Af Bjørn Medom Nielsen, tidl. byrådsmedlem og MF.

Borgmester, gruppeformænd for S, V og DF og politikere, valgt før Jacob Bjerregaard stoppede, siger igen og igen, at nu er borgmestersagen endelig slut.

Det er den ikke.

Den seneste måneds katastrofesituationer i Fredericia beviser det. Jacob Bjerregaard forårsagede den stadige direktør- og lederkarrusel, og den kører endnu – ufortrødent.

Politiet, og en kommunalt betalt privatundersøgelse af Bjerregaard-regimet, har begge sagt, at der ikke var noget at komme efter. Undersøgelserne gav ikke nogen pote. Udgiften blev, plus det løse: et tocifret mio.-beløb.

Hvad er de lokale politikeres forklaring? Den har de ikke fortalt endnu. Hvad fik dem til at bringe politi og advokater i aktion, og til uretmæssigt at sende den tidligere kommunaldirektør hjem? Hvad var det for en Bjerregaard-kultur der var – og som stadig eksistere? Spørgsmålet er stillet mange gange – svaret er aldrig kommet, hverken fra Larsen, Tind eller Eilersen.

Bjerregaards borgmesterregime flænsede rådhusets administrationen, byrådsarbejdet og den socialdemokratiske partiorganisation. Jeg ved det, for jeg var der selv – tæt på, som ansat, politiker og partiaktiv. Det var her det startede – skjult mellem snoreklip og en stor coronabevilling.

Politikere, der har været en del af borgmester-regimet, dvs. byrådsmedlemmer og gruppeformænd fra S, V og DF fra to forrige perioder, kan altså levere nøglen til løsningerne på ”Hvad der er galt på Rådhuset”.

Larsen, Tind og Eilersen må have en forklaring på deres anmeldelse til politiet, igangsætning af advokatundersøgelse – og ikke mindst den del af advokatarbejdet der var ”fri leg” i den kommunale administration. Forklaringen skal borgere og kommune have, for at kunne prikke hul på en byld der fortsat bliver større. Nu er borgerne blevet bedt om at spise politi- og advokat-hold-kæft bolcher i flere år. Nu vil borgerne have personlige og konkrete svar fra deres politikere.