26.2 C
Copenhagen
lørdag 11. juli 2026

Sexreklamer på bybusser vækker opmærksomhed

0
Sexreklamer på bybusser vækker opmærksomhed

En meget eksplicit sexreklame på Fredericias bybusser har udløst kraftig kritik fra flere borgere, der har kontaktet AVISEN. Reklamen, der blandt andet indeholder tydelige budskaber om ”orgasme garanti”, bliver set af små børn, når de færdes i byen til fods eller i børnehavegrupper. Fredericia Kommune har haft stor succes med at indføre gratis busser, men skjult bag priserne der betales af skatteborgerne, er et hemmeligt millionbeløb på reklameindtægter, der sælges af vognmændene bag den offentlige trafik. Sydtrafik kender ikke tallene for disse reklameindtægter, bekræfter man overfor AVISEN.

Karsten Byrgesen har taget sagen op på de sociale medier og kritiserer skarpt, at sådan et indhold får lov at køre på de offentlige busser.

”Det er ikke den måde, børn skal møde sex på. Det er jo det, det handler om,” siger Byrgesen.

Han fortæller, at han selv måtte kigge på reklamen to gange, før det stod helt klart, hvad der blev annonceret.

”Jeg tænkte, hvad er det for noget? Jeg skulle egentlig have set det ens gang ved,” udtaler han og fortsætter:

”Vi har små børn, der går hånd i hånd, og så har man så noget. Det er jo fuldstændig absurd, ikke også?”

Byrgesen sammenligner situationen med andre tilfælde, hvor seksuelt og provokerende indhold presses på i det offentlige rum.

”Det er det samme med drag shows og sådan noget, up in your face hele tiden. Hvad skal vi se på det for? Altså, at folk har haft forskellige præferencer eller holdninger, det er sådan set lige meget, men det her er for meget.”

Forsøger at få svar fra Sydtrafik

Sydtrafik har tidligere udtalt, at de ikke blander sig i vognmændenes indtægter fra busreklamer. Det drejer sig om store beløb, som tilsyneladende ikke indgår i de konkrete tilbud, der godkendes af Sydtrafik, hvor regningen for driften af busserne ender hos skatteborgerne eller køberne af en billet. Trafikselskabet har ifølge oplysninger ingen klar indsigt i eller kontrol med, hvilket konkret indhold der kører på busserne, selvom det er offentlige midler og ruter, der er tale om. Man “forventer” dog at indtægterne fra de mange reklamer, “på en eller anden måde” indgår i prissætningen.

Kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Thomas Japp, har umiddelbart ingen kommentarer til annoncesalget, selvom kommunen betaler et stort millionbeløb for de gratis busser. På lige fod med Sydtrafik håber han, at det “nok” indgår i priserne til kommunens skattebetalere. Om det er tilfældet, ved dermed ingen af de ansvarlige embedsfolk hos hverken Sydtrafik eller Fredericia Kommune. Skatteborgerne er tvunget til at acceptere, at en kommune ikke selv må stå for busdriften på grund af loven om kollektiv trafik, der “skal sikre” driften. Det betyder, at vognmændene har frit spil at at score kassen på sideindtægterne:

Karsten Byrgesen finder det dybt problematisk, at hverken trafikselskab eller politikere tilsyneladende tager stilling til sagen.

”Ingen af de andre politikere gider at svare på det. De kan ikke finde ud af det,” siger han.

Sagen har også ramt forældre direkte. En kvinde med tilknytning til en naturbørnehave har udtrykt bekymring for, hvordan hun skal forklare indholdet til en gruppe børn, hvis de spørger om reklamen.

Den lokale debat fortsætter, og mange borgere spørger nu, om der skal sættes grænser for, hvilke reklamer der accepteres på bybusserne i Fredericia. AVISEN følger sagen tæt, mens vi forsøger at få Sydtrafik og kommunen til at redegøre for reklamepolitikken og reklameindtægterne, der sælges agressivt af telefonsælgere via et reklameselskab.