Da Middelfart Avisen besøger CLAY Keramikmuseum en tidlig tirsdag formiddag, klinger lyden af skridt stadig i det store, lyse rum, hvor Martin Bodilsen Kaldahl står iført hvide handsker og et skarpt blik bag sine briller. Midt i rummet arbejder han på at færdiggøre sin nye udstilling – en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske virke. Udstillingen, der åbner på keramikmuseet den 8. september, byder på en omhyggeligt kurateret samling af Kaldahls værker fra de seneste tre og et halvt årti. Ifølge kunstneren selv er det en præsentation, der ikke alene viser udviklingen af hans tekniske færdigheder, men også hans konstant skiftende forhold til form, farve og koncept.

Udstillingen Martin Bodilsen Kaldahl er i gang med at kuratere, da vi kommer, skal præsentere en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske praksis.

– Det er en udstilling, der viser værker fra de sidste 35 år, et udvalg af værker fra de sidste 35 år. Det betyder, at den viser en udvikling, og vi har valgt at opstille den på en måde, så man starter med det nyeste – det, jeg arbejder med nu – og så går man tilbage gennem rummet og kommer til de tidligste værker, jeg lavede for over 30 år siden, forklarer Kaldahl.

Den kronologiske opsætning skal gøre det muligt for beskueren at opleve en klar udvikling, ikke kun i Martin Bodilsen Kaldahls tekniske færdigheder, men også i hans tilgang til form, farve og koncept, og så er det en udstilling, hvor hvert værk er en milepæl i hans egen kunstneriske rejse.

– Man møder et væld af værker, bemærker Kaldahl med et smil, og fortsætter:

– Det er blevet til mange ting, og dette er langt fra det hele. Det gør, at udstillingen fremstår mangfoldig, og det kan virke overvældende, men hvis man bevæger sig langsomt igennem og ser på værkerne på samme måde, som man gør på et museum, så kan man betragte hver enkelt ting for sig.

Han har valgt at placere værkerne i et grid, der giver hvert enkelt stykke sin egen boks.

– Når man står og kigger på et værk, er det dét, man fokuserer på, og så går man videre til det næste, forklarer han om konceptet.

Opstillingen i “grids”, fungerer sådan at hvert værk præsenteres i sin egen boks, så de får en individuel opmærksomhed, og tillader besøgende at fokusere på ét værk ad gangen.

En leg med perception og form

En stor del af Kaldahls kunstneriske udvikling kan spores gennem hans brug af striber og linjer.

– Jeg begyndte på et tidspunkt at arbejde med striber for at undersøge, hvad der sker, hvis man lægger striber på objekterne, fortæller han, mens vi betragter en række værker fra hans tidlige periode.

– Man kan gøre det meget markant med nogle hårde striber, der står klart frem. Senere, omkring årtusindskiftet, begyndte jeg at arbejde med planer, jeg satte uden på værkerne for at lege med, hvordan vi opfatter ting.

Men inspirationen til striberne kom fra en noget uventet kilde – den britiske flådes kamuflage fra 1. verdenskrig.

– Jeg lavede en hel serie kaldet ‘DazzleWazzles.’ ‘Dazzle’ refererer til en bestemt type kamuflage, man brugte til skibe under 1. verdenskrig, fordi man ikke kunne bruge almindelig kamuflage på havet, da lyset hele tiden skifter. I stedet lavede man voldsomme, store mønstre på skibene, så man ikke kunne se, hvor mange skibe der egentlig var, og det gav dem tid til at undvige torpedoer.

Kaldahl var dybt fascineret af den her “dazzle”-effekt, under hans tid i London, og fascinationen førte til en række værker, hvor kontraster, skarpe linjer og uventede mønstre netop leger med beskuerens øje og perception.

– Hvordan de to ting hænger sammen, hvad man ser på. Man kan ikke skille de to elementer ad; man må tage det hele, som det er, uddyber han, mens vi betragter den.

Materialeskift og farvernes nye rolle

Omkring midten af 2000’erne traf Kaldahl en vigtig beslutning om at skifte materiale fra stentøj til lertøj.

– Jeg skiftede materiale fra stentøj til lertøj omkring 2006. Jeg besluttede mig for at arbejde med lavere temperaturer, hvilket gav flere muligheder for farver, fortæller han med begejstring i stemmen.

Valget markerede nemlig et skifte fra den mere traditionelle, tunge keramik til en lettere og mere farverig udtryksform. For ham lå der med denne ændring også en ny frihed til at eksperimentere med overflader og dekorationer.

– På et tidspunkt begyndte jeg at tage dekorationen væk fra overfladen og placere den ved siden af objekterne. Det var min idé: Hvad sker der, hvis jeg gør det? forklarer han.

Hans nysgerrighed førte til værker som serien “Not Pots,” hvor grænsen mellem skulptur og brugskunst udviskes.

– Det handlede om, hvordan formen kunne påvirke beskueren, og hvad man kunne opnå i forhold til det, fortæller han.

Naturens greb

Kaldahls fascination af naturen og menneskets forhold til den ses tydeligt i hans senere værker, som han kalder “grenobjekter.” Disse værker kombinerer naturlige og kunstige elementer på en måde, der udfordrer vores opfattelse af, hvad der er naturligt og hvad der er skabt.

– Jeg har en afslutning med en rigtig gren, og så modellerer jeg en anden gren ind i det andet forløb, så der opstår en kombination af noget kunstigt, som alligevel leger med, hvordan vi forholder os til natur, forklarer han.

Kaldahl leger også med ideen om naturens uendelige variationer og menneskets evne til at skabe systemer og strukturer ud fra dem.

– Vi tænker på natur som noget unikt, hvor intet er ens – der er ikke to træer, der er ens, og ingenting i naturen er ens; alt er lidt forskelligt. Denne idé fandt jeg interessant at udfordre ved at afstøbe en gren og derefter modellere flere versioner, så jeg havde en form, jeg kunne gentage, siger han og understreger den spænding, der kan ligge i at manipulere naturens egne former.

Blandt de mest opsigtsvækkende værker i udstillingen finder vi “King of Knots,” en skulptur, der på mange måder illustrerer Kaldahls kunstneriske udvikling og hans leg med kompleksitet og form.

– Den stammer fra en udstilling, jeg lavede i 2012. Den er lavet på samme måde som de andre, med små stykker, men jeg har glattet dem ud, fordi jeg ønskede at skabe en følelse af noget elegant, men også med lidt modstand, siger han.

– Hvis man kigger nærmere på den, kan man sammenligne den med en lang ballon, man kan binde knuder på. Den føles som om, den kunne sprænge, hvis man pustede lidt mere op.

Den balance, som er skabt mellem det elegante og det ustabile, det kontrollerede og det tilfældige, er også noget, man ser gå igen i mange af Kaldahls værker.

– Det viser, at værket ikke er så stabilt, som man måske tror, eller så færdigt, som man kunne tro. Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver for elegant eller perfekt, forklarer han.

En kunstnerisk hjemkomst på CLAY

For Martin Bodilsen Kaldahl er CLAY Keramikmuseum faktisk ikke bare et udstillingssted – det er nemlig også en del af hans personlige og kunstneriske historie.

– Det er fantastisk at kunne udstille her, siger han.

– Museet repræsenterer en rig tradition for dansk keramik, og jeg har selv været involveret i museet, tilbage i 90’erne, da det var et lille museum i en gammel villa.

Kaldahl beskriver, hvordan udviklingen af museet fra en lille villa til et anerkendt udstillingssted har været en rejse, der spejler hans egen udvikling som kunstner.

– Jeg har arbejdet mange år med dette, og der er noget at vise. Det er godt. Jeg synes også, at opstillingen lever godt op til forventningerne, siger han med et smil.

En rejse gennem tid og form

Udstillingen på CLAY Keramikmuseum åbner den 8. september og inviterer os ind i Martin Bodilsen Kaldahls kreative univers – en verden, hvor ler, former og farver udforskes gennem 35 års kunstnerisk praksis.

– Princippet med at lege med tilfældigheder, der opstår i processen, begyndte at optage mig meget. Det har jeg arbejdet rigtig meget med sidenhen, med de rør-objekter, jeg kalder ‘rumlige tegninger’, fortæller Kaldahl og afslutter

– Man kan se i de tidligste værker, at jeg arbejder meget præcist med udtrykket. Men nu handler det om at lege, eksperimentere, og se, hvad der sker.