Politiker kræver vedligeholdelser af legepladser

0

I maj blev Martinas Legeplads ved Naturcenter Lundingsvej i Fredericia indviet med stor begejstring fra både børn og voksne. Legepladsen, der blev etableret som et tiltrækkende fristed for områdets mange børnefamilier, ligger kun fem minutters gang fra institutionen Østervold, og den nye legeplads blev hurtigt et symbol på Fredericia Kommunes engagement i at skabe en mere børnevenlig by. Men blot få måneder efter indvielsen har glæden over legepladsen ændret sig til bekymring.

Flere borgere har i de seneste uger gjort opmærksom på, at vedligeholdelsen af legepladsen er mangelfuld. Tidsler og ukrudt har spredt sig ukontrolleret, og mange i området frygter, at legepladsens appel og sikkerhed hurtigt forringes. Dette står i skarp kontrast til Fredericia Kommunes erklærede vision fra efteråret 2023 om at være børnefamiliernes førstevalg – en ambition, der også indebærer velholdte og indbydende legepladser.

Susanne Eilersen: Vi kan ikke tillade os at ignorere problemet

Formand for Bosætnings- og Turismeudvalget, Susanne Eilersen, deler borgernes bekymring. Hun har tidligere været fortaler for Ren By-projektet og understreger, at en ren by spiller en afgørende rolle for både byens borgere og turisters oplevelse.

– Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at se den slags, også omkring vores legepladser. Et af de parametre, der vægter rigtig højt, når turister vælger en by, er, at den er ren. Det har jeg talt for mange gange, og det var også DF, der fik etableret Ren By-projektet. Jeg vil spørge ind til, hvordan det går med det projekt, fordi det er afgørende, at vores by fremstår ren og præsentabel. Vi kan simpelthen ikke tillade os andet, siger Eilersen.

Kommunen har en klar vision om at gøre Fredericia til det foretrukne valg for børnefamilier, men situationen på Martinas Legeplads peger på en udfordring med at omsætte ambitioner til handling. Susanne Eilersen mener, at kommunen har et ansvar for at sikre, at deres egne vedtagne visioner bliver efterlevet.

– Det går imod vores vedtagne vision om at være børnefamiliens førstevalg, når en legeplads ikke er vedligeholdt. Især når et af de tre hovedmål i vores vision netop handler om børnefamilier. Når vi bruger mange penge på at etablere legepladser, skal de også fremstå pæne, ordentlige og præsentable. Der er også sikkerhed at tænke på ved sådanne legepladser, og det skal vi overholde, forklarer Susanne Eilersen.

Sikkerhed er en nøgleprioritet

Problemet med tidsler og ukrudt handler ikke kun om æstetik. Det er også en sikkerhedsmæssig bekymring. Tidsler kan være farlige for børn, da de kan forårsage smertefulde stik og sår. Mange forældre i området er bekymrede for, at deres børn risikerer at komme til skade, når de leger i det høje græs og de tætte buske.

– Jeg har ikke selv været nede på legepladsen, men det handler også om, at området er rent og sikkert, så børnene ikke kommer til skade. Hvis der er tidsler eller andre farlige ting, ved vi jo godt, at de kan gøre ondt, hvis man rører ved dem,

Eilersen påpeger, at det er nødvendigt at tage ansvar og handle hurtigt for at sikre, at legepladsen forbliver et sikkert sted for børnene.

– Alt i alt er det bare ærgerligt at se, og det skal vi klart blive bedre til, for det er nogle af vores grundlæggende ting. Det er helt basalt, at vores by fremstår ren og pæn, forklarer Susanne Eilersen

En opgave for kommunen – og for alle borgere

Ifølge Susanne Eilersen er det kommunens ansvar at sørge for vedligeholdelsen af offentlige legepladser, men hun understreger også, at det er en fælles opgave for alle borgere at bidrage til at holde byen ren.

– Når legepladserne er offentlige, er det kommunen, der skal sørge for vedligeholdelsen. Vi opfordrer alle i byen til at holde deres udendørsarealer rene og pæne, så vi må huske også selv at feje for egen dør, forklarer Eilersen.

Eilersen har fuld tillid til, at forvaltningen vil tage affære, men hun er ikke bleg for at følge op, hvis der ikke sker forbedringer.

– Jeg er rigtig ærgerlig over at se sådanne billeder af vores legepladser, og det skal vi gøre noget ved. Jeg regner med at få en tilbagemelding fra forvaltningen om, at der bliver sat mere skub i det, siger Eilersen.

En opråb til hurtig handling

Med de stigende bekymringer fra borgerne og en formand, der er klar til at tage sagen i egen hånd, er det tydeligt, at kommunen står overfor en opgave, der kræver hurtig handling. Fredericia Kommune har en vision om at være børnefamiliernes førstevalg, men hvis den vision skal realiseres, er det nødvendigt at leve op til de forventninger, de selv har sat.

Martinas Legeplads skulle være et symbol på byens engagement i børnevenlige initiativer, men uden den nødvendige pleje kan dens potentiale hurtigt blive undermineret. Med både ros og kritik fra borgerne og pres fra politiske fronter er det nu op til kommunen at bevise, at de kan levere på deres ambitioner og sikre, at legepladser som Martinas fortsætter med at være sikre og attraktive for byens børn.

I mellemtiden vil byens borgere og politikere som Susanne Eilersen fortsætte med at holde øje med udviklingen og presse på for en løsning, der lever op til både byens vision og borgernes forventninger.

Tind: Fredericia skal genfinde sin politiske ledelse og investere i fremtiden

0

Politisk ordfører og Kultur- og Idrætsudvalgsformand i Fredericia Kommune, Peder Tind (V), er stærkt bekymret over kommunens seneste placering i DI’s erhvervsmåling. Resultatet, der viser en tilbagegang, får ham til at efterlyse stærkere politisk ledelse og et skift i strategi mod investeringer frem for besparelser. I dette interview forklarer Tind, hvorfor han mener, at Fredericia har brug for en ny kurs, og hvordan han vil sikre, at kommunen bliver en attraktiv partner for erhvervslivet.

Peder Tind er ikke tilfreds med DI-undersøgelsen. Fredericia er langt bedre end undersøgelsen giver udtryk for, slår han fast, men han ser samtidig med alvor på den.

“Jeg synes, det er alarmerende. Det er ikke godt nok,” siger Peder Tind om Fredericias placering i DI’s erhvervsmåling. Han understreger, at byens fantastiske erhvervsliv, med stærke virksomheder og en strategisk logistikposition, burde have sikret en langt højere placering. “Det er derfor, det heller ikke er tilfredsstillende, at vi ligger der, hvor vi gør. Det er min umiddelbare reaktion,” fortsætter han.

Tind påpeger, at Fredericia de seneste år generelt har klaret sig godt i målingerne, med en stigende begejstring og et positivt image. “Men når det ikke skinner igennem i år, skal vi fortsætte med at tale byen op og tro på en spændende fremtid,” siger han. “Jeg er optimist på Fredericias vegne, men denne måling er ikke gode nyheder. Det er den aldrig, når vi går tilbage.”

Politisk ledelse og samarbejde er nødvendigt

Tind mener, at den svage placering i målingen afslører et behov for stærkere politisk ledelse. “Hvis jeg var borgmester, ville jeg lynhurtigt indkalde Business Fredericia og andre vigtige partnere, som Fredericia Håndværkerforening og Fredericia Shopping, til et møde for at lytte til deres konstruktive kritik. Jeg vil høre, hvad de har at sige, og finde ud af, hvordan vi kan forbedre os,” siger han.

Han anerkender Business Fredericias store betydning for byen og deres engagement i at løse de udfordringer, kommunen har stået overfor de senere år. “Business Fredericia er en organisation, der har løftet nogle kæmpe opgaver for os og har fingeren på pulsen. De spiller en vigtig rolle i at drive byen fremad, og det er nødvendigt, at vi tager deres input alvorligt,” tilføjer han.

Ingen besparelser på vigtige områder

Tind er også stærk modstander af besparelser på nøgleområder som sagsbehandling og byggesagsbehandling, som ellers har været foreslået. “Hvis vi begynder at spare her, vil byggesagstiderne blive endnu længere, og det vil være en katastrofe for Fredericia. Vi skal investere i at sikre, at virksomhederne får en langt hurtigere behandling. Det er også noget, der skaber en effektiv virksomhed, som kan komme videre med deres projekter,” understreger han.

Han fremhæver, at langsommere sagsbehandling kan skræmme investorer væk og skade byens erhvervsklima. “Det er derfor, vi selvfølgelig ikke skal spare her. Vi skal investere i at give virksomhederne flere muligheder for at få en hurtigere behandling. Det skaber arbejdspladser, identitet og investeringsmuligheder i vores by, og det har vi brug for,” siger Tind.

Behov for en langsigtet strategi og stærkere dialog

Peder Tind fremhæver behovet for en langsigtet strategi og en mere intensiv dialog med erhvervslivet. “Vi skal trække Business Fredericia endnu tættere på. For år tilbage, da vi havde store problemer med byggesagsområdet, trak vi netop Business Fredericia tættere på, og de var utrolig dygtige til at hjælpe os tilbage på sporet,” siger han.

Han mener, at samarbejdet med Business Fredericia og andre aktører skal intensiveres, så kommunen kan blive endnu bedre til at understøtte lokale virksomheder. “Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan gøre Business Fredericia endnu stærkere, og hvordan vi kan lytte til deres konstruktive kritik, så vi kan blive bedre,” forklarer Tind.

Fokus på hurtigere sagsbehandling og investeringer

Tind understreger, at hurtigere sagsbehandling er afgørende for at tiltrække og fastholde investorer. “En langsom sagsgang gør, at folk holder sig fra at investere. Når processen trækker ud, mister folk simpelthen modet. Vi skal være langt mere effektive, og her kan Business Fredericia hjælpe os,” siger han.

Peder Tind har selv været formand for et af de områder, der scorer lavt i årets DI-måling: Samarbejde med Jobcentret. Han er derfor også meget ked af, at man ikke har været mere vågne denne gang.

“Hvis du spørger mig, så kan man jo kigge på, at noget af det, vi virkelig lykkes med dengang, jeg var formand. Det er jo den langsigtet investering eller plan, der er lagt for, hvordan vi får unge til at komme ud til erhvervslivet, det er de langsigtede planer, hvor vi investerer i mennesker, der kan komme ud til virksomhederne og bidrage som arbejdskraft,” siger Peder Tind og fortsætter:

“Jeg er glad for, at det er lykkes med at få flere unge til erhvervsuddannelserne i Fredericia. Man har haft en stærk formand i min kollega, Pernelle Jensen og hendes udvalg, men man er også lykkes med en langsigtet strategi. Og tilbage i sidste periode, der var jeg formand for Social- og Beskæftigelsesområdet, så havde vi lavet en beskæftigelsesplan over tre år, hvor målet var, at vi skulle lande på landsgennemsnit. Og det gjorde vi faktisk kort tid før valget. Og det var også en af de grunde til, at vi var med til at fjerne dækningsafgiften. Så man kan spørge, hvor er den langsigtede strategi og hvor er den den politiske ledelse nu?,” spørger Tind.

Modstand mod besparelser i budget 2025

Peder Tind er samtidig klar i sin holdning til budgetdiskussionerne: “Vi kan ikke spare på dette område. Vi skal tværtimod fokusere på, hvordan vi kan styrke det. Det handler om at skabe arbejdspladser, identitet og investeringsmuligheder i Fredericia. Det er, hvad vi har brug for,” konkluderer han.

Afslutningsvis opfordrer Tind til en mere proaktiv tilgang til erhvervsudviklingen i Fredericia. “Vi har behov for en politisk ledelse, der er villig til at investere i byens fremtid og arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at sikre, at vi er en attraktiv kommune for virksomheder at slå sig ned i,” slutter han.

Det familieretligt specialiserede Advokatfirmaet Bolund udvider – og skifter navn

0

I juni 2024 startede advokat Nanna Bolund selvstændig advokatvirksomhed som specialist i forældreansvarssager. Nu indtræder en ny partner. Advokatfirmaet fortsætter som specialiseret, men bliver med indtrædelsen nu landsdækkende.

Advokatfirmaet Bolund skifter den 1. september 2024 navn til Advokatfirmaet Bolund & Graabæk. Det med indtrædelsen af advokat Tanja Graabæk som partner.

Advokatfirmaet er fortsat specialiseret i forældreansvarssager (samvær, bopæl og forældremyndighed), og med indtrædelsen af den nye partner styrkes dette fokus. Advokat Tanja Graabæk har base i Aarhus og varetager sager i Jylland/Fyn, mens advokat Nanna Bolund har base i København og varetager sager på Sjælland/Fyn.

Advokat Tanja Graabæk kommer fra 6 års ansættelse hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik, hvor hun etablerede og var leder af specialafdelingen SamværsAdvokaten. En afdeling, som udelukkende beskæftigede sig med forældreansvarssager. Advokat Tanja Graabæk har desuden en baggrund som familieretlig jurist i hhv. Familieretshuset (Statsamtet og Statsforvaltningen) og Ankestyrelsen, ligesom hun var chefjurist i H3B (specialist i samværssager). Hun har således – præcist som advokat Nanna Bolund – været specialist i forældreansvarssager i størstedelen af hende lange juridiske karriere.

Advokaterne Nanna Bolund og Tanja Graabæk har 10 års jubilæum for deres samarbejde på tværs af ansættelser i år. Det fra ansættelser hos bl.a. Advokatfirmaet Strauss & Garlik (SamværsAdvokaten) og rådgivningsvirksomheden H3B. Begge har også en baggrund som familieretlige jurister i Familieretshuset (da det hed hhv. Statsforvaltningen og Statsamtet). Ifølge advokat Nanna Bolund giver det fortsatte samarbejde derfor mening:

– I vores mangeårige samarbejde har integritet, ordentlighed, engagement og direkte tale altid været drivkraften. Derfor var advokat Tanja Graabæk det oplagte valg til at udvide advokatfirmaet.

Hun tilføjer:

– Vi mødtes ved et uformelt kaffemøde i år 2014 – og det blev til et suverænt samarbejde. Vi tilgår sagerne ens og prioriterer begge høj faglighed og at sikre vores klienters tryghed i samarbejdet. Det med respekt for, at de fleste klienter er i krise og at sagerne omhandler børn.

Advokat Nanna Bolund tilføjer supplerende:

– De fleste advokater varetager en konkret sag. Sådan har ingen af os det godt med at arbejde. Vores hjælp ydes i et 360 graders perspektiv i erkendelse af, at vores klienter ikke kun lever deres liv i en konkret sag, men har brug for rådgivning omfattende alle aspekter af betydning for sagen.

Begge advokater har også det til fælles, at de er engagerede debattører på skilsmisseområdet. Som advokat Tanja Graabæk forklarer det:

– Vi er af den opfattelse, at det fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv forpligter at være så specialiserede, som vi er. For som specialister kan vi se mønstre, som ikke er åbenlyse for de øjne, der ikke arbejder med sagerne på daglig basis. Så hvis vi specialister ikke råber højt om de mønstre, hvem skal så gøre det?.

Begge advokater ser nu frem til det fortsatte samarbejde – og ikke mindst at fejre 10 års jubilæum senere på året.

I dag starter Valgugen, hvor mere end 155 skoler sætter elevdemokratiet i højsædet

0

– Fundamentet for vores demokratiske selvtillid bygges allerede i de små klasser i grundskolen. Derfor kickstarter vi igen skoleåret med at afholde Valgugen, hvor mere end 155 skoler sætter elevdemokratiet i højsædet, siger Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.

Demokratisk dannelse er en kerneopgave for den danske grundskole. Derfor sætter Danske Skoleelever for fjerde år i træk fokus på elevdemokrati og elevrådsarbejde med Valgugen – en national emneuge, der starter i dag. Valgugen udgør én af tre aktiviteter, som året rundt styrker elevernes demokratiske dannelse og selvtillid.

Aktuelt viser Demokratianalysen 2024 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at over halvdelen af unge (53%) har lav demokratisk selvtillid – et tiltagende demokratisk problem, der allerede begynder i grundskolen. Elevrådsarbejdet og oplevelsen af medbestemmelse er for mange elever det allerførste møde med den demokratiske proces og derved nogle af grundstenene i deres demokratiske dannelse. Derfor starter vi hvert skoleår med Valgugen, som skal skabe de allerbedste betingelser for, at eleverne kan og tør bruge deres stemme under og efter elevrådsvalgene og derigennem få lyst til at engagere sig både i elevrådet og demokratiet.

Oplevelsen af at blive hørt på egen skole giver demokratisk gåpåmod!

– Når vi elever helt konkret oplever at blive hørt og få indflydelse på vores egen skoledag, får vi større lyst til at bruge vores demokratiske stemme senere hen i livet og engagere os i demokratiet, tilføjer Caroline Helene Hermansen.

I dag starter Valgugen, hvor elever fra 0.-9. klasse fra mere end 155 skoler rundt om i Danmark skal arbejde med demokrati og medbestemmelse. Valgugen danner ramme om det årlige elevrådsvalg, som er helt centralt for det danske elevdemokrati ude på skolerne. Vi har tilrettelagt et undervisningsforløb til alle klassetrin, så det både er sjovt og lærerigt at arbejde med demokrati i skolen. Vi sender live fra Valgugen i dag mandag d. 2. september og igen fredag d. 6. september, hvor emneugen kulminerer med elevrådsvalg på landets skoler.

Se med på: www.valgugen.dk/live.

Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Manglende information på afspærringskilt skabte forvirring

0

I slutningen af sidste uge blev der sat nye skilte op i forbindelse med vejarbejdet i Sjællandsgade i Fredericia. Skiltene vakte hurtigt undren blandt byens borgere, da der kun stod “20/12” uden yderligere forklaring. Det førte til flere henvendelser til Fredericia Kommune, herunder en fra Fredericia AVISEN til lederen af Vej & Park, Ditte Nielsen.

Ditte Nielsen undersøgte sagen nærmere, og ifølge oplysninger fra AVISEN var der flere borgere, der også havde kontaktet hende med spørgsmål om skiltenes betydning. På mandag kom der derfor nye skilte op, hvor der nu tydeligere står: “Sjællandsgade spærret 23/8 – 20/12”. Dette klargør, at Sjællandsgade vil være lukket for trafik i en periode fra den 23. august til den 20. december. Inden ophængningen “20/12”-skiltet havde der været et andet skilt til afspærringen, hvor der stod, at Sjællandsgade ville være spærret frem til den 1. september.

Årsagen til afspærringen af Sjællandsgade er en del af det ambitiøse “Kyst til Kyst” voldprojekt, der skal styrke og revitalisere Fredericias historiske voldanlæg. Arbejdet, der blev påbegyndt i juni 2024, fokuserer på at skabe mere sammenhæng i voldanlægget, der tidligere har været brudt af forskellige vejanlæg.

Projektet indebærer flere store anlægsarbejder. Blandt de første opgaver er rydning og afgravning af en del af volden, hvilket kræver opstilling af over 100 pæle til at bære to nye stibroer og to støttemure på op til 8 meters højde. Disse broer, der bygges af cortenstål, vil forbinde Slesvigs Bastion med Holstens Bastion og dermed skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af voldanlægget.

Sjællandsgade, der blev ført gennem voldanlægget i 1920’erne, har længe været en hindring for forståelsen af den historiske forbindelse mellem bastionerne, volden og ravelinen. Projektet søger at genskabe denne forståelse ved at fjerne dele af vejen og genetablere voldens oprindelige struktur. Skråningerne langs Sjællandsgade vil blive gjort stejlere og beklædes med cortenstål, hvilket vil fremhæve snittet gennem volden og styrke oplevelsen af voldanlæggets historiske betydning.

Desuden vil Vester Voldgade nord for Sjællandsgade blive flyttet mod øst for at gøre plads til at genskabe den del af volden, som blev afgravet ved anlæggelsen af vejen.

Projektet “Kyst til Kyst” har fået stor opbakning, både økonomisk og ideologisk. I juni 2016 modtog Fredericia Kommune en generøs donation på 50 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden, som blev delt mellem to hovedområder: 15 millioner kroner blev afsat til bevaring af ejendomme inden for volden, og de resterende 35 millioner kroner blev dedikeret til at styrke voldens karakter og landskab.

En del af disse midler, cirka 2,5 millioner kroner, blev brugt på en national konkurrence, hvor landskabsarkitekter og samarbejdspartnere fra hele Danmark blev inviteret til Fredericia for at præsentere deres ideer til, hvordan byens fæstningsanlæg kunne revitaliseres og gøres til et endnu mere attraktivt kulturarvsmål.

Det nuværende projekt er resultatet af denne konkurrence, og de mange nye initiativer gennemføres nu i flere etaper for at skabe en mere sammenhængende og indbydende fæstningsby.

Afspærringen af Sjællandsgade, som nu er i gang, vil have en betydelig indvirkning på trafikken i området frem til december. Selvom det kan skabe midlertidige gener for borgerne, forventes resultatet at være til stor fordel for byen på længere sigt. Den forbedrede adgang til Holstens Bastion og den nye sammenhæng mellem de historiske bastioner vil ikke kun gavne lokalbefolkningen, men også tiltrække turister og historieinteresserede besøgende.

Med dette projekt ønsker Fredericia Kommune at styrke byens kulturelle identitet og historiske arv. Arbejdet ved Sjællandsgade, Landsoldatspladsen, Kongens Port og Prangervej er alle en del af det omfattende initiativ, der skal sikre, at Fredericia bevarer sin status som en af Danmarks mest betydningsfulde fæstningsbyer.

Erhvervsdirektør ser lys for enden af tunnelen

0

Fredericia Kommune går tilbage i årets DI-måling af erhvervsvenlighed, men erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser det som en mulighed for forandring. Med et skarpt fokus på grøn omstilling, samarbejde og innovation er ambitionen klar: Fredericia skal forvandles til Danmarks førende knudepunkt for vækst inden for grøn energi, transport og logistik.

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer er ikke tilfreds med gårsdagens DI-måling. Resultaterne skal forbedres, og gejsten skal tilbage til Fredericia, for byen har så meget at byde på. Kristian Bendix Drejer tager et af mange opkald dagen efter offentliggørelsen af den årlige DI-måling. Han er på ingen måde tilfreds, men han er positiv og ambitiøs. Dette forklarer han med alvor i øjnene. Han skal løbe mellem møder i dag; der er travlt i det fredericianske erhvervsliv, og mange ønsker at bidrage til byens udvikling. Derfor er der brug for mange samtaler, når fremtidens byggesten skal lægges.

– Vi er et andet sted nu, siger erhvervsdirektøren og tilføjer: – Nu skal vi bevise over for vores medlemmer og byen, at vi kan rykke byen til næste niveau. Vi er i gang, og jeg tror på fremtiden.

– Vi er ikke tilfredse med den nuværende placering i målingen, siger Drejer, der absolut ser med alvor på resultaterne. – Men vi ser 2024 som et år midt imellem – vi har haft stor succes gennem en årrække med vores satsning på transport og logistik. Nu står vi et sted, hvor vi fokuserer på at styrke vores position som Danmarks knudepunkt for vækst inden for grøn energi, transport og logistik. Her forventer jeg, at vi vil se fremgang i de kommende år, slår han fast.

Drejer understreger, at kommunen og Business Fredericia vil intensivere samarbejdet med lokale aktører, især i forbindelse med grøn omstilling og klima.

– Jeg glæder mig over, at vores havneselskab ADP A/S er blevet en del af et nyt partnerskab med EVIDA og TotalEnergies. Det er et initiativ, jeg forventer vil bringe store fordele med sig. Der er et overflødighedshorn af projekter, der sætter Fredericia på landkortet, som jeg ved vil bidrage positivt til Fredericias udvikling i de kommende årtier, siger han.

Fredericia Kommunes mål er at føre kommunen ind i næste fase af den grønne omstilling ved at fremme udviklingen af grønne drivmidler og teknologier til transport og logistik.

– Vi vil fortsætte med at samle de bedste kræfter inden for innovation, teknologi og erhvervsliv, forklarer erhvervsdirektøren, der vil kæmpe for, at Fredericia genvinder terræn. Sammen med kommunen, organisationer og Business Fredericia skal der arbejdes målrettet på at skabe nye gode resultater og fortællinger fra Fredericia. Det arbejde er i gang, fortæller han.

Drejer anerkender, at DI-målingen afslører områder, der kræver forbedring. – Vi tager målingen alvorligt og vil bruge den som et værktøj til at forbedre vores arbejde. Vores ambition er at skabe de bedste rammevilkår for virksomhederne i Fredericia, så de kan vokse, trives og bidrage til den grønne omstilling.

Han påpeger, at kommunen vil arbejde aktivt på områder som sagsbehandling, samarbejde med jobcenteret og kommunikation. – Vi tror på, at fremtidens vækst ligger i samarbejde og videndeling. Derfor mødes vi også på kryds og tværs og inddrager virksomhederne og andre interessenter løbende, siger han.

Ser man på resultaterne af DI’s måling, er der både udfordringer og fremskridt. Kommunen går tilbage i flere kategorier, men der er også områder med fremgang. Blandt andet stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, fra 22 procent sidste år til 25 procent i år. Dette ser Drejer som et positivt tegn i en tid med mangel på faglært arbejdskraft.

På den anden side er virksomhederne mindre tilfredse med samarbejdet med det lokale jobcenter og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvor Fredericia falder markant på ranglisterne. – Vi ser frem til at tage disse udfordringer op, siger Drejer og tilføjer, at Business Fredericia vil fortsætte med at være en stærk stemme for erhvervslivet i Fredericia og arbejde for et bedre erhvervsklima.

– Vi vil fortsætte vores arbejde dag for dag – både i store og små fora – og sikre, at Fredericia bliver en del af løsningen på de globale klimaudfordringer, siger han.

Han tager en tår af sin kaffekop og kigger op på det store Fredericia-kort, som han er kendt for at have på sit kontor.

– Se, hvor meget vi er lykkedes med gennem årene. Se på, hvad vi i samarbejde med kommunen og borgerne har opnået. Det er jo fantastisk. Fredericia er blevet en helt anden by end den by med skorstene, som vi var kendt for tidligere. Det skal vi være stolte af, og vi har også fejret de små sejre undervejs. Men nu skal vi igen i arbejdstøjet og kæmpe for Fredericia. Jeg er sikker på, at virksomhederne vil bidrage hertil, og ikke mindst lade det komme til udtryk i fremtidige målinger, slutter Kristian Bendix Drejer.

En retrospektiv udstilling af Martin Bodilsen Kaldahls værker

0
6. Spatial Drawing #29, 2018. Foto: Ole Akhøj
6. Spatial Drawing #29, 2018. Foto: Ole Akhøj

Da Middelfart Avisen besøger CLAY Keramikmuseum en tidlig tirsdag formiddag, klinger lyden af skridt stadig i det store, lyse rum, hvor Martin Bodilsen Kaldahl står iført hvide handsker og et skarpt blik bag sine briller. Midt i rummet arbejder han på at færdiggøre sin nye udstilling – en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske virke. Udstillingen, der åbner på keramikmuseet den 8. september, byder på en omhyggeligt kurateret samling af Kaldahls værker fra de seneste tre og et halvt årti. Ifølge kunstneren selv er det en præsentation, der ikke alene viser udviklingen af hans tekniske færdigheder, men også hans konstant skiftende forhold til form, farve og koncept.

Martin Kaldahl in the Danish Art Workshops SVFK, Copenhagen 2023. Foto: Dorte Krogh
Figure 2: Martin Bodilsen Kaldahl på Statens Værksteder for kunst. (SVFK), 2023. Foto: Dorte Krogh

Udstillingen Martin Bodilsen Kaldahl er i gang med at kuratere, da vi kommer, skal præsentere en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske praksis.

– Det er en udstilling, der viser værker fra de sidste 35 år, et udvalg af værker fra de sidste 35 år. Det betyder, at den viser en udvikling, og vi har valgt at opstille den på en måde, så man starter med det nyeste – det, jeg arbejder med nu – og så går man tilbage gennem rummet og kommer til de tidligste værker, jeg lavede for over 30 år siden, forklarer Kaldahl.

Den kronologiske opsætning skal gøre det muligt for beskueren at opleve en klar udvikling, ikke kun i Martin Bodilsen Kaldahls tekniske færdigheder, men også i hans tilgang til form, farve og koncept, og så er det en udstilling, hvor hvert værk er en milepæl i hans egen kunstneriske rejse.

– Man møder et væld af værker, bemærker Kaldahl med et smil, og fortsætter:

– Det er blevet til mange ting, og dette er langt fra det hele. Det gør, at udstillingen fremstår mangfoldig, og det kan virke overvældende, men hvis man bevæger sig langsomt igennem og ser på værkerne på samme måde, som man gør på et museum, så kan man betragte hver enkelt ting for sig.

Han har valgt at placere værkerne i et grid, der giver hvert enkelt stykke sin egen boks.

– Når man står og kigger på et værk, er det dét, man fokuserer på, og så går man videre til det næste, forklarer han om konceptet.

Opstillingen i “grids”, fungerer sådan at hvert værk præsenteres i sin egen boks, så de får en individuel opmærksomhed, og tillader besøgende at fokusere på ét værk ad gangen.

En leg med perception og form

En stor del af Kaldahls kunstneriske udvikling kan spores gennem hans brug af striber og linjer.

– Jeg begyndte på et tidspunkt at arbejde med striber for at undersøge, hvad der sker, hvis man lægger striber på objekterne, fortæller han, mens vi betragter en række værker fra hans tidlige periode.

Figure 9: Other Planes #5, 2002, stentøj,  74X­ 44X­ 39 cm. Foto: Dorte Krogh

– Man kan gøre det meget markant med nogle hårde striber, der står klart frem. Senere, omkring årtusindskiftet, begyndte jeg at arbejde med planer, jeg satte uden på værkerne for at lege med, hvordan vi opfatter ting.

Men inspirationen til striberne kom fra en noget uventet kilde – den britiske flådes kamuflage fra 1. verdenskrig.

– Jeg lavede en hel serie kaldet ‘DazzleWazzles.’ ‘Dazzle’ refererer til en bestemt type kamuflage, man brugte til skibe under 1. verdenskrig, fordi man ikke kunne bruge almindelig kamuflage på havet, da lyset hele tiden skifter. I stedet lavede man voldsomme, store mønstre på skibene, så man ikke kunne se, hvor mange skibe der egentlig var, og det gav dem tid til at undvige torpedoer.

Kaldahl var dybt fascineret af den her “dazzle”-effekt, under hans tid i London, og fascinationen førte til en række værker, hvor kontraster, skarpe linjer og uventede mønstre netop leger med beskuerens øje og perception.

– Hvordan de to ting hænger sammen, hvad man ser på. Man kan ikke skille de to elementer ad; man må tage det hele, som det er, uddyber han, mens vi betragter den.

Materialeskift og farvernes nye rolle

Omkring midten af 2000’erne traf Kaldahl en vigtig beslutning om at skifte materiale fra stentøj til lertøj.

– Jeg skiftede materiale fra stentøj til lertøj omkring 2006. Jeg besluttede mig for at arbejde med lavere temperaturer, hvilket gav flere muligheder for farver, fortæller han med begejstring i stemmen.

Valget markerede nemlig et skifte fra den mere traditionelle, tunge keramik til en lettere og mere farverig udtryksform. For ham lå der med denne ændring også en ny frihed til at eksperimentere med overflader og dekorationer.

– På et tidspunkt begyndte jeg at tage dekorationen væk fra overfladen og placere den ved siden af objekterne. Det var min idé: Hvad sker der, hvis jeg gør det? forklarer han.

Hans nysgerrighed førte til værker som serien “Not Pots,” hvor grænsen mellem skulptur og brugskunst udviskes.

– Det handlede om, hvordan formen kunne påvirke beskueren, og hvad man kunne opnå i forhold til det, fortæller han.

Naturens greb

Kaldahls fascination af naturen og menneskets forhold til den ses tydeligt i hans senere værker, som han kalder “grenobjekter.” Disse værker kombinerer naturlige og kunstige elementer på en måde, der udfordrer vores opfattelse af, hvad der er naturligt og hvad der er skabt.

– Jeg har en afslutning med en rigtig gren, og så modellerer jeg en anden gren ind i det andet forløb, så der opstår en kombination af noget kunstigt, som alligevel leger med, hvordan vi forholder os til natur, forklarer han.

Kaldahl leger også med ideen om naturens uendelige variationer og menneskets evne til at skabe systemer og strukturer ud fra dem.

– Vi tænker på natur som noget unikt, hvor intet er ens – der er ikke to træer, der er ens, og ingenting i naturen er ens; alt er lidt forskelligt. Denne idé fandt jeg interessant at udfordre ved at afstøbe en gren og derefter modellere flere versioner, så jeg havde en form, jeg kunne gentage, siger han og understreger den spænding, der kan ligge i at manipulere naturens egne former.

Blandt de mest opsigtsvækkende værker i udstillingen finder vi “King of Knots,” en skulptur, der på mange måder illustrerer Kaldahls kunstneriske udvikling og hans leg med kompleksitet og form.

Figure 5: King of Knots / Knot #1, 2012, lertøj, 106X­ 43X­ 51 cm. Foto: Jeppe Gudmundsen Holmgren

– Den stammer fra en udstilling, jeg lavede i 2012. Den er lavet på samme måde som de andre, med små stykker, men jeg har glattet dem ud, fordi jeg ønskede at skabe en følelse af noget elegant, men også med lidt modstand, siger han.

– Hvis man kigger nærmere på den, kan man sammenligne den med en lang ballon, man kan binde knuder på. Den føles som om, den kunne sprænge, hvis man pustede lidt mere op.

Den balance, som er skabt mellem det elegante og det ustabile, det kontrollerede og det tilfældige, er også noget, man ser gå igen i mange af Kaldahls værker.

– Det viser, at værket ikke er så stabilt, som man måske tror, eller så færdigt, som man kunne tro. Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver for elegant eller perfekt, forklarer han.

Figure 8: White Accumulation, Spatial Drawing #63, 2020, lertøj, tredelt skulptur, 37X­ 109X­ 41 cm. Foto: Ole Akhøj

En kunstnerisk hjemkomst på CLAY

For Martin Bodilsen Kaldahl er CLAY Keramikmuseum faktisk ikke bare et udstillingssted – det er nemlig også en del af hans personlige og kunstneriske historie.

– Det er fantastisk at kunne udstille her, siger han.

– Museet repræsenterer en rig tradition for dansk keramik, og jeg har selv været involveret i museet, tilbage i 90’erne, da det var et lille museum i en gammel villa.

Kaldahl beskriver, hvordan udviklingen af museet fra en lille villa til et anerkendt udstillingssted har været en rejse, der spejler hans egen udvikling som kunstner.

– Jeg har arbejdet mange år med dette, og der er noget at vise. Det er godt. Jeg synes også, at opstillingen lever godt op til forventningerne, siger han med et smil.

En rejse gennem tid og form

Udstillingen på CLAY Keramikmuseum åbner den 8. september og inviterer os ind i Martin Bodilsen Kaldahls kreative univers – en verden, hvor ler, former og farver udforskes gennem 35 års kunstnerisk praksis.

– Princippet med at lege med tilfældigheder, der opstår i processen, begyndte at optage mig meget. Det har jeg arbejdet rigtig meget med sidenhen, med de rør-objekter, jeg kalder ‘rumlige tegninger’, fortæller Kaldahl og afslutter

– Man kan se i de tidligste værker, at jeg arbejder meget præcist med udtrykket. Men nu handler det om at lege, eksperimentere, og se, hvad der sker.

Hvorfor øver Politiskolen i Fredericia?

0

I længere tid har borgere i Fredericia udtrykt deres utilfredshed med politiskolens øvelseskørsler i byen. Politiskolen, der ligger i Vejle, udfører ofte øvelseskørsel i forskellige byer i regionen, herunder Fredericia, hvilket ofte resulterer i meget udrykning. Flere borgere har rettet henvendelse til AVISEN omkring, og kritikken er blevet rejst for Politiskolen, som kommer med svaret på, hvorfor der øves i Fredericia.

En civil politibil i fuld fart med udrykning er ikke et særsyn i Fredericia. Og heller ikke, at udrykningen pludselig slukkes hurtigt, selvom der ikke er stoppet nogen køretøjer. Det er et typisk tegn på, at det er Politiskolens elever, der er på øvelse.

Rektor Jan Bjørn fra Politiskolen forklarer, at det er nødvendigt for skolen at variere de steder, hvor øvelseskørslerne finder sted, for at sikre en alsidig og realistisk træning af de studerende.

– Det er ikke sådan, at fordi vi bor i Vejle, så kører vi kun rundt i Vejle hele tiden. Vi kører også til andre byer, siger Jan Bjørn.

Politiskolens aktiviteter i Fredericia og omegn

Da Politiskolen fik en afdeling i Jylland, blev den midlertidigt placeret i Fredericia, mens faciliteterne i Vejle blev opført. Selvom skolen sidenhen er flyttet til Vejle, er øvelseskørslerne fortsat i Fredericia. For mange borgere er det frustrerende, at deres by stadig bruges som træningsområde, hvilket med jævne mellemrum har ført til farlige situationer.

Politiskolen, der har ansvaret for at uddanne fremtidens politibetjente, gennemfører dagligt øvelseskørsler for at forberede de studerende på forskellige scenarier, de kan møde i deres fremtidige job. Dette inkluderer både kørsel i civile og uniformerede biler i forskellige byer og politikredse.

– Man kan ikke sige, at nu har vi lige kørt en tur i Vejle, og nu er vi i Fredericia, og senere kører vi til Kolding. Det er svært at sige præcis, hvor stor en andel af bilerne, der kører i en bestemt by. Jeg kan ikke give et konkret svar på det, siger Jan Bjørn.

Rektoren understreger, at øvelseskørslerne ikke er begrænset til Vejle eller Fredericia, men finder sted i hele Sydøstjyllands Politikreds, samt i Syd- og Sønderjyllands politikreds, på Fyn og nogle gange i Midt- og Vestjyllands politikreds.

– Vi beslutter dagligt, hvor vi kører hen, forklarer Bjørn.

Denne fleksibilitet er nødvendig for at give de studerende en alsidig træning, som afspejler de reelle forhold, de vil møde i deres fremtidige arbejde.

Politiskolens sikkerhedsprincipper

På trods af borgernes bekymringer understreger Jan Bjørn, at sikkerhed altid er en topprioritet under øvelseskørslerne.

– Det er klart, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå uheld og minimere de gener, vores kørsel måtte medføre. Men vi er nødt til at lære vores studerende at køre under forskellige forhold, fordi det er vigtigt, at de er forberedt på situationer, inden de opstår. Det er noget, de skal lære, og de skal være gode til det, forklarer han.

Han tilføjer, at kørslen altid skal foregå sikkert og forsvarligt, og at det er meget beklageligt, når der sker uheld.

– Vi understreger altid, at kørslen skal foregå sikkert og forsvarligt. Så det er selvfølgelig meget ærgerligt, når der sker uheld, siger rektoren.

En nødvendighed

Mens det er forståeligt, at borgerne føler sig utrygge ved øvelseskørsel i deres by, påpeger Jan Bjørn, at det er et nødvendigt led i uddannelsen af politibetjente.

– Vi kan ikke uddanne betjente uden praktisk erfaring med kørsel under forskellige forhold. De skal være i stand til at reagere hurtigt og korrekt i alle mulige scenarier. Det er en del af deres uddannelse og en del af vores ansvar som uddannelsesinstitution” siger han.

Rektoren nævner, at træningen i forskellige byer og politikredse er afgørende for at sikre, at de studerende bliver bekendt med forskellige veje, trafikmønstre og bymiljøer. Det gør dem bedre forberedt på deres fremtidige job og forbedrer deres evne til at træffe hurtige og sikre beslutninger, når de patruljerer på de danske veje.

En balanceret løsning?

Mens kritikken af politiskolens øvelseskørsler i Fredericia fortsætter, står det klart, at træningen er nødvendig for at forberede fremtidens betjente på de udfordringer, de vil møde. Politiskolen er bevidst om de udfordringer, som øvelseskørslerne kan medføre for lokale borgere, og rektor Jan Bjørn understreger, at de vil fortsætte med at gøre alt for at minimere generne.

Fredericias borgere, som har oplevet uheld og nærvedulykker, håber dog, at der kan findes en løsning, der bedre balancerer skolens træningsbehov med hensynet til byens sikkerhed og tryghed. Det er en kompleks udfordring, men en, der kræver fortsat dialog og gensidig forståelse mellem politiskolen og de lokalsamfund, hvor øvelseskørslerne finder sted.

Aarhus Universitet tager et vigtigt skridt mod CO2-neutralitet

0

Ikast, 5. september 2024 – I dag tager Aarhus Universitet et stort skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af et stort solcelleanlæg på DTU Risø Campus i Roskilde. Dette initiativ er ikke kun et vidnesbyrd om vilje og teknologisk kunnen, men et effektivt bidrag til universitetets visionære målsætning om at opnå CO2-neutralitet inden 2040.

Aarhus Universitet har taget endnu et væsentligt skridt i retning mod at opnå sine ambitiøse klimamål ved at installere solceller på flere af bygningerne på DTU Risø Campus i Roskilde. Med 875 solpaneler, der strækker sig over 1.708 kvadratmeter på fem bygninger, forventes dette imponerende anlæg at producere 349.008 kWh om året. Projektet er en del af universitetets klimastrategi for 2020-2025, der sigter mod at reducere CO2-udledningen med 35% inden 2025 og nå fuld CO2-neutralitet i 2040.

Som led i denne strategi vurderes alle bygningstage på Aarhus Universitet, herunder DTU Risø Campus, for deres potentiale til at understøtte solcelleinstallationer. Roskilde er en af fire lokationer, hvor Faculty of Technical Sciences har igangværende solcelleprojekter. De store, fritliggende bygninger på campus er særligt velegnede til denne form for energiproduktion.

– Det er dejligt, at solcelleprojektet i Roskilde er kommet så langt, at det kan tages i brug. Universitetet har et ansvar for grøn omstilling, og vi vil gerne engagere os i at udvikle samfundet i en bæredygtig retning, udtaler Eskild Holm Nielsen, Dekan for Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.

Installationen af solcellerne på DTU Risø Campus er udført af solenergispecialisten Co2Pro. Dette samarbejde er en vigtig del af firmaets overordnede vision om at fremme grøn energi i hele Danmark.

– Vi er stolte af at være den professionelle samarbejdspartner med Aarhus Universitet, der aktivt bidrager til at fremme den grønne omstilling i både industri, erhverv, offentlige sektorer og hos private aktører, udtaler Jan Østergård, salgschef hos Co2Pro. Vores mål er at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid ved at reducere barriererne for adgang til solenergi og energilagring. Vi ønsker, at grøn energi bliver et naturligt, økonomisk og let valg for alle, og vi arbejder hver dag for at gøre denne vision til virkelighed.

Projektet understøtter samtidig udviklingen af RISØ Gateway. Denne nye bydel, der er en del af partnerskabsaftalen mellem DTU, Roskilde Kommune og Andel, vil blive et eksempel på, hvordan grønne teknologier kan integreres i fremtidens byer for at skabe mere bæredygtige og biodiverse bydele.

Minister i dialog med unge om spilafhængighed på Ungdommens Folkemøde

0
Foto: AVISEN

Nye tal fra Spillemyndigheden viser, at særligt unge under 26 år gør brug af hjælpelinjen StopSpillet og ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere). Skatteministeren er til stede på Ungdommens Folkemøde for bl.a. at sætte fokus på spilafhængighed blandt unge.

Tallene viser en klar tendens – mere end 600 børn og unge under 26 år har siden 2019 rakt ud til StopSpillet for hjælp til at håndtere problemer omkring pengespil. Og mere end 20.000 unge under 30 år har via ROFUS udelukket dem selv fra at kunne spille pengespil. Det svarer til 41 pct. af alle, der har registreret sig.

Skatteminister Rasmus Stoklund er klar i mælet, når emnet er pengespil blandt unge:

– Alt for mange har problemer med pengespil i Danmark. Også blandt unge mennesker. Det er meget alvorligt og bekymrende. Derfor er det godt, at de nye tal fra Spilmyndigheden viser, at mange unge, som bliver fanget af pengespil, rækker ud efter hjælp, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Siden oprettelsen af ’StopSpillet’ i 2019, som rådgiver om ansvarligt spil og spilafhængighed, har hjælpelinjen modtaget knap 3.200 henvendelser fra spillere, pårørende og fagpersoner. Hele 37 pct. af henvendelserne fra spillere kom fra unge mellem 18 og 25 år, mens 4 pct. kom fra unge under 18 år.

Tal fra ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere), der giver spillere muligheden for at udelukke sig fra onlinespil, fysiske kasinoer og fysiske væddemål, viser samme tendens: Pr. 1. august 2024 var der godt 51.000 registrerede i ROFUS. Heraf var 41 pct. altså under 30 år.

– StopSpillet og ROFUS er vigtige værktøjer i kampen mod spilafhængighed. Og de nye tal viser, at der er efterspørgsel på hjælp. Det er godt, at unge mennesker søger hjælp, når de oplever, at gamblingen har eller er ved at tage overhånd for dem, siger Rasmus Stoklund og fortæller, at området også har politisk bevågenhed.

– Vi skal gøre mere, end vi gør i dag for at beskytte vores børn og unge. Derfor ser jeg frem til at arbejde videre med spilområdet sammen med Folketingets partier, så vi bedre kan beskytte spillere mod at udvikle spilafhængighed, siger han.

Skatteministeren deltager i dag i Ungdommens Folkemøde i Valbyparken for at sætte fokus på spilproblemer blandt børn og unge. Ministeren skal blandt andet holde en tale, hvor han vil opmuntre til, at politikerne og de unge laver en alliance, der handler om at passe bedre på alle de unge, der bliver fanget ind af pengespil.

– Det er nemlig de unge, der er tættest på deres kammerater. Det er dem, der kan se og registrere, om en ven er på vej ud i problemer. Og det er de unge, som kan hjælpe med at tage det seje ud af gambling, siger Rasmus Stoklund.

Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg

DIF vil have unge med ved bordet i bestyrelseslokalerne

0
SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger....