Nu genåbner den transformerede Designskole i Kolding

0

Efter halvandet års byggearbejde og mange års forberedelse kan studerende og ansatte på Designskolen Kolding endelig flytte ind i de transformerede lokaler på Ågade 10. Cubo Arkitekter står bag transformationen, som er realiseret via fondsstøtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og skolen selv.

Designet er inspireret af Bauhaus’ funktionelle og minimalistiske stil, hvor industrielt præg og rig historie er integreret. Den oprindelige bygning har en industriel fortid, som lampefabrikken SOLAR, som er bevaret og kombineret med moderne elementer. Selve bygningen er åben med lys, lydisolerende glasvægge og tilgængelige rum, der inviterer til såvel samarbejde som faglig fordybelse.

I transformationen er der – så vidt det har været muligt – arbejdet med en bæredygtig tilgang, hvor eksisterende materialer er blevet genbrugt, og nye løsninger udviklet for at balancere æstetik, funktionalitet og sikkerhed. Principperne for transformationen kiler sig således ind i en af designskolens bærende værdigrundlag at fungere som et laboratorium for bæredygtigt design.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Den officielle indvielse af Designskolen Kolding finder sted fredag den 20. september.

Den 4. oktober fra kl. 14 – 19 afholdes Åbent Hus-arrangement for offentligheden med guidede ture i den transformerede bygning og afgangsudstillingen.

– Efter renoveringen skal de studerende være i centrum i et fællesskab, der emmer af designfaglighed og højt til loftet. Vores hus og omgivelser skal give rammerne for den mest kreative udfoldelse for de designere, der skal forme vores fremtid, siger Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding.

Nanna Ulrich Gudum, forperson for Designskolen Koldings bestyrelse, designchef ved LEGO Group:

– Renoveringen vil understøtte, at vi i fremtiden også har dygtige dimittender, der kan komme direkte ud og skabe værdi i virksomhederne og løse de store udfordringer, vi som planet står overfor. Vi oplever allerede nu, at virksomheder og omverdenen vil samarbejde med designerne. Det skruer vi op for nu, Nanna Ulrich Gudum.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Fakta:

  • Designskolen Kolding vil være Danmarks og et af Europas førende designuniversiteter
  • Designskolen Kolding har tre Labs, som er førende på designforskningen inden for bæredygtighed og design, leg og design og social design.
  • Bæredygtighed og Design udfører designforskning og udviklingsarbejde i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner, som styrker designbidraget i den grønne omstilling.
  • Leg og Design sætter mennesket i centrum for laboratoriets arbejde gennem legen og det, leg gør for mennesker.
  • Social Design udvikler og forsker i design for at skabe social og kulturel forandring.
  • 40 procent af Designskolen Koldings finansiering er ekstern.
  • Dimittend-ledigheden er faldet markant i de sidste år (2021: 30,8 % // 2022: 22,2 % // 2023: 14,4 %).
  • Designskolen Kolding har en lang tradition for ekstern samarbejder med Kolding Kommune, LEGO, Kvadrat, Georg Jensen Damask, Grundfos, Le Klint, Fredericia Furniture, Sygehus Lillebælt m.fl. Desuden samarbejder studerende med en ekstern virksomhed eller organisation som led i deres afgangsprojekt.
  • Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget til transformationen med 24 mio. kr., Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden med 15 mio. kr. og Augustinus Fonden med 11 mio. kr. Designskolen Koldings egenfinansiering er på 17,8 mio. kr.
  • Ombygningen har stået på i godt 1 1/2 år og er færdiggjort til tiden:
  • Arkitekt og totalrådgiver:
  • Cubo Arkitekter.
  • Ingeniør: Spangenberg & Madsen, ABC Rådgivende Ingeniører og VM Acoustics
  • Bygherrerådgiver: Tegnestuen Mejeriet.
  • Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen

Rådgivningen blev vundet i konkurrence med forudgående prækvalifikation.

Bredt flertal står bag robust 2025-budget i Region Syddanmark

0
Budgetforlig Region Syddanmark 2024. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Et bredt flertal i det syddanske regionsråd har den 17. september indgået forlig om Region Syddanmarks 2025-budget. Budgettet på 32 mia. kroner er robust og indeholder blandt andet ekstra penge til initiativer, der skal skabe mere nærhed og lighed i det syddanske sundhedsvæsen.

Regeringens udspil til ny struktur på sundhedsområdet er på trapperne. Med budgettet for næste år har aftaleparterne taget de nødvendige skridt for at sikre, at Region Syddanmarks sygehuse og andre opgaver er godt rustet til en fremtid med en ny struktur.

Budgettet for 2025 er solidt og sikrer, at der er ro og forudsigelighed om økonomien på de syddanske sygehuse i 2025. Samtidig er der fundet plads til, at aftaleparterne kan prioritere ekstra penge til blandt andet mere nærhed og lighed i sundhedsvæsenet.

Aftaleparterne er desuden enige om, at det er en vigtig opgave i 2024 at få ventetiden til udredning og behandling tilbage til niveauet før COVID-19.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) siger:

– Regeringen kommer snart med et udspil til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal indrettes i fremtiden. Vi ved lige nu ikke, hvordan fremtiden ser ud. Men med det her budgetforlig har et stort flertal i regionsrådet sørget for, at vi kan gå en ny struktur i møde med ro i sindet. Vores økonomi er robust, og de syddanske sygehuse er godt rustet til fremtiden. Desuden har vi fundet ekstra penge til nye initiativer til mere nærhed og lighed i det sundhedsvæsen, som skal hjælpe syddanskerne. Vi er også enige om ekstra penge til psykiatrien, og mange af initiativerne her vil også skabe mere lighed i sundhed.

39 medlemmer står bag budgettet

Bag forliget om næste års budget står Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen. Samlet set bakker 39 ud af regionsrådets 41 medlemmer op om Region Syddanmarks budget for næste år. Dansk Folkepartis Carsten Sørensen og løsgænger Sabrina Bech Bartholin er ikke med i forliget.

Ventetiderne er på vej tilbage til normalen

En af de mest synlige konsekvenser af COVID-19 var lange ventetider for at komme til behandling på de syddanske sygehuse. Regionsrådet har allerede truffet en lang række beslutninger, der giver sygehusene de bedst mulige betingelser for at nedbringe ventetiderne. Det har hjulpet, og aktuelt er billedet, at overholdelsen af udredningsretten er på vej tilbage til niveauet før COVID-19, og at der er sket et væsentligt fald i ventetiderne.

Mere nærhed og lighed

Region Syddanmark har sammen med kommunerne etableret mere end 15 sundhedshuse i hele regionen og et nærhospital i Middelfart. Det gode samarbejde med de syddanske kommuner og en række konkrete lokalaftaler med almen praksis er baggrunden for, at regionen er nået så langt med det nære sundhedsvæsen.

Med denne budgetaftale er aftaleparterne enige om yderligere initiativer, der styrker det nære sundhedsvæsen. Blandt andet har parterne fundet penge til en regional kiropraktorvagt og penge til klinikker for seksuel sundhed, der dermed er gjort varige.

Regionsrådet har tidligere prioriteret en lang række initiativer, som bidrager til, at uligheden ikke forstærkes, når borgerne møder sundhedsvæsenet. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte penge til for eksempel en peer-mentor og Solsikkesnoren.

Fortsat prioritering af psykiatrien

Aftaleparterne er enige om at videreføre den klare prioritering af psykiatrien også i 2025. Psykiatrien er på trods af tidligere prioriteringer presset af flere patienter og udfordringer med at rekruttere personale.

Aftaleparterne er blandt andet enige om at oprette et ekstra ydernummer til en privatpraktiserende psykiater på Sydfyn og penge til at styrke psykiatriforskningen med 10 mio. kr.

Grøn omstilling

Regionsrådet har sat et ambitiøst mål om, at regionens samlede udledning af CO2 skal reduceres med mindst 35 procent frem mod 2030.

Klimaregnskabet for 2023 viser et fald på 12 procent i udledningerne siden 2020, og der er vedtaget delstrategier, der anviser reduktioner på yderligere 25 procent. Region Syddanmark er desuden førende nationalt på udvikling af klimavenlig mad og bæredygtige lægemidler.

Aftaleparterne fastholder den store fokus på reduktion af CO2. I de kommende år skal der være kliniknære indsatser på klimaområdet, der vil forandre den daglige drift på operationsstuer, sengestuer og røntgenafdelinger.

Formel vedtagelse 30. september

Region Syddanmarks budget for 2025 vedtages formelt på regionsrådsmødet mandag den 30. september 2024.

Region Syddanmarks samlede driftsbudget er i 2025 på i alt cirka 32 mia. kr. For de penge leverer cirka 26.500 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 mio. syddanskere og arbejder med at styrke den regionale udvikling.

Indbrud på Blåkildevej

0

Et indbrud fandt sted på Blåkildevej i Ejby mellem mandag den 9. og tirsdag den 17. september.

Ifølge oplysninger fra Fyns Politi brød gerningsmanden ind i ejendommen ved at bryde et vindue op, hvilket gav adgang til huset.

Under indbruddet blev der stjålet kontanter fra flere tegnebøger og punge. Ejeren af ejendommen har anmeldt hændelsen til politiet, der nu efterforsker sagen nærmere.

Politiet opfordrer borgere til at være opmærksomme på mistænkelig adfærd i nærområdet og kontakte dem, hvis man observerer noget usædvanligt.

Indbrudstyv stjal værktøj til 40.000 kroner

0

I perioden mellem mandag september og tirsdag september blev der begået indbrud i en villa på Prangervej i Fredericia.

Gerningsmændene skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op. Fra villaen blev der stjålet værktøj til en værdi af ca. 40.000 kroner. Politiet efterforsker sagen, men der er endnu ingen oplysninger om mistænkte.

Aflåst rotorklipper til 150.000 kroner stjålet

0

Mellem mandag og tirsdag morgen blev der stjålet en rotorklipper fra en byggeplads på Fjordallén i Fredericia.

Rotorklipperen, som var låst fast med en kæde, har en værdi af omkring 150.000 kroner, oplyser politiet.

Endnu en fængslet i sag om hjemmerøveri i Fredericia

0

En 21-årig mand fra Vejle Kommune er i dag blevet varetægtsfængslet i to uger. 

Han er sigtet for medvirken til et hjemmerøveri, der fandt sted i Sønderparken i Fredericia den 12. september. 

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og manden har valgt at kære varetægtsfængslingen. Retten vurderede, at der er tilstrækkelige grunde til hans tilbageholdelse, mens efterforskningen fortsætter. 

Der er endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om beviserne i sagen.

Fra EM-sejr til kørekort: Viktors store dag

0

Tirsdag den 17. september 2024 blev en uforglemmelig dag for den 19-årige Viktor Smidt. Ikke blot havde han netop vundet europamesterskabet i den prestigefyldte IACC Copper Skillet-konkurrence, men han blev også hyldet på Trinity Hotel og Konferencecenter, hvor han arbejder som kokkeelev. En dag, hvor både hans faglige talent og personlige triumfer blev fejret.

Der var linet op med bobler i et staff room på Trinity. Inde i lokalet stod kollegaer og familie klar til at markere Viktors triumf i IACC Coop-konkurrencen.

Men det var ikke den eneste bedrift, Viktor kunne fejre denne dag. Tidligere på dagen havde han været til køreprøve – og bestået. Så med en sejr i England og en nyerhvervet kørekort i hånden, havde Viktor masser at glæde sig over.

“En surrealistisk oplevelse”

Med en ydmyghed og glæde i stemmen så Viktor tilbage på oplevelsen, da han vandt det hele.

– Det var surrealistisk. Det er det stadig. Jeg kan ikke helt forstå det endnu. Jeg er stadig sådan lidt, hvad? Nå, okay. Bare lille mig, der har vundet. Men jeg var glad. Det var ren ekstase, siger Viktor.

Det er tydeligt, at triumfen stadig er ved at synke ind for den unge kok, der har sat Danmark på Europakortet med sin kulinariske præstation.

Viktor har altid været passioneret omkring madlavning, og denne passion skinner igennem, når han taler om, hvad det betyder at deltage i konkurrencer som denne.

– Det er fantastisk. Det er virkelig fantastisk. Det handler om at komme hjem og møde andre. Det er også med til at skubbe mig fremad. Jeg skal altid tænke, at de andre er 20 gange bedre end mig, og på den måde hæve mit eget niveau. Det handler også om at skabe nye kontakter, selv med folk fra udlandet, som jeg måske ikke får mulighed for at tale med igen, forklarer Viktor.

Udfordringerne på vejen til sejren

Konkurrencen i England var intens, og Viktor måtte tænke hurtigt og kreativt for at imponere dommerne.

– Jeg ønskede virkelig at overgå mig selv til EM i forhold til DM. Jeg anvendte også en teknik, for eksempel at lave en ægtesauce som en hollandaise. Når først teknikken er mestret, er den egentlig nem at lave, men under tidspres, hvor der er mange ting, der skal forberedes, kan den hurtigt blive meget vanskelig at lave. Derfor skal jeg lige tænke over, hvilken klassisk teknik jeg skal anvende, siger Viktor.

Han forklarede også, hvordan dommerne vurderer retterne:

– De vurderer retten som en helhed. For eksempel ser de på præsentationen, smagen og om alle de fem grundsmage er til stede. De overvejer også, hvordan retten ville passe ind i en større sammenhæng som en konference. Man kan jo ikke stå og lave 60 Michelin-retter til 500 mennesker. Det er svært i sig selv, siger Viktor.

Viktors præstation ved konkurrencen blev yderligere kompliceret af det pres, der følger med at repræsentere sit land.

– Bare det at have deltaget er noget, jeg altid kan fortælle om, selv om 50 år. Det var en fantastisk oplevelse, uanset om jeg vandt eller ej; selve turen var i sig selv det hele værd, forklarer Viktor.

Støtte fra hjemmefronten

Under hele konkurrencen har Viktor modtaget massiv støtte fra både Trinity Hotel og Konferencecenter, hans arbejdsplads, og fra hans uddannelsessted, Hansenberg i Kolding.

– Jeg går selv på skole på Hansenberg i Kolding, som på en måde også har været med til at støtte mig lidt i denne konkurrence. Det er ikke noget, skolen direkte har været involveret i, men de har stadig vist støtte til dette projekt, siger Viktor.

Hans kolleger og arbejdsplads har også været utroligt opmuntrende.

– De er alle sammen meget glade på mine vegne, og igen handler det om ydmyghed. Jeg har det svært i situationer, hvor jeg er i centrum; det er ikke lige min stærkeste side. Jeg har bare stået der og lavet det. Ja, præcis. Der føler jeg mig lidt mere hjemme. Men de er alle sammen meget glade og stolte af mig, fortæller Viktor.

En passion for at begejstre gæsterne

For Viktor handler madlavning om meget mere end blot at tilberede en god ret. Det er hans passion at skabe en oplevelse for gæsterne.

– Det har altid været min passion at give folk en god oplevelse. At folk tager ud og spiser, betaler mange penge for det, og føler, at det er værd at værdsætte håndværket bag maden, siger Viktor.

Med en færdiguddannelse i horisonten og masser af muligheder foran sig, ser Viktor lyst på fremtiden.

– Jeg er færdigudlært næste år i oktober, så jeg er over halvvejs, siger han.

Tirsdag den 17. september vil uden tvivl blive husket som en af de mest betydningsfulde dage i Viktor Smidts liv. Han blev ikke blot europamester, men fik også kørekort samme dag. Med en stolt arbejdsplads og stolte forældre ved sin side fortsætter han nu sin rejse som en af Europas bedste unge kokke, fuld af ambitioner og med en passion for madlavning, der fortsætter med at vokse.

Mucolli forklarer straffesparksdetalje

0

Agon Mucolli udlignede for FC Fredericia på straffespark mod Hobro. Han forklarer, hvorfor han lavede en “panenka”, der kunne risikere, at han så dum ud i sidste ende.

Ved stillingen bag 1-0 med fem minutters tid igen lå det ikke i kortene, at Mucolli skulle lave en teknisk detalje på et straffespark. Var Hobro-keeper Jonas Dakir blevet stående midt i målet, så havde Agon Mucolli taget sig gevaldigt til hovedet og set knap så heldig ud.

Det skete ikke. I stedet endte Mucolli med at score målet, der blev kampens sidste. Det og meget andet fortalte målscoreren om efter kampen:

Det sker der til teaterpremieren

0

Onsdag aften er der lagt op til en stor og magisk oplevelse på Fredericia Musicalteater, når tæppet går op for premieren på WICKED. Teaterdirektør Thomas Bay deler sin begejstring op til den længe ventede dag:

Bay har sommerfugle i maven, men glæden overskygger det hele. Uden sammenligning er det den største produktion på Fredericia Musicalteater.

– Vi glæder os helt vildt til i morgen. Stemningen er suveræn, og det er bare stort i disse dage. I går havde vi besøg af 80 gæster fra Julemærkehjemmene, og deres direktør, og de havde en stor dag. I dag har vi en forpremiere, hvor der også kommer mange, og så kan vi rent faktisk melde, at der er udsolgt i morgen til premieren, siger Thomas Bay med et smil.

Hele foyeren og barområdet har fået et nøk op. Foto: AVISEN

Forberedelserne har været intense, og alt er sat i værk for at sikre, at premieren bliver en mindeværdig aften.

– Jeg tør godt sige, at det bliver en stor dag, hvor vi virkelig har gjort alt for at få alt til at spille. Fra klokken 17.00 vil der være et stort før-liv omkring Fredericia Musicalteater. Vi spærrer dele af Prinsessegade af, og byder på livemusik, grøn sodavand og kaffe til de første 600 i gaden. Dem der kommer forbi er også velkomne til at kigge ind i foyeren, som er sat i stand, det kan man også opleve uden premierebillet. Det er blevet flot, siger Thomas Bay.

Et kig ind i de nye rammer. Foto: AVISEN

Inden selve forestillingen begynder, vil stemningen være elektrisk, forudser Thomas Bay.

– Omkring 18.30 vil alt summe af liv, når vi byder velkommen til premieregæsterne. Der vil også være rød løber, hvor man kan opleve kendisser og premiere gæster. Det bliver fantastisk. Vi glæder os helt vildt, slutter Thomas Bay.

En magisk fortælling

WICKED er fortællingen om et usædvanligt venskab mellem to piger, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er anderledes, født med grøn hud, og klassens populære og smukke pige Glinda. Efter et besøg hos den store troldmand i Oz, der langt fra går som forventet, bliver deres venskab sat på prøve, når pigernes syn på virkelighed, kærlighed og løgne bliver vendt op og ned i en verden, hvor langt fra alt er, som det ser ud.

Musicalen, som har taget verden med storm siden premieren på Broadway for 20 år siden, spiller stadig både i New York og Londons West End og har været opført i over 100 byer med 60 millioner solgte billetter på verdensplan. Nu får den sin debut i Fredericia i en ny dansk opsætning med flotte nye kostumer, scenografi og iscenesættelse. WICKED kommer også til Tivolis Koncertsal i København senere på efteråret.

Forsinket genåbning af Middelfart Genbrugsplads

0

Ombygningen af Middelfart Genbrugsplads trækker ud, og Affald og Genbrug Middelfart meddeler nu, at pladsen ikke kan genåbnes som planlagt 1. oktober. Forsinkelsen skyldes problemer med levering af materialer, hvilket betyder, at den midlertidige lukning af genbrugspladsen forlænges frem til og med 31. oktober.

Sådan håndteres affald i mellemtiden

For borgere, der har brug for at komme af med affald i denne periode, er der flere muligheder. Frem til 31. oktober kan man benytte en af de øvrige genbrugspladser i kommunen:

  • Nørre Aaby Genbrugsplads (Margaardvej 47, 5580 Nørre Aaby) har udvidede åbningstider i perioden, hvor pladsen er åben fra kl. 10.00 til 18.00 på hverdage og fra kl. 10.00 til 16.00 i weekenden. Dog kan møbler ikke afleveres i Byttezonen i denne periode.
  • Køstrup Genbrugsplads (Juelsmindevej 53, 5464 Brenderup) holder åbent mandag til lørdag fra kl. 10.00 til 14.00, men er lukket om søndagen.
  • Gelsted Genbrugsplads (Søndergade 78, 5591 Gelsted) har åbent mandag fra kl. 9.00 til 13.00, torsdag fra kl. 10.00 til 17.00, fredag fra kl. 10.00 til 16.00 og lørdag fra kl. 10.00 til 14.00, mens pladsen er lukket tirsdag, onsdag og søndag.

Derudover vil det fortsat være muligt for private borgere at aflevere haveaffald på Affaldsbehandlingsanlægget på Bogensevej 89 i weekenden fra kl. 10.00 til 16.00 i hele oktober måned.

Fortsat ombygning frem til foråret

Når Middelfart Genbrugsplads åbner igen den 1. november, vil ombygningen stadig være i gang. Hele byggeriet forventes først at være færdigt til foråret 2025.

Yderligere information om den midlertidige lukning og de alternative muligheder kan findes på Affald og Genbrug Middelfarts hjemmeside.

Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg

DIF vil have unge med ved bordet i bestyrelseslokalerne

0
SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger....