Onsdag eftermiddag klokken 14:10 blev en knallert standset af politiet i Gothersgade i Fredericia.
Føreren, en 28-årig mand fra byen, blev mistænkt for at køre påvirket af stoffer og blev derfor kontrolleret på stedet. Ved en efterfølgende visitation blev manden fundet i besiddelse af 10 gram hash og 0,5 gram kokain. Politiet sigtede ham for narkokørsel samt for besiddelse af stoffer.
Tyskerne har et valgsprog “grau ist die Theorie, grün ist das Leben”. Et valgsprog med fokus på praksis fremfor på teoretiske grublerier, som Regeringen tydeligvis har negligeret i forbindelse med den fremlagte uddannelsesreform “Epx – et Erhvervsrettet og professionsrettet gymnasium”.
I bund og grund noget af et katastrofalt forslag, der fjerner 10 klasse for de elever og forældre, der ikke har penge til at betale et efterskoleophold og smider HF ud med badevandet. HF, der kan være enten to eller tre årigt og med en flot historik i retning af at hjælpe sårbare og mindre ressourcestærke elever videre i uddannelsessystemet.
For at gøre ondt værre sættes adgangskravet til gymnasiet op fra fem til seks, hvilket grundet drengenes lidt senere modning vil gøre de traditionelle gymnasier til rene pigeskoler. Den sikre vej til at sludse endnu flere unge kvinder ind på universiteterne, mens drengene må nøjes med en discountuddannelse Epx, hvor adgangskravet kun er to.
Alt i alt en reform præget af at være rent skrivebordsarbejde, som smerter en gammel skolemand med 35 års ledelseserfaring inden AMU og senest 22 år som direktør for Campus Vejle, der er en kombinationsskole med HHX, HF, EUX og merkantile erhvervsuddannelser.
Konservativt by-og regionsrådsmedlem, Morten Weiss-Pedersen.
Onsdag klokken 17:25 standsede politiet en bil på C.F. Tietgens Vej i Fredericia.
Føreren, en 22-årig mand fra Haderslev, blev kontrolleret og det viste sig, at han ikke havde førerret til personbilen.
Dette var ikke første gang, at manden var blevet taget for at køre uden førerret, og derfor beslaglagde politiet bilen. Manden blev sigtet for gentagne gange at have kørt uden gyldig førerret.
En nummerplade, der blev stjålet fra en personbil på Kongebrovej i Middelfart, er blevet fundet monteret på en anden bil i Fredericia.
Tyveriet fandt sted den mandag kl. 09.00, hvor bilens bagerste nummerplade blev fjernet.
Efter en undersøgelse har Fyns Politi lokaliseret nummerpladen på en Fiat Punto i Fredericia. Politiet efterforsker nu sagen for at finde ud af, hvordan nummerpladen er endt på den anden bil, og hvem der står bag tyveriet.
Tyveri af nummerplader er en kendt metode, der ofte bruges til at skjule identiteten på køretøjer i forbindelse med kriminelle aktiviteter.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
En 54-årig mand fra Armenien, bosat i Danmark gennem 13 år, stod i går tiltalt i en domsmandsret i Odense for trusler og chikane mod en sagsbehandler fra Jobcenteret i Middelfart.
Ifølge TV2 Nyheder, der rapporterede sagen onsdag aften, havde manden efterladt 147 truende talebeskeder på sagsbehandlerens telefonsvarer over en periode på to måneder i 2021. Anklagerne inkluderede verbale angreb, hvor manden flere gange ytrede dødstrusler og grove fornærmelser rettet mod både sagsbehandleren og hendes familie.
Ifølge manden selv var han frustreret over sagsbehandlerens afslag på førtidspension, som en læge havde anbefalet. Han følte sig dårligt behandlet af jobcenteret og mente, at sagsbehandleren havde manipuleret dokumenter fra hans læge, så det fremstod, som om han ønskede at komme i arbejde frem for at modtage pension. Manden forklarede i retten, at de mange beskeder ikke var ment som trusler, men snarere som en måde at få sagsbehandleren til at forstå sandheden. Han hævdede desuden, at hans bemærkninger om, at sagsbehandleren skulle dø, var misforstået og en uheldig oversættelse fra armensk.
Sagen havde haft store personlige konsekvenser for sagsbehandleren, som under retssagen beskrev, hvordan hun følte sig utryg og konstant frygtede for sit liv. Hun havde efterfølgende modtaget psykologbehandling og var sygemeldt i flere måneder på grund af hændelsen.
På trods af anklagemyndighedens krav om en hårdere straf samt udvisning af Danmark, blev manden idømt fire måneders betinget fængsel. Retten lagde vægt på mandens baggrund og det tidsmæssige forløb. Dommen var dog ikke enstemmig, da én af dommerne mente, at straffen burde have været ubetinget. Manden kunne derfor forlade retsbygningen som en fri mand.
Retten i Odense afgjorde også, at der ikke var grundlag for at udvise den tiltalte, da det ville kræve en dom på mindst fire til fem måneders ubetinget fængsel, en straf, han altså undgik.
En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune er blevet sigtet for at have ført en personbil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.
Hændelsen fandt sted på Rugårdsvej i Harndrup den onsdag omkring kl. 18.20.
Ifølge Fyns Politi kørte manden i sydøstlig retning, da han blev stoppet af politiet. Efter en nærmere undersøgelse blev det konstateret, at han var påvirket af stoffer, hvilket førte til, at han blev sigtet på stedet.
Et el-løbehjul af mærket Niu blev stjålet fra Jernbanegade i Middelfart tirsdag omkring kl. 19.05.
Løbehjulet er gråt og sort og var udstyret med en sort hjelm, som også blev stjålet.
Fyns Politi efterforsker nu tyveriet og opfordrer vidner eller personer med informationer om hændelsen til at henvende sig.
Tyverier af el-løbehjul er blevet et stigende problem i flere byer, da disse ofte er lette mål for tyve.
Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening og de kommunale tilskud har skabt politisk debat i Fredericia. Efter at foreningen har meddelt, at de frivilligt vil tilbagebetale de modtagne midler og trække sig som folkeoplysende forening, har Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen, udtrykt sin støtte til beslutningen.
Turan Savas, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for Fredericia Tyrkisk Kulturforening, har stået i spidsen for foreningens beslutning om at tilbagebetale omkring 220.000 kroner i kommunale midler. Beslutningen kom efter et skærpet tilsyn fra Fredericia Kommune, der pegede på en sammenblanding af regnskaber mellem kulturforeningen og Fredericia Moské. Foreningen ønsker nu at rydde enhver tvivl af vejen ved at betale midlerne tilbage og stoppe med at modtage offentlige tilskud.
Søren Larsen mener, at det er positivt, at foreningen har taget ansvar i sagen:
– Jeg synes, det er godt, at hvis der er tvivl om, hvorvidt tingene er foregået korrekt, så tager de det ansvar, der skal til for at tilbagebetale, hvad der skal tilbagebetales, siger Larsen.
Selvom Turan Savas er en del af Socialdemokratiets byrådsgruppe, har sagen ikke været diskuteret internt i gruppen.
– Nej, det har vi ikke gjort på nogen måde. Vi har slet ikke diskuteret det i Byrådsgruppen, fordi hvis vi skulle tage en beslutning i Byrådssammenhæng, ville vi risikere at blive inhabil, så vi har slet ikke drøftet det i gruppen, siger Søren Larsen.
Søren Larsen understreger også, at han mener, foreningen har handlet i overensstemmelse med folkeoplysningsloven, men at de muligvis har haft vanskeligheder med at opfylde de krav, der følger med tilskuddene:
– Jeg tænker, at de har søgt om midler i henhold til folkeoplysningsloven, og de har modtaget dem på et tidspunkt. Måske har de haft problemer med at opfylde kravene, og så vælger de at tilbagebetale midlerne, slutter Søren Larsen.
Sagen har givet anledning til flere politiske overvejelser omkring brugen af kommunale midler til folkeoplysende foreninger og de krav, der stilles til deres regnskabsføring.
AVISEN har efter samtalen med Søren Larsen talt med Karsten Cordtz. Det kommer der en selvstændig artikel omkring.
Regeringens nye uddannelsesreform vækker både bekymring og eftertanke hos landets rektorer, og Jørgen Lassen, rektor ved Fredericia Gymnasium, er ingen undtagelse. Med en kritisk tilgang til reformens foreslåede ændringer frygter han, at de kan få vidtrækkende konsekvenser for både eleverne og hele uddannelsessystemet.
For Lassen er det særligt reformens fokus på ændringer af ungdomsuddannelserne, herunder højere adgangskrav til STX og lukningen af både HF og VUC, der skaber frustration. Efter at have deltaget i flere møder med blandt andre bestyrelsen for Danske Gymnasier og politikere fra både Konservative, Radikale Venstre og SF, er han klar i sin kritik.
– Der er ingen tvivl om, at uddannelsesreformen er det helt store emne lige nu, siger Jørgen Lassen, som har fulgt debatten tæt.
EPX: Skepsis over for den nye uddannelse
Reformens nye uddannelse, EPX, som kombinerer teoretisk og praktisk undervisning, skal ifølge regeringen åbne dørene til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men her stiller Lassen sig skeptisk over for, om EPX kan løfte den opgave, som HF tidligere har haft succes med.
– Jeg tror, vi alle er enige om, at vi mangler erhvervsuddannede unge. Men jeg er bekymret for, at vi forsøger at rette op på noget, der ikke fungerer, ved at ændre noget, der faktisk fungerer godt. Med de midler, der bruges her, kunne vi have løftet opgaven med HF, understreger han.
En af Lassens største bekymringer er den mulige opdeling af ungdomsuddannelserne i et nyt A- og B-hold. Mens regeringen forsøger at afskaffe denne forskel, frygter Lassen, at reformen i stedet vil skabe en endnu tydeligere opdeling mellem eleverne.
– Jeg er bekymret for, at Tesfayes tale om et opgør med A- og B-holdet kun vil forstærke forskellene. Jeg tvivler på, at EPX kan betragtes som en reel gymnasial uddannelse, og det vil stadig være finere at gå på STX, HTX eller HHX, forklarer Lassen.
Denne frygt bygger på en skævvridning af systemet, hvor de “finerere” gymnasieuddannelser vil blive prioriteret, mens EPX risikerer at stå tilbage som en mindre attraktiv vej for de unge.
En anden bekymring hos Lassen er regeringens forslag om at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser fra et gennemsnit på 5 til 6. Ifølge ham vil dette især ramme drengene hårdt, og det kan skabe en yderligere skævvridning i optaget på gymnasierne.
– Vi har tal, der viser, at hvis karakterkravet var 6, ville vi have mistet omkring 50 elever i 2023. Vi ville gå fra 207 til 160 elever, og kun 35 procent af drengene ville kunne klare det, forklarer han.
Dette vil få store konsekvenser for gymnasierne, især i mindre byer som Fredericia, hvor mange drenge klarer sig godt i løbet af gymnasieforløbet, selvom de måske starter med lavere karakterer.
Nedlæggelsen af HF og VUC vækker frustration
Fredericia Gymnasium har i mange år haft succes med at tilbyde HF, og i år har gymnasiet oprettet tre nye HF-klasser. Derfor vækker regeringens udspil om at afskaffe HF og VUC stor frustration hos Lassen.
– Det er sørgeligt, at man vil lukke VUC’erne, især de store som KVUC og Aarhus VUC. De løfter en sindssygt vigtig opgave med at give folk en ny chance, siger han.
Lukningen af VUC, som har været en vigtig institution for mange unge og voksne, der har brug for en ny chance i uddannelsessystemet, vil efter Lassens mening have store konsekvenser for lokalsamfundet og uddannelsessystemet som helhed.
En reform, der lyder godt på papiret
Reformen, som ifølge regeringen skal træde i kraft i 2030, har til formål at skabe bæredygtige gymnasieuddannelser i hele landet og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men Jørgen Lassen er ikke overbevist om, at reformen vil fungere i praksis.
– Det lyder godt på papiret, men det er svært at se, hvordan det reelt skal fungere – især i byer som Fredericia. Ministeren har meldt ud, at EPX’en højst sandsynligt skal placeres på en erhvervsuddannelse, forklarer han.
For Jørgen Lassen er det afgørende, at politikerne begynder at lytte til dem, der arbejder med ungdomsuddannelserne til daglig.
– Tesfaye siger, at vi skal have en ‘faglig krammer’, men det er ikke en krammer, vi har lyst til. Jeg håber, han begynder at lytte til os, der ved, hvordan det her system fungerer, afslutter Jørgen Lassen med en klar opfordring til politikerne om at lytte til fagfolkene i debatten om ungdomsuddannelserne.
