Det er første gang, Venstres byrådsgruppe holder sommergruppemøde efter magtskiftet i Fredericia. Hele dagen er sat af, og denne gang foregår det på borgmesterkontoret, hvor Peder Tind siden årsskiftet har haft sin daglige gang.
Seks måneder efter valget er det derfor også et andet Venstre, der sidder omkring bordet, end det parti, der gik ind i valgkampen. Borgmesterposten er deres. Seks mandater i byrådet er deres. Flere formands- og næstformandsposter er deres. Og med det følger et ansvar, som gruppen selv vender tilbage til flere gange i løbet af samtalen.
Venstre er blevet borgmesterparti. Det forpligter.
Hele byrådsgruppen er samlet til sommergruppemødet: borgmester Peder Tind, Pernelle Jensen, Niels Martin Vind, Louis Lindholm, Kenny Bruun Olsen og Lasse Hildingberg. Også formanden for Venstre i Fredericia, Søren Schou, deltager sammen med Martin Ditlevsen, der er førstesuppleant til byrådet.
Dagen er dedikeret til at se både bagud og fremad. Hvad har de første måneder bragt? Hvad fungerer? Hvor er der fortsat et stykke vej? Og hvordan skal partiet bruge den position, vælgerne gav det ved valget? En ting vender tilbage hos flere af deltagerne: samarbejdet.
Det gælder både internt i Venstre og på tværs af byrådet, hvor flere nye medlemmer efter valget skulle finde deres plads i det kommunalpolitiske arbejde. Det er en del af status, som Louis Lindholm lægger vægt på. De nye medlemmer har skullet lære både udvalg, sagsgange, økonomi og den kommunale maskine at kende, og her har man ifølge ham hjulpet hinanden på tværs af partier.
Det handler ikke alene om at få sine egne folk godt ind i arbejdet. Også nye medlemmer fra andre partier er blevet hjulpet undervejs. For Venstre er det en del af den rolle, partiet mener følger med borgmesterposten. Når man sidder med det øverste politiske ansvar, er opgaven ikke kun at sikre egne positioner, men også at få byrådet til at fungere.
Den oplevelse går igen hos Niels Martin Vind.
Han sidder blandt andet med områder som kultur, turisme, idræt og bosætning og oplever, at der i udvalgene er en større vilje til at arbejde på tværs af partierne. Også i Teknik- og Miljøudvalget ser han en samarbejdsform, hvor politikerne i højere grad forsøger at finde fælles løsninger.
»Folk ved godt, at det er vigtigt, at vi også tænker udvikling og ikke kun tænker på, hvor vi skal skære,« siger han. Netop udvikling fylder meget, da samtalen bevæger sig over på bosætning og erhverv.
Niels Martin Vind taler om Fredericias muligheder for at tiltrække flere borgere og om Business Fredericias rolle i en kommune, der gerne vil vokse. For Venstre handler bosætning ikke alene om at have boliger til rådighed, men om at skabe en by og en kommune, som mennesker aktivt vælger til.
Det perspektiv tager Peder Tind videre. Han peger blandt andet på PostNord Danmark Rundt, samarbejdet med DTU, den grønne omstilling og Fredericias voksende rolle som garnisonsby. Hver for sig er det forskellige historier, men borgmesteren ser dem som dele af den samme udvikling.
»Alt det tilsammen er jo med til at fortælle en historie om, at Fredericia er i vækst, og at der er så mange gode historier,« siger Peder Tind.
Han er optimistisk på kommunens vegne og ser også den politiske ro som en del af den fortælling. En kommune, der vil tiltrække virksomheder og nye borgere, skal ikke alene have projekter og arbejdspladser. Den skal også fungere politisk. På borgmesterkontoret er der bred enighed om, at tonen har ændret sig.
Men det er ikke det samme som, at alle problemer er løst. Pernelle Jensen bruger en betydelig del af samtalen på folkeskolen, som hun har fået et centralt politisk ansvar for. Her er der ikke én enkelt beslutning, som efter seks måneder kan stilles frem som facit. Arbejdet handler i højere grad om at skabe en retning og om at få skoleområdet til at hænge sammen fagligt, økonomisk og politisk.
Folkeskolen er samtidig et område, hvor resultater sjældent kommer hurtigt. Det kræver arbejde med både skoler, medarbejdere, forældre og administration, og Pernelle Jensen beskriver et område, hvor meget fortsat er undervejs. Ambitionen er ikke alene at tale om skolen som en kommunal udgiftspost, men om kvalitet, udvikling og de rammer, børnene møder i deres hverdag.
Det er også her, en af sommergruppemødets tilbagevendende problemstillinger viser sig.
Hvordan bedømmer man et parti efter seks måneder, når en stor del af det politiske arbejde endnu befinder sig i processer, udvalg og forberedelser?
Vi udfordrer undervejs gruppen på synligheden. For arbejdet kan være nok så omfattende inde på rådhuset, men hvis borgerne ikke kan se eller mærke det, er det vanskeligt at give karakter for det. Den kritik bliver ikke afvist.
Der bliver også plads til selvironi omkring karaktergivningen. Topkarakteren er ikke hjemme, og det er gruppen selv klar over. På den anden side mener Venstre, at der er skabt et fundament, som var nødvendigt, før de større politiske resultater kan komme.
Lasse Hildingberg peger her på et andet område, som ikke nødvendigvis kan måles i kroner eller anlægsprojekter: borgerdialogen.
Som formand for Borgerdialogudvalget taler han om behovet for at mindske afstanden mellem rådhuset og borgerne. Dialogen skal ikke først begynde, når en beslutning er truffet, eller når utilfredsheden er vokset sig stor. Den skal ind tidligere. For Hildingberg handler det også om demokrati.
Borgerne skal kunne opleve, at der er adgang til politikerne, at deres input bliver taget alvorligt, og at politik ikke alene foregår i udvalgslokalerne og byrådssalen. Det kræver mere end informationsmøder og høringssvar. Det kræver en politisk kultur, hvor dialogen bliver en del af selve beslutningsprocessen.
Det passer ind i Venstres egen fortælling om den første tid med magten: mere samarbejde, mere respekt og mindre politisk krig. Men den fortælling får snart en vanskeligere prøve. Kommunens økonomi betyder, at det nye byråd skal træffe beslutninger, hvor god tone ikke i sig selv løser problemerne. Når budgettet skal lægges, skal der prioriteres.
Her vil Peder Tind ikke på forhånd frede bestemte områder. »På forhånd er det svært at frede noget,« siger borgmesteren.
Han understreger samtidig, at Venstre vil respektere den høringsproces, der går forud for de politiske forhandlinger. Partiet ønsker derfor ikke at begynde at love enkelte områder friholdelse, mens borgere, medarbejdere og organisationer fortsat har mulighed for at komme med deres input. Først derefter begynder de egentlige politiske forhandlinger. Det er også her, rollen som borgmesterparti for alvor bliver testet.
For det er forholdsvis enkelt at være enige om, at samarbejdet skal være bedre, at folkeskolen skal udvikles, at flere borgere skal flytte til Fredericia, og at dialogen med borgerne skal styrkes. Det bliver vanskeligere, når økonomiske hensyn støder sammen med politiske ambitioner, og nogle områder må vælges til på bekostning af andre.
Venstre kan efter seks måneder pege på, at noget er ændret. Der er kommet en anden politisk ro på Fredericia Rådhus. Gruppen oplever et bedre samarbejde i udvalgene, nye politikere er kommet ind i arbejdet, og partiet har taget borgmesterrollen på sig med den forpligtelse, der følger med.
Men sommergruppemødet på borgmesterkontoret finder også sted på et tidspunkt, hvor den næste fase allerede er begyndt. Nu skal folkeskolens ambitioner omsættes. Bosætningen skal kunne måles. Borgerdialogen skal kunne mærkes. Kommunens økonomi skal håndteres. Og Venstres medlemmer skal i stadig højere grad kunne vise, hvad det konkret betyder, at netop deres parti sidder med borgmesterposten.
De første seks måneder har i høj grad handlet om at få den nye politiske virkelighed til at fungere. De næste kommer til at handle om, hvad Venstre gør med den.
