3.9 C
Copenhagen
lørdag 27. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Af
Redaktionen
-
0
To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Natten til søndag har Sydøstjyllands Politi været ude til flere hændelser i både Kolding og Fredericia. Det fortæller vagtchef Mathias Møller.

I Kolding blev politiet klokken omkring midnat kaldt til Kongebrogade, hvor to parkerede biler stod i brand.

»Begge biler udbrændte. Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men sagen bliver efterforsket. De to ejere er underrettet, og vi har ikke truffet nogen personer i forbindelse med branden,« siger vagtchefen.

Tidligere på natten – klokken 01.19 – blev der desuden slået alarm om brand i en lejlighed på tredje sal i Sjællandsgade, men det viste sig at være en fejlalarm.

»Der var ingen brand, og beboerne kunne hurtigt vende tilbage til deres lejligheder,« oplyser politiet.

I Fredericia foretog en patrulje en rutinemæssig standsning på Indre Ringvej, som førte til en sigtelse for narkokørsel.

»Føreren, en mand fra Fredericia i starten af 30’erne, viste tegn på påvirkning af stoffer og blev anholdt og taget med til blodprøve. I bilen fandt vi desuden amfetamin, og han er derfor også sigtet for besiddelse,« fortæller Mathias Møller.

Ny lægeordning skal hjælpe socialt udsatte og hjemløse direkte på varmestuerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Ny lægeordning skal hjælpe socialt udsatte og hjemløse direkte på varmestuerne

SAMFUND. Socialt udsatte og hjemløse får fra årsskiftet lettere adgang til lægehjælp, når Region Syddanmark lancerer et nyt projekt, der bringer lægen helt ud i varmestuerne i Odense og Esbjerg.

Mange af de mest sårbare borgere oplever, at det almindelige sundhedssystem kan være svært at navigere i. Krav om tidsbestilling, MitID og faste aftaler betyder, at mange bliver væk – og at små sygdomme risikerer at udvikle sig til alvorlige problemer.

Med det nye initiativ vil regionen gøre op med de barrierer. En praktiserende læge vil fremover være fast tilknyttet Kirkens Korshærs varmestuer i Odense og Esbjerg. Her vil lægen holde åben konsultation tre timer om ugen, hvor brugerne kan møde op uden tidsbestilling for at få undersøgt og behandlet aktuelle problemer.

Projektet blev vedtaget enstemmigt af regionsrådet den 27. oktober og skal sikre, at sundhedsvæsenet rykker tættere på nogle af de mennesker, der har allermest brug for det.

Ifølge Region Syddanmark handler indsatsen om at møde borgerne dér, hvor de føler sig trygge – i kendte omgivelser og på tidspunkter, hvor de faktisk er klar til at tage imod hjælp.

Den praktiserende læge får et fuldt udstyret konsultationslokale på varmestuen, hvor der kan behandles småskader, tages prøver og måles blodtryk. Sammen med borgeren vurderes det herefter, om der er behov for yderligere behandling hos egen læge eller på sygehuset.

Erfaringer fra Kirkens Korshær viser, at der blandt brugerne er mange ubehandlede helbredsproblemer. Det spænder fra psykiske lidelser og misbrug til kroniske sygdomme som KOL og diabetes – og ikke sjældent også infektioner og skader, der ellers kunne være blevet håndteret tidligt.

Et vigtigt element i projektet er samarbejdet mellem lægen og personalet på varmestuen. Sygeplejersker og medarbejdere kan deltage i de første samtaler for at skabe tryghed, og mellem lægebesøgene kan de kontakte lægen for rådgivning eller sætte videokonsultationer op, hvis borgeren har brug for hurtig hjælp.

Projektet udspringer af budgetaftalen fra 2023, hvor politikerne besluttede at styrke lægedækningen for socialt udsatte borgere.

Regionen har indgået aftaler med Kirkens Korshærs varmestuer på Østergade i Odense og Ribegade i Esbjerg. Her vil en til to praktiserende læger være til stede på faste tidspunkter hver uge.

Ordningen forventes at starte i januar 2026 og løbe i to år. Den årlige udgift bliver omkring 500.000 kroner, og efter halvandet år skal projektet evalueres for at vurdere, om det skal fortsætte og eventuelt udvides til flere byer.

Samtidig styrker regionen fra efteråret 2025 indsatsen for tidlig opsporing af sygdom blandt socialt udsatte. Her får medarbejdere på sociale tilbud undervisning i symptomer på alvorlige sygdomme som kræft – alt sammen med det formål at sikre, at færre falder igennem systemet, og at flere får den behandling, de har brug for i tide.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Af
Janus Bang
-
0
Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Det skulle have været en almindelig politisk debat i forbindelse med et lærerkreds-årsmøde, men for Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste udviklede aftenen sig til langt mere end det. Mødet efterlod ham både bekymret og beslutsom.

»De havde inviteret til en politikerdebat i forbindelse med deres årsmøde, og det blev en meget større oplevelse, end jeg havde forventet,« fortæller Byrgesen. »Inden mødet havde lærerkredsen udsendt nogle spørgsmål og problematikker, som politikerne skulle forholde sig til. Da jeg læste dem, tænkte jeg: Det her er jo i virkeligheden spørgsmål, vi skal stille lærerne – ikke noget, jeg som politiker skal sidde og svare på.«

»Fredericias folkeskoler er i frit fald«

Ifølge Byrgesen er folkeskolen i Fredericia i dyb krise. Ikke på grund af lærerne, men fordi systemet har svigtet.

»Vi har i mange år set, hvor kloge politikerne og forvaltningerne har været på skolens vegne – og det er kun gået én vej: nedad. Fredericias folkeskoler er simpelthen i frit fald,« siger han.

Han peger på en række konkrete problemer, som lærerne selv har fortalt ham om. Blandt andet den manglende ledelse og de udhulede lokale strukturer, der har gjort hverdagen vanskelig.

»Lærerne fortæller, at beslutningsprocessen i folkeskolen er håbløs. Der er ikke længere nogen reel ledelse ude på skolerne. Man har nedlagt stillinger, og der er hverken en leder eller en pedel, man kan gå til. Det betyder, at lærerne står med opgaver, de aldrig burde have – som at tørre bræk op efter eleverne, fordi ingen andre gør det,« fortæller han med et suk.

Økonomien spænder ben

Ifølge Byrgesen er det økonomiske system bag folkeskolen med til at forværre problemerne.

»Når et barn skal have specialundervisning, koster det tre til fire gange mere end et barn i almenundervisningen. De penge tages fra almenområdet, og dermed efterlades skolerne konstant i underskud. Det er helt skævt,« siger han.

Han mener, at den økonomiske struktur gør det umuligt for skolerne at levere en stabil kvalitet – og at forvaltningens detailstyring forstærker problemet.

»Forvaltningen blander sig for meget«

For Byrgesen er en af hovedårsagerne til skolens problemer den politiske og administrative indblanding i dagligdagen.

»Det er folk, der ikke er fagligt uddannede til at undervise børn, som sidder og bestemmer, hvordan skolerne skal drives. Det giver ingen mening. Man burde lade skolerne fungere som selvstændige driftsenheder. Staten sætter målene for undervisningen, kommunen leverer rammerne – og så skal man ellers holde fingrene væk,« siger han.

Han ser det som en grundlæggende ledelsesfejl, at kommunen forsøger at styre skolernes hverdag i detaljen.

»Når man sidder på et kontor og regner ting ud uden at forstå virkeligheden i klasselokalet, så går det galt. Lærerne står med 15-16 børn, hvoraf flere ikke taler dansk og slet ikke kan kommunikere med hinanden – og alligevel skal de levere undervisning. Mange fortæller mig, at de aldrig når til selve undervisningen, fordi al tiden går med konflikter, afrapporteringer og trivselssager.«

Lærernes trivsel under pres

Det, der gjorde størst indtryk på Byrgesen, var lærernes beskrivelser af deres arbejdsvilkår.

»De siger direkte, at det er forfærdeligt. De føler sig vigtige, men totalt tilsidesatte. De bliver ikke hørt, og der er så langt til kommunen, at de føler, det er håbløst at få hjælp. Når selv hyggen i lærerværelset bliver kvalt af papirarbejde og klagesager, så er der noget rivende galt,« siger han.

Han nævner også eksempler på lærere, der er så nedslidte, at de nærmest kæmper sig igennem dagen.

»En lærer fortalte mig, at hun nogle dage bare sætter eleverne til at læse på deres iPads, velvidende at de fleste ikke gør det. Hun sætter sig med hovedet i hænderne og tæller minutterne, til timen er overstået. Det er hjerteskærende, og sådan kan vi ikke have det,« siger Byrgesen.

Skolelivet uden fællesskab

Et andet punkt, der bekymrer ham, er de sociale aktiviteter, som ifølge mange lærere er blevet skåret væk.

»Før var lejrskoler og udflugter noget af det, der skabte fællesskab og dannelse. Nu er det nærmest umuligt at arrangere, fordi økonomien ikke hænger sammen, og fordi forældrene stiller enorme krav. Når børnene så hjemmefra hører deres forældre kritisere lærerne, bliver det kun sværere at skabe respekt og samarbejde i skolen,« siger han.

»Vi kender problemerne – og vi kender løsningen«

Som repræsentant for Borgernes Liste vil Karsten Byrgesen forsøge at ændre kursen. Han mener, at løsningen skal findes sammen med lærerne selv – ikke i et konsulentfirma fra København.

»Jeg vil samle lærere fra alle distrikter, og så sætter vi os sammen med papir og blyant. Først beskriver vi problemerne, derefter løsningerne. Vi skal ikke bruge penge på store analyser og konsulentrapporter. Vi kender allerede både problemerne og løsningen,« siger han.

For ham handler det om at give folkeskolen friheden tilbage.

»Mål og rammestyring – det er det, vi skal tilbage til. Staten sætter målene, kommunen leverer rammerne, og så skal lærerne have lov til at udføre deres arbejde. Det er sådan, vi redder folkeskolen fra frit fald.«

Pernelle Jensen: Vi skal give de unge flere muligheder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pernelle Jensen: Vi skal give de unge flere muligheder

Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Udspillet handler om alt fra styrket vejledning og bedre transport til øget samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv. I Fredericia hilser formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen (V), flere af forslagene velkomne – og peger på, at mange af dem allerede er en del af kommunens arbejde.

»Vi har i Fredericia længe haft fokus på, hvordan vi styrker de unges muligheder – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelser og på vej ud i arbejdslivet,« siger Pernelle Jensen.

Vil styrke fagligheden og mindske inklusionen

Et af Dansk Industris centrale forslag handler om at øge elevernes faglige niveau, især i dansk og matematik. Det er et fokus, der deles i Fredericia.

»Vi arbejder målrettet med at styrke dansk og matematik, især i udskolingen. Vi har sat flere ressourcer af og har et klart mål om at løfte niveauet og resultaterne ved afgangsprøverne,« fortæller Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at for store klasser og for høj inklusion stadig er en udfordring.

»Vi ønsker mindre klasser og flere mellemformer, så der bliver mere ro og bedre plads til læring. Vi er i gang med at rulle en klassestørrelse på 24 elever ud i hele skolevæsenet – den er allerede indført i indskolingen og udskolingen,« siger hun.

Om Dansk Industris ambition om, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, siger hun:

»Det er et ambitiøst mål, og der skal ligge en god plan for det. Jeg synes, det giver mening at styrke lærernes kompetencer, men jeg har ikke oplevet, at vi lokalt har store udfordringer med matematikundervisningen.«

Praktik skal give retning for de unge

Et andet punkt i Dansk Industris udspil er ønsket om, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Også her ligger Fredericia foran.

»Det har vi gjort i mange år, men nu bliver det obligatorisk, og det hilser vi kun velkomment. Erhvervspraktikken er vigtig, fordi den hjælper de unge med at finde ud af, hvad de vil. Det giver erfaring og gør det lettere at vælge uddannelse bagefter,« siger Pernelle Jensen.

Fredericia har desuden sin egen erhvervsplaymaker, som bygger bro mellem virksomheder og unge.

»Det fungerer rigtig godt. Vores erhvervsplaymaker skaber kontakt til virksomheder, som kommunen ellers ikke har direkte adgang til. Hun åbner døre, og sammen matcher vi de unge med de rigtige virksomheder. Det er et samarbejde, der virker, fordi erhvervslivet i Fredericia virkelig tager ansvar,« siger Pernelle Jensen.

Dansk Industri peger også på, at alt for få unge i dag har et fritidsjob – kun omkring en tredjedel. Også det område er på dagsordenen i Fredericia.

»Vi har en fritidsjobkonsulent, som arbejder målrettet med at hjælpe unge ud i fritidsjob. Det gør vi i tæt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og arbejdsgivere. Vi kan se, at det virker, og det giver de unge erfaring, ansvar og selvtillid,« siger Pernelle Jensen.

Et andet fokus i DI’s udspil er at gøre det lettere for unge at komme i skole og på arbejde. I Fredericia har man de seneste år investeret markant i både cykelstier og kollektiv trafik.

»Vi har lavet sikre skoleveje til alle folkeskoler – og nu også til de privatskoler, der ligger i midtbyen. Samtidig har vi indført gratis buskort til unge, og det har faktisk fordoblet antallet af buspassagerer. Nu sætter vi endda flere busser ind på de mest populære ruter, fordi efterspørgslen er så stor,« fortæller hun.

Kommunen holder øje med de unge, der falder ud

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og her arbejder Fredericia målrettet med at holde kontakten til alle unge i kommunen.

»Vi ved, hvem de unge er, og vi følger op på hver enkelt. Vi har blandt andet ungeenheden, akutpædagoger og samarbejder med Nextworks, hvor unge matches med virksomheder. Det virker. Vi har fået 25 procent kortere tid på forsørgelsesydelse for de unge, og det betyder, at flere hurtigt kommer i gang med uddannelse eller job,« siger Pernelle Jensen.

Flere studiejobs i samarbejde med virksomheder

På spørgsmålet om, hvilken investering hun ser som den vigtigste for at få flere unge til at vælge erhvervslivet og blive en del af fremtidens arbejdsmarked, svarer Pernelle Jensen:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere studiejobs i samarbejde med vores lokale virksomheder – ligesom man ser i universitetsbyerne. Det ville give unge mulighed for at få erfaring, mens de studerer, og samtidig hjælpe virksomhederne med rekruttering. Vi har forsøgt at få det i gang før, men det er svært. Det er dog noget, jeg stadig håber på, at vi kan lykkes med.«

Fredericia er dermed allerede godt på vej med mange af Dansk Industris forslag – men som Pernelle Jensen understreger, handler det om at fortsætte arbejdet med samarbejde og lokal forankring.

»Vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi kan skabe de bedste muligheder for de unge – uanset om det handler om faglighed, praktik eller adgang til job. Det er vores fælles ansvar,« siger hun.

Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

Der var både mod, kvalitet og dramatik, da FC Fredericia for første gang nogensinde spillede i Parken. Oprykkerne leverede en kamp, der længe stod på vippen, men måtte til sidst se sig slået 3-2 af FC København i en intens lørdagskamp i 3F Superligaen.

Kampen begyndte, som man kunne forvente på nationalarenaen. FCK tog initiativet, mens Fredericia stod kompakt og lurede på omstillinger. Alligevel var det gæsterne, der først viste tænder, da Moses Opondo og Emilio Simonsen i fællesskab fik skabt kampens første store mulighed, som FCK-keeper Dominik Kotarski måtte redde. Afslutningen fr Simonsen manglende lige det sidste.

Efter 21 minutter fik hjemmeholdet dog hul på bylden. Et indlæg fra Elias Achouri blev rettet af, og Viktor Claesson prikkede bolden i mål med hælen til 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor FC Fredericia holdt sig flot inde i kampen og endda tvang Kotarski til flere redninger.

Fem minutter efter pausen blev kampen for alvor spændende. Gustav Marcussen blev nedlagt i feltet, og dommer Sandi Putros pegede på pletten. Marcussen tog selv straffesparket og udplacerede Kotarski sikkert til 1-1 – og gav dermed Fredericia håb om en stor overraskelse.

Men glæden varede kort. Blot fire minutter senere begik Opondo et straffespark i den anden ende, og Youssoufa Moukoko sendte FCK tilbage i front med et sikkert spark i hjørnet til 2-1. Mattias Lamhauge gættede rigtigt, men kunne ikke nå bolden.

Fredericia stod fortsat godt imod og forsøgte at true hjemmeholdet, men i det 78. minut blev forskellen i kynisme tydelig. Mohamed Elyounoussi fandt Junnosuke Suzuki på kanten af feltet, og den japanske forsvarer sendte bolden i nettet til 3-1.

De fleste troede, kampen var afgjort, men FC Fredericia nægtede at give op. Seks minutter før tid udnyttede Oscar Buch en fejl i FCK-forsvaret, da Suzuki sendte en fejlaflevering direkte ud i fødderne på indskiftede Emil Dall, som lagde den videre til Buch. Han sparkede bolden forbi Kotarski og skabte ny spænding ved stillingen 3-2.

I kampens slutfase pressede FC Fredericia på for udligningen. Jeppe Kudsk fik en hovedstødschance i overtiden, men bolden gik over mål, og kort efter fløjtede Sandi Putros af.

FC København hentede dermed sin første hjemmesejr i Superligaen siden juli mod Vejle Boldklub og brød en frustrerende stime uden sejr i Parken. For FC Fredericia blev det ottende nederlag i træk, men præstationen viste, at holdet stadig har både fight og tro – og at de kan måle sig med landets bedste, når alt går op i en højere enhed.

FC Fredericia spiller igen søndag den 9. november, hvor modstanderen er Viborg FF.

Politikerne fik kamp til stregen i kørestolsrugby

Af
Janus Bang
-
0

Flere af de lokale kandidater til kommunalvalget i Fredericia Kommune den 18. november 2025 fik sved på panden, da de den 1. november stillede op til kamp i et arrangement arrangeret af Parasport Fredericia i Fredericia Idrætshaller. På programmet stod blandt andet kørestolsrugby – en oplevelse, der både udfordrede og samlede de politiske modstandere på tværs af partierne.

Parasport Fredericia havde inviteret politikerne til at prøve kræfter med idrætsgrene, der normalt dyrkes af atleter med fysiske handicap. Formålet var at skabe forståelse for de udfordringer og glæder, der følger med parasporten – og at vise, hvor krævende og inkluderende sporten i virkeligheden er.

Helene Lykke fra Liberal Alliance var blandt de første til at rulle ind på banen, og hun lagde ikke skjul på sin forventning: »Jeg skal ind og spille kørestolsrugby, og det bliver rigtig fedt,« sagde hun med et grin, inden hun tilføjede: »Jeg forventer at få tæsk.« For Helene handlede dagen ikke kun om sjov og konkurrence: »Så sætter vi også fokus på parasport, og det synes jeg er rigtig vigtigt.«

Niklas Søndergaard Andersen fra Venstre var klar til at tage udfordringen op i en specialbygget kørestol: »Det er igen det der med, at vi skal ind og give den gas. Vi skal prøve at se, hvordan det er at have nogle udfordringer og være med i en sport, som vi normalt ikke ser ret meget til i Danmark,« fortalte han. Han erkendte dog, at det ikke ville blive nogen nem kamp: »Jeg har ved, at holdet, vi skal spille imod, de har lovet, at jeg får i hvert fald kamp til stregen. Men det er så min datter, der står bagved det.«

Niklas fortalte med stolthed, at datteren netop havde deltaget i sin første turnering i parasport og blev kåret til kampens spiller. »Hun har virkelig gjort det godt. Hun spillede næsten hele kampen og fik en præmie for sin indsats. Det var hendes første turnering, og det gik helt fantastisk,« fortalte han med et smil.

Også Emil Fredslund Rasmussen fra Danmarksdemokraterne så frem til at blive presset i spillet: »Jeg vil ind og have tæsk af nogle rigtig gode rugbyspillere. Og forhåbentlig får vi rigtig trætte arme i vores plakatarme,« lød det med et grin. Han tog dog kampen med godt humør: »Vi kører lidt underdog. Men man tager jo ikke ind og prøver at kæmpe for ikke at vinde. Vi skal prøve kørestolsrugby, lære en masse og se, hvordan det er.«

Niels Martin Vind fra Venstre fremhævede, at arrangementet havde en særlig styrke ud over det sportslige: »Det er jo også det, vi oplever her, at vi kommer til at have det mega sjovt sammen på tværs af partierne, og det kan vi da se. Det har holdene også. Så fællesskab.«

Lasse Hildingberg fra Venstre supplerede: »Jeg er meget enig, det handler lige præcis om fællesskab, og så at sætte fokus på parasporten, fordi det er et område, som vi ikke har prøvet særlig meget fra os her. Så det skal vi have sat fokus på, og det er derfor, vi er her.«

For Nangiyalay Azizullah fra Enhedslisten handlede det om glæden ved at prøve noget nyt: »Jeg vil bare have det sjovt og se, hvordan det er at være i kørestolen og have noget med sport at gøre. Jeg elsker at vinde.«

Tilskuere kunne følge kampene fra tribunen, hvor stemningen var både intens og munter, og hvor grinene rungede, når politikerne kolliderede på banen. Parasport Fredericia kunne samtidig glæde sig over, at deres initiativ gav både indsigt og sammenhold. Som en af deltagerne sagde med et smil, da kampen var slut: »Det her handler ikke om partipolitik – det handler om at få blå mærker sammen.«

Røg fra chipspose udløste brandalarm i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Røg fra chipspose udløste brandalarm i Vejle

Lørdag formiddag rykkede beredskabet ud til en melding om mulig bygningsbrand på Skjoldborgvej i Vejle. Klokken 10.08 lød anmeldelsen om hvid røg ved tagryggen på en bygning – men heldigvis viste situationen sig hurtigt at være ufarlig.

Vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at anmeldelsen lød alvorlig, men at det hurtigt stod klart, at der ikke var tale om brand.

»Der var en anmeldelse om bygningsbrand på Skjoldborgvej i Vejle. Man kunne se noget hvid røg ved tagryggen,« siger vagtchefen.

En beboer med adgang til stedet gik ind for at undersøge sagen – og fandt forklaringen på røgudviklingen.

»Det viste sig, at der havde ligget en chipspose ved et komfur, som havde udviklet røg. Det var årsagen til, at det så ud, som om der var brand,« fortæller Torben Møller.

Der opstod ingen brand og ingen personskade – kun en smule røg og et lettet suk hos både beboer og brandvæsen.

Et åndehul i valgkampen: Tommy Rachlitz Nielsen finder roen i kunsten

Af
Janus Bang
-
0
Et åndehul i valgkampen: Tommy Rachlitz Nielsen finder roen i kunsten

Mens valgkampens puls banker hårdt i Fredericia, har Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fundet et sted, hvor tempoet falder, og tankerne får lov at flyde frit. Stedet er Fredericia Kunstforening, hvor han fredag deltog i endnu en fernisering – en tradition, han sjældent går glip af.

»Det betyder rigtig, rigtig meget. Det var faktisk det første, jeg meldte mig ind i, da jeg flyttede til Fredericia,« fortæller Tommy Rachlitz Nielsen, mens han kigger rundt i salen, hvor nye værker dufter af frisk maling og nysgerrige blikke mødes over glas med vin. »Vi blev anbefalet kunstforeningen allerede inden, vi flyttede hertil, og det har været helt fantastisk at være medlem. Tænk engang – dengang rummede foreningen 400 medlemmer, og nu er vi 600. Det er jo en succeshistorie, der vil noget.«

Han husker tydeligt den første gang, han trådte ind i kunstforeningens lokaler. Stemningen, samtalerne, og ikke mindst den lokale stolthed gjorde indtryk. »Der er noget særligt over at have en kunstforening, der samler så mange mennesker i en by som Fredericia. Det er et udtryk for, at kulturen lever her – og at vi vil hinanden,« siger han.

Kunsten som modspil til politik

Selvom han er midt i en travl valgkamp, hvor dagsordener, møder og debatter fylder kalenderen, giver kunsten ham et pusterum. Et sted, hvor der ikke skal tages stilling – men sanses.

»Jeg elsker at gå på kunstudstilling. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kan lide alt, hvad jeg ser. Men det er jo netop det, der er det spændende. Man bliver udfordret. Man stiller spørgsmål. Hvad synes jeg om det her? Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Nogle gange overrasker man sig selv. Noget, man ikke kunne lide i starten, kan man faktisk ende med at holde af, når man begynder at forstå, hvad kunstneren vil sige,« forklarer han og ler: »Og så er det altså også meget rart, at der ikke er nogen, der svarer igen. Kunst er et fristed – og det har vi alle brug for.«

For ham handler det ikke om at forstå alt, men om at give sig selv tid til at lade tankerne arbejde. Han beskriver kunst som et spejl af samfundet, men også som en stille modvægt til hverdagens støj. »Kunst kan sige noget om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Den kan provokere og trøste på samme tid. Og i politik, hvor alt går stærkt, er det sundt at blive mindet om, at ikke alt skal løses her og nu.«

Respekt for de frivillige kræfter

Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på sin beundring for de mennesker, der står bag Fredericia Kunstforening. Han nævner især formand Poul og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der år efter år sørger for, at der er liv i huset.

»Det er ubeskriveligt stort, det de gør. At drive en forening, der på bare fire år vokser med 50 procent, selvom den allerede var stor – det er imponerende. De bliver ved med at finde på nye ting. Ved de seneste ferniseringer har der endda været klavermusik, og det løfter bare niveauet endnu mere. Det er sgu lidt imponerende, at de kan blive ved med at forny sig, men det gør de,« siger han.

For ham er det netop det, der kendetegner et levende lokalsamfund – de mennesker, der lægger timer, energi og hjerte i at skabe noget fælles. »Det er let at tale om fællesskab i politik, men her ser man det i praksis. Her mødes folk på tværs af alder, baggrund og holdninger, bare for at opleve noget sammen. Det er værd at værne om.«

En lille pause midt i travlheden

Valgkampen fylder meget for politikeren, og han indrømmer, at det ikke altid er let at finde ro. Men denne fredag lykkes det næsten.

»Det her, det er ren nydelse,« siger han med et smil. »Selvfølgelig møder man mange, der også interesserer sig for valget – så helt afslappet bliver det nok aldrig. Medmindre man kører langt væk fra Fredericia, og det har vi ikke tid til. Men jo, det her er langt mere afslappende end så meget andet.«

Han fortæller, at kunstforeningens ferniseringer er blevet en fast del af hans rytme. En slags tilbagevendende reminder om, at livet også skal rumme andet end dagsordener og debatindlæg. »Når man står her blandt billederne, forsvinder larmen et øjeblik. Man trækker vejret på en anden måde. Det er det, kulturen kan. Den binder os sammen, men den giver os også ro.«

En lokal fortælling om engagement

Inden han haster videre, bliver han standset flere gange af gæster, der vil hilse, snakke politik – eller bare udveksle et par ord om udstillingen. Den politiske kandidat tager sig tid til hver eneste. Og netop det siger måske mest om, hvorfor han trives her.

»For mig handler det her ikke om at blive set, men om at være med. Jeg er stolt af at bo i en by, hvor kulturen blomstrer. Det er sådan noget, der gør Fredericia til et godt sted at leve,« siger han, inden han bliver kaldt over til fotografen for et hurtigt billede.

Kan FC Fredericia overraske i København?

Af
Andreas Andreassen
-
0
Kan FC Fredericia overraske i København?

FC Fredericia står foran en af sæsonens største udfordringer, når holdet tirsdag aften løber på banen i Parken mod mægtige FC København.

Det bliver en aften, hvor alt skal gå op i en højere enhed, hvis fredericianerne skal drille storholdet fra hovedstaden på deres egen hjemmebane. Kampen spilles foran tusindvis af tilskuere – og for FC Fredericia er det endnu en mulighed for at måle sig med landets bedste og vise, at klubben hører til blandt de store.

AVISEN er live med opdateringer, når dommeren fløjter op. Vi følger kampen minut for minut, helt tæt på spillerne, publikum og intensiteten i Danmarks nationalarena.

Saunaen ved Østerstrand bliver virkelighed: »Det skaber fællesskab og glæde«

Af
Janus Bang
-
0
Saunaen ved Østerstrand bliver virkelighed: »Det skaber fællesskab og glæde«

Et varmt fællesskab tager form ved Østerstrand i Fredericia. Lørdag blev der holdt rejsegilde for de nye bygninger, der rummer både vinterbadernes klublokale og et kommende saunarum. De lokale politikere og foreningsfolk kalder projektet et løft for både fællesskab og folkesundhed.

En drøm på vej i mål

Tilde Bo Schmidt fra vinterbadernes bestyrelse, der også repræsenterer Cirkelbaderne, fortæller, at rejsegildet markerer kulminationen på en lang proces.
»Vi holder rejsegilde for bygningerne, der er blevet gjort klar her på Østerstrand, så vi kan sætte en sauna ind. Cirkelbadernes forening arbejder for, at det kan lade sig gøre, og vi er meget tæt på at nå i mål økonomisk. Vi mangler kun omkring 50.000 kroner, før vi kan trykke på købsknappen,« siger hun.

De nye faciliteter bliver både praktiske og sociale:
»Vi har fået en fælles indgang, bad og toilet – og hver vores klublokale, som passer til vores behov. Saunaen bliver et samlingspunkt, hvor man ikke kun får varmen efter et koldt dyp, men også mødes og snakker. Det bliver et socialt rum, som vil gøre Østerstrand endnu bedre og trække flere vinterbadere til,« siger Tilde Bo Schmidt.

Politisk opbakning

Projektet har fået politisk støtte gennem byrådets budgetforlig. Venstres Niels Martin Vind fremhæver, at saunaen handler om mere end blot komfort.
»Det skaber fællesskab, at folk kan sidde hernede og snakke. Det er jo grunden til, at partierne i virkeligheden bevilgede den halve million, som har gjort, at det her er muligt,« siger han.

For ham har projektet også en sundhedsmæssig dimension:
»Jeg tror, det betyder meget – især for den mentale folkesundhed – at man kan mødes hernede og komme hinanden ved. Man kan ikke rigtig være menneske uden andre mennesker. Det her kommer til at skabe fællesskab i vores kommune, og det er noget, Venstre har været med til at drive frem,« siger Niels Martin Vind.

»Prikken over i’et«

Også Venstres gruppeformand Peder Tind glæder sig over, at projektet nu nærmer sig sin afslutning.
»Det er tæt på, at åbningen er en realitet hernede på Østerstrand. I dag kan vi se, hvordan bygningen er blevet tilpasset, og man håber inden længe at kunne åbne saunaen. Det er imponerende at se, hvordan bestyrelsen har taget ansvar og løftet opgaven,« siger han.

Han kalder saunaen den sidste brik i udviklingen af området:
»Når man kigger rundt her – med Østerstrand, promenaden, lyset og vinterbaderne – så manglede vi en sauna. Det er prikken over i’et, og jeg er stolt på Fredericia Kommunes vegne over, at det her kan lade sig gøre.«

Et varmt løfte for fremtiden

Med få skridt tilbage før saunaen kan stå klar, er optimismen stor blandt både politikere og brugere. Og hvor vinterbadere tidligere måtte nøjes med et koldt dyp, kan de snart se frem til at varme sig i et nyt fællesskab på kanten af Lillebælt.

1...101102103...1.795Side 102 af 1.795
»De skal kunne en hel masse«: Lærer advarer om pres på elever i Fredericia

»De skal kunne en hel masse«: Lærer advarer om pres på...

Janus Bang - 0
På Ullerup Bæk Skolen mærker lærer Line Illum et skoleliv, hvor kravene til eleverne begynder tidligt, og hvor resultater og målinger fylder mere end...
DMI varsler tæt tåge og rimtåge – Fredericia og Middelfart blandt de berørte områder

DMI varsler tæt tåge og rimtåge – Fredericia og Middelfart blandt...

Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

Bilist stoppet i Fredericia – sigtet for narkokørsel og besiddelse af stoffer

Bilist stoppet i Fredericia – sigtet for narkokørsel og besiddelse af...

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER