Når AaB fredag den 1. november gæster Middelfart Stadion, bliver det et opgør mellem en traditionsklub med uro i rækkerne og en oprykker, der desperat jagter point i bunden af Betinia Ligaen.
Middelfart har haft en svær sæsonstart efter oprykningen til landets næstbedste række. Fynboerne ligger på sidstepladsen med otte point op til HB Køge på den anden side af nedrykningsstregen. Spillet har indimellem været fornuftigt, men manglen på skarphed foran mål har været kostbar. Hjemmeholdet går derfor ind til kampen med et klart mål om at skabe et resultat, der kan genantænde håbet om overlevelse.
Hos AaB har sæsonen været præget af skuffelse og uro. Klubben indledte året med ambitionen om hurtig tilbagevenden til Superligaen, men står før mødet i Middelfart blot på femtepladsen. Den sportslige formkurve har været ujævn, og holdet har haft svært ved at leve op til sit store navn.
Samtidig har protesterne mod den tyske ejergruppe SSE 22 præget tilværelsen i Aalborg. Fansene er ikke blevet væk fra tribunerne – tværtimod. De har i stedet gjort deres utilfredshed synlig med bannere og aktioner, der tydeligt viser modstanden mod klubbens nuværende ledelse. På Aalborg Portland Park har stemningen været intens, men også splittet, og protesterne er efterhånden blevet en fast del af kampbilledet.
På banen har AaB stadig profiler som Kelvin John og Nicklas Helenius, der kan afgøre kampe på egen hånd, men holdet mangler rytme og konsekvens. For AaB handler turen til Middelfart derfor både om at hente tre point og om at finde ro i en periode, hvor klubben står midt i sin største identitetskrise i mange år.
For Middelfart er kampen en mulighed for at skabe liv i bunden og drille en modstander, der – trods navnet og historien – stadig søger stabilitet. En sejr vil ikke bare give håb om overlevelse, men også sende et klart signal om, at fynboerne stadig vil blande sig.
Der er kampstart mellem de to hold lørdag klokken 14:00.
Fredericia-virksomheden Hansen El A/S udvider sin forretning og styrker serviceafdelingen markant efter opkøbet af El-Gården. Seks nye medarbejdere og en ny servicechef bliver en del af holdet.
Hansen El A/S har overtaget den lokale el-virksomhed El-Gården i Fredericia og får dermed både nye medarbejdere, flere kompetencer og en styrket position på serviceområdet.
Med opkøbet tilføres virksomheden seks erfarne medarbejdere samt Thomas Pedersen, der bliver ny servicechef hos Hansen El. Han har tidligere været leder i El-Gården.
»Vi har længe ledt efter den rette servicechef, og med Thomas får vi en meget erfaren leder med dyb faglig indsigt. Med det nye team kommer vi til at stå markant stærkere på serviceområdet og kan servicere vores kunder endnu bedre,« siger Simon Hansen, administrerende direktør i Hansen El A/S.
El-Gårdens medarbejdere fortsætter arbejdet fra Fredericia som en integreret del af Hansen El. Thomas Pedersen tiltræder som servicechef, mens Gert Pedersen fortsætter som servicetekniker og fortsat vil betjene sin faste kundekreds.
Thomas Pedersen glæder sig til at blive en del af det nye setup og ser store muligheder i fusionen af de to virksomheder.
»Jeg glæder mig enormt til at være en del af Hansen El-teamet. Vi har altid haft stort fokus på kvalitet og kundeservice i El-Gården, og jeg kan se, at de samme værdier ligger dybt forankret i Hansen El. Sammen kan vi løfte serviceområdet til et endnu højere niveau,« siger han.
Med opkøbet cementerer Hansen El A/S sin position som en af de førende el-installationsvirksomheder i Fredericia-området. Målet er at styrke serviceområdet yderligere og tilbyde kunderne endnu mere fleksible og kompetente løsninger.
Efter havneudvidelsen og etableringen af Fredericia Container Terminal A/S står Fredericia Shipping nu i spidsen for et nyt selskab med APM Terminals som international partner og ADP som lokal investor. Direktør Klaus G. Andersen fortæller om elektrificering, grøn omstilling og ambitionen om at fastholde Fredericia som Vestdanmarks vigtigste logistikknudepunkt – også selvom man nu skal samarbejde med en global konkurrent.
På Fredericia Havn summer maskinerne stadig af aktivitet, men bag kulissen er der truffet beslutninger, der skal forme havnens fremtid i årtier frem. Efter flere års forberedelse og et trecifret millionbeløb i investeringer er Fredericia Container Terminal A/S nu sat i drift – et selskab, hvor Fredericia Shipping ejer 60 procent, APM Terminals 39 procent og ADP 1 procent.
Det nye selskab driver containeraktiviteterne i både Fredericia og Taulov og skal stå i spidsen for næste fase af havnens udvikling: elektrificering, effektivisering og grøn omstilling.
For Klaus G. Andersen, administrerende direktør i både Fredericia Shipping og Fredericia Container Terminal, markerer etableringen af det nye selskab ikke en afslutning, men begyndelsen på en ny æra.
»Det her handler ikke kun om at udvide en havn. Det handler om at bygge fremtidens logistikknudepunkt i Vestdanmark. Vi skal kombinere lokal erfaring og fleksibilitet med international ekspertise og kapital. Med APM Terminals som partner har vi fået et globalt udsyn og musklerne til at investere,« siger han.
Beslutningen om at invitere APM Terminals ind i ejerkredsen var ikke uden overvejelser. Selskabet er ejet af Maersk-koncernen og driver over 50 containerterminaler verden over – herunder konkurrenten i Aarhus. At give plads til en global spiller med tætte forbindelser til konkurrenter på både kunde- og operatørsiden kræver omtanke.
»Man kan sige, at vi får vores kunders konkurrent ind i selskabet. Det var selvfølgelig noget, vi var meget opmærksomme på fra starten. For os har det været helt afgørende at bevare vores uafhængighed og neutralitet som terminal. Vi skal fortsat være et sted, hvor alle rederier og transportpartnere kan arbejde på lige vilkår. Den balance er lykkedes,« siger Klaus G. Andersen.
Han understreger, at aftalen med APM Terminals indeholder klare rammer for samarbejdet. Den daglige drift og administration ligger fortsat hos Fredericia Shipping, mens APM Terminals bidrager på strategisk niveau gennem bestyrelsen og med internationale erfaringer inden for blandt andet drift, sikkerhed og bæredygtighed.
»APM Terminals kommer med enorm viden og kompetencer. De har set og prøvet alt, når det handler om containerdrift. Det vil vi gerne lære af. Men det ændrer ikke ved, at Fredericia Container Terminal drives som en uafhængig og neutral terminal,« siger han.
Med udvidelsen af havnen og etableringen af det nye selskab har Fredericia Shipping cementeret sin position som den dominerende aktør på området. Det 200.000 kvadratmeter store terminalareal – heraf 150.000 kvadratmeter med 485 meter dybvandskaj – giver selskabet kapacitet til at håndtere en kraftigt stigende mængde gods til og fra det sydlige Jylland.
»Vi har haft en markant vækst de seneste år. Den udvikling vil fortsætte, men i et mere moderat tempo. Vi oplevede et boom under de geopolitiske forstyrrelser, hvor mange virksomheder ville sikre forsyningslinjer og opbygge lagre tættere på hjemmemarkedet. Nu ser vi et mere stabilt marked, men strukturelt flytter godset sig mod Sydjylland. Flere store kunder placerer sig her, fordi de kommer tættere på både motorvej, jernbane og de store havneforbindelser,« siger Klaus G. Andersen.
Han peger på, at Fredericia Havn ikke alene er en containerterminal, men et nav i et større logistisk netværk. »Containerforretningen er tæt forbundet med resten af vores aktiviteter. Mange af containerne, der håndteres på terminalen, går videre til vores stålafdeling eller via vores transportforretning. Det er den integrerede model, der gør os stærke. Vi kan løse flere led i kundernes forsyningskæde, og det gør os mere modstandsdygtige i et konkurrencepræget marked,« siger han.
De næste år bliver præget af store investeringer i grøn teknologi. Fredericia Container Terminal planlægger at udskifte store dele af maskinparken og implementere elektrificerede løsninger, som skal reducere både støj, forurening og CO₂-udledning.
»Vi har i dag et setup med traditionelle dieseldrevne maskiner til containerhåndtering. Vi kigger nu på at elektrificere hele operationen. Det handler både om selvkørende maskiner på batteri og større faste kranløsninger, som kan tilsluttes direkte til elnettet. Det er store investeringer – men de er nødvendige,« siger han.
De nye kransystemer, som i følge Andersen kan koste et to- til trecifret millionbeløb, vil øge både kapaciteten og effektiviteten. »Når du går fra fire hjul på diesel til et fast elektrisk kransystem, får du ikke bare en grønnere løsning, men også en hurtigere og mere stabil håndtering. Det betyder højere kapacitet, lavere driftsomkostninger og en CO₂-neutral operation, hvis strømmen kommer fra grønne kilder. Det er det næste store skridt for os,« siger Klaus G. Andersen.
Han understreger, at partnerskabet med APM Terminals netop giver den finansielle styrke og de tekniske kompetencer, som skal gøre det muligt at gennemføre omstillingen. »Vi får en partner, der både kan bidrage med kapital og med erfaring fra de mest avancerede terminaler i verden. Det er en styrke for os – og for kunderne,« siger han.
At have APM Terminals som medinvestor betyder, at Fredericia Shipping nu deler ejerskab med en spiller, som også driver en konkurrerende terminal i Aarhus. Men for Andersen er det ikke en ulempe – snarere en strategisk fordel.
»Vi ser det ikke som et tab af forretning, men som en udvidelse af muligheder. Vi får adgang til kompetencer, der kan løfte hele operationen. Og selv om APM Terminals i Aarhus er en konkurrent, er vores selskab i Fredericia fortsat uafhængigt. Vi har sikret os vandtætte skotter mellem de to, og der er fuld tillid til, at vi kan bevare vores neutralitet,« siger han.
Han afviser også, at Fredericia Shipping taber omsætning som følge af de 40 procent, der nu er solgt. »Nogle spørger, om vi mister forretning. Men sådan ser vi det ikke. Havneudvidelsen betyder, at vi kan håndtere langt større mængder. Hvor vi før havde 100 procent af en given omsætning, får vi nu 60 procent af det dobbelte. Vi forventer, at det bliver et plus for Fredericia Shipping samlet set,« siger han.
Fredericia Container Terminal opererer i et marked, hvor konkurrencen fra Aarhus og Hamborg er massiv. For Klaus G. Andersen handler det derfor om at fastholde terminalens største styrke – fleksibiliteten. »Vi er en fleksibel operation. Vi kan reagere hurtigt og tilpasse os kundernes behov. Samtidig skal vi være blandt de mest effektive havne i Danmark. Det er vores strategi, og det er den, der skal sikre, at vi fortsat er det naturlige valg for kunderne i Vestdanmark,« siger han.
Ifølge direktøren er det netop kombinationen af lokal handlekraft og internationalt netværk, der skal sikre fremtidens position. »Vi har altid haft stærke rødder i Fredericia og et tæt samarbejde med vores kunder. Det skal vi bevare. Men vi skal også turde tænke stort. Det nye partnerskab giver os mulighed for at tage næste skridt – ikke bare teknologisk, men også kommercielt,« siger han.
De kommende år bliver afgørende. Fredericia Container Terminal skal bevise, at man kan udnytte partnerskabet og investeringerne til at skabe både vækst og grøn fornyelse.
»Vi står foran nogle år, hvor vi skal implementere elektrificering, effektivisering og en mere digital drift. Det kræver investeringer, men det er samtidig det, der vil definere fremtidens havn. Vi skal være grønne, men også konkurrencedygtige. Det er den balance, vi nu arbejder på at finde,« siger Klaus G. Andersen.
Han ser samarbejdet med APM Terminals som en katalysator for den udvikling. »Vi har fået en international partner, der kan tilføre kapital, kompetencer og ideer. Samtidig har vi vores lokale styrke, fleksibilitet og erfaring. Det er en stærk kombination – og jeg tror på, at det vil styrke både Fredericia, regionen og Danmark som logistisk centrum,« siger han.
Fredericia Container Terminal A/S er med 200.000 kvadratmeter areal og direkte adgang til både jernbane og motorvej blevet en af landets mest moderne havne. Men for Klaus G. Andersen handler det ikke kun om størrelse. »Det er ikke kun infrastrukturen, der definerer os. Det er menneskerne, kompetencerne og ambitionerne. Vi vil være den mest fleksible og grønne havn i Danmark – og vi er godt på vej,« siger han.
En ny wellnessbutik har slået dørene op i Fredericia. Bag Arnda Wellness & Beauty Spa står Arnda og hendes partner Carl Johan, og her er der fokus på ro, velvære og professionel massage med mange års erfaring bag hænderne.
På Købmagergade 12A i Fredericia er der kommet ny energi i gaden. Her har Arnda Wellness & Beauty Spa slået dørene op – et lille, hyggeligt spa- og massagecenter, der kombinerer thailandsk tradition med dansk ro og nærvær.
Arnda, der til daglig står for behandlingerne, har over 15 års erfaring som massør – blandt andet fra Thailand, hvor hun arbejdede, før hun kom til Danmark for 12 år siden. Hun har tidligere arbejdet i Kolding og besluttede i sommer at tage springet og åbne sin egen forretning.
»Jeg elsker mit arbejde. Jeg kan godt lide at hjælpe folk og gøre dem glade. Det betyder meget for mig, når kunderne går herfra med et smil og en bedre følelse i kroppen,« fortæller Arnda, der officielt åbnede spaen den 1. august.
Arnda Wellness & Beauty Spa tilbyder thaimassage, sportsmassage og oliemassage – og såkaldt tejp-massage, hvor kroppen behandles med elastiske sportstapes for at støtte muskler og led. Prisen for en times behandling er 500 kroner.
»Det vigtigste for os er, at kunderne føler sig godt tilpas. Vi tager os god tid, og alle behandlinger bliver tilpasset den enkelte,« fortæller Arnda.
Arnda og hendes partner Carl Johan har selv stået for at indrette lokalet. Det begyndte som en lille lejlighed, som de byggede om til en kombineret butik og behandlingsrum.
»Vi havde mulighed for at overtage lokalet, og så tænkte vi, at nu skulle det være. Arnda har masseret i mange år og havde drømt om sit eget sted. Vi ville gerne skabe et roligt og personligt rum, hvor folk kan komme og få en pause fra hverdagen,« siger Carl Johan.
Selvom butikken kun har været åben i få måneder, er der allerede begyndt at komme kunder – og de første anmeldelser har været positive.
»Lige nu er det stille og roligt. Vi har haft nogle kunder, og det vokser stille og roligt. Det tager tid, men vi tror på, at det nok skal gå,« siger Arnda med et smil.
Butikken har endnu ikke online booking, men kunder kan bestille tid via telefon, og der arbejdes på at udvide åbningstiderne, hvis efterspørgslen stiger.
Arnda Wellness & Beauty Spa ligger centralt i byen, få minutters gang fra gågaden, og ifølge ejerne er beliggenheden ideel.
»Det er nemt for folk at komme til – og vi håber, at mange i Fredericia får lyst til at kigge forbi. Her er plads til alle, der har brug for en pause og lidt forkælelse,« siger Carl Johan.
Arnda Wellness & Beauty Spa har åbent alle hverdage og lørdage efter aftale.
SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.
Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.
Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller: »Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«
De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.
I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.
Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.
Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.
Rådene fra myndigheden er klare:
Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.
Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.
Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.
Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere, og i Middelfart bliver det taget godt imod af borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han mener dog, at løsningen ikke findes i detaljeret styring fra oven, men i at give folkeskolerne frihed til at styrke deres egen praksis.
»Jeg tror, det handler om generelt at styrke vores almene skole. Vi har i Middelfart taget initiativer som Sankt Hansforløbet, der skal løfte basisdelen i skolen. Vi tror ikke på, at man kan mase én model ned over alle skoler og tro, den virker. Det handler om at give lærere og skoleledelser rum til at tage beslutninger, der giver mening på den enkelte skole,« siger Johannes Lundsfryd.
DI foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. Det er en idé, Lundsfryd allerede ser som en del af kommunens arbejde, men han mener, at fokus skal ligge det rigtige sted. »Når det handler om efteruddannelse, er nøglen, hvilken type uddannelse vi taler om. En matematiklærer i 2. klasse ved godt, at 2 og 2 er 4. Det handler i højere grad om kompetencer i at møde børnene, der hvor de er. At være skolelærer i dag er langt mere komplekst end for 10 eller 20 år siden. Mange elever har særlige behov, og det kræver pædagogiske redskaber,« forklarer han.
DI foreslår også, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Den idé bakker Johannes Lundsfryd fuldt ud op om. »Det kan give nogle oplevelser, der skaber variation og motivation. Forskning viser, at variation i undervisningen betyder meget, især for de elever, der har det sværest. Når praktikken bliver en del af undervisningen, kan den være med til at give eleverne energi og lyst til læring,« siger han.
Erhvervsplaymaker og lokale samarbejder
I Middelfart er der allerede etableret en erhvervsplaymaker, som fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder. »Det fungerer rigtig fint. Hun taler med de erhvervsdrivende om, hvordan man bedst kan tilrettelægge forløb, så de ikke bare bliver til sodavandsbesøg, men giver et pædagogisk udbytte for eleverne – og samtidig præsenterer virksomhederne på en måde, der gør, at nogle elever får lyst til at arbejde der,« siger Lundsfryd.
En af de største udfordringer ifølge DI er de mange unge uden job eller uddannelse. I Middelfart har man haft succes med at finde flere fritidsjobs til de unge. »Vi arbejder mere systematisk med det nu. Når vores virksomhedskonsulenter alligevel er i kontakt med virksomhederne, spørger de, om de vil oprette fritidsjobs. De muligheder sender vi videre til skolerne, så lærerne kan prikke de elever, der vil få mest gavn af det,« fortæller borgmesteren.
Han peger på, at fritidsjobs ikke bare handler om økonomi, men om fællesskab og trivsel. »Det at have et fritidsjob gør en forskel. Det handler om at føle, man hører til i et fællesskab. Skolen er ét fællesskab, men et fritidsjob er et andet. Jo flere fællesskaber, de unge er en del af, desto bedre trives de,« siger han.
Transport og mobilitet er en anden central del af DI’s udspil. Her peger Johannes Lundsfryd på, at Middelfart allerede investerer stort. »Vi har vedtaget en plan med 25 nye cykelstier til en samlet pris på 80 millioner kroner. Det lægger sig oven i vores tidligere investeringer, og det er godt for både unge og voksne. Det skaber mobilitet, sundhed og sammenhæng i hverdagen,« siger han.
Han understreger, at Middelfart Kommune har en særlig styrkeposition på kollektiv transport. »Vi har fem stationer – i Gelsted, Ejby, Årup, Kauslunde og Middelfart – og det er en kæmpe fordel. Vi arbejder hårdt for flere afgange og drømmer om et fynsk S-togsnet, hvor der er hyppigere betjening hele vejen fra Svendborg til Vejle. Det vil hjælpe både unge, ældre og alle midt imellem.«
Trivsel er nøglen
Når alt kommer til alt, ser Johannes Lundsfryd én investering som den vigtigste af alle: børns trivsel. »Vi skal investere alt, hvad vi kan, i børn og unges trivsel. Det er nøglen til alt andet – til uddannelse, til arbejdsmarkedet og til vores samfunds udvikling. Vi er dybt afhængige af, at vores børn og unge har det godt. Det er både for deres egen skyld, for deres familier og for samfundet som helhed,« siger han.
Venstres byrådskandidat i Middelfart, Anders Møllegård, tager positivt imod DI’s nye ungeudspil og peger på tre løftestænger lokalt: stærkere faglighed i folkeskolen, et tættere samspil med erhvervslivet og bedre mobilitet for de unge.
»Vi skal have et kompetenceløft blandt lærerne – især i matematik og dansk. Det handler ikke om ond vilje, men om at give skolerne mulighed og økonomi til at løfte fagligheden,« siger han og bakker grundlæggende op om DI’s mål om efteruddannelse af matematiklærere inden 2029.
Møllegård hæfter sig samtidig ved kontinuitet i de yngste år: »Den tidlige overgang betyder noget. Jeg tror, det er vigtigt, at børn ikke får to skift på få måneder. Én samlet overgang efter sommerferien giver ro og en bedre start,« siger han.
Han foreslår en model, hvor praktiske erfaringer integreres allerede i udskolingen: »Lad os lave en 9. klasse, hvor eleverne prøver forskellige fag og brancher. En dag om ugen ude i virkeligheden. Det åbner øjnene – også for dem, der måske ikke er til gymnasievejen. Jeg er selv fra håndværket og landbruget. For nogle er tømrerfaget eller murfaget det fedeste i verden – det skal de have lov at opdage.«
Derfor bakker han også op om, at alle elever i 8. eller 9. klasse kommer i erhvervspraktik: »Det er et lille, kontrolleret møde med virkeligheden, før de vælger næste skridt.«
For at få brobygningen til at virke i praksis vil han have et fast bindeled mellem skole og virksomheder: »Vi har brug for en erhvervsplaymaker – en togholder, der kender arbejdsgangene og ved, hvem man tager fat i. Det er ikke kun for de unges skyld. Virksomhederne vinder også ved at kende kommunen og få let adgang til de unge talenter.«
Møllegård ser samtidig behov for en mere aktiv indsats over for unge uden job eller uddannelse: »Vi skal give dem reelle muligheder og gøre jobbene attraktive. Det skal være i orden at vælge SOSU – det er et servicefag på niveau med andre. Vi mangler hænder, og vi skal tale det op,« siger han og efterlyser en målrettet ungekonsulent-indsats, der følger de unge tæt fra udskoling til afsluttet ungdomsuddannelse – også gennem sabbatår.
Han er åben for en ordning med årlig vejledning af ufaglærte studenter: »Vi skal være med til at løfte – give det venlige skub, der får dem videre, så de ikke sander til i et sabbatår, der bliver til to.«
På mobilitet peger han på, at transporten er blevet skåret i årevis, og at der nu er behov for et nyt blik: »Vi har et ansvar for at bringe de unge rundt. Vi skal tænke smartere i busruter, bedre cykelstier – og i, hvordan vi får toget hele vejen ud til virksomhederne og binder Taulov sammen med erhvervsområderne. Det må ikke ende med, at løsningen bliver, at 17-årige blot sætter sig bag rattet. Det er ikke et skridt i den grønne retning.«
Spørger man Anders Møllegård, hvad den vigtigste investering er, svarer han uden tøven: »Trivsel. Følelsen af at høre til. Hvis man føler sig udenfor og ikke slår til, er det svært at komme videre. Løfter vi fællesskabet og fagligheden i folkeskolen og gør vejen til arbejdslivet konkret, så kommer resten lettere – praktik, fritidsjob og lysten til at tage næste skridt.«
Fredericia Håndboldklub har sikret sig en markant profil til den kommende sæson. Den norske landsholdsspiller Henrik Jakobsen skifter fra GOG til FHK på en toårig kontrakt gældende fra sommeren 2026. Med erfaring fra både Champions League og internationale slutrunder skal han være med til at løfte klubben yderligere i toppen af dansk håndbold.
Fredericia Håndboldklub fortsætter sin målrettede oprustning. Klubben har skrevet kontrakt med den norske landsholdsstreg Henrik Jakobsen, som fra sommeren 2026 bliver en del af FHK-truppen på en aftale, der løber de to efterfølgende sæsoner.
Den 32-årige stregspiller har gennem fire sæsoner været en nøglespiller for GOG, hvor han har markeret sig som en af ligaens mest rutinerede profiler – både i Herreligaen og i Champions League. Derudover er han en fast del af det norske landshold, som han har repræsenteret ved både EM og VM.
Henrik Jakobsen ser frem til at fortsætte karrieren i Fredericia og fortæller, at valget faldt naturligt. »Det var vigtigt for os at kunne fortsætte livet i Danmark, og FHK var fra start mit klare førstevalg. Jeg er både glad og stolt over, at vi har kunnet lande en aftale, som alle parter er tilfredse med. Jeg tror meget på projektet, FHK er en stærk klub, og jeg ser frem til at bidrage til, at den bliver endnu stærkere,« siger han.
For Jakobsen handler skiftet også om ambitioner og udvikling. »Ambitionsniveauet er højt, og jeg vil spille på det højeste niveau. Det er det samme som FHK. De vil gerne kæmpe med i toppen af håndbolden. Teamet er dygtigt, og der er masser af lyst til at præstere,« siger han.
Et vigtigt skridt for klubben
Hos Fredericia Håndboldklub er der stor tilfredshed med tilgangen af den erfarne nordmand. Direktør Thomas Renneberg-Larsen kalder skiftet et vigtigt skridt i klubbens udvikling.
»Vi er utrolig stolte over at præsentere en kapacitet som Henrik Jakobsen, en spiller med stor fysik og international erfaring fra Champions League, som vil være et stort aktiv både i forsvaret og i vores angrebsspil,« siger direktøren.
Han understreger, at tilgangen af Henrik Jakobsen ikke blot handler om håndboldtekniske kvaliteter, men også om at styrke klubbens kultur og identitet.
»Med Henrik får vi en leder på banen og i omklædningsrummet. Han er meget professionel i sin tilgang til spillet og en rollemodel for vores unge spillere. Selvom Henrik har prøvet at vinde meget med GOG, mærkede vi allerede i vores første samtaler hans energi og engagement for FHK og hans ambitioner om at vinde titler og medaljer her. Det betyder meget for os,« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Langsigtet strategi og fanopbakning
Skiftet er en del af Fredericia Håndboldklubs langsigtede strategi om at styrke truppen med profiler og skabe kontinuitet i klubbens udvikling – både sportsligt og organisatorisk.
Henrik Jakobsen sender også en hilsen til klubbens trofaste fans, der ifølge ham spiller en stor rolle i FHK’s identitet.
»Jeg elsker HK Ultras og den stemning, de skaber. Jeg griner altid af deres kommentarer – det giver noget ekstra i hallen. Jeg glæder mig til at have dem med mig og generelt til at mærke den stærke opbakning fra alle i hallen,« siger Henrik Jakobsen.
Med den norske stregspiller i folden fortsætter Fredericia Håndboldklub arbejdet mod at etablere sig som en fast del af toppen i dansk håndbold – og ambitionerne er, som både spiller og klub fastslår, intakte.
Der var fyldt godt op, da Egeskov Forsamlingshus torsdag aften lagde rammer til en valgdebat mellem flere af Fredericias byrådskandidater. Stemningen var både livlig og positiv, og de mange fremmødte borgere fik lejlighed til at møde politikerne ansigt til ansigt og stille spørgsmål om alt fra folkeskolen til landsbyernes fremtid.
Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste lagde ud med at fremhæve betydningen af forsamlingshuset som samlingspunkt for lokalsamfundet. »Det er et historisk hus, som drives af en frivillig bestyrelse af ældre og medborgere. Det er bindemidlet i lokalsamfundet, og det er den slags, vi skal have meget mere af,« sagde han og høstede bifald blandt de fremmødte. Han understregede samtidig, at det frivillige engagement i de små samfund er afgørende for sammenhængskraften – og at kommunen bør støtte det i stedet for at omstrukturere de lokale foreninger.
Fra Liberal Alliance betonede Helene Lykke, at udviklingen ikke må stoppe ved byens volde. »Vi skal se Fredericia som et helt hold og ikke smide de små landsbyer under bussen,« sagde hun og pegede på behovet for at tænke folkeskolen og lokalsamfundene sammen. Hun fik opbakning fra flere i salen, hvor emnet om balancen mellem by og land gik igen i mange spørgsmål.
Sune Nørgaard fra Dansk Folkeparti havde også folkeskolen højt på dagsordenen. »Folkeskolen er epicentret for puls og liv i lokalområderne,« sagde han og fremhævede udfordringerne på Frederiksø-skolen, hvor der ifølge ham er overbelægning og høje dumpeprocenter. Han ønskede, at debatten kom tættere på virkeligheden for elever og forældre i yderområderne.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten fremhævede, at lokalsamfundene har brug for stabile institutioner og trygge rammer. »Vi vil gerne garantere, at vi ikke er med til at lukke skoler eller daginstitutioner i landsbyerne,« sagde hun. Hun kaldte landsbyerne »Fredericias rygrad« og opfordrede til at bevare dem som attraktive steder at bo og vokse op.
Fra Venstre deltog Peder Tind, der opfordrede til en respektfuld valgkamp med fokus på løsninger. »Jeg vil stemme ind i valgkampen på en ordentlig måde – ved at levere god politik og ved at spørge mine politiske modstandere: Hvad er drømmene og visionerne for fremtidens Fredericia?« sagde han. Han understregede samtidig, at Venstre ønsker konkrete løsninger for kommunens udvikling og en samlet retning fremad.
Aftenens debat trak mange borgere til forsamlingshuset, der summede af snak og forventning, inden mødet gik i gang. Trods politiske uenigheder var tonen god, og alle deltagere lagde vægt på dialogen med borgerne.
Debatten i Egeskov Forsamlingshus viste, at engagementet i lokalpolitikken lever i bedste velgående – både blandt kandidater og vælgere.
Fredericia Kommunes politiske kurs for velfærdsteknologi er sat på pause for at afvente et særligt §17, stk. 4-udvalgs anbefalinger. Det fortæller formand for Senior- og Socialudvalget, socialdemokraten David Gulløv, efter at sagen blev udsat på det seneste udvalgsmøde.
Den strategiske ramme for velfærdsteknologi blev oprindeligt vedtaget som en del af det budgetet for 2024 under ledelse af daværende socialdemokratiske borgmester Steen Wrist. Dengang valgte Dansk Folkeparti at stå udenfor. »De valgte ikke at være med. Beslutningen blev truffet som en del af budgetaftalen, og nu arbejder vi videre ud fra den ramme, men med blik for, hvordan den kan udmøntes bedst muligt i dialog med både borgere og medarbejdere,« siger Gulløv og fortsætter:
»Vi afventer udvalget, der kommer med en udmelding til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Egentlig fordi vi sidder i dialog og får snakket om, at der er et §17-4-udvalg, der arbejder med det. Og i respekt for, at de kommer med en udmelding over for Økonomi- og Erhvervsudvalget, som skal sendes videre til behandling, derfor vælger vi at udskyde punktet fra vores møde og tage de inputs, der kommer fra det andet udvalg med. Så kommer den på igen senere hos os. Vi satser på, at det kommer til decembermødet,« siger David Gulløv.
Sagen omhandler Fredericia Kommunes strategiske ramme for velfærdsteknologi 2026-2028, som fastlægger, hvordan kommunen fremover vil bruge teknologi i ældre- og socialområdet. Rammen bygger på princippet om »digital først«, hvor borgere som udgangspunkt tilbydes en teknologisk eller digital løsning, hvis den vurderes egnet. Målet er, at 10 procent af alle borgerbesøg skal udføres digitalt, og at kommunen kan frigøre 15-25 årsværk gennem brug af velfærdsteknologi.
Robotstøvsugere skaber debat
Robotstøvsugerne er blevet symbol på den nye ældrevelfærd. »Hvis vi ser på robotstøvsugerne alene, så tror jeg, at det handler om, at det på en eller anden måde er blevet tolket forkert. Det kom forkert ud, og det virker som om, at det skal være tvang, og det har aldrig været min intention eller mit ønske, at nogen skal tvinges til at have en robotstøvsuger,« siger Gulløv.
Han bekræfter dog, at borgere, som fravælger en robotstøvsuger, ikke længere får støvsuget på almindelig vis. »De får i hvert fald ikke støvsuget. De kan godt få gjort rent, men det er underligt at vaske gulv på et gulv, der ikke er støvsuget.«
Gulløv vil i stedet skabe en låneordning, hvor borgerne kan afprøve teknologien. »Mit eget ønske er, at vi kan få nogle robotstøvsugere, som man kan låne og prøve af – hvad det gør af forskel at have en robotstøvsuger i sit hjem, og hvor ufarligt det er. I nogle situationer finder man måske ud af, at det ikke er vejen frem hos Oda Hansen. Men i andre situationer finder Oda Hansen ud af, at den er saftsusende god, jeg vil gerne beholde den. Og så kan man købe en robotstøvsuger, eventuelt den, der allerede er installeret.«
Han forstår, at ældre borgere kan være skeptiske. »Jeg forstår det udmærket. Og det er jo her, jeg siger, at jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne have sådan nogle lånerobotstøvsugere, man kunne komme ud og få sat ind, så folk kan se, at den er faktisk ikke så uhyggelig, den er faktisk rigtig god, og jeg kan godt finde ud af at gå rundt, og jeg falder ikke over den.«
Økonomien sætter grænser
For mange ældre er prisen på en robotstøvsuger en udfordring. Kommunen kan dog ikke hjælpe økonomisk. »Vi kan ikke, og vi må ikke gå ind og donere en støvsuger, fordi det er vurderet af Danmarks Statistik, at det er et almindeligt husmiddel at have derhjemme. Det er Danmarks Statistik, der styrer den vurdering. Det er ikke engang den enkelte kommune. Så når de har vurderet, at det her er noget, som de fleste danskere har, eller som mange danskere har, så er det ikke noget, kommunen kan støtte op til.«
Socialdemokratiet giver ingen garanti
Socialdemokratiet lægger vægt på samtale og borgerinddragelse i den videre proces, fortæller udvalgsformanden, men de kan ikke give en garanti for, at robotsugere ikke bliver en del af fremtiden, direkte adspurgt om, han vil give en garanti for de ældre, der er meget bekymrede svarer han: »Jeg er på dialog. Lige nu er der jo taget en beslutning. Den er taget på baggrund af et budget. Men vi kunne godt tænke os, at det rent faktisk bliver udmøntet på en anden måde,« siger David Gulløv.
Han afviser at give garantier for, hvordan reglerne bliver fremover. »Jeg kan ikke give nogen garanti på den konto. Jeg kan ikke give en garanti for, at sagen er ikke slut. Den er ikke lukket her, og så bliver det sådan her. Der kommer en dialog omkring, hvordan skal det være fremadrettet. Og det er ikke en dialog kun mellem politikere og forvaltning. Det er også en dialog med borgere, Seniorrået, Ældre Sagen og medarbejdere.«
Når strategien genoptages, vil Fredericia arbejde med et nyt e-team til digitale ydelser, elektronisk medicinhåndtering, AI-assisteret ruteplanlægning og øget brug af sensorer. Målet er, at teknologien skal frigøre hænder, men ikke erstatte den menneskelige kontakt. Som det formuleres i kommunens strategiske ramme: »Vi vælger mennesker frem for teknologi, hvor det styrker den faglige kvalitet og giver personlig merværdi for borgeren, står der i oplægget fra kommunen.«
