åbne i 2026. Det nye museum vil blive en national attraktion, beliggende i en af de oprindelige patientbygninger på det tidligere Sindssygehospital i Middelfart, nu kendt som Teglgårdsparken. MIND vil tilbyde en kombination af historiske udstillinger, samtalerum om psykiske lidelser og fællesskabsrum, der vil invitere til dialog og refleksion. Luftlaget er tungt af både fortidens og nutidens åndedrag, da vi møder Helle Rosenkilde Thygesen fra Middelfart Museum i udstillingssalen.

Helle Rosenkilde Thygesen forklarer:

– Den her udstilling viser noget af det, det nye museum MIND, som åbner i 2026, kommer til at indeholde. Her har vi samlet lidt om presence-historie, personalhistorie, behandling og beskæftigelse samt nogle af de genstande, som relaterer sig til disse emner. Det er et udsnit af, hvad der vil være på museet.

I forbindelse med K7 Week præsenterer Middelfart Museum udstillingen “Mens vi venter på MIND,” som giver de besøgende mulighed for at følge udviklingen af det kommende museum. Udstillingen tager i sig selv afsæt i historien og eksperimenterer med forskellige formidlingsformer under temaer som psykiatri, psykisk lidelse og behandling.

– Vi oplever allerede stor interesse, selvom vi først åbner MIND i 2026. Derfor har vi valgt at lave en midlertidig udstilling med nogle af genstandene, så man stadig kan se nogle af effekterne og høre historierne, fortæller museumsinspektøren, Søren Lau Møllegård, hos Middelfart Museum.

Udstillingen “Mens vi venter på MIND” er en bro mellem fortid og fremtid, der introducerer besøgende til den psykiatrihistorie, der har fundet sted i Middelfart, samtidig med at den peger frem mod, hvad MIND-museet vil blive til. Udstillingen fremhæver, hvordan psykiatrien har udviklet sig gennem tiden, og hvordan samfundet har behandlet psykisk syge.

En særlig del af udstillingen fokuserer på samarbejdet med Nille Bech, en keramiker fra Strib, hvor unge med psykiske udfordringer har arbejdet sammen med hende om at skabe figurer, der afspejler deres tanker og følelser. Deres værker er blevet integreret i udstillingen og skal være med til at vise den mere nutidige tilgang til psykisk trivsel og kunstens rolle i helingsprocessen.

– Disse figurer er en del af udstillingen her, og det er en måde at vise, hvordan man i nutiden kan gå til emnet psykisk mistrivsel, som vi taler meget om, siger Helle Rosenkilde Thygesen.

Elementer fra udstillingen lavet og kurateret af Nille Bech.
Elementer fra udstillingen lavet og kurateret af Nille Bech.

Søren Lau Møllegård er også glad for det fokus, der er kommet på brugerinddragelse og med fuldt engagement er museet i gang med at udvikle nye formidlingsformer, der appellerer til en bredere målgruppe, herunder unge, som han selv påpeger:

– Der er også ændrede krav fra myndighederne til museet (MIND), blandt andet i form af brugerinvolvering. Mange ønsker at være engagerede, ikke nødvendigvis i en klassisk forening, hvor man skal møde op til generalforsamlinger, men snarere ved at deltage i projekter, de er passionerede omkring.

Søren Lau Hermansen forklarer også glødende interesseret om, at museet arbejder på at bryde med fordomme og tale åbent om emner som stigma og skam i forbindelse med psykiske lidelser, og han er selv særligt fascineret af Nille Bechs værker.

Udover denne udstilling, kan besøgende også høre stemmer fra fortiden, bl.a. tidligere plejere, som fortæller om genstande, de har modtaget fra tidligere patienter. Og så kan man også opleve værker af den unge kunstner Silas Emery, som med sin innovative tilgang bidrager til museets aktuelle udstillinger. Emerys værker, som han kalder “USETE FRAGMENTER,” tager udgangspunkt i gamle fotografier af patienter og personale fra det tidligere Sindssygehospital i Middelfart. Fotografierne er digitalt bearbejdet, så de flyder ud i farverige stykker, hvor billeder og farver smelter sammen og skaber nye, abstrakte udtryk.

– En af vores skærme viser noget af det, der kommer til at være på det nye MIND Museum. Vi har en ung kunstner, Silas Emery, som har skabt nogle værker, han kalder ‘USETE FRAGMENTER’. Disse værker vil blive udstillet på MIND, og der er noget tilsvarende nede i Teglgårdsparken i vores have, forklarer Helle Rosenkilde.

I Teglgårdsparken, som også er en del af Middelfart Museums område, vil Silas Emerys kunst blive præsenteret på store glaspartier, hvor hans billeder og tanker smelter sammen i nye kompositioner.

Samtidig opfordrer Helle Rosenkilde Thygesen også de unge til at komme forbi Henner Friisers Hus under K7 Week: 

– De unge har gratis adgang til denne udstilling og kan også besøge Henner Friisers Hus, som er en anden del af museet. Huset ligger nede i Brogade, Middelfarts ældste hus, hvor historierne om Middelfart og marsvinene bliver fortalt.

Henner Friisers Hus tilbyder en række udstillinger, der tager de besøgende med gennem Middelfarts historie, og Helle Rosenkilde håber sådan at de unge i K7-ugen også vil tage et smut forbi der.

En invitation til uge 37

Middelfart Museum inviterer unge mellem 18 og 27 år til at opleve et bredt udvalg af historie, kunst og kultur under K7 Week. Med fri adgang til alle udstillinger, herunder “Mens vi venter på MIND” og Henner Friisers Hus, er der helt sikkert masse at opleve.

– Det ville være ærgerligt, hvis der ikke kom nogen. Men jeg er sikker på, at hvis de unge først kommer herind og ser udstillingerne, vil de finde dem utroligt spændende. Vi skal bare få fat i dem og fortælle, at der virkelig er noget interessant her, afslutter Helle Rosenkilde Thygesen.

Middelfart Museum er ikke det eneste museum i byen, der deltager i K7 Week; det samme gør CLAY Keramikmuseum. Formidlingsinspektør Anders Kold Rasmussen vil fortælle meget mere om dette i en artikel, der udkommer senere på ugen, så hold øje med den.

1...1.1021.1031.104...2.041Side 1.103 af 2.041