Når vi ser på Mette Frederiksens udtalelser, er det som om, hun har glemt, at hun ikke længere er DSU-formand, men faktisk Danmarks statsminister. Det er jo ikke hendes opgave at drive en “folke-domstol” i baren. Danmark er ikke i en bananrepublik!

I Danmark er vi et demokratisk retssamfund, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist (skattesager undtaget), vi har domstole og retsvæsenet til at straffe folk, der bryder loven.

Peter Hummelgaard burde virkelig huske at han er justitsminister, ikke en ungdomspolitiker, der laver protestplakater. Vi har et retssystem. Det er ikke politikerne, der dømmer folk. De laver lovene. Ellers er Danmark længere et retssamfund.

Randers kommune står med en sag, hvor ingen reelt ved, hvilket ansvar Torben Østergaard-Nielsen har i sagen. Man ved at han er milliardær, og det får socialdemokraterne til at blæse på retsprincipper og lighed for loven.

Benny Engelbrecht kører kampagne på Twitter mod revisionsfirmaet PWC for at i 2022 have uddelt en pris til Torben Østergaard-Nielsen. Det er ikke revisorerne, der bestemmer lovene. Socialdemokrater kører så meget i selvsving, at folkevalgte politikere udskammer lovlydige virksomheder fordi de for flere år siden har givet en pris til en mand, som Socialdemokratiet ikke kan lide.

Det er fair at spørge, om der er nogen voksne til stede i regeringen, når man ser den slags opførsel. Nogle i regeringen har brug for at huske deres roller og ansvar. Der er svært at finde realiteter eller underholdning i deres udtalelser.

Randers Kommune miljøgodkendte Nordic Waste uden at lave en miljøundersøgelse? Virksomheden ser ud til at være certificeret ved Bureau Veritas i Fredericia (de bruger deres logo), hvad siger den nuværende miljøtilladelse omkring mængder, opbevaringsmetode og liggetid? Mange simple spørgsmål der nemt burde besvares i og af kommunen og deres certificerende bureau.

Vi har en konkurslov i Danmark og den har Nordic Waste ret og pligt til at følge når deres situation er til dette.

Som Liberal undres vi os over det manglende lederskab regeringen, myndighederne og andre der burde vide bedre udviser.

En stor tak til de mange kræfter der straks tog del i de forebyggende handlinger uden at kny, så situationen kom under kontrol.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.