Byrådet nikkede til omfordeling af fondsmidler, vedtog lokalplanen for Hertugens Kvarter med Enhedslisten imod og SF undladende, og rundede den åbne dagsorden af med et farvel fra socialdemokraten Bente Ankersen, der advarede om, at næste byråd hurtigt møder virkeligheden med et administrativt sparekatalog.
Aftenens sidste åbne punkter i byrådssalen i Fredericia endte med to meget forskellige stemninger. Først en række hurtige beslutninger om penge og planlægning, derefter et farvel fra et af byrådets længst siddende medlemmer, socialdemokraten Bente Ankersen, som ikke forlod salen med et rent festtale-smil, men med en påmindelse om, hvad der venter, når valgets konfetti er fejet væk.
Efter principvedtagelsen af omlægningsplanen for Lillebælt Jylland gik byrådet videre til omfordeling af fondsmidler fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Her forklarede Tommy Rachlitz Nielsen (C), at Fredericia var nødt til at flytte penge, fordi flere projekter ikke kan nå at blive gennemført inden for tidsrammen. Han lagde især vægt på, at Kystdirektoratets afslag og processer har gjort det umuligt at nå i mål med blandt andet shelters og madpakkehus, og at byrådet derfor i stedet forsøger at sikre, at midlerne ikke går tabt.
»Det er jo faktisk en sag om noget, vi ikke nåede,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen og tilføjede, at det i hans optik er ansvarligt at sørge for, at »de her gode gratis penge, vi får med her, de får liv andre steder.«
Borgmester Christian Bro samlede det op med en kort konklusion og konstaterede, at en sag, der kunne have været en dårlig historie, nu blev gjort til en god, fordi pengene omdirigeres og udnyttes andetsteds. Byrådet nikkede til indstillingen.
Den sidste sag på den åbne dagsorden blev den endelige vedtagelse af lokalplanen for Hertugens Kvarter i Danmark C-området. John Nyborg fremlagde sagen og betonede, at lokalplanen har været længe undervejs, været i høring i otte uger og fulgt reglerne.
Cecilie Roed Schultz (Ø) forklarede, at Enhedslisten i udgangspunktet godt kunne have stemt for, fordi området er udlagt til industri, og fordi der er tale om en afvejning af fordele og ulemper. Men hun pegede på, at der var kommet mange høringssvar, og at modstanden og bekymringerne særligt omkring rideskolen havde vægt, og at hun derfor stemte imod.
»Det, der får vægten til at tippe, det er altså den modstand og den uro, der er, de bekymringer, der er. Særligt omkring den her rideskole,« sagde hun og bad om, at mindretalsudtalelsen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget også blev videreført i byrådet.
SF’s Malene Søgaard-Andersen sagde, at partiet kunne have ønsket en pause og mere dialog om støj og trafik, men valgte at undlade at stemme, blandt andet fordi hun var kommet sent ind i sagen. Tommy Rachlitz Nielsen (C) argumenterede for, at borgerinddragelse er vigtig, men også at man skal huske, hvad en høring kan og ikke kan afgøre, og pegede på, at det i sidste ende er lodsejeren, der kan træffe beslutninger om egen ejendom. Efter debat konkluderede Christian Bro, at Enhedslisten stemte imod, SF undlod at stemme, og at resten af byrådet stemte for lokalplanen.
Så skiftede aftenen karakter.
Før byrådet gik til spørgetiden, bad Bente Ankersen om ordet til en sidste bemærkning. Borgmesteren sagde det selv i salen: Når Bente beder om ordet uden for dagsordenen, så lytter man.
Og hun gjorde det til et farvel, der både rummede humor og alvor. Hun fortalte om et børnebarn, der spurgte, om hun stadig kunne stå på hovedet, og om gamle billeder i avisen, der var vendt forkert. Men hun brugte det også som billede på sit byrådsarbejde.
»Jeg synes, jeg har gjort mit bedste for at stå på hovedet i alle de mange år. For en by, hvor jeg og min familie har været altid, og i den politik, jeg altid har troet på,« sagde hun.
Hun sagde, at beslutningen om at stoppe var taget for fire år siden, og at hun ikke ser sine 32 år i byrådet som en byrde. Tværtimod stillede hun sit eget spørgsmål: Hvornår har man opbrugt sin borgerpligt.
»Det har man faktisk aldrig i min terminologi. Man har altid overpligt, både til at yde og byde, hvis man vil nyde,« sagde hun.
Men farvellet blev ikke kun et tilbageblik. Bente Ankersen sendte også et budskab ind i det, der kommer efter valget. Hun mindede om, at der har været politisk uro gennem årene, og at ingen partier kan sige sig fri, når det strammer til. Og hun pegede på, at de nye valgte meget snart vil møde virkeligheden.
»Efter to års gaveuddelinger, skål og takketaler, så kommer hverdagen. Og man kalder det virkeligheden,« sagde hun og løftede samtidig sløret for noget, der ikke lød som fest og fanfarer.
»Der ligger allerede nu en beslutning om, at der i den kommende budgetforhandling skal udfærdes et administrativt sparekatalog. Ja, I hørte rigtigt. Et sparekatalog. Så velkommen til den virkelige verden,« sagde hun.
Hun sluttede med at fortælle om de mange oplevelser, byrådsarbejdet har givet hende, og de mennesker, hun har mødt, inden borgmesteren takkede for hendes indsats og konstaterede, at det var et sceneskift, før spørgetiden kunne begynde.
Sådan sluttede den åbne del af byrådsmødet: Med et flertal, der nikkede til de sidste indstillinger, en lokalplan, der delte partierne, og et farvel fra en socialdemokrat, der på sin sidste aften i salen mindede alle om, at økonomi og prioriteringer snart bliver den politiske hovedret, uanset hvem der sidder for bordenden.
