FC Fredericia har ophævet aftalen med klubbens anfører, Jeppe Gertsen. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Jeppe Gertsen kom til FC Fredericia i sommeren 2021, og er siden blevet udnævnt til anfører i klubben, hvor han spillede en stor rolle. Hans oprindelige aftale løb frem til sommeren 2025, men parterne er nu blevet enige om at ophæve den.

– Vi er blevet enige med Jeppe om, at det var bedst for begge parter at stoppe samarbejdet. Jeppe har været fast mand på holdet de første to sæsoner, men i denne sæson har der været længere til startopstillingen og som anfører er det blevet en uholdbar situation. Da FC Fredericia er godt dækket ind på de centrale forsvarspositioner, giver det også menig at nå frem til denne løsning. Vi ønsker Jeppe held og lykke og siger ham tak for sin tid hos os, siger direktør Stig Pedersen.

I alt nåede Jeppe Gersten at spille 69 kampe for FC Fredericia, hvor det blev til tre mål. Afgangen af Gertsen er FC Fredericias fjerde i dette transfervindue, da man også har taget afsked med Jeppe Højbjerg, Frederik Christensen og Tobias Bach.