Tallene ser umiddelbart flotte ud for plejehjemmene i Middelfart Kommune. Hele 93 procent af beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager, og 100 procent føler sig trygge ved personalet i høj eller nogen grad. Men ifølge byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) bør politikerne passe på ikke at læne sig for tungt tilbage.
»Det er rigtig fint, at de ældre er tilfredse. Men vi skal også huske, at den generation, der bor på plejehjem i dag, skal der rigtig meget til, før de klager,« siger han.
Ifølge Jonas René Jensen er tilfredsheden både et sundhedstegn og et advarselssignal.
»De har ofte den der holdning: Det går nok. Det er fint. Det er okay. Og det er både godt og skidt, for det kan også betyde, at vi som politikere og pårørende har et højere ambitionsniveau end beboerne selv,« siger han.
Faste ansigter er afgørende
Undersøgelsen viser, at kun 26 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Landsgennemsnittet ligger på 31 procent.
Det bekymrer Jonas René Jensen – ikke mindst fordi kontinuitet betyder mere, end mange tror.
»Når man kommer på plejehjem, er det jo ofte livets sidste station. Det er netop derfor, det er så vigtigt med faste relationer og genkendelige ansigter,« siger han.
Han peger på rekruttering og fastholdelse som den helt store udfordring.
»Hvis medarbejderne ikke føler, at det de gør, gør en forskel, og hvis der ikke er tid nok, så ender vi i en ond cirkel med vikarer og skiftende personale. Det skaber utryghed, også selvom beboerne ikke altid siger det højt,« siger han.
Frygt for konsekvenser kan lukke munden
Et af de mest alvorlige pointer i Jonas René Jensens vurdering handler om beboernes lyst – eller mangel på samme – til at sige noget negativt.
»Jeg tror faktisk, der er ældre, som er bange for at sige, at de ikke er tilfredse, fordi de frygter, at det kan få konsekvenser for deres pleje,« siger han.
Han sammenligner situationen med andre områder, hvor borgere er afhængige af hjælp.
»Vi ser det samme på handicapområdet og andre steder, hvor man er afhængig af systemet. Når man står et sårbart sted, holder man igen med kritik,« siger han.
Derfor mener han, at meget høje tilfredshedstal også kan være et faresignal.
»Hvis alle siger, de er 100 procent tilfredse, så bør man faktisk blive nysgerrig. For i den virkelige verden er intet perfekt,« siger han.
Mindre indflydelse end resten af landet
Kun 33 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Landsgennemsnittet er 40 procent.
For Jonas René Jensen hænger det tæt sammen med generationskulturen.
»De er taknemmelige bare for at få hjælp. Men det betyder ikke, at de ikke savner mere indflydelse i hverdagen – for eksempel over, hvornår man går i bad, eller hvordan dagen er skruet sammen,« siger han.
Maden er et lyspunkt
På ét punkt deler Jonas René Jensen den brede tilfredshed: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse med maden – langt over landsgennemsnittet på 78 procent.
»Hvis der er noget, vi danskere sætter pris på, så er det god mad. Jeg hører stort set ingen klager på det område, og det håber jeg virkelig afspejler virkeligheden,« siger han.
Tal skal bruges – ikke pynte
Overordnet mener Jonas René Jensen, at undersøgelsen er vigtig – men kun hvis den bruges rigtigt.
»Man skal være nysgerrig på både de gode og de dårlige tal. Men uanset hvad der står i en rapport, er det afgørende, at vi hele tiden har fingeren på pulsen derude, hvor hverdagen leves,« siger han.
For ham er konklusionen klar:
»Tilfredshed er godt. Tryghed er vigtigt. Men hvis vi ikke også tør stille de svære spørgsmål, risikerer vi at overse problemerne – netop fordi de ældre er så beskedne.«
