Torsdag klokken 02:36 blev der forsøgt et indbrud i ishuset i Madsby Legepark i Fredericia.
Gerningsmanden forsøgte at sparke døren op, men blev forstyrret af andre forbipasserende og løb fra stedet.
Signalementet af gerningsmanden er som følger: Mand, dansk, 15-17 år, almindelig kropsbygning, hvid hudfarve, kort mørkt hår, talte dansk. Han var iført en beige langærmet trøje, grå joggingbukser og havde en skuldertaske med sig.
En anden ung mand løb også fra stedet, og der blev råbt noget, der lød som “Tino” efter den beskrevne gerningsmand.