Af Karsten Byrgesen, Kandidat til Europarlamentet, Regionsråds- og Byrådsmedlem i Fredericia

Det er rimeligt at naboer til nye enorme og risikobelagte virksomheder skal have indflydelse på, hvad der sker i deres lokalområde. Det har de ikke i dag, hvor det typisk er embedsmænd der tager en beslutning der godkendes politisk og herefter sendes i en såkaldt høring, der efterlader borgerne som tilskuere.

Vedvarende energi – i daglig tale VE – drejer sig om, at danskere i udkantsområderne skal tåle etableringen af solcelleørkener på landbrugsjord, der spærres af med hundredvis af kilometer hegn, der begrænser vildtets frie bevægelighed og i værste fald tvinger dyrene ud på veje og ind i beboelsesområder.

Det drejer sig også om etablering af kæmpevindmøller i beskyttede landskaber, der gør naboer til tvungne ofre for støj, lys- og skygge glimt og forurening fra slitage på vingernes overflade. Danmark har etableret et kunstigt opskruet behov for elektricitet ved pludseligt at skulle forsyne udenlandske selskabers danske virksomheder med uhyrlige mængder elektricitet til produktion af brint der primært skal energiforsyne Tyskland og fortælle historien om grøn omstilling.

Produktion af brint er et enormt energi- og miljøsvineri, hvor 60 % elektriciteten – ifølge professor Brian Vad Mathiesen – går tabt undervejs.

Beklageligvis er det lykkedes spindoktorer at fremstille produktion af brint som verdens redning. Det er det ikke. Det er spild af energi fordi nytteværdien af elektriciteten kun er 40%. Helt omvendt er det med elektriske varmepumper, der leverer op til fem gange den tilførte elektriske energi tilbage.

Der er ingen risiko med brint – Dèt bare gas. Og dog! I den lille by Taulov mellem Kolding og Fredericia skal der etableres en stor brintdistributionscentral få hundrede meter fra et villakvarter. Selv om det bare er gas, er risikoen hemmelig! Tryghedsskabende? Nej!

Naboerne er udset til at skulle tåle 400 lastvognskørsler i døgnet, og opbevaring af 121 trailere med Brint. Jeg forstår utrygheden som det skaber, og jeg forundres, når der dumper så stort anlæg ud af den blå luft og jeg noterer mig, at der ikke kan oplyses om, hvor og, hvorledes de enorme mængder brint føres til distributionscentralen. Jeg forstår ikke hemmelighedskræmmeriet. Jeg forstår ikke hensynsløsheden ved overfor den dårlige udnyttelse af elektriciteten. Jeg forstår ikke fraværet af reel borgerinddragelse.