Borgmester: Lav svarprocent i DI-måling kan give skævt billede

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune har oplevet en markant tilbagegang i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden, hvor kommunen nu indtager en 49. plads, et fald fra sidste års 33. plads. Denne nedgang afspejler sig på flere områder i undersøgelsen, som har givet anledning til bekymring blandt både politikerne og erhvervslivet i kommunen.

En af de væsentligste årsager til Fredericias fald i rangeringen er ifølge borgmesteren det statistiske efterslag fra tidligere byggesager. Bro forklarer, at selvom kommunen nu har opnået en rimelig byggesagsbehandlingstid, tæller de gamle sager stadig med i statistikken. Dette trækker gennemsnittet ned og giver et skævt billede af den faktiske forbedring.

– Vi har stadig det statistiske efterslag på byggesagsbehandling. Vi er nået til en okay byggesagsbehandlingstid nu, men de gamle sager tæller stadig med i statistikken, så det trækker os ned, siger Christian Bro.

Bro ved qua hans hans fortid som formand ofr Teknisk Udvalg, at der arbejdes på at bringe sagsbehandlingstiden ned.

– Jeg ved, at det er gået frem med byggesagsbehandlingstiderne, men de gamle sager trækker statistikken ned. Vi vidste, at vi ville have dårlige tal i år og forventer dårlige tal indtil om et par år siger Bro.

For at håndtere nogle af de udfordringer, Fredericia står overfor, overvejer kommunen at implementere mere avancerede løsninger såsom kunstig intelligens. Bro påpeger, at dette kunne hjælpe med at fremskynde sagsbehandlingstiderne ved at lade maskiner håndtere de enklere sager, mens de mere komplekse opgaver forbliver i hænderne på mennesker.

– Vi har talt om, at vi kunne lave nogle smartere løsninger, f.eks. med kunstig intelligens, som måske allerede er i gang. Det kunne gøre, at nogle af de nemmere sager bliver håndteret af maskiner, mens de sværere sager tages af mennesker, forklarer Bro.

En anden faktor i undersøgelsen er den lave svarprocent fra de lokale virksomheder, som borgmesteren finder bekymrende. Ifølge Bro er det en udfordring, at svarprocenten er meget lav, hvilket gør det svært at opnå et præcist billede af erhvervslivets opfattelse af kommunen.

– Vi er nødt til at gentænke vores erhvervsindsats, ikke mindst fordi svarprocenten er meget lav. Det er bekymrende, synes jeg, forklarer Bro.

Han påpeger, at det lave svarantal kan skyldes, at kun de virksomheder, der er utilfredse, svarer på undersøgelsen, mens de tilfredse virksomheder måske ikke giver deres input. Dette skaber et skævt billede af den reelle situation, som kommunen nu skal tage højde for.

Klima og grøn udvikling

Fredericia Kommunes tilbagegang på klimaområdet er en anden væsentlig faktor. Kommunen er faldet fra en 27. plads til en 76. plads i kategorien ”Grøn udvikling”. Bro udtrykker undren over denne nedgang, især eftersom kommunen har implementeret flere initiativer inden for grøn udvikling.

– Med alle de initiativer, der er sat i værk, er det faktisk underligt, at vi får en dårligere placering. Vi har ikke ændret noget på den kollektive transport det sidste år, og alligevel får vi en dårligere placering end sidste år, siger Bro.

Han anerkender, at der er behov for en grundigere undersøgelse af, hvordan kommunens grønne initiativer bliver vurderet og hvordan de kan forbedres.

Borgmesteren er ikke blind for de frustrationer, der følger med en lav svarprocent og de udfordringer, der er blevet identificeret i undersøgelsen. Han mener dog, at det er vigtigt ikke blot at blive frustreret, men at handle på de feedback, der er modtaget.

– Det er selvfølgelig frustrerende. En lav svarprocent gør det svært at kalde dataene 100% valide. Men vi skal ikke bare sætte os ned og blive frustrerede. Vi er nødt til at handle på det, understreger Bro og fortæller, at Fredericia Kommune vil samarbejde med Business Fredericia, som er deres erhvervsorganisation, for at adressere de identificerede udfordringer og arbejde hen imod en forbedring.

Fredericia Kommunes nedgang i DI’s analyse af erhvervsvenligheden er en kompleks situation, der involverer flere faktorer, herunder statistisk efterslag, lav svarprocent fra virksomhederne og en tilbagegang på klimaområdet. Borgmester Christian Bro anerkender de udfordringer, kommunen står overfor, og arbejder aktivt på at finde løsninger, herunder implementering af innovative teknologier og forbedring af erhvervsindsatsen.

Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Middelfart Kommune overvejer ny model for borgerrådgiver

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På det seneste byrådsmøde i Middelfart mandag blev der rejst spørgsmål om fremtiden for borgerrådgiverfunktionen i kommunen. En borger, der var til stede under mødet, udtrykte bekymring over den nuværende mangel på en borgerrådgiver og ønskede svar fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er planer om at genindføre funktionen.

Borgeren spurgte:

– Pt. er der jo ikke nogen borgerrådgiver i Middelfart, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke tanker kommunalbestyrelsen har gjort i forhold til, om man vil genansætte i samme form eller i en anden form, eller om der er nogle tanker om, at der kommer en borgerrådgiverfunktion igen.

Borgeren efterlyste også oplysninger om en rapport, som den tidligere borgerrådgiver angiveligt nåede at afslutte inden sin fratrædelse:

– Jeg mener at vide, at borgerrådgiveren nåede at afslutte sin seneste rapport, inden hun fratrådte, og i den forbindelse vil jeg høre, om denne rapport bliver offentliggjort på et tidspunkt, spurgte han.

Borgmester Johannes Lundsfryd svarede på borgerens spørgsmål ved at bekræfte, at arbejdet med rapporten vil blive behandlet i byrådet og indgå i det videre arbejde:

– Jeg ved ikke helt præcist, hvordan formen bliver, men selvfølgelig vil det arbejde, der er lavet, også indgå i byråds- og forvaltningsarbejdet. Det kommer på dagsordenen denne måned.

I forhold til spørgsmålet om genansættelse af en borgerrådgiver forklarede borgmesteren, at kommunen overvejer en ny samarbejdsmodel inspireret af erfaringer fra Kronjylland:

– Vi arbejder efter en model, hvor vi går sammen med andre kommuner om at ansætte borgerrådgivere. I stedet for, at vi har to tredjedele af en borgerrådgiver i Assens, to tredjedele i Nordfyn, så går vi sammen om at ansætte to fuldtidsborgerrådgivere.

Modellen skal ifølge borgmesteren skabe et stærkere fagligt miljø og sikre en mere stabil rådgivning for borgerne:

– Det skaber et lidt mere fagligt miljø omkring tingene. Det gør, at hvis der er en, der har brug for at holde ferie, så er der stadig en anden, man kan få fat i, udtalte Lundsfryd på byrådsmødet.

Borgeren spurgte også til tidsrammen for, hvornår den nye model kan forventes at træde i kraft, da der er stor efterspørgsel blandt borgerne på at få borgerrådgiverfunktionen tilbage. Hertil svarede borgmesteren, at der endnu ikke er fastsat en præcis dato, men understregede, at der er stor interesse i at få en løsning på plads snarest muligt.

Tidligere byrådsmedlem kritiserer politiskolens øvelseskørsel i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I Fredericia har politiskolens øvelseskørsel været et tilbagevendende emne for diskussion. I spidsen for denne kritik står tidligere byrådsmedlem Inger Nielsen, som har udtrykt sin bekymring over den måde, hvorpå politiskolen gennemfører deres øvelser i byen.

Inger Nielsen har som udgangspunkt ikke været imod politiskolens tilstedeværelse i Fredericia. Hun understreger dog, at det er en udfordring, når skolen vælger at placere en del af deres øvelseskørsel i byen. Nielsen beskriver det som “ret irriterende,” da det ofte er uklart, hvornår der er øvelseskørsel, og det kan være vanskeligt at undgå de mange køretøjer. Hun oplever, at bilerne kører meget hurtigt, især når hun kører ud af Strandvejen eller besøger sin mor i Korskærparken.

Ifølge Nielsen bør øvelseskørslen ideelt set finde sted i den by, hvor politiskolen er placeret. Hun mener, at dette ville minimere forstyrrelsen af lokalbefolkningen og sikre, at borgerne ikke bliver unødigt generet af de mange udrykningskøretøjer.

– Det ville være bedre, hvis øvelseskørslen blev gennemført i Vejle, hvor politiskolen ligger, siger hun. Nielsen tilføjer, at det ville være hjælpsomt, hvis der kunne gives ordentlig varsling til borgerne, så de kan forberede sig på de kommende øvelser og undgå at blive overraskede.

Nielsen fremhæver også vigtigheden af at tage hensyn til de mest sårbare borgere i byen.

– Det er ikke kun en generel udfordring; det er også en sikkerhedsbekymring for børnene og de ældre, der ikke er godt gående. Det er essentielt for dem at vide, hvor og hvornår der er øvelseskørsel, så de kan tage nødvendige forholdsregler, understreger hun.

Politiskolens rektor, Jan Bjørn, har forklaret, at det er nødvendigt for skolen at variere øvelsesstederne for at sikre en alsidig og realistisk træning af de studerende. Bjørn påpeger, at politiskolen gennemfører øvelser i hele Sydøstjyllands politikreds samt i andre regioner, og at dette er en del af skolens uddannelsesstrategi. Han understreger, at sikkerhed er en topprioritet, og at kørslen altid skal foregå sikkert og forsvarligt.

På trods af dette svar fra politiskolen er Inger Nielsen ikke enig i, at den nuværende varsling er tilstrækkelig. Hun efterspørger en bedre planlægning og kommunikation fra politiskolen, så borgerne kan få besked dagen før om kommende øvelseskørsel.

– Jeg mener, det ville være bedre at få besked dagen før, så man kan forberede sig og undgå at blive overrasket af køretøjer, der kører hurtigt, siger Nielsen og påpeger, at dette ville give borgerne mulighed for at tilpasse deres dag og undgå unødvendige forstyrrelser.

Nielsen har ikke direkte oplevet episoder, hvor politiskolens køretøjer har kørt vildt, men hun har observeret, at de kører hurtigt. Hun refererer til en ulykke ved en rundkørsel, hvor politiskolens køretøjer ikke havde udrykningen tændt og resulterede i en farlig situation, hvor en bil og nogle børn næsten blev ramt.

– Jeg mener, at de ofte kører for hurtigt og uden tilstrækkelig hensyntagen, siger Nielsen.

En løsning, som Nielsen foreslår, er en plan for, hvornår politiskolen har øvelseskørsel i Fredericia, så borgerne kan forberede sig og undgå forstyrrelser. Hun mener, det ville være hjælpsomt at få at vide, at der vil være øvelseskørsel en bestemt dag i ugen, så man kan planlægge sin dag derudfra.

– Når skolen ligger i en anden by, som Vejle, burde det være naturligt at have en plan for, hvordan man koordinerer øvelserne, så det ikke skaber problemer i Fredericia, siger Nielsen.

Nielsen nævner også en seneste oplevelse, hvor hun blev mødt af en konstant strøm af politiskolens køretøjer, da hun gik hjem fra byen og kom ud på Strandvejen. Det var svært for hende at forstå, hvad der foregik, og hun kunne ikke undgå at undre sig over årsagen til al denne trafik.

– Jeg håber, at der vil blive taget hensyn til dette fremadrettet, så vi kan undgå sådanne situationer i fremtiden, siger Nielsen.

I sammenfatning er Inger Nielsens synspunkter en opfordring til en bedre kommunikation og planlægning fra politiskolen for at minimere de negative konsekvenser af øvelseskørsel i Fredericia. Hun erkender nødvendigheden af træning for politiskolens studerende, men hun mener, at det er vigtigt at finde en balance, der tager hensyn til lokalbefolkningens behov og sikkerhed.

Oplev CLAYs events under K7 WEEK

Af
Thea Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

Er du mellem 18 og 27 år og klar til at udforske kulturlivet i Middelfart? Så er der fantastiske nyheder til dig! I uge 37, fra den 9. til 15. september 2024, er der gratis adgang til masser af spændende museer i hele landet – og naturligvis også her i Middelfart. Under K7 WEEK kan du blandt andet kigge forbi CLAY Keramikmuseum, hvor du kan være med til sjove og inspirerende events som samtalesaloner, kreative workshops og spændende udstillinger.

(Foto: AVISEN)

K7 WEEK: En åben invitation til kultur

K7 WEEK, støttet af Spar Nord Fonden og Københavns Kommune, sigter mod at gøre de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for unge. Navnet K7 er en forkortelse, hvor “K” står for kultur, og “7” refererer til de 7 dage i uge 37, som er dedikeret til gratis kulturoplevelser for unge op til 27 år. Formålet er at skabe et rum, hvor unge kan opleve kulturen på en mere spontan måde og måske gøre kulturinstitutioner til en fast del af deres hverdag.

Ugen giver desuden mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor den, der besøger flest museer, kan vinde syv årskort til sig selv og sine venner. Det eneste, man skal gøre, er at dele billeder fra museerne på Instagram med hashtagget #7dageskultur.

CLAY Keramikmuseum i fokus under K7 WEEK

Ifølge Anders Kold Rasmussen, formidlingsinspektør på CLAY, handler deres deltagelse i K7 WEEK om at gøre museet tilgængeligt for unge mennesker og skabe en platform, hvor de kan udforske kunst og kultur på deres egne præmisser.

– Vi vil gerne støtte op om K7 WEEK her på museet, også fordi vi ligger i provinsen, hvor der måske ikke er så mange tilbud til denne målgruppe. Derfor arrangerer vi i år to forskellige events: en fællesspisning og en keramikworkshop, fortæller Anders Kold Rasmussen.

Formidlingsinspektør Anders Kold Rasmussen. Foto: Middelfart Avisen

En af de centrale aktiviteter på CLAY under K7 WEEK er en fællesspisning med et særligt tema: vores forhold til genstande. Anders Kold Rasmussen er inspireret af de historiske “samtalesaloner,” som historisk set var en social begivenhed, hvor mennesker mødtes for at diskutere emner relateret til kunst og kultur. På CLAY håber han at denne tradition vil blive genoplivet i en mere uformel og moderne kontekst, hvor maden er i centrum for at fremme samtaler mellem deltagerne.

– Vi vil gerne skabe et uformelt rum, hvor folk kan mødes og tale om kunstens betydning i deres liv. Temaet for vores fællesspisning vil være vores relation til genstande. Det kan være alt fra yndlingskoppen, man bruger hver morgen, til et arvestykke, der har en særlig følelsesmæssig værdi, siger Anders Kold Rasmussen.

Han forklarer, at inspirationen også kommer fra Flora Danica-stellets historie. Dette stel, produceret på Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i slutningen af 1700-tallet, havde malede motiver af forskellige danske planter på tallerkenerne. Formålet var at skabe samtalestartere ved store selskaber, hvor gæsterne kunne diskutere de blomster, de havde på deres tallerken.

I forlængelse af fællesspisningseventet afholder museet en keramikworkshop, hvor deltagerne kan skabe deres egne keramiske værker med udgangspunkt i deres personlige minder og tanker. Workshoppen er inspireret af ideen om, at genstande kan minde os om noget, og deltagerne vil blive opfordret til at designe en form eller en beholder, der fungerer som en dagbog – men i stedet for at skrive ord ned, kan man forestille sig, at man lægger sine tanker og minder i genstanden. 

– Det er et designeksperiment, hvor deltagerne skal designe en beholder eller en anden form i ler, der fungerer som en dagbog. I stedet for at skrive ord i en dagbog, kan man kigge på genstanden og forestille sig, at man lægger sine tanker i den, uddyber Anders Kold Rasmussen, og fortsætter mens han smiler:

– Og så er det jo også et abstrakt designkoncept, hvor man kan designe, hvad man har lyst til, ud fra en pølseteknik.

Udstillinger på CLAY under K7 WEEK

Som en del af K7 WEEK kan besøgende også opleve udstillingen “Cuts, Stripes and Knots” af Martin Bodilsen Kaldahl, der præsenterer over 30 års arbejde med keramisk skulptur. Udstillingen byder på en række værker, der udfordrer den traditionelle opfattelse af keramik som kunstform og demonstrerer Kaldahls eksperimenterende tilgang til materialet.

Martin Kaldahl in the Danish Art Workshops SVFK, Copenhagen 2023. Foto: Dorte Krogh
Martin Kaldahl in the Danish Art Workshops SVFK, Copenhagen 2023. Foto: Dorte Krogh

Kaldahl, der har været en pioner inden for dansk keramikkunst, bruger sin legende tilgang til at udforske formen og skaber værker, der bevæger sig mellem abstrakte og figurative udtryk.

Derudover kan man også opleve Bachelorudstillingen fra Det Kongelige Akademi, hvor 15 nyuddannede keramikere præsenterer deres afgangsprojekter. Udstillingen er en spændende mulighed for at få et indblik i de nyeste tendenser inden for keramik og kunsthåndværk, hvor temaer som bæredygtighed, genbrug og interaktion med beskueren er centrale.

– Vi vil gerne være et sted, hvor unge kunstnere kan vise deres arbejde og få kontakt med et bredt publikum, siger Anders Kold Rasmussen.

– Det er vigtigt for os at støtte nye talenter og give dem en platform for at præsentere deres værker.

Besøgende på CLAY kan som altid også udforske museets faste udstillinger, “Keramikkens Magi” og “Skatkammeret.”

“Keramikkens Magi” viser en bred samling af keramiske værker fra de sidste 250 år, der spænder fra historiske værker fra Royal Copenhagen Samlingen til ny studiokeramik, mens “Skatkammeret” viser nogle af de mest imponerende værker fra museets omfattende samling af dansk design og industrihistorie, herunder ikoniske stykker som Flora Danica.

(Foto: AVISEN)

Kultur for unge i fremtiden

Ifølge Anders Kold Rasmussen er CLAYs deltagelse i K7 WEEK en del af en større strategi om at gøre museet mere tilgængeligt for unge.

– Vi ønsker at skabe et rum, hvor unge kan mødes, udforske og diskutere kunst og kultur på en måde, der føles relevant for dem, siger han.

Han understreger også, at museet arbejder strategisk med at tiltrække unge besøgende året rundt gennem forskellige events og udstillinger.

– Vi vil gerne appellere til forskellige undergrupper inden for den brede målgruppe af 18-27-årige, fra dem, der lige er gået ud af gymnasiet, til dem, der er ved at etablere sig i byen, forklarer han.

For at nå det mål planlægger CLAY at udvikle flere events, der er målrettet unge, og som kan tilbyde en lav brugerbetaling eller endda være gratis.

– Vi arbejder på at finde fonde, der kan støtte vores visioner om at gøre museet mere tilgængeligt for unge, siger Anders Kold Rasmussen.

K7 WEEK i hele Middelfart

Et andet spændende event i Middelfart under K7 WEEK er keramikmarkedet på Lillebæltværftet ved Gl. Havn. Det er et to-dages marked, hvor der, i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, er fyldt med boder både inde og ude. Her kan du købe alt fra brugskunst til mere kunstneriske keramiske værker. Markedet fejrer den danske tradition for keramik og giver dig chancen for at møde lokale keramikere, høre deres historier og måske finde et unikt stykke keramik til dit hjem. Du kan også tage forbi Middelfart Museum, der også er en del af K7 WEEK, hvor de viser udstillingen “Mens vi venter på MIND” – læs mere om den her: https://middelfartavisen.dk/k7-week-paa-middelfart-museum/

SOSU-skole ser frem til potentielt milliontilskud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

I det nyeste finanslovsforslag er der potentielt gode nyheder for Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens. Forslaget inkluderer et årligt særtilskud på 1,0 mio. kr. fra 2025 og frem som en del af en politisk aftale, der har til formål at sikre flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen i Danmark.

Skolens direktør, Jacob Bro, ser tilskuddet som en mulighed for at fortsætte og udvikle det succesfulde elevambassadørkorps, “Ung i Velfærd”.

– Jeg ved snart ikke, hvad mere jeg skal sige, end at vi er så glade og tilfredse med at være en del af dette initiativ, siger Jacob Bro, der understreger, at det ikke blot er skolens administration, men også de unge elever, der spiller en afgørende rolle som rollemodeller for andre. “På skolen går vi meget op i, at det er de unge, der skal være rollemodeller. Det passer godt med vores overbevisning og vores fokus på at engagere de unge i at tiltrække flere til social- og sundhedsuddannelserne, siger han.

Et vigtig tilskud til fremtidens velfærd

Tilskuddet, der foreslås i finanslovsaftalen, skal støtte videreførelsen af “Ung i Velfærd”, et initiativ, der fokuserer på at tiltrække flere unge til social- og sundhedsområdet. Ifølge Jacob Bro har eleverne selv været drivkraften bag succesen med projektet.

– Jeg vil hellere sige, at vores elever har gjort et fantastisk stykke arbejde. Det er dem, der har været så dygtige til at tage rollen som ambassadører på sig, forklarer han.

Bro understreger også, at skolens strategi har været at lade eleverne tage føringen, når de præsenterer uddannelsen og deres erfaringer for andre.

– Vi har gjort noget aktivt ved at være opmærksomme på, at når vi udtaler os som skole, så er det vores elever, der står i front. De har været med til oplæg i Folketingets udvalg og har gjort det med stor kompetence, siger han.

Politisk opbakning og bred aftale

Forslaget om det årlige tilskud på 1,0 mio. kr. fra 2025 er en del af en bred politisk aftale, der omfatter regeringen og flere partier, herunder Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Aftalen, der blev fremlagt i januar 2024, har til formål at sikre flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i sundhedsvæsenet og ældreplejen, som står over for betydelige udfordringer de kommende år.

Jacob Bro ser dette som en anerkendelse af det arbejde, der allerede er gjort.

– Det tilskud, vi har fået, er til at koordinere og sikre, at vi kan fortsætte vores indsats. Det er en anerkendelse af det, vi har lavet indtil videre, siger han og pointerer, at det er vigtigt, at det arbejde, der er gjort, bliver set og anerkendt, og at finansieringen sikrer, at “Ung i Velfærd” kan fortsætte med at skabe resultater.

Rollemodeller i centrum for skolens strategi

“Ung i Velfærd” har været en stor succes for Social- og Sundhedsskolen, og det er tydeligt, at elevernes engagement er en vigtig faktor. Bro forklarer, at skolen har arbejdet målrettet for at uddanne eleverne til at være rollemodeller, der kan tiltrække nye elever til faget.

– Alle 14 sosu-skoler i Danmark har nu uddannede rollemodeller, som ved, hvordan man formidler faget og dets betydning, siger Jacob Bro.

Ifølge Bro er det altafgørende, at det er eleverne, der taler om deres fag.

– Folk lytter meget mere til vores elever, end de ville gøre til os. Vi har talt for vores fag i mange år med gode intentioner, men det gør en forskel, når det er eleverne, der formidler budskabet, understreger han.

Fremtiden for “Ung i Velfærd”

Hvis finanslovsforslaget vedtages, vil tilskuddet give Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens mulighed for at fortsætte deres målrettede indsats med at rekruttere og fastholde elever. Jacob Bro og resten af skolens ledelse ser frem til at kunne udvide og udvikle projektet yderligere.

– Det er meget enkelt, men selvfølgelig dejligt, når der er nogen, der hører og ser det arbejde, vi har gjort. Vi ønsker at fortsætte og udvide initiativet, siger Bro.

Bro ser også en bredere betydning i, at “Ung i Velfærd” fortsætter.

– Det her handler om mere end bare vores skole. Det handler om at sikre, at vi i fremtiden har nok kvalificerede medarbejdere til at tage sig af vores ældre og sårbare borgere, forklarer han.

Med et stigende behov for faguddannet arbejdskraft i sundheds- og ældresektoren er det ifølge Bro nødvendigt, at flere unge ser social- og sundhedsuddannelserne som attraktive valg.

– Det er derfor, at dette arbejde er så vigtigt. Vi har brug for dem til at sikre velfærden i Danmark, slutter Jacob Bro.

Hvis tilskuddet bliver vedtaget som en del af finansloven, ser det ud til, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens er klar til at udnytte denne mulighed til fulde og fortsætte deres arbejde med at tiltrække de næste generationer til velfærdsfagene.

Milliontilskud til SOSU-skole i finanslovsforslag

Uventet legesyg delfin overrasker dykker i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Claus Neupart er en passioneret dykker, der har oplevet havets mange facetter gennem utallige dyk. Men en dag ved Ammoniakhavnen i Lillebælt fik han en oplevelse, der adskilte sig fra de fleste. På vej op fra et dybt dyk, hvor han kæmpede en smule mod strømmen, og forsøgte at gennemføre sin dekompression, fandt han sig pludselig midt i en leg med en uventet legekammerat – en stor, nysgerrig delfin.

Ingen forventninger, kun havets overraskelser

Claus havde ingen særlige forventninger den dag, han satte kursen mod Ammoniakhavnen.

– Jeg vidste jo godt, at delfinen var i Lillebælt, men jeg ved også, hvor stort Lillebælt er. Jeg har ikke set den sidenhen, og jeg havde ingen specielle forventninger.

Med over 3000 dyk i Lillebælt i bagagen var Claus vant til det uforudsigelige ved dykning, men mødet med delfinen kom alligevel som en overraskelse.

– For sjov sagde jeg, da jeg kørte hjemmefra til min kone, at nu ville jeg dykke med delfinen, men det var bare en spøg, for jeg havde ingen forventninger om det, siger Claus med et grin.

– Jeg har faktisk dykket med en delfin før. Det var i Lillebælt i 2016.

Claus har altså set mange fantastiske ting under havets overflade, men delfinen havde ikke været på hans radar den dag.

Mødet med delfinen

Dykningen startede som enhver anden for Claus, som dykkede ned til omkring 29 meters dybde. Her blev han i noget tid, indtil hans dykkercomputer indikerede, at det var tid til at begynde opstigningen. Det var her, at situationen tog en uventet drejning.

– Jeg var nede på omkring 29 meter og havde været der længe, hvilket betød, at jeg ikke kunne gå direkte til overfladen, forklarer Claus.

– På vej op begyndte strømmen at tage til, men det er ikke noget, jeg ikke har prøvet før.

Som en erfaren dykker vidste Claus præcis, hvad han skulle gøre.

– Når strømmen bliver så stærk som her, kravler man på bunden og stopper op, ellers bliver man bare blæst væk og kan ikke svømme imod strømmen, fortæller han.

– Strømmen startede nok på omkring 15 meters dybde, og den var kraftig og til tider opadgående, hvilket kan virke godt, men problemet var, at jeg ikke måtte stige hurtigt op til overfladen.

Efter at have fundet et roligt sted på omkring 7 meters dybde, hvor han kunne blive i de syv minutter, som hans computer krævede, begyndte hans dykkerflaske at blive tømt.

– Jeg kom op til 5 meter og lå der et stykke tid. Pludselig mærkede jeg noget bag mig. Jeg troede først, det var en anden dykker, som jeg måske havde ramt med mine finner, for det føltes som om, jeg ramte noget, fortæller Claus.

Det, der føltes som en påtrængende dykker, viste sig hurtigt at være noget helt andet.

– Det skete flere gange, og da jeg vendte mig om, så jeg den store delfin, siger Claus med et smil.

– Jeg vurderer, at den vejer mellem 200 og 300 kilo. Det er ikke en almindelig delfin, men en såkaldt øresvin, en stor type delfin.

Overrasket, men ikke bange, indså Claus, at han havde en sjælden mulighed lige foran sig.

– Jeg blev selvfølgelig glad, men jeg vidste også, at den ikke skulle begynde at lave for meget ballade med mig, fordi jeg kunne blive trukket med strømmen, og jeg skulle ikke til overfladen på det tidspunkt, siger han.

Claus begyndte at tage billeder med sit undervandskamera, mens delfinen, der er kendt under navnet “Skywalker” kredsede omkring ham.

– Det, jeg var mest bekymret for til at starte med, var, om den ville skabe problemer, men på den anden side vidste jeg også, at hvis jeg kom op og fortalte, at jeg havde set en delfin uden at have billeder, ville ingen tro på mig, forklarer han mens han griner lidt, og fortsætter:

– Så jeg begyndte bare at tage billeder langs siden, selvom jeg ikke kunne vende mig om på grund af strømmen. Jeg skød egentlig bare billeder bagud.

Delfinens nysgerrige adfærd

Delfinen viste sig at være legesyg, måske lidt for legesyg til Claus’ smag i den situation.

– Ja, mange har kommenteret på det, nogle mener, at den kunne være ondskabsfuld, men det tror jeg ikke, siger Claus.

– Jeg tror bare, den var meget nysgerrig. Problemet er bare, at dens nysgerrighed kunne have givet mig problemer. Jeg tror ikke, den havde nogen dårlige intentioner, den ville bare pille ved finnerne, og jeg har læst, at det er helt normalt, at delfiner gør det.

Claus bemærker, at dette ikke er første gang, en delfin har udvist denne adfærd.

– Jeg har endda læst, at den delfin, der var i Svendborgsund, faktisk havde pillet finnerne af en erhvervsdykker. Så det er åbenbart en ting, de gør. De synes nok, det er sjovt, fortæller han.

Men i det øjeblik, midt i strømmen, var Claus bekymret.

– Min første tanke var, at hvis jeg havde sparket den to-tre gange i hovedet, kunne den være blevet sur på mig, siger han ærligt.

– Det er lidt skræmmende at tænke på bagefter, men det var den ikke. Den var bare nysgerrig.

Selvom mødet med delfinen ikke var helt så idyllisk, som mange måske ville forestille sig, blev det alligevel en uforglemmelig oplevelse for Claus.

– Jeg har oplevet det før, i 2016, hvor jeg mødte en delfin ved Søbadet. De er lige så nysgerrige på os, som vi er på dem. De har store øjne, der følger os, og de kigger på os lige så meget, som vi kigger på dem, fortæller han.

Han erkender, at oplevelsen var en blanding af spænding men samtidig også nødvendigheden af at bevare roen i en udfordrende situation.

– Det var måske ikke den ‘fantastiske’ oplevelse, som mange tror, det var, fordi jeg hele tiden skulle tænke på at holde mig i strømmen, forklarer Claus.

– Selvfølgelig var det sjovt, men jeg var også opmærksom på, at delfinen kunne lave lidt ravage.

Claus afslutter med en lille ærgrelse over ikke at kunne tage flere billeder af mødet.

– Det eneste, jeg er ærgerlig over, er, at der var så meget strøm, så jeg ikke kunne tage flere billeder, siger han.

– Jeg ville gerne have haft nogle flere, specielt hvis jeg havde kunnet finde en mere rolig situation.

Se de fantastiske billeder, Claus Neupart tog under sit møde med delfinen, på hans Facebook-profil og videoside her:

Claus’ Facebook-profil: https://www.facebook.com/profile.php?id=100057525966883

Claus’ video-profil: https://vimeo.com/user16092510?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR2P4ZfNdoeNu_Zy5WRDAQFPiS0dYoQGm3z-UrtjQwnZK1DRAuFixSRGaUs_aem_qUmfXZRSnz_VPD3gYuPURQ

Arbejdshandsker efterlader spor efter indbrud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I Fredericia har der været indbrud på Teglværksvej. Tyven har dog efterladt sig et spor.

Mellem tirsdag klokken 20:00 og onsdag klokken 18:30 har der været indbrud på Teglværksvej, hvor en rude til badeværelset er blevet aflistet.

Det er ikke opgjort, hvad der er stjålet, men politiet kan efterfølgende konstatere, at der var efterladt et par arbejdshandsker på stedet, som de har sikret sig spor fra.

Tyv stjal bordlampe ved indbrud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der har været en tyv på spil i Jyllandsgade i Fredericia.

Indbruddet er dateret til torsdag klokken 01:00, hvor en gerningsmand brød et vindue op med et koben.

Ved indbruddet kunne tyven få fat i en bordlampe, som vedkommende stjal. Lampen har en værdi af omkring 1.000 kroner.

FC Fredericia-træner glad for pokalavancement

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia gik uden besvær videre til pokalturneringens 3. runde. Det skete efter en sejr på udebane mod B1909.

Sejren blev slået fast allerede i starten af kampen, da FC Fredericia kom i front med 3-0 efter 20 minutters spil, og endte med at vinde kampen 4-0.

Kampen bød blandt andet på debut til Moses Opondo og Adam Andersen, der er de seneste nytilkomne i FC Fredericias trup. Særligt Opondo er en spiller, som FC Fredericia forventer sig en del af.

Det, pokalkampen og starten på sæsonen fortalte FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, om efter kampen:

Vi skal have gejsten tilbage til Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia har i 2020’erne været inde i en svær periode. Den har været præget af politisk uro, budgetproblemer, tabte muligheder, pandemi, energikrise, inflationskrise og udskiftninger i den kommunale forvaltnings topledelse. Konsekvensen er, at Fredericia på mange områder står stille.

Det kan for nogen virke trivielt, at der konstant kommer beskrivelser af ukrudt overalt, kroniske vejarbejder og andre lignende problemer. Men sagen er, at disse ting er et symptom på et generelt problem for byen, som kendetegnes ved stilstand. Fredericia rykker ned på listen over erhvervsvenlige byer. Det sker ikke på grund af Business Fredericias indsats, for DI udarbejder listen også på baggrund af kommunens handlinger. Hvor vi i 2010’erne sprang frem på listen, rykker vi nu tilbage. Det er et klart signal om, at der mangler sammenhængskraft.

I weekenden afholdt en fredericiansk virksomhed, EventC, en koncertdag med tusindevis af gæster på Marinaen i Kolding. Mange spørger i disse dage, hvorfor ikke i Fredericia, hvor EventC blev grundlagt? Men vi kender svaret: Den daværende forvaltning og politiske ledelse ønskede ikke, at private aktører på det kulturelle område fik en førende rolle. I stedet ønskede man ikke kun ét, men hele to spillesteder, på kommunal garanti og vilkår. Med andre ord kan det ikke betale sig for en virksomhed at investere i Fredericia, da kommunen ønsker at konkurrere på ulige vilkår. Den kreativitet og iværksættermentalitet, vi hyldede i 2010’erne, jages nu ud af byen i 2020’erne.

Derfor er der nu en stor endagsfestival i Kolding, men ikke i Fredericia. Arrangementer af denne karakter er med til at brande en by og skabe indtryk af aktivitet og dynamik. Folk fra Fredericia tog også til Kolding i lørdags for at se Nik og Jay. De andre byer vinder. Fredericia taber.

Men der er også et problem, at vi ikke forbedres på det essentielle område, vi kalder for bosætning. Der er ikke tilstrækkelige resultater, hvor man kan se, at Fredericia tilvælges.

Det handler ikke om at pege fingre. Det handler om, at vi får gejsten tilbage. Vi ved fra 2010’erne, at en ellers grå industriby kunne rejse sig til noget nyt og spændende. Det kunne godt lade sig gøre. Nu må vi spørge os selv om, hvorfor vi er gået i stå, samt ikke mindst, hvordan vi kommer i gang igen. Her spiller erhvervslivet en afgørende rolle. Sammenholdet og princippet om at tale hinanden op er en af de store bedrifter, vi kan takke Business Fredericia og Fredericia Kommune for i 10’erne. Det er lykkedes at forene over 800 virksomheder, der løbende mødes og arbejder for Fredericia.

Men gejsten er ikke til stede lige nu. Midtbyen oplever en betragtelig tilbagegang, og det er nødvendigt at finde frem til årsagerne. En af dem kunne være, at der satses for meget på kommunale løsninger frem for private aktører og initiativer. Det er ikke altid kommunens skyld. Vi må stå sammen som erhvervsliv og løfte i flok. Men kommunen skal naturligvis lytte og spille med. Så får vi succes. Sammen.

Argumentet fra den kommunale elite for at støtte de to spillesteder er, at der skal være kulturelle tilbud i byen, hvis vi skal vokse. Ja, det er helt korrekt. Men det behøver ikke altid at være noget, kommunen ejer eller driver. Kort sagt skal de lokale politikere og forvaltningen slippe taget om aktiviteterne og få det uddelegeret til private, hvor det overhovedet er muligt. Og så skal man holde op med at konkurrere mod erhvervslivet. Kommunen er bedst tjent med solide virksomheder og iværksættere, der tager initiativer og sætter forretninger i gang.

Når end ikke en virksomhed som EventC, med stærke fredericianske rødder, ser byen som et sted at tjene penge længere, skal vi se alvorligt på de politiske beslutninger, der kan have påvirket udviklingen. Det er gejsten, der skal investeres i. Den kommer, hvis man samarbejder mellem politikere, erhvervsfolk, medier og andre interessenter.

Sammen kan vi føre Fredericia langt. Byen har det hele – undtagen gejsten.

1...1.1001.1011.102...2.041Side 1.101 af 2.041
Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg

DIF vil have unge med ved bordet i bestyrelseslokalerne

Mille Dyhrberg - 0
SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger....
Forårskoncert fyldte Christianskirken med dramatik, fællesskab og dansk musikglæde

Forårskoncert fyldte Christianskirken med dramatik, fællesskab og dansk musikglæde

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

FHK afsluttede sæsonen med nederlag i Skjern

FHK afsluttede sæsonen med nederlag i Skjern

Mand mistede livet i rækkehusbrand på Fyn

Mand mistede livet i rækkehusbrand på Fyn