KRIMI. En 26-årig mand er sigtet for vold mod offentlig tjenestemand, efter en episode på Fredericia Banegård søndag klokken 12.38.
Manden røg e-cigaret ved perronen på Jernbanegade, da en 36-årig DSB-medarbejder påtalte det. Der opstod en diskussion, som endte med, at manden sparkede medarbejderen over læggen.
Den 26-årige blev anholdt og var tilbageholdt fra klokken 12.50 til 13.22. Han er sigtet for vold mod offentlig tjenestemand.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.





