Menighedsrådsvalgene i Middelfart Kommune finder sted i dag, og alle medlemmer af folkekirken, der er fyldt 18 år, kan deltage. Valget foregår som en valgforsamling, hvor kandidaterne præsenterer sig selv, og der er mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debat, før der foretages en anonym, skriftlig afstemning. Find ud af, hvilket sogn du kan stemme i her.
I Middelfart Sogn afholdes valgforsamlingen kl. 19.00 i Sognegården. Her vil medlemmer af folkekirken kunne stemme på de opstillede kandidater, og valget er åbent for offentligheden.
For dem, der hører til Kauslunde Sogn, er der også valg kl. 19.00 i konfirmandstuen på Kauslundevej 51, hvor man ligeledes kan møde kandidaterne, stille spørgsmål og deltage i den efterfølgende skriftlige afstemning.
Det samme gælder for Nørre Aaby Sogn, hvor valgforsamlingen også finder sted kl. 19.00. Her kan medlemmer af folkekirken møde op og afgive deres stemme for at være med til at vælge de nye medlemmer til menighedsrådet.
I Vejlby-Strib-Røjleskov Sogne afholdes valget i Sognegården i Strib kl. 19.00, hvor der også har været et orienteringsmøde tidligere på året for at informere om menighedsrådets arbejde og opgaver. I Strib Sogn skal der vælges 6 medlemmer, i Vejlby Sogn 3 medlemmer, og i Røjleskov Sogn 2 medlemmer.
I Ejby Kirke er der også valgforsamling kl. 19.00 i Sognegården, hvor man kan høre om menighedsrådets arbejde og stille op som kandidat, hvis man ønsker det. Der er desuden arrangeret forskellige aktiviteter og arrangementer i efteråret, som menighedsrådet løbende planlægger.
I Harndrup og Fjelsted Sogne skal der vælges i alt 8 medlemmer til menighedsrådet, 4 fra hvert sogn, samt nogle suppleanter. Valget finder også sted den 17. september, og interesserede opfordres til at deltage eller stille op som kandidater.
Deltagelse i menighedsrådsvalget giver medlemmerne mulighed for at påvirke, hvem der skal stå for forvaltningen af kirkens midler og de mange aktiviteter og vedligeholdelsesopgaver, som rådene står for i de lokale sogne.
En duo blev den afgørende faktor i Fredericia Håndboldklubs sejr på 29-28 mod Skjern Håndbold.
Det holdt hårdt, men sejren kom i hus. FHK kunne dermed notere sig en vigtig sejr efter to nederlag i træk – og nok så vigtigt, der var ingen europæiske tømmermænd, efter at holdet havde spillet mod Dinamo Bucuresti.
Der var intet, der indikerede, at FHK lige havde været på en lang rejse med mellemlanding i både München og Frankfurt, før de fløj t/r Bukarest fra Billund. Gudmundur Gudmundsson havde ramt hovedet på sømmet i forberedelserne til kampen.
Skjern er ikke nogen ueffen modstander, og selvom andre hold vil presse dem i forsøget på at gentage deres tredjeplads denne sæson, er vestjyderne altid med, hvor det er sjovt. Derfor var det en flot skalp for FHK at tage efter en europæisk midtugekamp.
Se her vores karakterer fra opgøret:
UB: Udenfor bedømmelse 1: Dumpet 2: Mindre god præstation 3: Jævn præstation 4: God præstation 5: Fortrinlig præstation 6: Topklasse
Sebastian Frandsen (2): Det kan han gøre meget bedre, Frandsen. To redninger på 14 skud. Fik måske endda for lang snor.
Thorsten Fries (5): På den anden side storspillede Thorsten Fries, da han kom ind. Noterede sig for ti redninger på 25 skud og blev kampafgørende.
Martin Bisgaard (4): Slog til, da det gjaldt. To mål på tre forsøg, heraf et vigtigt mål i slutfasen.
Frederik Jægerum (UB): Kom ikke på banen.
Reinier Taboada (4): Efter en sløj indledning på kampen steppede cubaneren op. Med to mål i slutningen af første halvleg fik han tændt op under Middelfart Sparekasse Arena. Lavede i alt fem mål på syv forsøg.
Sebastian Henneberg (3): Fik chancen fra start og var fint spillende, men var i flere tilfælde decideret uheldig med at ramme stolpen. Lavede to mål på fire forsøg.
Mads Kjeldgaard (UB): Kom ikke på banen.
Arnor Vidarsson (UB): Kom ikke på banen.
William Moberg (4): Gik forrest i slutfasen efter en skidt indledning på kampen. Kastede sig frygtløst igennem de granvoksne mænd i Skjern-forsvaret, da han gang på gang scorede. Fire mål på seks forsøg blev det til – alle fire i anden halvleg.
Jonas Kruse (3): Afløste Moberg efter svenskerens ikke prangende indledning. Det gjorde han fornuftigt, men var uskarp i afslutningsspillet.
Anders Martinusen (6 – Man of the Match): Wow, en kamp. Ti mål, godt nok på 17 forsøg, men hvilken præstation af Martinusen. Han havde ild i armen i fraværet af Kasper Palmar.
Kasper Young (3): Scorede godt nok kun et enkelt mål på et forsøg, men hvilket mål. Han blev sat op på en tremeteropstilling og fyrede bolden ind over de høje Skjern-spillere.
Fredrik Mossestad (UB): Kom ikke på banen.
Evgeni Pevnov (4): Solid præstation i forsvaret og sikker afslutningsmæssigt. Tre mål på tre forsøg blev det til for stregspilleren.
Lasse Balstad (4): Bandt forsvaret godt sammen.
Einar Olafsson (UB): Spillede ikke nok.
Gudmundur Gudmundsson (4): Man kan undres over, at Mads Kjeldgaard ikke kom i kamp, men vinderen har altid ret. I dette tilfælde kan man ikke klandre Gudmundsson, når FHK vandt, og han havde sat holdet godt op til en kamp efter en svær uge, hvor FHK spillede både torsdag og søndag og havde to rejsedage med fly.
På onsdag skal Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd, til sættemøde med borgmester Christian Bro som led i de igangværende budgetforhandlinger.
Byrgesen går ind i forhandlingerne med en klar holdning til de foreslåede besparelser og den økonomiske fremtid for Fredericia Kommune.
– Vi har fået præsenteret et oplæg til forhandlingerne, der peger på utrolige og ikke acceptable besparelser på en række kernevelfærdsområder, og med det sagt er det en nødvendighed, at vi som kommune bruger vores midler mest hensigtsmæssigt. Den ramme, vi har til vores service, er fyldt op. Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen understreger, at hvis kommunen skal undgå besparelser på essentielle velfærdsområder, må man kigge på andre dele af budgettet. Han fremhæver særligt den store medarbejderstab i kommunen som et potentielt område, hvor der kan findes besparelser.
– Vi skal se, at vores ansættelser i Fredericia Kommune er på det højeste nogensinde. Vi er over 4.500 medarbejdere, og mange af dem får en høj løn, og det skal vi gøre noget ved, siger Byrgesen. Han foreslår, at kommunen begrænser genansættelserne til maksimalt 50 procent af dem, der forlader kommunen i 2025, 2026 og 2027.
Byrgesen peger desuden på behovet for at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer:
– Jeg lægger op til, at vi skal få de rigtige kompetencer. For mig ser det ud til, at vi har ansat folk, der er overkvalificerede i forhold til funktionerne. Derfor har jeg et krav om, at vi skal gennemgå jobbeskrivelserne for at sikre, at medarbejderne leverer på de opgaver, de skal løse, og at deres uddannelse passer til disse opgaver. Jeg synes ikke, man skal ansætte overkvalificerede, hvis man eksempelvis skal bruge en almindelig kontoransat, forklarer Karsten Byrgesen.
Med et skarpt fokus på kernevelfærden, pointerer Byrgesen, at kommunen skal fastholde støtten til de mest sårbare borgere:
– Vi skal fastholde støtten til mennesker, ældre og det, jeg kalder kernevelfærd. Det kan være på Stoppestedet eller på Radio Mælkebøtten. Man efterlader dem med et kæmpe problem, hvis vi vedtager de forslag, siger Byrgesen.
Han udtrykker frustration over budgetforhandlingernes præmisser og den offentlige debat, der har fulgt med:
– Jeg begriber ikke, at man skal diskutere den slags. Nu er det lagt frem i pressen, at vi har et så forfærdeligt budget, og det er forfærdelige beslutninger. Jeg holder hånden under almindelige mennesker, jeg vil ikke lukke skoler og børnehaver, jeg vil sætte familierne højt, og det er ved at give dem en god service, siger løsgængeren.
Karsten Byrgesen går til mødet med borgmester Christian Bro med et klart mål: At sikre, at Fredericia Kommune bruger sine midler fornuftigt, mens den fortsat beskytter de svageste og opretholder en høj standard for borgernes kernevelfærd.
Mellem søndag kl. 14 og mandag kl. 16 blev der begået indbrud i en bolig på Sysselbjergvej i Almind.
Indbrudstyven kom ind gennem en terrassedør, hvor adskillige mærker tydede på forsøg på opbrud. Tyven valgte dog en anden metode og tog en potteplante, som blev brugt til at knuse ruden. Fra stuen blev en grå lænestol til en værdi af 60.000 kroner stjålet. Politiet arbejder på at opklare sagen.
Mandag kl. 13:20 tilbageholdt personalet i Meny på Galgebjergvej en kvinde og en mand for at have stjålet kød til en samlet værdi af 1.548 kroner. Begge blev sigtet for butikstyveri.
Den 26-årige mand blev desuden sigtet for fornærmende tiltale i forbindelse med en hændelse ved Kolding Storcenter.
Mellem søndag kl. 14 og mandag kl. 10:30 blev der begået indbrud i en villa på Ravnsgårdsvej i Snoghøj.
Et vindue blev opbrudt med en høtyv, som gerningspersonen efterlod i baghaven. Høtyven efterlod tydelige mærker, der vidner om voldsom indtrængning. Indbrudstyven fik adgang til huset, som blev gennemrodet. Der er endnu ikke overblik over, hvilke genstande der er stjålet. Politiet undersøger sagen.
Kl. 16:53 mandag blev en butikstyv pågrebet i Basic & More-butikken i Kolding Storcenter.
En person blev afsløret i at stjæle glas, en neglesaks og andre småting til en samlet værdi af 300 kroner, som vedkommende havde gemt i en taske uden at betale. Tyven, en 26-årig kvinde med ukendt bopæl, men tilmeldt Fredericia Kommune, blev tilbageholdt og sigtet for butikstyveri.
Lyden af glade børnestemmer blandede sig med de milde klovslag fra 410 jerseykøer, der roligt tyggede drøv i den friske septemberluft. Søndag formiddag stod Gelstedgaard på Vestfyn klar til at byde velkommen – helt ind i hjertekammeret af det moderne landbrug. Her mødte nysgerrige gæster kalvenes varme øjne, fulgte mælkens rejse fra yver til karton og fornemmede samspillet mellem landbrug og natur.
Jakob Bonne Eriksen, en landmand på 48 år med jord under neglene og en rolig stemme, havde ikke tidligere haft sin gård med i Åbent Landbrug. Men nu, efter generationsskifte og flere ombygninger, besluttede han sig for at slå stalddørene op på vid gab og bød hele 1.000 mennesker velkommen.
– Jeg ville gerne være med til at give gæsterne et indblik i, hvad moderne landbrug er, fordi jeg tror, at mange vil blive overraskede over, at landbrug og natur er så tæt. Vi går utroligt meget op i ikke at belaste naturen mere end højst nødvendigt og arbejder for eksempel meget med at bruge så lidt foder som muligt for at mindske aftrykket på naturen. Når man hver morgen kører en tur i sin traktor og ser viben flyve i marken og vildtet, der kigger frem, bliver det naturligt også at passe på deres levesteder, forklarede Jakob, med en stemme, der rummede både stolthed og omtanke.
Dagen bød på en lang række oplevelser for både børn og voksne. Gæsterne kunne hoppe i halmen, smage på lokale fødevarer som honning, æbler, is og kød, samt få smagsprøver fra Arla. Der var også mulighed for at kravle rundt i en container fyldt med korn og finde gemte bolsjer, og de mindste kunne more sig på en halmlegeplads bygget i en kvægboks med små halmballer.
– Vi havde en rigtig god dag med mange glade mennesker, og vejret var fint, hvilket er en stor del af det hele. Der var mange oplevelser ude på gården, som for eksempel en grus- og sandbunke med forskellige legeredskaber, og en container med korn, hvor børnene kunne finde bolsjer og kravle rundt. Vi havde også lavet en halmlegeplads i en kvægboks, hvor de kunne bygge med små halmballer og lege rundt. Desuden kunne de se køerne blive malket og smage på nogle af Arlas produkter, da de havde en stand. Møllers Fiskehus lavede mad og burgere. Der var også mulighed for at sidde i en traktor eller en mejetærsker, hvilket mange børn syntes var spændende. Alt i alt var det en rigtig god dag, siger landmanden med et smil.
Men dagen handlede ikke kun om sjov og smagsprøver. Den handlede også om at komme tættere på landmandens hverdag og forstå, hvordan moderne landbrug kan harmonere med naturen. Jakob ønskede selv at vise at dyrene på gården har det rigtigt godt, og så at der i hjørnerne af hans marker var blomsterbrak – små oaser af vilde blomster og planter, som gav liv til insekter, fugle og andre vilde dyr. Et lille, men væsentligt bidrag til biodiversiteten, som han selv bemærker det.
– Jeg ville gerne have, at folk kom ud og med egne øjne så, at dyrene har det godt og har plads omkring sig. Og måske opdager, at der i hjørnerne på markerne er blomsterbrak, hvilket er et stykke mark, hvor der i stedet for afgrøder sås vilde blomster og andre planter, der er gavnlige for biodiversiteten. Det skaber levesteder og føde for insekter, fugle og andre vilde dyr, hvilket bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet, fortæller han.
Arrangementet gav dermed også mulighed for at lære mere om, hvordan moderne landbrug kan fungere i harmoni med naturen, og hvordan landmænd arbejder med innovative løsninger for at beskytte miljøet.
Åbent Landbrug er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor landmænd over hele landet inviterer offentligheden ind for at opleve livet på gårdene. For Jakob Bonne Eriksen og mange andre deltagende landmænd handler det om at bygge bro mellem by og land, skabe forståelse og dialog, og ikke mindst om at vise, hvordan man kan drive landbrug med respekt for både dyr og natur.
– Vi vil gerne vise gården frem, for vi mener, vi har noget at byde på. Der er et stort arbejde forbundet med det, så vi har ikke gjort det så ofte. Det er jo længe siden, vi sidst har deltaget, men nu har vi fået bygget en ny stald, som vi gerne ville vise frem. Vi synes, vi har nogle gode forhold for dyrene, og det ville vi gerne vise til almindelige familier og børn. Det er en god mulighed for at vise, hvordan et moderne landbrug fungerer i dag, med den teknologi og de tiltag, vi gør her i forhold til klima og natur, sige Jakob Bonne Eriksen, og tilføjer afslutningsvis, at han efter dagen har modtaget flere positive tilbagemeldinger.
I alt deltog 85.335 danskere i Åbent Landbrug over hele landet, hvor 58 landmænd, virksomheder og universiteter slog stalddørene op og inviterede indenfor.
Middelfart Kommunes budget for 2025-2028 bygger selvsagt på flere økonomiske fundamenter, som skal sikre, at kommunens udvikling og velfærdstilbud styrkes og udvides i de kommende år. Budgettet omfatter her flere forskellige finansielle mekanismer, der skal skabe balance i kommunens økonomi og samtidig fremtidssikre væksten og serviceniveauet i kommunen.
Som Middelfart Avisen tidligere har skrevet, er den store tilflytning til kommunen en af de vigtigste faktorer, der gør det muligt at finansiere ambitiøse investeringer i velfærd og infrastruktur. Men der er selvfølgelig også andre mekanismer, der spiller ind, herunder statslige tilskud og interne effektiviseringer. Tilflytningen har som nævnt ført til øgede skatteindtægter, hvilket har styrket kommunens økonomi markant. Med et større skattegrundlag kan kommunen nu realisere en række projekter, der sigter mod at forbedre borgernes dagligdag og sikre kvaliteten af kommunens velfærdsydelser.
– Vi har også kunnet se, selvfølgelig med lidt udsving, at vi får 2-3-400 flere borgere om året. Og det har vi fået siden 2017-2018, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen om den store tilflytning til kommunen.
Men udover de øgede skatteindtægter fra tilflytningen, som har været et centralt økonomisk fundament, spiller også statslige tilskud en vigtig rolle, her indgår nemlig også et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,1 mio. kr. fra staten i 2025, som er et af de elementer i budgettet. Tilskuddet giver kommunen et betydeligt økonomisk råderum, som gør det muligt at fremrykke en række planlagte anlægsprojekter og gennemføre investeringer, der ellers kunne være blevet udskudt. Tilskuddet er med til at sikre, at kommunen kan opretholde et højt niveau af velfærdsydelser til sine borgere.
En anden finansieringskilde er udligningstilskuddet fra staten, som bidrager til at udligne de økonomiske forskelle mellem kommunerne i Danmark. Dette tilskud giver igen Middelfart Kommune mulighed for at dække en del af udgifterne til de mange velfærdsforpligtelser, hvilket sikrer en mere stabil økonomisk situation over budgetperioden.
Udover disse eksterne tilskud har Middelfart Kommune også iværksat en række interne effektiviseringer og besparelser for at styrke den økonomiske balance. Dette inkluderer blandt andet målrettet kontrol af sociale ydelser, optimering af arbejdsgange, og reduktion af sygefravær blandt medarbejdere, og det skal være med til at hjælpe med at reducere udgifterne og forbedre den økonomiske effektivitet.
Middelfart Kommunes budget for 2025-2028 bygger altså på en kombination af øgede skatteindtægter fra tilflytning, statslige tilskud og målrettede interne besparelser og effektiviseringer.
