Natten til lørdag måtte Sydøstjyllands Politi håndtere to meget forskellige sager i nattelivet – den ene i Fredericia, den anden i Vejle.
Ifølge vagtchef Mathias Møller udspillede den første episode sig i Fredericia klokken 01.19 omkring Prinsessegade, hvor en mand i 20’erne kastede et fadølsglas mod en anden mand.
»Den sigtede kastede et fadølsglas i retning af den forurettede, som blev ramt. Der er ingen alvorlig tilskadekomst, men der er tale om en voldssag. Patruljen kom hurtigt frem, og gerningsmanden blev anholdt og sigtet for vold,« fortæller vagtchefen.
Den sigtede er fra Fredericia, mens den forurettede er en mand i 20’erne fra Børkop. Gerningsmanden blev senere løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.
Kort efter – klokken 02.12 i Vejle – blev politiet kaldt til Dæmningen, hvor en 16-årig forsøgte at komme ind på en beværtning med et lånt kørekort.
»Der er tale om personelfalsk. Den 16-årige forsøgte at skaffe sig adgang ved at fremvise et kørekort, som tilhører en anden. Dørmændene opdagede det og kontaktede politiet, som sigtede ham på stedet,« siger Mathias Møller.
Politiet minder om, at brug af andres ID ikke er en uskyldig forseelse, men en overtrædelse af straffeloven.
»Det er ulovligt at misbruge andres dokumenter for at skaffe sig adgang til steder, man ikke må være. Det kan have langsigtede konsekvenser – også for unge. Man risikerer en plet på straffeattesten, ikke bare en bøde,« advarer vagtchefen.
Fredericia Kunstforening runder året af med en stor udstilling af den anerkendte billedhugger og multikunstner Bjørn Nørgaard. Udstillingen åbner den 1. november og kan opleves frem til den 23. november 2025 – og ifølge formand Poul B. Jakobsen bliver det både et højdepunkt og en festlig afslutning på kunstforeningens år.
»Det er vores sidste udstilling i 2025, og vi har været så heldige at få Bjørn Nørgaard som udstiller. Det er en fantastisk afslutning på året,« siger Poul B. Jakobsen.
En markant skikkelse i dansk kunst
Bjørn Nørgaard har i mere end et halvt århundrede været en af de mest markante og debatskabende skikkelser i dansk kunst. Han er kendt for sine monumentale værker, sin eksperimenterende tilgang og sin evne til at forene kunst, historie og samfundskritik i ét udtryk.
Hans navn blev for alvor kendt i 1970’erne med den kontroversielle performance Hesteofringen, og siden har han sat sit præg på dansk kunstliv med værker som Dronningens Gobeliner på Christiansborg, skulpturerne ved Københavns Hovedbanegård og talrige installationer i både offentlige og private rum.
»Det er kunst, som også er til at komme i nærheden af,« fortæller Poul B. Jacobsen. »Vi viser en række værker, som vi har lånt gennem et galleri, der samarbejder med Bjørn Nørgaard. Det er en blandet samling – men også meget af det, han er kendt for.«
En del af Art Festival Fredericia
Udstillingen indgår samtidig som en del af årets Art Festival Fredericia, hvilket betyder, at kunstforeningen holder åbent i hele festivalperioden. Publikum får dermed mulighed for at opleve Nørgaards kunst i sammenhæng med byens øvrige kunstbegivenheder.
»Vi prøver at skabe et rum, hvor kunsten bliver nærværende og tilgængelig,« siger Jakobsen. »Det er vigtigt for os, at folk kan komme tæt på værkerne – og måske opdage noget nyt ved en kunstner, de troede, de kendte.«
Foredrag og arrangementer
I forbindelse med udstillingen har Fredericia Kunstforening planlagt flere arrangementer. Fredag den 7. november inviteres publikum til Christianskirken, hvor der klokken 19 bliver mulighed for at høre om kirkens mange kunstværker og udsmykninger.
Ugen efter – torsdag den 13. november – kommer Tom Jørgensen, redaktør på Kunstavisen, til Fredericia for at holde et foredrag om Bjørn Nørgaards kunst.
»Vi er allerede godt over 120 besøgende her på åbningsdagen, så det er faktisk rigtig godt,« siger Poul B. Jacobsen med et smil. »Det er en god dag. En god dag for kunsten i Fredericia.«
Fredericia er en by med potentiale, men også med for mange fastlåste strukturer. Det mener byrådskandidaterne Jan Riisager (Venstre) og Søren Andersen (Det Konservative Folkeparti), som i et længere interview med Sydavisen fremlægger et fælles bud på, hvordan erhverv, borgerliv og politik kan bringes tættere på hinanden – og hvordan byen kan genvinde troen på sig selv.
Samtalen mellem de to kandidater og avisen bevæger sig fra det humoristiske til det højpolitiske. De to stiller op til valget med smil på læben – og med neglelak på fingrene. Et symbol, siger de, på at politik også handler om menneskelighed og mangfoldighed. Men under overfladen ligger et alvorligt budskab: Fredericia skal gøres fri af sit eget bureaukrati.
»Vi ville vise, at politik ikke behøver være gråt og stramt. Man må gerne turde vise lidt kant og farve. Men når det så er sagt, så mener vi alvorligt, at der skal ske et opgør med den måde, tingene bliver styret på i dag,« siger Søren Andersen.
Erhvervslivet skal ikke kvæles i papirarbejde
For de to kandidater begynder forandringen med erhvervslivet. Business Fredericia er ifølge begge partier et af byens vigtigste aktiver – og en motor, som ikke må parkeres i kommunens maskinrum.
»Det vil være en fejl at gøre Business Fredericia til en kommunal enhed. Den uafhængighed, der har gjort dem succesfulde, vil forsvinde. Det er jo netop, fordi de har kunnet arbejde frit, at der er kommet nye virksomheder til byen,« siger Jan Riisager. »Lægger man det ind i kommunen, drukner det hele i sagsgange og høringer.«
Søren Andersen uddyber: »Da jeg kom til byen, var der flere erhvervsforeninger, som hver talte deres eget sprog. Fusionen til Business Fredericia skabte en samlet stemme for erhvervslivet – en model, som mange andre byer misunder os. Derfor er det helt centralt, at vi bevarer armlængdeprincippet. Kommunen skal understøtte, ikke overtage.«
Vejarbejder og manglende overblik
Hvis der er ét emne, som får begge mænd til at ryste på hovedet, er det vejarbejderne. De kalder det »et billede på, hvad der sker, når der ikke er overblik.«
»Hvor mange gange har vi ikke set, at der bliver gravet det samme sted op flere gange på et år?« spørger Søren Andersen. »På Nørrebrogade gravede man først op til ét projekt, lukkede igen – og kort efter kom det næste. Det koster virksomhederne penge, og det generer borgerne. Det er spild af tid og ressourcer.«
Jan Riisager istemmer: »Der burde laves en årlig anlægsplan, som koordineres mellem alle afdelinger og med erhvervslivet. Det kan ikke passe, at der ikke findes en samlet trafikplan. Det er planløshed forklædt som aktivitet.«
De to politikere peger på, at manglende koordinering ikke kun handler om gener for bilister, men også om tabt handel og dårligt image. »Når man lukker Danmarks Port midt i julehandlen, rammer det hele midtbyen. Den slags beslutninger kunne undgås, hvis man tænkte længere frem,« siger Riisager.
Bureaukratiet skal trimmes – og medarbejderne have ansvar
Begge kandidater understreger, at deres kritik ikke er rettet mod kommunens ansatte, men mod strukturerne.
»Vi har dygtige medarbejdere i kommunen. De ved, hvad de laver. Men de får ikke lov til at tage lederskab. De bliver stoppet af regler, kontrol og møder,« siger Riisager. »Giv dem tillid og mandat – så vil de blomstre.«
Søren Andersen tilføjer: »Man skal ikke have ti møder for at træffe én beslutning. I erhvervslivet ved vi, at to møder er nok, hvis man ved, hvad man vil. Det skal være muligt at handle – ikke bare drøfte.«
Borgerinddragelse og fælles retning
På spørgsmålet om, hvordan borgerne skal tages med på råd, svarer Riisager: »Lav borgergrupper. Få input fra folk, der faktisk lever i byen. De ved, hvor skoen trykker – om det handler om trafik, byrum eller handicapadgang.«
Andersen foreslår, at man udnytter de eksisterende organisationer bedre: »Ældresagen, cyklistforbundet, handelslivet – de har viden, kommunen bør bruge. Man behøver ikke opfinde nye strukturer, man skal bare lytte til dem, der allerede er aktive.«
Begge ønsker en mere langsigtet planlægning. »Man kan ikke bygge en by fra dag til dag. Der skal laves en tiårsplan, som alle kender og bakker op om – både erhverv, borgere og foreninger,« siger Riisager.
Kanalbyen og kulturhuset: drømme og realiteter
Et centralt tema i valgkampen er udviklingen af Kanalbyen og det planlagte kulturhus. Her ser de to politikere både muligheder og faldgruber.
»Et kulturhus, der rummer musical, museum og bibliotek, vil kunne skabe liv i havnen og trække turister. Men man skal passe på, det ikke bliver et prestigeprojekt uden drift,« siger Riisager.
Søren Andersen er enig, men mere skeptisk: »Jeg har set, hvordan store kulturbyggerier i andre byer ender som økonomiske mareridt. Se bare Elbphilharmonien i Hamborg – budgettet blev overskredet ni gange. Hvis vi bygger noget, skal det kunne bruges hver dag og drives bæredygtigt. Måske kan man tænke det sammen med biblioteket, så der er liv året rundt.«
Han peger samtidig på behovet for investeringsvillige aktører: »Man skal kunne tiltrække solide bygherrer og fonde. Det kræver ro, seriøsitet og troværdighed. Uroen i byrådet skræmmer investorer væk.«
En perle, der skal poleres
Begge er enige om, at Fredericia har kvaliteter, som alt for få kender. »Vi skal brande byen bedre. Vi har musical, teater, voldanlæg, havn, historie – og et stærkt erhvervsliv. Det er jo en perle. Vi skal bare have den til at glimte,« siger Andersen.
Riisager supplerer: »Fredericia har længe været en by, man kører forbi. Vi skal være en by, man stopper i. Det kræver investeringer, mod og et fælles narrativ. Vi må hæve blikket over kommunegrænsen og samarbejde med resten af Trekantområdet.«
Socialøkonomi og arbejdskraft: alle skal med
Når talen falder på social og økonomisk diversitet, bliver Riisager særlig engageret. »Jeg har et netværk, der arbejder med socialøkonomisk drift. Vi hjælper mennesker, der har været ude af arbejdsmarkedet, tilbage i job – to timer, fire timer ad gangen. Det virker. Det giver værdighed og selvrespekt. Den model skal Fredericia bruge mere aktivt.«
Han foreslår, at kommunen frigør en pulje, hvor beslutninger kan træffes hurtigt: »Drop papirbunkerne og se resultaterne. Efter et par år kan man måle, hvor mange der er kommet i arbejde. Det er langt mere effektivt end endnu et udvalgsreferat.«
Andersen nikker: »Min far var selv handicappet. Jeg har set, hvad det betyder, når man får chancen for at bidrage. Vi skal vise, at handicap ikke er en barriere, men en styrke. De mennesker har ofte en vilje og skarphed, der kan løfte virksomheder.«
Han peger også på Fredericias særlige styrke på området: »Byen har blinde- og døveinstitutioner, der fungerer forbilledligt. Det skal vi bygge videre på. Inklusion er ikke et modeord – det er god økonomi og sund fornuft.«
Skoler, ansvar og økonomisk mådehold
Når samtalen bevæger sig mod kommunens drift, er der enighed om én ting: Det handler om prioriteringer. »Man kan ikke have en skole bygget til 180 elever og proppe 320 ind. Det siger sig selv, at det går galt,« siger Riisager. »Giv skolerne deres eget budget og frihed til at disponere. De kan godt – de har gjort det før.«
Andersen tilføjer: »Vi vil gå til opgaven med ydmyghed. Hver krone skal behandles, som var det ens egne. Det handler om ansvarlighed, ikke symbolpolitik. Hellere en ekstra sosu end en ny badebro.«
Begge understreger, at de ser politik som et tillidshverv, ikke en karriere. »Vi lever ikke af politik. Vi vil bidrage med vores erfaring og netværk, ikke leve af det,« siger Andersen. »Og vi vil måles på resultater, ikke på pressefotos.«
Valgkampens klima: for meget personfnidder, for lidt indhold
De to kandidater lægger ikke skjul på, at de er trætte af tonen i valgkampen. »Det handler for meget om personer og for lidt om idéer. Man udskammer hinanden, i stedet for at tale om, hvad man vil gøre for byen,« siger Riisager. »Vi mangler visioner – og politikere, der tør stå på mål for noget.«
Andersen supplerer: »Jeg er enig. Vi behøver ikke være borgmesterkandidater for at have indflydelse. Hvis vi kan bidrage til, at byen hæver sig, er det rigeligt. Vi skal fokusere på det, vi er enige om – ikke konstant lede efter uenigheder. Det er sådan, man skaber resultater.«
Et glimt af diversitet midt i valgkampens alvor
Da Riisager og Andersen møder op til interviewet, falder det straks i øjnene: Begge har neglelak på. En detalje, men for de to mænd et bevidst signal om, at politik ikke kun handler om økonomi og anlægsplaner – men også om rummelighed, identitet og evnen til at turde vise noget andet end den klassiske, maskuline facade.
»Vi fik faktisk at vide af flere, at vi skulle gøre lidt mere ud af vores feminine side. Og det tog vi alvorligt,« fortæller Søren Andersen med et smil. »Det handler ikke om at lave sjov, men om at vise, at vi tør være mennesker. Diversitet handler om meget mere end køn og baggrund – det handler om at give plads til hele paletten af, hvem vi er.«
Jan Riisager supplerer: »Når man tør stille sig frem og sige: ’Jeg er ikke kun erhvervsmand eller kandidat, jeg er også bare Jan’, så sender det et signal om frihed. Om, at man godt kan være seriøs og samtidig have farve på neglene. Det er netop den åbenhed, vi mangler i politik.«
For dem er neglelakken derfor blevet et symbol på et bredere budskab – et opgør med forestillingen om, at politik skal være alvorligt for at være ægte. »Hvis vi som mænd i jakkesæt kan møde op med neglelak og et smil, så kan andre måske også turde stå frem, som de er. Det er i virkeligheden det, diversitet handler om: frihed, respekt og modet til at være sig selv,« siger Andersen.
Fredericia skal turde tænke nyt
Begge håber, at valget kan blive en anledning til at gentænke samarbejdet mellem politikere, erhvervsliv og borgere.
»Vi skal have mod til at prøve nyt. Hvis man altid gør, som man plejer, får man det samme resultat. Fredericia har alt, hvad der skal til – men vi skal turde slippe tøjlerne lidt,« siger Riisager.
Andersen afslutter: »Vi vil gerne have, at folk ser os som to, der tænker bredt. Vi vil bygge broer – ikke grave grøfter. Hvis vi kan gøre Fredericia lidt friere, lidt mere dynamisk, og lidt mere stolt, så har vi gjort vores arbejde.«
Når lyset tændes i Parken lørdag aften, bliver det med et strejf af historie. For første gang nogensinde løber FC Fredericia ind på nationalarenaens grønne græs til en kamp i 3F Superligaen. Det er en oplevelse, der vil sætte sig fast i spillerne – og i klubbens historie.
Modstanderen er de forsvarende mestre fra FC København, et hold med europæisk erfaring og en trup fuld af profiler, men også et hold, der i øjeblikket kæmper for at genfinde rytmen. FCK har ikke vundet en hjemmekamp i ligaen siden juli, og hjemme i Parken har man måtte nøjes med pointdeling og nederlag. For første gang i mange sæsoner virker nationalarenaen ikke urørlig.
Fredericia kommer med troen på, at de kan skabe en ny overraskelse i rækken. Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt FCK 2-0 på Monjasa Park, men kampen viste, at Fredericia ikke blot er i Superligaen for at deltage. Oprykkerne pressede FCK højt, skabte chancer og fik publikum med sig. Det blev en kamp, der viste potentialet – og gav en forsmag på, hvordan holdet kan bide skeer med de største.
Siden da har sæsonen været blandet for fredericianerne. Efter en lovende start med tre sejre i de første seks kampe er det blevet til færre point i de seneste runder. Holdet ligger lige nu under nedrykningsstregen, men i tæt afstand til konkurrenterne. Forude venter en række kampe, der kan definere efteråret – og mødet i Parken er måske den mest ikoniske af dem alle.
Kampen kommer blot tre dage efter et hårdt pokalexit mod Viborg, hvor Fredericia efter 120 minutter og en dramatisk straffesparkskonkurrence måtte se modstanderen gå videre. Det var et nederlag, der gjorde ondt, men også et opgør, hvor Fredericia viste vilje, kvalitet og mod. Og et opgør, hvor Michael Hansen havde flere af de skadede spillere til rådighed igen.
Lørdagens kamp bliver noget særligt. For spillerne, der for første gang mærker den særlige atmosfære i Parken. For fansene, der følger holdet tæt, uanset hvor kampen spilles. Og for byen Fredericia, der på sin egen måde tager skridtet op på den nationale scene.
To spillere får dog en ekstra dimension på oplevelsen. Daniel Haarbo og Felix Winther har begge en fortid i FC København og vender nu tilbage til den klub, hvor de tog deres første skridt som talenter. For Haarbo, der tilbragte store dele af sin ungdom i FCK’s akademi, bliver det uden tvivl en kamp med både følelser og fokus.
Hos FCK er forventningen klar. Klubben jagter sin første hjemmesejr i mere end tre måneder og stiller med profiler som Jordan Larsson, Viktor Claesson, Andreas Cornelius og Mohamed Elyounoussi. Trænerteamet må dog undvære blandt andre Magnus Mattsson, Thomas Delaney og Birger Meling, som alle er ude med skader.
For Fredericia handler kampen ikke kun om point – men om at vise, at de hører til. At Superligaen ikke er et sted, de bare besøger, men en arena, hvor de kan spille sig til respekt.
Det bliver en aften, hvor alt kan ske. Hvor et oprykkerhold fra Lillebælt møder landets største klub i hjertet af København. Hvor drømme, mod og virkelighed mødes i projektørlyset. Og uanset resultatet bliver det en oplevelse, som ingen i Fredericia vil glemme.
Kampen spilles lørdag klokken 18.00 i Parken. AVISEN dækker kampen direkte på fredericiaavisen.dk
Når AaB fredag den 1. november gæster Middelfart Stadion, bliver det et opgør mellem en traditionsklub med uro i rækkerne og en oprykker, der desperat jagter point i bunden af Betinia Ligaen.
Middelfart har haft en svær sæsonstart efter oprykningen til landets næstbedste række. Fynboerne ligger på sidstepladsen med otte point op til HB Køge på den anden side af nedrykningsstregen. Spillet har indimellem været fornuftigt, men manglen på skarphed foran mål har været kostbar. Hjemmeholdet går derfor ind til kampen med et klart mål om at skabe et resultat, der kan genantænde håbet om overlevelse.
Hos AaB har sæsonen været præget af skuffelse og uro. Klubben indledte året med ambitionen om hurtig tilbagevenden til Superligaen, men står før mødet i Middelfart blot på femtepladsen. Den sportslige formkurve har været ujævn, og holdet har haft svært ved at leve op til sit store navn.
Samtidig har protesterne mod den tyske ejergruppe SSE 22 præget tilværelsen i Aalborg. Fansene er ikke blevet væk fra tribunerne – tværtimod. De har i stedet gjort deres utilfredshed synlig med bannere og aktioner, der tydeligt viser modstanden mod klubbens nuværende ledelse. På Aalborg Portland Park har stemningen været intens, men også splittet, og protesterne er efterhånden blevet en fast del af kampbilledet.
På banen har AaB stadig profiler som Kelvin John og Nicklas Helenius, der kan afgøre kampe på egen hånd, men holdet mangler rytme og konsekvens. For AaB handler turen til Middelfart derfor både om at hente tre point og om at finde ro i en periode, hvor klubben står midt i sin største identitetskrise i mange år.
For Middelfart er kampen en mulighed for at skabe liv i bunden og drille en modstander, der – trods navnet og historien – stadig søger stabilitet. En sejr vil ikke bare give håb om overlevelse, men også sende et klart signal om, at fynboerne stadig vil blande sig.
Der er kampstart mellem de to hold lørdag klokken 14:00.
Fredericia-virksomheden Hansen El A/S udvider sin forretning og styrker serviceafdelingen markant efter opkøbet af El-Gården. Seks nye medarbejdere og en ny servicechef bliver en del af holdet.
Hansen El A/S har overtaget den lokale el-virksomhed El-Gården i Fredericia og får dermed både nye medarbejdere, flere kompetencer og en styrket position på serviceområdet.
Med opkøbet tilføres virksomheden seks erfarne medarbejdere samt Thomas Pedersen, der bliver ny servicechef hos Hansen El. Han har tidligere været leder i El-Gården.
»Vi har længe ledt efter den rette servicechef, og med Thomas får vi en meget erfaren leder med dyb faglig indsigt. Med det nye team kommer vi til at stå markant stærkere på serviceområdet og kan servicere vores kunder endnu bedre,« siger Simon Hansen, administrerende direktør i Hansen El A/S.
El-Gårdens medarbejdere fortsætter arbejdet fra Fredericia som en integreret del af Hansen El. Thomas Pedersen tiltræder som servicechef, mens Gert Pedersen fortsætter som servicetekniker og fortsat vil betjene sin faste kundekreds.
Thomas Pedersen glæder sig til at blive en del af det nye setup og ser store muligheder i fusionen af de to virksomheder.
»Jeg glæder mig enormt til at være en del af Hansen El-teamet. Vi har altid haft stort fokus på kvalitet og kundeservice i El-Gården, og jeg kan se, at de samme værdier ligger dybt forankret i Hansen El. Sammen kan vi løfte serviceområdet til et endnu højere niveau,« siger han.
Med opkøbet cementerer Hansen El A/S sin position som en af de førende el-installationsvirksomheder i Fredericia-området. Målet er at styrke serviceområdet yderligere og tilbyde kunderne endnu mere fleksible og kompetente løsninger.
Efter havneudvidelsen og etableringen af Fredericia Container Terminal A/S står Fredericia Shipping nu i spidsen for et nyt selskab med APM Terminals som international partner og ADP som lokal investor. Direktør Klaus G. Andersen fortæller om elektrificering, grøn omstilling og ambitionen om at fastholde Fredericia som Vestdanmarks vigtigste logistikknudepunkt – også selvom man nu skal samarbejde med en global konkurrent.
På Fredericia Havn summer maskinerne stadig af aktivitet, men bag kulissen er der truffet beslutninger, der skal forme havnens fremtid i årtier frem. Efter flere års forberedelse og et trecifret millionbeløb i investeringer er Fredericia Container Terminal A/S nu sat i drift – et selskab, hvor Fredericia Shipping ejer 60 procent, APM Terminals 39 procent og ADP 1 procent.
Det nye selskab driver containeraktiviteterne i både Fredericia og Taulov og skal stå i spidsen for næste fase af havnens udvikling: elektrificering, effektivisering og grøn omstilling.
For Klaus G. Andersen, administrerende direktør i både Fredericia Shipping og Fredericia Container Terminal, markerer etableringen af det nye selskab ikke en afslutning, men begyndelsen på en ny æra.
»Det her handler ikke kun om at udvide en havn. Det handler om at bygge fremtidens logistikknudepunkt i Vestdanmark. Vi skal kombinere lokal erfaring og fleksibilitet med international ekspertise og kapital. Med APM Terminals som partner har vi fået et globalt udsyn og musklerne til at investere,« siger han.
Beslutningen om at invitere APM Terminals ind i ejerkredsen var ikke uden overvejelser. Selskabet er ejet af Maersk-koncernen og driver over 50 containerterminaler verden over – herunder konkurrenten i Aarhus. At give plads til en global spiller med tætte forbindelser til konkurrenter på både kunde- og operatørsiden kræver omtanke.
»Man kan sige, at vi får vores kunders konkurrent ind i selskabet. Det var selvfølgelig noget, vi var meget opmærksomme på fra starten. For os har det været helt afgørende at bevare vores uafhængighed og neutralitet som terminal. Vi skal fortsat være et sted, hvor alle rederier og transportpartnere kan arbejde på lige vilkår. Den balance er lykkedes,« siger Klaus G. Andersen.
Han understreger, at aftalen med APM Terminals indeholder klare rammer for samarbejdet. Den daglige drift og administration ligger fortsat hos Fredericia Shipping, mens APM Terminals bidrager på strategisk niveau gennem bestyrelsen og med internationale erfaringer inden for blandt andet drift, sikkerhed og bæredygtighed.
»APM Terminals kommer med enorm viden og kompetencer. De har set og prøvet alt, når det handler om containerdrift. Det vil vi gerne lære af. Men det ændrer ikke ved, at Fredericia Container Terminal drives som en uafhængig og neutral terminal,« siger han.
Med udvidelsen af havnen og etableringen af det nye selskab har Fredericia Shipping cementeret sin position som den dominerende aktør på området. Det 200.000 kvadratmeter store terminalareal – heraf 150.000 kvadratmeter med 485 meter dybvandskaj – giver selskabet kapacitet til at håndtere en kraftigt stigende mængde gods til og fra det sydlige Jylland.
»Vi har haft en markant vækst de seneste år. Den udvikling vil fortsætte, men i et mere moderat tempo. Vi oplevede et boom under de geopolitiske forstyrrelser, hvor mange virksomheder ville sikre forsyningslinjer og opbygge lagre tættere på hjemmemarkedet. Nu ser vi et mere stabilt marked, men strukturelt flytter godset sig mod Sydjylland. Flere store kunder placerer sig her, fordi de kommer tættere på både motorvej, jernbane og de store havneforbindelser,« siger Klaus G. Andersen.
Han peger på, at Fredericia Havn ikke alene er en containerterminal, men et nav i et større logistisk netværk. »Containerforretningen er tæt forbundet med resten af vores aktiviteter. Mange af containerne, der håndteres på terminalen, går videre til vores stålafdeling eller via vores transportforretning. Det er den integrerede model, der gør os stærke. Vi kan løse flere led i kundernes forsyningskæde, og det gør os mere modstandsdygtige i et konkurrencepræget marked,« siger han.
De næste år bliver præget af store investeringer i grøn teknologi. Fredericia Container Terminal planlægger at udskifte store dele af maskinparken og implementere elektrificerede løsninger, som skal reducere både støj, forurening og CO₂-udledning.
»Vi har i dag et setup med traditionelle dieseldrevne maskiner til containerhåndtering. Vi kigger nu på at elektrificere hele operationen. Det handler både om selvkørende maskiner på batteri og større faste kranløsninger, som kan tilsluttes direkte til elnettet. Det er store investeringer – men de er nødvendige,« siger han.
De nye kransystemer, som i følge Andersen kan koste et to- til trecifret millionbeløb, vil øge både kapaciteten og effektiviteten. »Når du går fra fire hjul på diesel til et fast elektrisk kransystem, får du ikke bare en grønnere løsning, men også en hurtigere og mere stabil håndtering. Det betyder højere kapacitet, lavere driftsomkostninger og en CO₂-neutral operation, hvis strømmen kommer fra grønne kilder. Det er det næste store skridt for os,« siger Klaus G. Andersen.
Han understreger, at partnerskabet med APM Terminals netop giver den finansielle styrke og de tekniske kompetencer, som skal gøre det muligt at gennemføre omstillingen. »Vi får en partner, der både kan bidrage med kapital og med erfaring fra de mest avancerede terminaler i verden. Det er en styrke for os – og for kunderne,« siger han.
At have APM Terminals som medinvestor betyder, at Fredericia Shipping nu deler ejerskab med en spiller, som også driver en konkurrerende terminal i Aarhus. Men for Andersen er det ikke en ulempe – snarere en strategisk fordel.
»Vi ser det ikke som et tab af forretning, men som en udvidelse af muligheder. Vi får adgang til kompetencer, der kan løfte hele operationen. Og selv om APM Terminals i Aarhus er en konkurrent, er vores selskab i Fredericia fortsat uafhængigt. Vi har sikret os vandtætte skotter mellem de to, og der er fuld tillid til, at vi kan bevare vores neutralitet,« siger han.
Han afviser også, at Fredericia Shipping taber omsætning som følge af de 40 procent, der nu er solgt. »Nogle spørger, om vi mister forretning. Men sådan ser vi det ikke. Havneudvidelsen betyder, at vi kan håndtere langt større mængder. Hvor vi før havde 100 procent af en given omsætning, får vi nu 60 procent af det dobbelte. Vi forventer, at det bliver et plus for Fredericia Shipping samlet set,« siger han.
Fredericia Container Terminal opererer i et marked, hvor konkurrencen fra Aarhus og Hamborg er massiv. For Klaus G. Andersen handler det derfor om at fastholde terminalens største styrke – fleksibiliteten. »Vi er en fleksibel operation. Vi kan reagere hurtigt og tilpasse os kundernes behov. Samtidig skal vi være blandt de mest effektive havne i Danmark. Det er vores strategi, og det er den, der skal sikre, at vi fortsat er det naturlige valg for kunderne i Vestdanmark,« siger han.
Ifølge direktøren er det netop kombinationen af lokal handlekraft og internationalt netværk, der skal sikre fremtidens position. »Vi har altid haft stærke rødder i Fredericia og et tæt samarbejde med vores kunder. Det skal vi bevare. Men vi skal også turde tænke stort. Det nye partnerskab giver os mulighed for at tage næste skridt – ikke bare teknologisk, men også kommercielt,« siger han.
De kommende år bliver afgørende. Fredericia Container Terminal skal bevise, at man kan udnytte partnerskabet og investeringerne til at skabe både vækst og grøn fornyelse.
»Vi står foran nogle år, hvor vi skal implementere elektrificering, effektivisering og en mere digital drift. Det kræver investeringer, men det er samtidig det, der vil definere fremtidens havn. Vi skal være grønne, men også konkurrencedygtige. Det er den balance, vi nu arbejder på at finde,« siger Klaus G. Andersen.
Han ser samarbejdet med APM Terminals som en katalysator for den udvikling. »Vi har fået en international partner, der kan tilføre kapital, kompetencer og ideer. Samtidig har vi vores lokale styrke, fleksibilitet og erfaring. Det er en stærk kombination – og jeg tror på, at det vil styrke både Fredericia, regionen og Danmark som logistisk centrum,« siger han.
Fredericia Container Terminal A/S er med 200.000 kvadratmeter areal og direkte adgang til både jernbane og motorvej blevet en af landets mest moderne havne. Men for Klaus G. Andersen handler det ikke kun om størrelse. »Det er ikke kun infrastrukturen, der definerer os. Det er menneskerne, kompetencerne og ambitionerne. Vi vil være den mest fleksible og grønne havn i Danmark – og vi er godt på vej,« siger han.
En ny wellnessbutik har slået dørene op i Fredericia. Bag Arnda Wellness & Beauty Spa står Arnda og hendes partner Carl Johan, og her er der fokus på ro, velvære og professionel massage med mange års erfaring bag hænderne.
På Købmagergade 12A i Fredericia er der kommet ny energi i gaden. Her har Arnda Wellness & Beauty Spa slået dørene op – et lille, hyggeligt spa- og massagecenter, der kombinerer thailandsk tradition med dansk ro og nærvær.
Arnda, der til daglig står for behandlingerne, har over 15 års erfaring som massør – blandt andet fra Thailand, hvor hun arbejdede, før hun kom til Danmark for 12 år siden. Hun har tidligere arbejdet i Kolding og besluttede i sommer at tage springet og åbne sin egen forretning.
»Jeg elsker mit arbejde. Jeg kan godt lide at hjælpe folk og gøre dem glade. Det betyder meget for mig, når kunderne går herfra med et smil og en bedre følelse i kroppen,« fortæller Arnda, der officielt åbnede spaen den 1. august.
Arnda Wellness & Beauty Spa tilbyder thaimassage, sportsmassage og oliemassage – og såkaldt tejp-massage, hvor kroppen behandles med elastiske sportstapes for at støtte muskler og led. Prisen for en times behandling er 500 kroner.
»Det vigtigste for os er, at kunderne føler sig godt tilpas. Vi tager os god tid, og alle behandlinger bliver tilpasset den enkelte,« fortæller Arnda.
Arnda og hendes partner Carl Johan har selv stået for at indrette lokalet. Det begyndte som en lille lejlighed, som de byggede om til en kombineret butik og behandlingsrum.
»Vi havde mulighed for at overtage lokalet, og så tænkte vi, at nu skulle det være. Arnda har masseret i mange år og havde drømt om sit eget sted. Vi ville gerne skabe et roligt og personligt rum, hvor folk kan komme og få en pause fra hverdagen,« siger Carl Johan.
Selvom butikken kun har været åben i få måneder, er der allerede begyndt at komme kunder – og de første anmeldelser har været positive.
»Lige nu er det stille og roligt. Vi har haft nogle kunder, og det vokser stille og roligt. Det tager tid, men vi tror på, at det nok skal gå,« siger Arnda med et smil.
Butikken har endnu ikke online booking, men kunder kan bestille tid via telefon, og der arbejdes på at udvide åbningstiderne, hvis efterspørgslen stiger.
Arnda Wellness & Beauty Spa ligger centralt i byen, få minutters gang fra gågaden, og ifølge ejerne er beliggenheden ideel.
»Det er nemt for folk at komme til – og vi håber, at mange i Fredericia får lyst til at kigge forbi. Her er plads til alle, der har brug for en pause og lidt forkælelse,« siger Carl Johan.
Arnda Wellness & Beauty Spa har åbent alle hverdage og lørdage efter aftale.
SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.
Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.
Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller: »Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«
De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.
I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.
Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.
Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.
Rådene fra myndigheden er klare:
Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.
Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.
Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.
Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere, og i Middelfart bliver det taget godt imod af borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han mener dog, at løsningen ikke findes i detaljeret styring fra oven, men i at give folkeskolerne frihed til at styrke deres egen praksis.
»Jeg tror, det handler om generelt at styrke vores almene skole. Vi har i Middelfart taget initiativer som Sankt Hansforløbet, der skal løfte basisdelen i skolen. Vi tror ikke på, at man kan mase én model ned over alle skoler og tro, den virker. Det handler om at give lærere og skoleledelser rum til at tage beslutninger, der giver mening på den enkelte skole,« siger Johannes Lundsfryd.
DI foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. Det er en idé, Lundsfryd allerede ser som en del af kommunens arbejde, men han mener, at fokus skal ligge det rigtige sted. »Når det handler om efteruddannelse, er nøglen, hvilken type uddannelse vi taler om. En matematiklærer i 2. klasse ved godt, at 2 og 2 er 4. Det handler i højere grad om kompetencer i at møde børnene, der hvor de er. At være skolelærer i dag er langt mere komplekst end for 10 eller 20 år siden. Mange elever har særlige behov, og det kræver pædagogiske redskaber,« forklarer han.
DI foreslår også, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Den idé bakker Johannes Lundsfryd fuldt ud op om. »Det kan give nogle oplevelser, der skaber variation og motivation. Forskning viser, at variation i undervisningen betyder meget, især for de elever, der har det sværest. Når praktikken bliver en del af undervisningen, kan den være med til at give eleverne energi og lyst til læring,« siger han.
Erhvervsplaymaker og lokale samarbejder
I Middelfart er der allerede etableret en erhvervsplaymaker, som fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder. »Det fungerer rigtig fint. Hun taler med de erhvervsdrivende om, hvordan man bedst kan tilrettelægge forløb, så de ikke bare bliver til sodavandsbesøg, men giver et pædagogisk udbytte for eleverne – og samtidig præsenterer virksomhederne på en måde, der gør, at nogle elever får lyst til at arbejde der,« siger Lundsfryd.
En af de største udfordringer ifølge DI er de mange unge uden job eller uddannelse. I Middelfart har man haft succes med at finde flere fritidsjobs til de unge. »Vi arbejder mere systematisk med det nu. Når vores virksomhedskonsulenter alligevel er i kontakt med virksomhederne, spørger de, om de vil oprette fritidsjobs. De muligheder sender vi videre til skolerne, så lærerne kan prikke de elever, der vil få mest gavn af det,« fortæller borgmesteren.
Han peger på, at fritidsjobs ikke bare handler om økonomi, men om fællesskab og trivsel. »Det at have et fritidsjob gør en forskel. Det handler om at føle, man hører til i et fællesskab. Skolen er ét fællesskab, men et fritidsjob er et andet. Jo flere fællesskaber, de unge er en del af, desto bedre trives de,« siger han.
Transport og mobilitet er en anden central del af DI’s udspil. Her peger Johannes Lundsfryd på, at Middelfart allerede investerer stort. »Vi har vedtaget en plan med 25 nye cykelstier til en samlet pris på 80 millioner kroner. Det lægger sig oven i vores tidligere investeringer, og det er godt for både unge og voksne. Det skaber mobilitet, sundhed og sammenhæng i hverdagen,« siger han.
Han understreger, at Middelfart Kommune har en særlig styrkeposition på kollektiv transport. »Vi har fem stationer – i Gelsted, Ejby, Årup, Kauslunde og Middelfart – og det er en kæmpe fordel. Vi arbejder hårdt for flere afgange og drømmer om et fynsk S-togsnet, hvor der er hyppigere betjening hele vejen fra Svendborg til Vejle. Det vil hjælpe både unge, ældre og alle midt imellem.«
Trivsel er nøglen
Når alt kommer til alt, ser Johannes Lundsfryd én investering som den vigtigste af alle: børns trivsel. »Vi skal investere alt, hvad vi kan, i børn og unges trivsel. Det er nøglen til alt andet – til uddannelse, til arbejdsmarkedet og til vores samfunds udvikling. Vi er dybt afhængige af, at vores børn og unge har det godt. Det er både for deres egen skyld, for deres familier og for samfundet som helhed,« siger han.
På Ullerup Bæk Skolen mærker lærer Line Illum et skoleliv, hvor kravene til eleverne begynder tidligt, og hvor resultater og målinger fylder mere end...
