6.9 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kulturbærer forlænger med Middelfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub har indgået en toårig forlængelse af aftalen med Lasse Thomsen, der har været i klubben siden sommeren 2018.

Siden sommeren 2021 har Lasse Thomsen været klubbens anfører, og på trods af tilbud fra andre klubber, er parterne nu nået til enighed om en ny toårig aftale.

– Fra dag 1 har Lasse leveret en fremragende indsats i Middelfart, og han har udviklet sig som både spiller og menneske i sine 6 år i klubben. Hans betydning for holdet er vokset med årene, og han har udviklet sig til at være, hvis ikke den bedste, så en af de absolut bedste forsvarsspillere i 2. division, og samtidig er han en samlende figur på banen og i omklædningsrummet. Det har været meget vigtigt for os at få en ny aftale på plads med Thomsen, og vi er umådeligt tilfredse med, at Thomsen også er en del af Middelfart i de kommende to år, siger Middelfart Boldklubs sportschef, Søren Godskesen.

Lasse Thomsen har fået sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland. Siden har han spillet i Hobro og Marienlyst, inden turen gik til Middelfart i sommeren 2018.

Vejle manglede kvalitet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub tabte søndag 2-1 til Randers og er to point fra den rigtige side af nedrykningsstregen.

Randers har vist sig at være godt kørende i nedrykningsspillet, og med sejren over Vejle bevarer de syvendepladsen, der giver adgang til en kamp mod tredjepladsen om en plads i Conference League-kvalifikationen til næste sæson.

Dermed led Vejles forhåbninger om overlevelse i Superligaen et knæk, da det med 1-1 mellem Lyngby og Hvidovre har to point op til de kongeblå fra Lyngby. Vejle endte selv med at komme bagud 2-0, men fik reduceret til 2-1 på et mål af German Onugkha, som fik leveret oplægget af Anders K. Jacobsen. Det lykkedes dog ikke at få fremprovokeret en udligning.

– Vi satser meget til sidst og prøver også at ændre formation, men det hjælper ikke. Det er svært for os at få spillet til at flyde og få kvalitet i vores aktioner på den sidste tredjedel, og dermed bliver det for nemt for Randers at afvise vores tilnærmelser, siger Jacobsen til klubbens hjemmeside.

Randers’ mål faldt på noget, som angriberen ellers mener er blandt Vejles styrker.

– Der er plads til forbedringer, når vi taler om vores præstation. Det første mål er en dødbold, som vi har forsvaret godt på i lange perioder. Det er godt sat op af dem, og det er vigtigt med den slags mål i tætte opgør. Det var et bet for os at komme bagud på den måde. Den anden scoring var halvvejs en omstilling, som vi også vidste, at de er stærke på. De åbner os op ved at score på det, der skulle være vores styrker, siger Anders K. Jacobsen.

Næste gang Vejle skal i aktion er på søndag på udebane mod Hvidovre.

Dieselprisen stiger

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre har indgået en aftale, der tager endnu et skridt mod at gøre Danmark til et renere og sundere sted for både dyr og mennesker. Men det bliver dyrere for dieselbilisterne.

Aftalen fordeler samlet 5 mia. kr. til bl.a. markante investeringer i grøn varme, skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand. Som en del af aftalen er det også besluttet at forhøje dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-priser) med virkning fra 1. januar 2025.

– Vi kan se klimaforandringerne ske for øjnene af os, og derfor holder regeringen foden 
på den grønne speeder. Afgifter og tilskud er effektive ift. at påvirke vores adfærd, og derfor er en højere dieselafgift er et vigtigt værktøj, når det kommer til at nå vores klimamål,
siger Skatteminister Jeppe Bruus.

Samtidig med forhøjelse af dieselafgiften gennemføres en række kompenserende tiltag for 
borgere og erhverv, herunder nedsættelse af udligningsafgiften og midlertidig nedsættelse 
af den kilometerbaserede vejafgift.

Forhøjelsen af dieselafgiften skønnes at indebære et fald i CO2-udledninger på ca. 0,4 
mio. tons i 2025.

Nye problemer på skoleområdet: Merforbrug på 23 millioner kroner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Børne- og skoleområdet har siden årets begyndelse været i fokus i Fredericia Kommune. Først viste det sig, at der manglede penge blot få dage inde i året. Siden viste det sig at være en fejl i budgettet, men nu er området i fokus igen, da en opgørelse viser, at der vil blive et samlet merforbrug på 23 millioner kroner, som det ser ud nu.

En opgørelse viser, at der forventes et merforbrug på 3,5 millioner kroner på skoleområdet. På befordring forventes det, at det bliver i størrelsesordenen to millioner kroner, da udgifterne har været stigende de seneste par år, og der er en sammenhæng mellem udgifterne til børn, der visiteres til specialundervisning og lignende. På det specialiserede område forventes et merforbrug på op til 20 millioner kroner, og baggrunden for det er ifølge forvaltningen todelt. Tilvæksten på området var større end forventet i 2023, og den anden del drejer sig om blandt andet tilflytning og nyopståede situationer, som kan forventes at beløbe sig på op mod ti millioner kroner. Derudover har det i overgangen fra rammestyring til takststyring på de interne tilbud vist sig, at tilbuddene har været underfinansierede i budgettet, så der ikke er midler til at imødekomme det antal timer, som borgerne i tilbuddet er visiteret. En medvirkende faktor er herudover, at de nyoprettede tilbud endnu ikke er fuldt udnyttede. Merudgiften her kan opgøres til ti millioner kroner.

Forventer ikke at gå i nul

Børne- og Skoleudvalget mødtes mandag, hvor de holdt et langt møde, hvor de fik en orientering om merforbruget.

– Indtil videre sendes det videre med de tiltag vi iværksatte sidste år. Jeg forventer, at vi kommer til at lande lavere end det forventede merforbrug på 23 millioner kroner, men jeg tror ikke, at vi kommer til at gå i nul, når året er omme, siger udvalgsformand Ole Steen Hansen (A).

Han fortæller, at merforbruget skal ses i lyset af, at det er blevet dyrere at have børn inden for det specialiserede område.

– Et barn, der måske kostede to millioner kroner for nogle år siden, koster i dag seks millioner kroner. Sådan er udviklingen i landet, og det har vi fået en redegørelse for, forklarer Ole Steen Hansen.

Dansk Folkepartis Palle Dahl fortæller, at udvalget nu skal trække i arbejdstøjet.

– Vi er sat på en vanskelig opgave. Det er mange penge, som vi skal ud at finde, og vi kommer nok ikke til at kunne finde dem alle, men vi skal heller ikke gå ud med sparebøsserne til de andre udvalg, siger han og fortsætter:

– I DF var vi ikke med i det vedtagne budget, men man kan se, at der formentlig er afsat for få midler til det specialiserede område, forklarer han.

Børne- og Skoleudvalget mødes igen den 16. maj, hvor der bliver fulgt op på det forventede merforbrug.

Utilfredse partier efter vedtagelse af energiprojekter: Borgerne bliver ikke hørt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En plan om fremtidens grønne energianlæg i Middelfart Kommune er blevet vedtaget, men det er ikke gået stille for sig. Et mindretal bestående af Venstre, Danmarks Demokraterne og Enhedslisten mener ikke, at borgerne er blevet hørt.

Der er udarbejdet en prioriteret projektlister frem mod 2030 med VE-anlæg, der skal bygges. Det omhandler solceller ved Klingstrup, solceller ved Fyllested, solceller ved Staurby/Vejjby, solceller mellem motorvej og Store Landevej syd for Fjelsted, samt vindmøller i Brenderup. Af listen er røget et omdiskuteret VE-anlæg i Nørre Aaby, som mødte massiv kritik fra lokalbefolkningen. Socialdemokratiet, SF, Konservative og Dansk Folkeparti står bag aftalen, der er vedtaget. Den kommer til at øge produktionen af vedvarende energi (VE) i Middelfart Kommune, og har til formål at mindske udledningen af CO2.

– 2023 blev det vådeste år nogensinde, og vinteren bød på vante storme og oversvømmelser. Klimaforandringer er blevet til hverdag, også i Middelfart. Vi er i en alvorlig situation. Vi udleder mere CO2 end kloden kan holde til. Vi ser begyndelserne til ændringer i klimaet. Jordens temperatur er steget 1,5 grader, og siden 1992 er vandstanden steget med 10 cm. Førende forskere siger igen og igen, at Golfstrømmen risikerer at stoppe, indlandsisen smelter. Klimaforandringer påvirker verden. Vi kan ikke løse dem i Middelfart Kommune, men vi kan tage ansvar for det, vi kan gøre noget ved. Enhver handling til gavn for det lokale klima sker lokalt, et flertal af byrådet har indgået en aftale om, at vi som geografi i 2030 skal producere lige så meget grøn strøm, som vi selv bruger. Byrådet tager store og svære beslutninger, men sætter også en tydelig retning i bearbejdningen af konkrete projekter. Vi vedtager også en ny proces, så det hele tiden er tydeligt, hvor vi er i processen og hvad de næste skridt er. Processen sikrer tæt involvering gennem nabodialog, møder og høringer, siger borgmester Johannes Lundsfryd (A).

Han bakkes op af De Konservatives gruppeformand, Morten Weiss-Pedersen.

– Den regnmængde vi havde for nylig var den kraftigste i 100 år. Man kan se i den anden ende af kontinentet, omkring Barcelona, at de har et vandreservoir, der rummer under ti procent af, hvad det skulle indeholde. Varmestigningen betyder, at store dele af Portugal, Frankrig, Italien og Spanien bliver til en ørken som Sahara. Vi kan konstatere, at tyske turister, der blev grillet sidste sommer, lejer sommerhuse i hele Danmark, enhver kan se, det er en alvorlig situation. Vi kan ikke løse problemet i lille Middelfart. Vi bliver nødt til at gøre vores indsats i retning af at gøre opmærksom på, hvad vi kan gøre, og derfor er vi glade for at have stemt for det, siger han og suppleres af Steffen Daugaard (O).

– Det der er sagt, er rigtigt. Dansk Folkeparti står bag aftalen, vi kan ikke være andet bekendt. Aftalen er grundig, hæderlig og ærlig, og er ambitiøs for fremtidens skyld. Man kender ikke en endelig aftale, før arbejdet er slut, og det er slut nu. Generationspagten er jeg enig i. Fremtiden er vores børn, børnebørn og oldebørns. Vi kan ikke vente. Vi skylder efterkommerne at gøre noget, og vedvarende energi er vejen frem. Kul, gas og Putin vil vi ikke være afhængige af.

Linda Johnsen fra SF ser det som nødvendigt at vedtage aftalen.

– Klimahandling nu. Så kort kan det siges, så det er afgørende, vi rykker nu. Vi skal tage ansvar for at producere mere grøn strøm end nu. Vi har en forpligtelse for fremtiden, klimakrisens alvor betyder, den grønne omstilling er vigtig for byrådsarbejdet, derfor skal vi være selvforsynende i 2030.

Enhedslistens Lasse Schmücker kan godt se fornuften i arbejdet med grøn energi, men processen, der skal føre frem til det, er han uenig i.

– Tillykke til Nørre Aaby. Det er godt for byens borgere, det er sejt, at I fik stoppet anlægget. Det er en sejr, at det er taget af listen, men kampen slutter ikke her. Kampen skal stadig kæmpes for de andre VE-anlæg. Enhedslisten går ind for grøn energi, men også borgerinddragelse, og vi ville gerne have været med i en bred aftale, men desværre blev Enhedslisten mødt med ultimatum om, vi skulle sige ja til VE-anlæg om Nørre Aaby, så vi blev smidt ud af forhandlingerne. I sidste uge fremlagde borgmesteren den endelige aftale, vi stillede to krav for at komme med. Byrådet skal udpege det, og at det skal være borgerinddragelse før beslutningerne truffet, så der ikke kommer noget til gene for borgerne. De krav har forligskredsen ikke imødekommet. Det er sørgerligt, at borgmesteren ikke har lyttet, så der kunne komme til at være indgået kompromiser, så hele byrådet kunne stå bag. Jeg er sikker på, at det ville have været muligt, hvis det ikke var endnu et prestigeprojekt uanset hvad det ville koste for borgerne, forklarer Schmücker.

Jonas Jensen fra Danmarks Demokraterne kunne ikke se sig selv i aftalen.

– Danmarks Demokraterne kunne af simple årsager ikke være en del af VE-aftalen, da kerneelementerne i at lykkes ske ved inddragelse og ikke unddragelse – borgerne er ikke hørt. Vi forlod forhandlingerne, at enten var man for projektet i Nørre Aaby, ellers var man ikke en del af aftalen. Flere gange har jeg hørt, at de få skal lytte til de mange, møntet på Enhedslisten og Danmarks Demokraterne. Når byrådet er de få og borgerne de mange, så synes jeg, man skal lytte helhjertet til borgerne, siger han.

Heller ikke Venstre kunne se sig selv i aftalen. De mener ligeledes, at borgerne ikke bliver hørt.

– Fra start har Venstre været skeptiske overfor projektet i Nørre Aaby, det var grunden til, vi røg ud af forhandlingerne. I forløbet har vi lyttet til borgerne, og vi er stolte over vores manglende deltagelse har medvirket til, at Nørre Aaby ikke indgår i planen. Vi tager også gerne ansvar, men aftalen, der er lavet, som vi har kigget på, har vi set projekterne og der er i vores optik givet et facit. Vi er bange for, at områderne bliver taget som gidsler. Vi mangler en demokratisk proces i forløbet, siger Anders Møllegaard.

Med stemmerne 16-9 blev planen om fremtidens grønne energianlæg i Middelfart Kommune vedtaget.

Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu

Af
Andreas Andreassen
-
0

Region Syddanmark og de øvrige regioner modtager kritik fra Rigsrevisionen for overskridelser af den maksimale ventetid til kræftbehandling samt mangelfuld journalisering. Region Syddanmark anerkender overskridelsen af de maksimale ventetider og understreger nødvendigheden af korrekt journalisering. Regionen har sat en række initiativer i gang, der skal styrke behandlingen samt sikre en fyldestgørende journalisering. Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu, slår Kræftens Bekæmpelse fast.

Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har overholdt de maksimale ventetider til kræftbehandling fra juli 2019 til juni 2023. Den maksimale ventetid betyder blandt andet, at der maksimalt må gå 14 dage, fra en patient har givet informeret samtykke, til behandling for kræftsygdom sættes i gang. Hvis ventetiden overskrides, skal patienten have et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus, og det skal registreres tydeligt i patientens journal. Det er især mangelfulde registreringer, regionerne bliver kritiseret for i rapporten, og her
har regionerne og sundhedsmyndighederne fortolket reglerne forskelligt.

– Vi tager selvfølgelig kritikken til os. Sygehusene og regionerne er sat i verden for at hjælpe patienterne, og vores job er at give dem den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Og hvis det ikke er muligt, så skal deres ret til behandling et andet sted altid overholdes, og der skal naturligvis journaliseres korrekt. Derfor er jeg også glad for at se, at Sundhedsstyrelsen netop har udsendt en opdateret vejledning på området, der skal sikre enighed mellem regionerne og sundhedsmyndighederne om, hvordan reglerne skal overholdes, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S).

Udfordret på kapacitet

Rigsrevisionen har udtrukket en stikprøve på 380 patientforløb, hvor den maksimale ventetid er blevet overskredet. Stikprøven er udtrukket på tværs af de fem regioner fra juli 2019 til juni 2023, og der er udtrukket 67 tilfælde i Region Syddanmark.

I 28 tilfælde finder Rigsrevisionen, at regionen ikke har en gyldig grund til, at patienter har ventet for længe. De pågældende patienter har ventet mellem 1-13 dage ud over de maksimale ventetider på 14 dage til behandling.

– Vi sætter hvert år gang i 40.000 kræftpakkeforløb på de syddanske sygehuse, men det er aldrig godt nok, når patienter oplever, at de maksimale ventetider overskrides. Så det tager vi meget alvorligt. Jeg erkender, at der har været udfordringer med at overholde reglerne for de maksimale ventetider, og det vil jeg gerne beklage. Det skal vi have rettet op på, men vi må også erkende, at vores kapacitet på flere områder periodevis er meget presset. Vi arbejder dog hårdt for at styrke kræftbehandlingen og sikre patienterne behandling inden for de maksimale ventetider, siger Regionsdirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.

Koncerndirektøren fortæller, at der er tale om en national udfordring med kapaciteten, hvilket betyder, at sygehusene mangler bl.a. kræftkirurger. Region Syddanmark har sat gang i en række initiativer for at komme udfordringerne til livs ved hjælp af omorganiseringer og bedre samarbejde mellem sygehusene, så kapaciteten udnyttes så godt som muligt.

Kritik af 28 tilfælde

Hvis ikke regionen kan overholde de maksimale ventetider, så skal regionen, ifølge kritikken fra Rigsrevisionen, give patienten et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus.

Regionen får i Rigsrevisionens rapport kritik for, at man i 10 ud af 28 tilfælde slet ikke kan læse i patientjournalen, hvorvidt sygehuset og patienten har haft en samtale om et andet tilbud. Og i 18 af de 28 tilfælde har sygehuset ikke tiltrækkeligt registreret, at de har givet patienten et andet behandlingstilbud.

– Det er altid vigtigt, at vi har en god og tydelig dialog med patienten om et alternativt tilbud til behandling, hvis vi ikke kan overholde de maksimale ventetider, og at vi sørger for at notere det korrekt i patientens journal. Det skal der selvfølgelig være styr på. Manglende journalisering betyder ikke nødvendigvis, at patienterne ikke har haft en snak med lægen om et alternativt tilbud, men netop derfor skal der være styr på dokumentation og rammerne herfor, fortæller Kurt Espersen.

Forskellige fortolkninger

Overordnet set har regionerne haft den samme fortolkning af reglerne på området og blev først i foråret 2023 opmærksomme på, at sundhedsmyndighederne havde en anden fortolkning af reglerne. Rigsrevisionen anerkender også i deres rapport, at reglerne på området har været uklare.

Regionernes fortolkning har været, at sygehuset efter en samtale med patienten efter dennes ønske ville undersøge muligheden for behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider ikke kunne overholdes. Sundhedsmyndighedernes fortolkning af reglerne er, at sygehusene skulle allerede have et konkret tilbud – f.eks. med navn på et andet sygehus – med til samtalen med patienten.

Regionerne har siden efteråret været i tæt dialog med de nationale sundhedsmyndigheder om den opdaterede vejledning på området, der netop er offentliggjort, i forhold til hvad lægerne skal tilbyde patienterne og dokumentere i journalen.

Nyt system til registrering af ventetider

Region Syddanmark har siden efteråret 2023 arbejdet målrettet på at sikre en fyldestgørende registrering af de maksimale ventetider. Arbejdet inkluderer et helt nyt system til opgørelse af ventetider på kræftområdet, opdateret information i de breve, patienterne får fra sygehuset og en ensrettet dokumentation af tilbuddet om behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider til behandling ikke kan overholdes. I det nye system, som regionen er ved at indfase på sygehusene, skal det nu tydeligt markeres i patientens journal, at samtalen om et konkret tilbud har fundet sted.

Patienter kan kontakte patientvejledere

Langt størstedelen af de godt 40.000 syddanskere, som hvert år starter i et kræftpakkeforløb i Region Syddanmark, bliver udredt og behandlet inden for de maksimale ventetider. Regionens opgørelse for januar og februar i år viser, at regionen overholder reglerne for maksimale ventetider for patienter i kræftpakkeforløb i 99,8 % af tilfældene. Opgørelsen er foreløbig, da regionens nye system til dokumentation ikke er fuldt indfaset på regionens sygehuse endnu. I få tilfælde, hvor regionen ikke har kunnet overholde de maksimale ventetider, er regionen godt i gang med orientere og vejlede patienterne om deres klagemuligheder.

Alle patienter, som er i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder er overholdt på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-fredag kl. 9.00-12.00.

Det må stoppe nu

Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.

Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.

Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.

For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.

I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:

– Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.

Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:

  • I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
  • Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
  • Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling

Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.

Efterlyses: Drøftelse

Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.

Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.

– Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.

Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.

– Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.

__________________________________________________________________________

Fakta:

Maksimale ventetider ved kræft og hjertesygdom

  • Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
  • De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
  • Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.

Statsrevisorernes karakterskala

  • Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
  • Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
  • Statsrevisorerne har i dag udtrykt ’skarp kritik’

Aldeles fantasiløs løsning på forretningslivets udfordringer i midtbyen!

Af
Connie Maybrith Jørgensen
-
0
Connie Maybrith Jørgensen SF, Socialistisk Folkeparti

Noget kunne tyde på at de mange penge som er brugt på konsulenter til arbejdet med udviklingen af en ny Midtbystrategi , er spildte, når Tekniskudvalg slår ud med armene og mener den en eneste løsning er at åbne gader for biltrafik. Der er ikke skyggen af evidens for at mere biltrafik gavner handlen. Handlen kan vel heller ikke være det eneste der tæller, her i vores flotte historiske by. En smuk by der også gerne må være til at bo leve i. 

At det at give bilister mulighed for at køre forbi butikkerne, frem for at lade gående få tid til at kigge på varerne på tæt hold, skulle give mere handel, virker ærligt talt en kende absurd. Hvad det er der gør at man i det politiske udvalg ikke respekterer arbejdet med Midtbystrategien, således Fredericia kan få en helhedsløsning, er yderst mærkværdig. 

I SF er vi modstandere af at nedlægge gågader. SF ønsker god plads til de bløde trafikanter og et gademiljø som er grønnere og mere inspirerende at opholde sig i, hvad enten man er beboer, gæst eller handlende i byen – med andre ord, er vi helt i tråd med visionen om at “være grøn i verdensklasse”.

Kære Teknisk Udvalg – det er en ommer!

På vegne af SF 

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem, Fredericia Kommune

Ny Danmarksmester fra Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I weekenden blev der afholdt Danmarksmesterskab i Duathlon, og her blev det Sidsel Hildur Rød fra Fredericia Triathlon Team der løb med sejren i aldersgruppen AG40-44 for kvinder, og til podieplads til Karsten Olsen

4 atleter fra Fredericia Triathlon Team drog søndag til Rødekro hvor årets DM i Duathlon blev afholdt. Her skulle ca. 200 atleter fra hele landet konkurrere. Stævnet blev afholdt af Rødekro Tri & Motion, Triatlon Danmark og Sport & Event Syd.

Duathlon er en multisport som Triathlon, men består af løb, cykel og løb igen. DM distancen består af 10 km løb – 40 km cykling – 5 km løb.

Sidsel gennemførte ruten som hurtigste kvinde i hendes aldersgruppe i tiden 2 timer og 20 minutter.
En glad men træt Danmarksmester fortæller:

– Det var meget blæsende ude på cykelruten, men det var et velorganiseret stævne. God stemning.

Men ikke nok med det. Yderligt en atleter fra Fredericia Triathlon Team kom ligeledes på podiet, da Karsten Olsen fik en 2. plads i sin aldersgruppe.

Bredt flertal i Folketinget fordeler ca. 5 mia. kroner fra det grønne råderum

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Regeringen har taget endnu et vigtigt skridt mod et grønnere Danmark og har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fordelt ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum. Der er tale om markante investeringer i grøn varme samt natur og miljø som f.eks. skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand, ligesom der er fastlagt en udgiftsprofil for havnaturfonden.

– Vi tager nu endnu et skridt i den grønne omstilling. Siden aftalen om klimaloven er der prioriteret mere end 120 mia. kroner til den grønne omstilling. Nu afsættes der ca. 5 mia. kroner yderligere frem mod 2030 til indsatser for natur, klima og havmiljø i den aftale, regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, skriver forligspartierne i en fælles meddelelse.

Pengene skal gå til at styrke klima-, miljø- og naturindsatsen ved at rejse mere skov, sikre renere drikkevand og prioritere penge til oprydning efter PFAS- og generationsforureningerne, der er de 10 største jordforureninger i Danmark, og som truer natur og miljø. Aftalen reducerer desuden Danmarks udledninger med 0,3 mio. t. CO2e i 2025 og 2030.

Som noget af det første sikrer aftalen også, at puljen til at udbrede fjernvarme bliver fyldt op. Med aftalen øges puljen, så alle der indtil nu har ansøgt puljen som udgangspunkt kan modtage støtte, såfremt de lever op til støttekriterierne. Det betyder, at der vil være støtte til alle de mange, der har søgt om penge til at levere grøn fjernvarme til danskerne.

Flere midler til fjernvarme

Med Aftale om deludmøntning af Grøn Fond afsættes 265 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025 (inkl. administration) til en forhøjelse af fjernvarmepuljen. Der afsættes desuden 240 mio. kr. i 2027-2030 til finansiering af afledt afgiftstab, jf. tabel 1. Der blev med finansloven for 2024 afsat 150 mio. kr. (inkl. administration) til fjernvarmepuljen i 2024. Fjernvarmepuljen åbnede 1. februar for ansøgninger i 2024, hvor der er ansøgt for godt 400 mio. kr. Med den aftalte forøgelse i 2024 er der nu midler nok i puljen til, at de allerede indkomne ansøgninger kan modtage tilsagn om tilskud, forudsat at de lever op til tilskudskriterierne, og der er flere midler i 2025 til nye ansøgere.

Hvordan bør vores land ledes og administreres i fremtiden?

Af
Stig Gerdes
-
0
Stig Gerdes kæmper for at rense sit navn (Foto: FredericiaAVISEN)

Af Stig Gerdes, bestyrelsesmedlem i DF Fredericia.

Vores land skal indføre det ” Sande Demokrati”, hvor befolkningen bestemmer, politikerne har beslutningsmagten og rigdommene fordeles retfærdigt. Dette til erstatning for det nuværende teknokratiske styre, hvor beslutningsmagten reelt ligger hos eksperterne, ikke politikerne og befolkningen intet bestemmer. Det har overlevet sig selv. Denne omlægning er nødvendigt i erkendelse af, at administrationerne er blevet for gigantiske, magtfulde og omkostningstunge, på bekostning af fagkundskaben. Samtlige statsministre siden 1960erne har erklæret overadministration krig, men det har kun haft den modsatte virkning. Landets administrative opbygning skal ned eskaleres kraftigt, og det vil kræve nye brede politiske tiltag.

Regioner og Kommunernes Landsforening nedlægges, fordi de er meget dårligt ledet og derfor meget omkostningstunge.

Staten og kommunerne fortsætter som nu med folkevalgte politikere der skal være øverste magtorgan. Det vil kræve veluddannede politikere indenfor lederskab, socialvæsen, sundhedsvæsen, økonomi, jura oa . De skal som gode ledere være troværdige, ærlige, empatiske samt undsige korruption og manipulation. Deres løn og pension skal forhandles på lige fod med andre borgeres. Det nuværende tagselvbord skal klappes sammen. De administrative medarbejdere skal føre politikerenes beslutninger ud i praksis, og det vil kræve at medarbejderne er solidariske og ydmyge overfor deres arbejde. De administrative ledere skal være særdeles veluddannede og loyale overfor deres politiske arbejdsgivere. ” Falck-ånden” skal gennemsyre alle administrationerne og samtlige ansatte bør være indstillet på, at “tage natten til hjælp hvis døgnets 24 timer ikke rækker”.
At politikerne bliver veluddannede vil bevirke at deres kostbare hjælpere-spindoktorer- kan undværes. Det er himmelråbende vandvid at borgerne skal betale for spindoktorerne. Statsminister Mette Frederiksen har tre, udgift 3.475.000 kr./år. Udenrigsminister Lars Lykke har tre, udgift 3.223.000 kr./år. Forsvarsminister Trols Lund Poulsen har tre, udgift 3.336.000 kr./år. I alt 10 mill. kr/år. UPS!
Borgerne skal også yde deres for at det ” Sande Demokrati” skal lykkes. De skal oplæres i de politiske og administrative problemstillinger, samt følge udviklingen. Borgene skal oplyses om at de, og kun de, har det vigtige ansvar for, at det “Sande Demokrati” vil kunne fungere i fremtiden. Borgernes evindelige dårlige og negative udtalelser om vort land og dets administration bør derfor helt forsvinde, og erstattes med positive og konstruktive diskussioner, til gavn for vor selvforståelse.

Når regionerne nedlægges, skal staten og kommunerne dele regionernes arbejdsopgaver mellem sig. Staten skal ikke længere overvåge og styre kommunerne, som i meget højere grad skal være selvstyrende. Der skal udvikles gensidig respekt og tillid mellem de to. Overadministration, konsulenthysteri, kreativ økonomisk tænkning og refusioner skal afskaffes. Skatteindtægterne skal fordeles efter udgifterne. Staten skal dække sundhedsvæsen, socialvæsen, handikappede, universiteter, store veje, jernbaner oa. Kommunerne skal dække skoler, børnehaver, ældrepleje, socialvæsen i nærmiljø, lokale vejnet oa.
En nedlæggelse af regioner og Kommunernes Landforening vil bevirke øget arbejdspres på staten og kommunerne. Staten løser det ved at etablere ministerier der kan klare arbejdspresset, ledet af ministre der er veluddannet indenfor det felt han/hun skal lede. Eksempelvis sundhed, socialområdet, transport samt de områder hvor regionerne nu har det overordnede ansvar. Dette vil også gælde for kommunerne, her vil omorganisering blive nødvendig. Jeg vil anslå en besparelse på de administrative omkostninger ved denne omlægning på 30-40%, svarende til 210-280 mia./år.
Der er siden 2019 ansat 13000 flere administrative medarbejdere i staten, extraudgift på 10 mia. kr./ år. Lignende antal ansat i kommuner og regioner. Overflødige ansættelser, som selvfølgelig skal rulles tilbage.

Hvordan hjælpes de mange tusinde overflødige politiker og administrationsmedarbejdere? De hjælpes, på samme måde som fyrede slagteriarbejdere gøres , ved efteruddannelse til de fag der har stor mangel på arbejdskraft fx. skolelærer, hjemmepleje, sygepleje oa. Et tusinde lærer er de senere år forsvundet pga. kommunernes besparelser, en katastrofe for skolevæsenet. En tredje del af hjemmeplejens ansattes arbejdstid går med unødvendig dokumentation. Regeltyranni skal afskaffes indenfor samtlige arbejdsområder!

Hvad skal besparelserne bruges til? Øget lighed og frihed i samfundet! Fattigdomsgrænsen skal hæves til acceptabelt niveau, højne uddannelsesniveauerne generelt, bedre ældreplejen, sundheds- samt socialvæsenet og meget andet.
Både fattige og rige skal gøres rigere. For øjeblikket besidder den mest velhavende ene procent af danskerne femogtyve procent af den samlede formue, hvilket er en styrke for landet. Samfundsmæssigt ville det være en katastrofe hvis vi alle ejede lige meget. Der skal være plads til individuelle ambitioner og mål i livet. De fleste af os er tros alt konkurrence mennesker.

Pressen skal være uafhængig og upartisk. Den skal udbrede viden, lægge op til diskussioner samt grave dybt så alt blotlægges og bliver transparant.
Ved store beslutninger i samfundet skal borgerne inddrages, så det “Sande Demokrati” kan fungere. Også her vil pressen have en meget vigtig rolle.

1...1.0891.0901.091...1.783Side 1.090 af 1.783
Spritkørsel i Fredericia og stort narkosalg ved Netto i Kolding – flere sigtet i døgnrapporten

Spritkørsel i Fredericia og stort narkosalg ved Netto i Kolding –...

Andreas Andreassen - 0
Sydøstjyllands Politi har haft fokus på både spritkørsel og narkosalg i Fredericia og Kolding i det seneste døgn. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen. I...
Byrådet godkendte flere store renoveringer trods kritik af overblikket

Byrådet godkendte flere store renoveringer trods kritik af overblikket

Seks nye vådområder på vej skal løfte vandmiljøet i fjord og bælt

Seks nye vådområder på vej skal løfte vandmiljøet i fjord og...

Konkurrencerådet får Apple til at lempe grebet om iPhone-reparationer

Konkurrencerådet får Apple til at lempe grebet om iPhone-reparationer

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER